Sprog – det kommer altså ikke af sig selv!

Det der med sprog … Før vi fik børn tænkte jeg da overhovedet ikke over at børn skulle ”lære” at tale eller høre.

Det er da bare sådan en udvikling der sker af sig selv, man møder da aldrig en voksen der ikke har lært at tale. Altså først er der babysprog, ma-ma ba-ba osv og så bliver det jo til rigtige ord engang og derefter sætninger, helt naturligt og ukompliceret., må jeg have tænkt.

MEN jeg blev klogere … meget klogere. Ansvaret var klart vores eget

Helt basalt, så hører det normalthørende barn faktisk allerede fra omkring uge 20-30 inde i moderens mave, og det er derfor moderens stemme er så beroligende for det lille barn når det kommer til verden – det har hørt hende. Så derfor begynder sprogstimuleringen og udviklingen for det normalthørende barn allerede dér – vildt!

Da jeg så fødte Alberte, og 12 måneder senere Ella, kunne de altså ikke høre mig. Allerede der ved fødslen var de 20 uger bagud auditivt/sprogligt. Og der giver man næsten op, man kan komme til at tænke: ”hvad nytter det at synge eller snakke med barnet, hun kan jo alligevel ikke høre mig”. Og JA, det virker dumt, men gør det! For når barnet får høreapparater eller bliver CI-opereret så virker det bare mere naturligt at gøre de ting, hvis man fra starten har gjort det. Barnet kan også mærke vibrationerne i din krop når du bruger stemmen og se din mund bevæge sig.

Vi hører med hjernen – ørene er bare vejen derind.

Så høretab handler faktisk ikke om ørene, det handler om hjernen … interessant!

Børn med høretab, deres ører virker helt eller delvist ikke – og det kan der være mange årsager til. Heldigvis er systemet på dette punkt fantastisk, den tidlige screening af nyfødte betyder at børnene kan få den krævende behandling super hurtigt – både mildt, moderat eller svært høretab. Vores piger fik almindelige høreapparater allerede da de var 8 uger gamle (av for den en kamel at sluge, siger jeg bare. Det var svært at acceptere). Og selv et mildt høretab kan påvirke udviklingen af tale, sprog, intellekt, følelser samt det sociale hos børnene i en negativ retning.

Der er en begrænset tid for de auditive neurale forbindelser i hjernen og den tid for optimal neural plasticitet, så det er super afgørende hvornår barnet modtager behandling for sit høretab – så tidligt som overhovedet muligt. Jeg mindes at have læst, at det bedste tidsrum er fra 0-3 år, derefter bliver hjernen mindre og mindre plastisk og nervebaner er dannet. Derfor har mange voksne eller ældre svært ved at tage imod CI og hjernen kan måske aldrig rigtigt vænne sig til den nye lyd, fordi hørebanerne aldrig (eller for lidt) er blevet stimuleret..

Lytteerfaring for alle små børn

Det at lytte er afgørende for, at er barn kan udvikle både tale og sprog og et godt sprogligt fundament er nødvendigt når barnet senere skal lære at læse og skrive.

Så når nu barnet er så lille og man ved, at det at lytte, er en central rolle i at udvikle en tilfredsstillende sprogudvikling, hvor meget lytte erfaring er så nødvendigt (og self tæller det ikke med når tvet kører på ramasjang, heller ikke selvom du synes det er lærerigt)?

Lytteerfaring handler om at I, som forældre skal snakke omkring og til barnet. En gammel engelsk undersøgelse fra 1999 (Af Hart og Risley) viser, at der i gennemsnit bliver sagt antal ord pr time fra forældre til deres NORMALTHØRENDE børn:

• 2.100 ord (forældre med videregående uddannelser
• 1.200 ord (forældre med arbejders baggrund)
• 600 ord (forældre på overførselsindkomst)

Skræmmende! De forældre der brugte flest ord, havde et meget varieret ordforråd, komplekse ideer, vejledning og positiv feedback – elementer som har betydning for den kognitive udvikling. Disse forældre talte derudover om følelser, ideer og indtryk – og det er netop de forældre som sidder med et 3 årigt barn, der også taler meget!

De første 3 år er uhyre vigtigt for sproget, og særligt når barnet har et høretab! Barnet er allerede bagud og derfor skal vi snakke meget mere end de ovenfor nævnte tal. Men det vænner man sig til, selvom det kan virke åndssvagt.

De første tre år skaber en bane for ordforrådets vækst og et fundament for andre kompetencer, som har betydning for hvordan barnet klarer sig senere hen

Og alt det arbejde man gør de første år, dem ser man først udbytte af senere, så det kan sommetider virke meningsløst. Den største sprogudvikling der sker hos barnet ser man i alderen 2-4 år.

Ja jeg kunne blive ved, der er så meget interessant viden. Men med dette indlæg ville jeg egentlig bare gøre opmærksom på, at i skal stimulere det lille barn i en meget tidlig alder – både normalthørende og med høretab, i klæder barnet rigtig godt på til livet. SÅ her er mine råd:

1.  Snak med dit barn, fortæl og sæt ord på alt hvad du gør.
2.  Hav øjenkontakt og vis at du lytter når barnet bruger stemme, svar igen med pludren og derefter  med sprog
3.  Syng for dit barn
4.  Leg med rim og remser
5.  Gør boglæsning til en fast daglig rutine, gerne flere gange om dagen
6.  Lyt til dit barn, vær nærværende
7.  SLUK TV og radio – sørg for ro

Jeg håber mit indlæg giver en masse kloge børn og unge mennesker i fremtiden 😀