Anmeldelse af stable garagerne med biler

Stable garagerne med biler - leg med farver, motorik, tællefærdigheder, matching og meget mere. Sprogstimulerende legetøj med vejledning fra CIHA

Vi har efterhånden haft glæde af stable garagerne i nogle måneder nu, og som det generelt er med legetøj fra CIHA så er det hurtigt blevet en klassikker som bliver brugt flittigt næsten hver dag.

@maltheogmathildesmor anmelder stable og sorting med garager og biler

Marlene, 35 år @maltheogmathildesmor
Mor til Malthe på knap 3, og Mathilde på 4.
Arbejder som Account manager for SAS EuroBonus. Weekenderne er jeg superhelt i hjemmet, hvilket indebære et rengøringsjob, at være kok, nattevagter, at agere legekammerat osv osv. ligesom alle jer andre skønne mødre derude 😉

 

Stable garagen med biler var i første omgang påtænkt som legetøj til min søn Malthe som var 2,5 da vi fik den. Malthe har haft svært ved det med sproget, men ALT hvad der har med køretøjer at gøre fanger ham med det samme, så jeg tænkte at garagen var en god måde at få en dialog i gang med ham, og det har vist sig at være en succes.

 

Naturlig snak om det vi laver

Alt imens vi stabler på livet løs, snakker vi farver, og størrelser på bilerne, og tæller bilerne. Nogle gange stabler jeg bilerne for ham, men sætter dem ”forkert” og så skal han straks rette op på mine fejl, og have placeret bilerne i de korrekte huse.

Lige nu øver vi rigtig meget placering af bilerne. Jeg beder fx Malthe sætte bilen bag ved garagen, og så skal han placere den rigtigt, og bagefter ved siden af garagen, osv. Når jeg øver sådan noget med ham er det igen virkelig vigtigt at vi bruger legetøj der interesserer ham, ellers mister han lynhurtigt interessen for legen.

Stable garagerne med biler - leg med farver, motorik, tællefærdigheder, matching og meget mere. Sprogstimulerende legetøj med vejledning fra CIHA

En leg for flere børn, hvor der øves turtagning

Overraskende nok har min datter Mathilde faktisk også haft stor glæde af stable garagen, hun synes det er super sjovt at stable op i højden, og efterfølgende sætte bilerne ind, uden at tårnet vælter.

Sidst men ikke mindst har det været et virkelig fint stykke ”fælles legetøj” til ungerne. Malthe har fx startet med den første garage, imens Mathilde så skal vente på at det bliver hendes tur, så sætter hun den næste, imens Malthe venter, osv, og når det hele så vælter har de en fest med det, og starter straks forfra igen. Det har været en fin måde at øve det der med at ”vente til det bliver min tur” på.

Vejledningen er et værktøj til forældre

Vi har tit stor glæde af CIHA’s vejledninger til aktiviteter, da min fantasi ikke altid rækker til meget mere end det åbenlyse, men ved at bruge vejledningerne forlænger vi faktisk tit legetøjets ”levetid” da jeg og mine børn finder nye måder at bruge det på. Ved at gøre det til en fælles aktivitet bliver det sjovere for os alle sammen – det skaber nærvær og de gider lege med legetøjet meget længere end ellers.

Egentlig kan man vel sige at vejledningerne er et rigtig fint værktøj til forældrene, således at børnene får mest muligt ud af produkterne, på den sjoveste og mest lærerige måde.

Overall har vi været virkelig glade for produktet, og jeg vil aldrig tøve med at anbefale det til andre. Det eneste man skal være opmærksom på, især hvis man har mindre børn er, at kasserne er lavet af pap, som selvom det er virkelig solidt, ikke ville kunne holde til at blive suttet på, eller tygget i i længden

⭐⭐⭐⭐⭐ Produktet får 5 ud af 5 stjerner fra Malthe, Mathilde og jeg.

Stable garagerne med tilhørende biler koster 239 kr og kan købes her
Findes også i en variant med bygninger og redningsbiler til samme pris her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *