Hvorfor handle hos os

CIHA er drevet af ønsket om at dele ud af de erfaringer vi har gjort os, og forhåbentligt gøre hverdagen lettere for andre forældre som står i samme situation som vi gjorde, da vi første gang sagde hej til Alberte.

Hvorfor handle hos CIHA

Vi vil hjælpe forældre til børn med høreudfordringer samt normalthørende børn med sproglige udfordringer. Og styrke børnene i at opnå deres fulde sproglige og auditive potentiale. Vi er selv forældre til to små piger med høreudfordringer.

I løbet af de sidste år har vi brugt megen tid, energi og efterhånden også en del penge (!) på at finde frem til netop det legetøj vi synes er allermest spændende, underholdende og motiverende når man skal arbejde sprogstimulerende med sit barn. Legetøj som kan understøtte det arbejde og de mål vi har fået anvist til AVT-undervisningen med vores døtre. 

Vi ønsker at dele ud af alt det, vi ved nu. Til glæde for andre forældre som står, hvor vi selv gjorde.
Vores dagligdag er fyldt med sproglig træning skjult i dagligdags rutiner og leg, for at pigerne kan opnå et aldersvarende talesprog. Igennem træningen, har vi fået en masse erfaring med hvordan legetøj kan anvendes sprogstimulerende via aktiviteter, der både er interessante og motiverende for børn. 

Små børn, høreapparater og et højt aktivitetsniveau går ikke så godt i spænd. Vi har forsøgt alt muligt for at holde høreapparaterne fast på hovedet af børnene. Vi brugt meget tid på at finde den helt rigtige pandebånds konstruktion og det rigtige stof samt den bedste tape til at fastholde høreapparater. CIHA forhandler løsninger, der virker.

Helt grundlæggende mener vi, at der er bedre ting for forældre at bruge tid på, end at lede efter løsninger til høreapparater eller at udvælge velegnet legetøj til høre- og sprogtræning. Derfor Ciha.

 

Nøje udvalgt legetøj

På Ciha har vi udvalgt legetøj, som vi mener, kan bidrage positivt til barnets sproglige udvikling gennem leg.  Du kan have tillid til, at det legetøj, du køber, opfylder alle strenge krav omkring kvalitet, råmaterialer, sundhed og etik. Vi gør os umage med at udvælge og beskrive hver enkelt vare, og samtidig forklare, hvordan du kan bruge legetøjet i sprogstimulerende aktiviteter. Alt vores legetøj er særlig udvalgt med øje for at kunne bidrage til meningsfuld leg med barnet, med særligt fokus på aktiviteter der styrker barnet sprogligt og auditivt, sideløbende med anden indlæring og udvikling.

Vi har en produktgruppe med legetøj, hvor der medfølger en detaljeret guideline med AVT-inspirerede legeaktiviteter. Den angiver, hvordan I kan lege med det konkrete stykke legetøj for at fremme barnets hørelse og sprog

Ring eller skriv endeligt til os

Du kan altid ringe til os, hvis du har spørgsmål, eller noget du ønsker rådgivning omkring. Er du i tvivl om hvor dit barn befinder sig sprogligt, er det en god ide at tale med barnets audiologopæd eller talepædagog.

 

Vil du dele din mening og erfaringer med os?

Vi vil meget gerne høre fra jer omkring jeres erfaringer med vores hjemmeside og vores legetøj. Vi vil også blive meget glade, hvis I vil dele jeres erfaringer med andre familier og dele billeder af jeres skønne børn på facebook og instagram med #ciha

Hjælp os med at blive bedre, og give os inspiration, når vi skal udvælge nye varer: info@ciha.dk

Er der noget vi mangler?

Vi er meget åbne overfor forslag til forbedring af vores udvalg af legetøj, tilbehør og hjælpemidler. Så ring eller skriv til os hvis du har noget på hjertet - info@ciha.dk

Vi har længe arbejdet på, at udvikle det perfekte pandebånd for CI og HA. Og vi er stadig i proces, Vi håber på snart at kunne komme i mål. Derudover kommer der snart paryk tape på siden, som vi er i gang med at teste og lave den bedste udformning på.