Jeg er skuffet og ked af det ….

Jeg føler mig nødsaget til at fjerne mit forrige indlæg. Det fik desværre negativ omtale og jeg modtog grimme beskeder og mails. Jeg var forberedt på, at var et følsomt emne, men ikke på denne reaktion.

Jeg havde trods alt håbet på, at man ville lytte og være åbensindet. Det er vel dét bloggen her er til for – at tale om de tanker og erfaringer, vi som forældre har.

Men jeg bliver rigtig ked af det, og faktisk rigtig skuffet, når mit indlæg bliver ”fordrejet”. Vi har vel alle det samme mål, at gøre det absolut bedste for vores børn med udfordringer.

Mange kunne identificere sig med mig, fordi de selv havde haft samme tanker eller stået i netop denne situation og taget det svære valg, men ikke havde nogen der oprigtigt forstod dem. Andre følte sig desværre voldsomt provokeret.

Jeg har ikke i sinde at skulle forsvare, hvorfor jeg vælger fx CI-operation for mine børn og hvorfor vi ikke bruger tegnsprog.

Teknologien, tiden, erfaringerne og valid data arbejder til vores og børnenes fordel i dag – og dem stoler jeg på, fordi jeg kan se alle de gode resultater.

Jeg er mine børns advokat og jeg skal nok sørge for, at de kommer til at klare sig ligeså godt som deres jævnaldrende. Selvfølgelig møder de udfordringer gennem livet, men måske havde de også mødt dem, hvis ikke de havde høretab?

Pigernes CI’er fungerer
de hører
de taler
de synger
de har gode sociale relationer
de er jævnaldrende sprogligt

På alle andre udviklingsområder er de også helt med. Vi snakker meget mere end det ligger naturligt i vores hjem. Vi taler meget og er meget i dialog med vores børn – og denne del er egentlig ”skjult” sprogtræning – så tro mig, de lider absolut ingen last af vores “træning”, tværtimod får de måske mere kærlighed/opmærksomhed/omsorg end mange andre børn.

Når afsender har et andet fokus

Min hensigt har aldrig været at kaste med mudder eller sige, at nogle valg er bedre end andre.

Jeg fortæller min vinkel og hvad der er rigtigt for vores familie. Jeg skrev et ærligt indlæg om de muligheder, vi som familie med Connexin 26 bliver tilbudt og omkring den *sorg vi oplevede da vi to gange blev forældre til et barn med høretab. Første gang var vi ikke forberedte. Og anden gang var Alberte ikke engang tilsluttet CI endnu og vi var meget uerfarne og usikre på hvad fremtiden ville bringe.

*Med sorg mener jeg: Når man får et barn, der ikke er som ’forventet’ skal man på en måde tage afsked med det barn man havde drømt om, og lære at skabe sig drømme, forestillinger, og forventninger til livet med det nye barn man har fået. Og det er ikke et dårligere barn, det er bare anderledes end forventet.

Det blev hurtigt en abort-debat

Men ingen nævnte æg sorterings metoden, som jeg beskriver. Og de hæfter sig heller ikke i, at jeg faktisk afviste æg sorteringen, fordi vi netop ikke har taget en beslutning om det ene, andet eller tredje. Det er slet ikke sikkert vi skal have flere børn, vi er slet ikke så langt i vores tanker.  

Og så synes jeg bare det er ærgerligt, at man i stedet for at støtte og dele erfaring kommer med udtalelser som at; ”Du er en forfærdelig mor” og “hvor er det synd for dine børn”.

Det eneste jeg ønsker er, at kunne hjælpe andre familier, som er eller har været igennem det samme som os. Det føler jeg bedst, at kunne gøre ved at skrive mine ærlige tanker. Håber folk vil tage mine tanker positivt fremover.

 

4 Comments

  1. Ved ikke om du kender dette digt men det beskriver meget godt følelsen .
    Rejsen til Holland

    At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til Italien.
    Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
    Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
    Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende…
    Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen…
    Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.
    Stewardessen kommer ind og siger: “Velkommen til Holland”

    “HOLLAND?” råber du. “Hvad mener du med Holland?
    Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!
    Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!”
    Men der er lavet om på fartplanen.
    Maskinen er landet i Holland, og der må du blive…

    Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.
    Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.
    Det er bare et sted, som er anderledes.
    Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger
    og du må til at lære et helt nyt sprog.
    Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.
    Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
    Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

    Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,
    ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland…
    Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter…
    Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.
    De praler af hvor vidunderligt de havde det der.
    Og resten af dine dage vil du sige:
    “Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt”.

    Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig…
    for tabet af drømme har stor betydning.
    Men…hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning
    at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
    til at værdsætte og nyde det helt specielle,
    det virkeligt vidunderlige ved…Holland
    af: Emily Pearl Kingsley

  2. Kære Rikke

    Har ikke læst dit forrige indlæg. Alt respekt fra mig til dig og Jens. I gør det SÅ godt!! Det er jeres valg og det er det bedste for jeres to søde piger. To som jeg heldigvis kender og kan følge i deres fantastiske udvikling
    Knus k

  3. Jeg synes du er en helt fantastisk mor! Og I er garanteret en skøn familie!
    Jeg kender jer slet ikke, skal måske nævnes. Blot for en god ordens skyld.

    Jeg har altså ikke hverken aktier eller følelser i klemme.

    Men Gud hvor ramte dit oplæg mig!
    Selvfølgelig har du/I valgt dét I mente/mener er det rigtige for jeres børn. Og det vedkommer kun jer! Jeg synes det var modigt, stærkt og meget rørende at du valgte at stå frem.
    Og jeg kunne fuldt ud forstå jer. Som en mor til 3 normaltfungerende børn har jeg da været priviligeret. Og tro mig. Det er mig meget bevidst.

    Hvem er jeg – hvis jeg skal gøre mig til dommer over hvad andre skal og bør gøre i jeres situation. Og I har garanteret haft jeres andel af søvnløse nætter over. Selvfølgelig har I det.
    Dét valg kan – og skal – kun I tage. Det rager ikke andre!

    Det er ærgerligt, men når man stikker snuden frem, så får man nogle gange et rap over den.
    Det gør naller – men samtidig skal du huske, at det betyder du har ramt PLET!

    Du har fået folk til at MÆRKE og FØLE!
    Det er vigtigere end når de blot er ligeglade!

    Nyd du dine/jeres valg og skønne tøser!!
    Og rock on! I klarer det så fantastisk!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.