Sådan arbejder vi med Albertes udtale

arbejder med udtale, udtale vanskeligheder, fonologi, udtale, sprog, øvelser, logopædi, talekonsulent, ppr
Udtalevanskeligheder er et bredt område og kan have mange årsager. Derfor er det vigtigt, at du taler med din høre-tale-konsulent/logopæd eller PPR i kommunen, hvis du er bekymret for barnets udtale.

Men alle børn har udtalefejl

De fleste udtalefejl er normale for alderen og forsvinder af sig selv. Professionelle skal vurderes om barnet er fonologisk: Normalt, forsinket (og hvor meget forsinket) eller afvigende.

Udtale vanskeligheder er noget der afviger fra normalen og de omhandler:

  • Fronting
  • Backing
  • Stopping
  • Frikering
  • Nasalering

Alberte ligger mange lyde bagerst i munden. Mest fremtræden er, at hun laver flere konsonanter om til en /g/ lyd.

Vi arbejder med Albertes udtale således:

Først og fremmest får vi tjekket at hendes CI indstillinger er som de skal være, det gør vi ved en tuning på vores audiologiske afdeling. Det er klart, at den lyd der kommer ind er afgørende for, hvad der kan komme ud af munden.

Lytte øvelser. Kan hun høre hvad der lyder rigtigt og forkert?

Lytteleg 1

Jeg viser et billede af en hund og siger så:

Hedder det en … ”Dund”?

Her har jeg to billeder: en sur smiley for ”forkert” og en glad smiley for ”rigtig”, som hun peger på afhængigt af hvad hun tror.

Her laver hun egentlig aldrig fejl, så hun kan sagtens høre forskel på, hvordan ordene egentlig siges korrekt.

Lytteleg 2

Jeg ligger en masse brikker frem på bordet – alle sammen korte ord der starter med S (som er den konsonant vi arbejder med).

fluesmaekker, fluesmækker, sprog øvelser, udtale, fonologiske vanskeligheder, logopædi, høretab, cochlear implants

Jeg siger et ord, langsomt og highlightet, og så splitter jeg det også mere op så hun har lettere ved at imitere /s/ fx ssssss-æbe

Nu skal Alberte lytte efter hvilket ord det er jeg siger.

Hun har en fluesmækker, som hun skal smække den rigtige brik med, og den får hun så. Ella er også med i legen og de får lov at tage brikken, hvis de har ramt rigtigt. Så det er et spil om, at få flest brikker.

Lytteleg 3

Hånddukken der spiser de rigtige udtalelser af ordet. Albert lytter efter og siger til når ordet er udtalt korrekt, så får hun lov at give brikken til dukken, som spiser den. Her bruger vi igen de samme brikker som ovenfor.

 

Imitation/gentagelse

Når jeg er sikker på at hun kan lytte og forstå lydene kan vi gå i gang med at imitere og træne udtalen.

Det kan vi gøre på flere måder og det er egentlig kun fantasien der sætter grænser:

Snak: Vi snakker om de brikker vi har leget med i lytte øvelsen – jeg modeller og hun imiterer


 

Baner: Vi laver en hoppe bane. Hver gang man hopper skal man sige sssss + en vokal. Sådanne baner kan laves på utallige måder: tape på gulvet, tegne med kridt udenfor, lav en bane med puder eller tæpper osv.

 

Print ark: Vi har nogle ark med tegninger/foto som Alberte synes er fede (fx My Little Pony og lign.) og linjer med sss + vokal flere gange efter hinanden. Her finder vi en sjov figur, som Alberte hopper med fra ord til ord mens hun siger ordet. Vi skiftes til at gøre det.

Postkasseleg: Her har jeg skrevet nogle kort (egentlig er det bare, så jeg selv kan huske hvad jeg skal sige. Men det er også sundt for Alberte at se hvordan bogstaver ser ud og at de skal læses). Jeg modellerer det der står på kortet, Alberte gør det samme og får lov at komme kortet i postkassen. Simpelt og sjovt.

 

Det er vigtigt for mig at sige, at Alberte synes det her er sjovt. Det er en leg for hende og ikke øvelser eller træning.

Er der så fremskridt?

Ja!

Men det tager tid. Og i takt med, at sutten er lagt meget mere på hylden er det også blevet bedre. Det er også svært for mig, at høre fremgang i det spontane sprog, da jeg er sammen med hende hver dag. Heldigvis kan vores talepædagog hos PPR høre fremskridt.

Alberte er bestemt opmærksom når hun ikke udtaler korrekt. Jeg siger ofte til hende, at jeg ikke forstår hvad hun siger (selvom jeg egentlig godt kan), men fordi jeg gerne vil have at hun koncentrere sig om, at tale laaaaangsomt og være opmærksom på hvad hun siger.

Hun har haft rigtig store problemer med at sige sut (but) og far (gar). Den er hun helt med på og hun forsøger virkelig, at sige det korrekt og de lykkedes også nogle gange.

____________________________________________________________________________________________________

Jeg er egentlig ikke så meget for, at børnene bruger iPad. Men nogle gange er der undtagelser med en voksen på sidelinjen. Vi leger også med følgende apps:

Disse apps vil jeg skrive mere om i et senere indlæg.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.