Fra ”dada” til ”Der var engang”

fra "dada" til "der var engang". Et blogindkæg om dit barns sproglige udvikling og hvordan du støtter sproget. www.ciha.dk/blog

Dit barns sproglige udvikling

Det er fantastisk at være vidne til, hvordan et lille menneske pludselig kan sætte ord på sin verden. Ordforrådet vokser, og pludselig kan man føre en reel samtale med sin pludrende baby. Hvor kom de egentlig fra, ordene? Den sproglige udvikling – også kaldet sprogtilegnelsen – er for alvor skudt i gang. Sprogets udvikling er helt afhængigt af forældre og voksnes respons og opmærksomhed på at styrke sproget.

Men hvordan lærer jeg så mit barn at tale? Og er der noget, jeg kan gøre for at undgå tale- og sprogforstyrrelser, tænker du måske nu? Svaret er egentlig simpelt. Det handler om at være opmærksom på dit barns sprog og tænke samtale ind i hverdagsaktiviteter.

 

Ord bliver til hele sætninger

Egentlig er din pusling slet ikke en baby længere. Hun fægtede ivrigt med armene og klappede og trommede med på fødselsdagssangen til sin 1-års fødselsdag. Hun var lige begyndt at formulere simple ord, og det var så hyggeligt, som hun hilste på alle med et varmt ”hej”, og også nu kunne sige et bestemt ”nej!”.

Til sin to-års fødselsdag, var ordforrådet vokset så meget, at hun kunne synge lidt med på versene og højt hurra. Flere og længere sætninger var kommet til det sidste år, og på sin tredje fødselsdag snakkede hun alle dagene op til om, hvordan dagen skulle fejres, og hvilke kager, der skulle bages. Der var i hvert fald ingen problemer med at ytre sine fødselsdagsønsker og kommunikere sine ideer i et klart sprog.

Ordforrådet og sprogtilegnelsen er eksploderet de sidste tre år. Pegefinger, fagter og gestikulation er blevet til pludren, og sproglyde som dadada er blevet til ord, og enkeltord er blevet til sætninger. Sprogforståelsen og den sproglige bevidsthed styrkes dag for dag og fra nu af, tager sprogudviklingen fart. Snart fortæller hun selv om sine oplevelser, og brygger selv små historier.

Evnen til historiefortælling, den narrative kompetence, udvikles typisk i 4-5 års alderen og er vigtig for indlæringen, når børnene skal starte i skole og lære at skrive og læse. Måske er der et par røverhistorier iblandt, men det er vigtigt at børn får mulighed for at fortælle om oplevelser og begivenheder og historier. Det styrker talesproget, og kan forebygge talevanskeligheder senere.

Et godt sprog uden talevanskeligheder

Som forælder venter man spændt på, at de første ord drysser ud af munden, og flere og flere kommer til. Men sproget kommer ikke bare af sig selv.

Talegaverne udvikles i samspil med andre og er en proces, hvor barnet udforsker og oplever verdens lyde, ord og sprog, og hvor respons fra forældre og omverden er altafgørende. Sprogtilegnelsen og den sproglige udvikling er afhængig af flere forskellige faktorer, for at barnet ikke skal løbe ind i sprogvanskeligheder senere i livet.

Samtidig er den sproglige udvikling en forudsætning for at kunne begå sig i livet, udtrykke sine behov og indgå i relationer til andre. Kort sagt – et godt sprog er indgangen til de vigtigste ting i livet.

Deltag i sprogtilegnelsen

Faktisk er du som forælder ikke en passiv tilskuer til dit barns sprogudvikling, men en aktiv deltager. 80 procent af sprogstimuleringen sker hverken i vuggestue eller børnehaven, men derhjemme, når du leger, læser historier, taler til og med dit barn og gentager, hvad det siger.

at læse bøger med dit barn er den nemmeste indgang til sproget

 

Samtale med sine nærmeste og respons fra sine forældre er noget af den mest betydningsfulde sprogstimulering. Sproget blomstrer nemlig og udvikler sig bedst i samspil med andre. Sproglege som billedelotteri og vendespil og højtlæsning (dialogisk læsning – her er samtalen om historien ligeså vigtig som den spændende historie) sange og dukke- eller bamseleg (rollelege) er altsammen med til at styrke dit barns sprogudvikling og er en del af den vigtige sprogstimulering. For jo mere du er opmærksom på dit barns sproglige udvikling, des bedre forudsætninger vil dit barn have for at få et godt sprog tidligt og undgå sproglige udfordringer som f.eks. talevanskeligheder senere i livet.

Sprogleg er altså en vigtig del af hverdagen, og ofte er det en helt naturlig del af vores hverdag og måden, vi er sammen med vores små børn på. Allerede fra det første møde med vores nyfødte barn kommunikerer vi alt, hvad vi kan. Vi dadaer og babaer. Vi taler med barnet, synger for det, stiller spørgsmål og kommunikerer med øjenkontakt og ansigtsmimik, som barnet aflæser. Det er alt sammen kommunikation, der er nødvendig for sprogtilegnelsen og den sproglige udvikling. Så snak med dit barn. Både dit spæde barn, din tumling, dit skolebarn, og dit store barn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *