EMNER PÅ BLOGGEN

SENESTE INDLÆG

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

Lad det krible og krable …

Krible krable tema. Ella læser krible krable - rim og remser for de små

Maj har været krible krable måned i institutionerne

Naturvejlederforeningen har inviteret alle børn til leg og læring omkring forskellige Krible Krable-dyr, som også indgår i Krible Krable programmerne på Ramasjang i maj.

Visionen med Krible Krable er, at børn, uanset om de bor i byen eller på landet, bliver inspireret til at undersøge og udforske den nære natur og dens beboere gennem spændende aktiviteter, nysgerrighed, leg og læring.

Som en del af temaet er der lavet et krible krable hæfte, som børnene har fået i børnehaven. Vi har kigget meget på det her hjemme. I weekenden tog vi det med os i skoven, hvor vi gik jagt efter spændende dyr. Vi har også været på jagt i vores egen have.

Alberte undersøger smådyr i haven
Vi ser på en snegl gennem luppen

 

Naturvejlederforeningen har også lavet plakater af krible krable dyr, som lever omkring os (størrelse A4). Dem har vi printet ud og snakket om. De kan hentes her: LanddyrStranddyrFerskvandsdyr

Motivation for dialog og ny viden

Jeg elsker alt ved krible krable temaet og der er virkelig meget viden og læring at hente. I vores børnehave har de bl.a. fået sommerfugle larver, som der er blevet læst en masse om, lavet sommerfugle larver af toiletruller og så følger de larverne til de bliver til smukke sommerfugle.

Landets børnehaver har fået krible krable hæfter, som de har arbejdet med samt en helt masse andet. Det er virkelig noget der interesserer vores piger. De er top motiverede og kan også dele deres nye viden med mig. Det gør mig glad, at de har hørt, husket og kan ivrigt genfortælle det til mig.

VI ER MIKRO MAKKERNE!

Jeg er ikke fan af, at børnene ser så meget tegnefilm, så vi begrænser det så vidt muligt, og vi styrer også, hvad de ser. I maj måned har vi set ”Mikro Makkerne” på Ramasjang og de sluger det råt! Så vi gør det til en rolleleg, hvor vi leger at Alberte og Ella er mikro makkerne.

Ella har gang i krible krable kufferten

Fordi jeg er så vild med temaet, har jeg også bestilt varer hjem, som understøtter temaet. Det er jo ting der kan bruges en stor del af året, så der altid er en mulighed for at komme på opdagelse ude i vores natur – væk fra skærmene 😉

De ting som vi bruger er:

Krible krable kuffert
Forstørrelsesglas
Insektsglas
Blomsterpresse (vi bruger den nærmest hele året)
Krible krable – Rim og remser bog

 

De vilde blomster kan presses i blomsterpressen Med krible krable kufferten har man alt, hvad man skal bruge.  

Styrk indlæringsevnen ved at synge om krible krable dyrene

Sang og musik betyder generelt meget for børns indlæringsevne. Sangen pirrer børnenes fantasi og gør dem gode til at forestille sig historien og billeder inde i hovedet. Og det er en god ting senere i skolealderen, når der skal læres grammatik. Jeg kan huske hvordan jeg selv brugte remser til at huske tysk og engelsk grammatik.

Vi bruger Lotte Sallings bog. Her er nogle virkelig sjove remser og illustrationerne er vildt sjove. (Forestil jer bænkebider, der bider i bænke eller laver bænkpres HAHA). Der er også forslag til aktiviteter, som man man lave, og så er der fokusord, som man kan snakke om med børnene og samtidig øge ordforrådet.

krible krable, krible krable rim, lotte salling, rim, remser, dyr, motorik, sprog, vuggestue, børnehave

Forskere forklarer også, at børn der har lyttet meget til musik, sandsynligvis har lettere ved at lære sprog, fordi musikkens rytme taler til den venstre hjernehalvdel, hvorimod den højre hjernehalvdel opfatter melodiforløb, der kræver musikalsk hukommelse. Når vi lytter til musik, samarbejder de to hjernehalvdele, og jo mere vi bruger dem, jo mere stimuleret bliver vi.

Eksempler på sange om krible krable dyr:

  • Sommerfuglen, sommerfuglen flyver rundt i stuen
  • Mariehønen evigglad
  • Bim bam busse
  • Sur sur sur, lille bi omkring
  • Lille Peter edderkop
  • Tu-tu-tusindben
  • Myggen sværmer (melodi: Meter Jakob)

Rigtig god krible krable jagt og leg
Kærlig hilsen Alberte, Ella og Rikke

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.