Det første møde med vores nye livsstil

presset mor, nyfødt, døv, høretab

I går sad jeg og pigerne og kiggede videoer af dem, fra de var små.

De synes det er sjovt, at se.  Videoer fra før de fik CI og også efter. Det var et glædeligt gensyn, men også et gensyn med dem klump jeg altid havde i maven. Gud, hvor virkede det hele bare uoverskueligt dengang …

Jeg er meget klogere i dag – heldigvis.

Og så glemmer man i øvrigt hurtigt.

På videoerne ligger jeg nu meget mærke til pigernes produktion af lyde, hvad de kunne sige – eller måske mere, hvor dårligt deres sprog egentlig var.  Jeg husker, at vi flere gange tænkte ”Det er op ad bakke det her!”

På en (af de utallige) videoerne af Alberte, der næsten er 2 år slår det mig, at hun faktisk ikke var vanvittigt god, selvom vi var mega begejstrede dengang. Hun satte for det meste sætninger sammen med 2 ord. Hvorimod jeg nu sammenligner med, hvor Ella er i dag (lige fyldt 2 år) og hun laver sætninger på 3-4 ord og med næsten perfekt udtale.

Jeg er overbevist om at nogle af grundene var:

  • Alberte var vores første barn.
  • Vi var nye i alt det her AVT.
  • Vi var bekymrede og måske lidt usikre
  • Da hun blev tilsluttet CI og vi gik i gang med AVT vejledningen var vi lige blevet forældre for 2. Gang – vi var sindssygt pressede (se bare billedet, hahaha) 
  • Og så var vi i vanvittig søvnmangel, faktisk hele Albertes første år med AVT. Som jo var det eneste år med AVT fra en certificeret vejleder – dengang.

presset mor, nyfødt, døv, høretab

Dengang vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente.
Hvad kunne et normalthørende barn egentlig sprogligt kontra Alberte? Det er virkelig svært ikke at sammenligne. Og jeg gjorde det hver gang jeg hentede hende i vuggestuen. Og så var der ingen ældre søskende, der (konstant) kunne stimulere hendes lytte erfaring og sprog.

I dag synes vi hun er vanvittig sej! Hun snakker og snakker og har et kæmpe gå-på-mod.

Hun har problemer med udtale og jeg, per automatik (ja jeg er nok lidt AVT skadet) gentager bare alt hvad hun siger. På den måde hører hun, hvordan det udtales korrekt og jeg sikrer mig at vi har forstået hinanden og andre har forstået hende. Jeg håber snart vi kommer dertil, hvor fremmede vil forstå hele hendes sætninger. Men, herre gud, hun er jo også kun lige fyldt 3 år. 🙂

 

Lillesøster med høretab – en byrde eller en gave?

Men med Ella er det næsten kommet naturligt. Vi var i gang med AVT fra hun blev født og hun fik det ind sammen med modermælken.  OG så har hun jo Alberte. De leger sammen dagen lang, de snakker sammen, de kommunikerer, de spejler sig i hinanden. Og jo jo, de skændes skam også 😉

Selvom vi gerne havde været foruden Ellas høretab – for vi vil jo alle, vores børn det bedste – så har det nok været en gave for de to piger.

De har noget sammen, som vi andre aldrig vil forstå.

De er søstre og vil gennem livet have de samme udfordringer (hvad angår hørelsen) og de kan næsten ikke være født tættere på hinanden.

Når Jens og jeg ikke er her, har de hinanden.

Sport, skole, veninder – når der er noget der er svært, fx hvis de ikke kan høre noget, er det altid nemmere at være to.  De kan snakke om de udfordringer de har med hørelsen og det gør mig glad.

AVT metoden er en livsstilsændring.

Som alle livsstilsændringer er det svært i starten. Men vi ser nu – selvom pigerne faktisk kun har haft CI i henholdsvis 2 og 1 år – hvilket udbytte det giver.

Leg er dit barns kerneaktivitet. Det er her, det giver mening at lære. Du kan planlægge lege og du kan lege spontant. Begge dele kan give masser af læring og være fyldt med ord.

AVT  metoden er en undervisningsmetode der bruges til børn med høretab. Den stammer fra udlandet, men Danmark blev opmærksomme på de gode resultater og tog den til sig.

Målet med AVT metoden er, at barnet med høretab skal udvikle et alderssvarende talesprog.

FAKTA: Man hører med hjernen! Og derfor er det netop hjernen der trænes når barnet har fået den bedste høreteknologi. Barnets hjerne er mest plastisk de første år. I disse første år danner hjernen flest nervebaner til de områder der stimuleres. Derfor er den auditive stimulering afgørende, hvis man arbejder mod et alderssvarende tale-sprog.

Vi laver i princippet ikke AVT øvelser på bestemte tidspunkter og det er heller ikke meningen at man skal.

Man skal tænkte det, som en måde at være sammen med sit barn på i hverdagen. Som sagt en livsstil, hvor vi har sat en masse sprog og lyd ind. Vi leger sproget ind og her kommer AVT vejledningen ind i billedet – her bliver du nemlig vejledt i hvordan du leger sproget ind med ”øvelser”/lege der matcher barnets alder og sproglige niveau.

I AVT undervisningen får forældre inspiration til, at lære og lege med barnet med henblik på at lære samt en baggrundsforståelse hvorfor gør vi sådan

Nogle af grund principperne i vores nye livsstil er

  1. Snak alt hvad du kan. Sæt ord på handlinger og følelser – dine egen og barnets
  2. Syng masser af sange
  3. Stil spørgsmål efter barnets alder. Fx stiller jeg ikke Alberte (3 år) spørgsmål, som jeg allerede kender svaret på. Stil oprigtige spørgsmål.
  4. Sid tæt på barnets øre
  5. Minimer baggrundsstøj
  6. Vær opmærksom på barnets signaler – har det brug for en pause?
  7. Brug syngende stemme eller skiftende stemme
  8. ”Sid på hænderne” – fang barnets opmærksom via lyd. Peg ikke.
  9. Brug ikke tegn – det styrker den visuelle sans.  Der er selvfølgelig undtagelser.
  10. Hav høje forventinger

 

Den auditive sans er afgørende for talesproget

Forældrene er de centrale roller og skal i dagligdagen arbejde ud fra de mål og øvelser, som barnets AVT vejleder opstiller.  Det kræver et stort engagement fra forældre og familie til barnet. Og det er super hårdt ….. lige indtil …. I ser resultater 😀

Børn er aldrig ens.
Deres høresituation er aldrig ens.
Derfor er vejledningerne heller aldrig ens og målene for det enkelte barn vil variere. Derfor kan jeg ikke give jer et indlæg der hedder ”Alderssvarende sprog: Sådan gør du” selvom jeg gerne ville.

AVT vejledningen kan virke uoverskueligt, da det ofte indeholder mange øvelser og man fylder på …
og fylder på …
og fylder på barnets udvikling.

Det kan være udmattende og de lange lister kan virke som en uendelig dårlig samvittighed.

Men, du når det, du når.

Og når der er stille perioder, går i bare tilbage i AVT meddelelserne og tager fat på nogle af de punkter du synes mangler lidt opmærksomhed. Vi har været der.

Bare rolig. Når barnet får taget hul på sproget, giver det hele mening og I har fået en ubeskrivelig nær relation – som også styrker barnets selvværd og gå-på-mod.

Læs om grundprincipperne i AVT her http://www.hoeretab-info.dk/smaaboern/avt-auditory-verbal-therapy/

Og så kommer resultaterne

Jeg er begejstret for de resultater AVT metoden har bragt vores to piger. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvis alle forældre gjorde sådan – altså også dem til normalthørende børn – så tror jeg, der ville være flere børn, som er SÅ klar når de starter i skole. Som kan kommunikere og styrke sociale relationer og som klarer sig bedre i det voksne liv.

Måske er et godt sprogligt fundament og gode kommunikative evner faktisk nøglen til et harmonisk barn?

    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.