Sidste AVT session og imitations leg

imitations leg, sprogleg, pludrelyde, høretab, baby høretab, avt, høresle, cochlear implantkids, ci, høreapperat

WHAT!? Så gik der lige et helt år med lyd, igen.

Det er jo lidt en mærkelig følelse. For kun et år siden var vi jo samme sted med Alberte, men da vidste vi at vi skulle forstætte med Ella. Men i dag var så sidste AVT session på Audiologisk Klinik i Århus hos vores fantastiske vejleder, Jeanette, gennem de sidste to år.

Vi har pt en MEEEEGA trodsig to-årig herhjemme, og jeg havde vitterligt glemt for irriterende en periode det er, til trods for at det kun er et år siden Alberte var samme sted. Vi har MANGE kampe med Ella, dagligt – så vil hun ikke have skiftet ble, så vil hun ikke have sko på, eller nattøj, eller børstet tænder eller sove ………. hver aften i vores ferie er tilbragt ved siden af Ellas seng med en hysterisk pige. SÅ, med en pige der vil hvad hun vil, er det ikke lige nemt at få sprogstimuleret og jeg havde derfor mine bange anelser for den sidste AVT session (hvor en pædagog fra vuggestuen i øvrigt også deltog) 😉

Og ja, hun var bestemt i dag den kære Ella, men det gik nu godt alligevel og hun var motiveret til de fleste aktiviteter. Bl.a en ny variant af imitations leg (Andre varianter: tegne-leg, kongens efterfølger med lyd, kaste noget i vand).

Imitations leg handler om at sige en lyd, som barnet skal imitere, og når det imiterer fås en ‘belønning’. Man kan vælge at fokusere på et bogstav som barnet har svært ved, fx /s/ eller pludrer-lyde bestående af en konsonant og en vokal fx /mo/ /nø /ba/ osv .. I Ellas leg vælger vi at lave to stavelser med samme konsonant /ba-bø/, grundet hendes alder (snart 2 år) og hendes sproglige udvikling lige nu.

Ren volapyk lyde, i know, men det er meningen. Børn med høretab har ikke – eller delvist ikke – været igennem pludrestadiet som baby, som er en vigtig del i det at lære sprog. Derfor genskaber vi dette med imitations legen.

Jeg har på forhånd skrevet ned hvilke stavelser jeg vil lave med hende, så er målet at gå dem alle igennem, og hvis hun er motiveret til mere leg, finder vi bare på nogle.

pludrelyde, høretab, imitationsleg, høretab, cochlear implant, ciha, blog

, legen foregår således:

NU skal Ella lære at drikke shots! 😀 Nej nej rolig nu ..

Jeg har fundet: et dybt fad (en gennemsigtig kasse kan også bruges), 12 shots glas med grødris og med vand/frugtfarve, en mølle ude fra vores sandkasse. Det er vigtigt ikke at have for mange glas fremme, fordi det kan virke uoverskueligt for Ella. Så jeg har kun 6 fremme af gangen.

Vi starter med grødrisene. Jeg tager et glas og siger et af de “ord” jeg har skrevet ned. Jeg sørger for at Ella ikke kan se min mund så hun ikke kan mundafløse mig. Når Ella har imiteret mit ord, får hun glasset og må komme det i møllen.

Og sådan fortsætter vi til vi er igennem alle sammen, eller så længe hun nu kan holde koncentrationen.

imitations leg, sprogleg, pludrelyde, høretab, baby høretab, avt, høresle, cochlear implantkids, ci, høreapperat

Lige nu ligger hun og sover… Jeg venter bare på hun vågner, jeg har stillet det hele klar og så skal vi lege. Jeg håber hun synes det er ligeså interessant herhjemme. Legen kan med fordel også leges i sandkassen hjemme eller i daginstitutionen.

Hvis Jens er hjemme inden vi går igang, laver jeg en film til jer som kan ses på vores instagram og facebook side @cihawebshop

God weekend 🙂

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.