Hugo lytter mere aktivt og deltager langt mere sprogligt i godnat læsningen

“Prøv at være helt stille. Er der lyde omkring dig, som du ellers ikke lægger mærke til?” læser jeg højt for Hugo. Han kigger på mig med store øjne. Lytter. Vi kan høre køleskabets summen og urets tikken.

“Ur!” råber Hugo og peger på det store ur, der hænger på væggen.

Scenen er fra vores læsning ved puttetid. Det sidste stykke tid har jeg fået lov at teste to bøger fra CIHA.dk, som jeg længe har haft kig på.

snikke-snakke, dialogiske læsning, læse, snakke, sprog, sprogudvikling, dit barns sprog, den gode samtale, samtaler med børn, ordforrådsammen om sanserne med Pelle og Ronja

Børnene inddrages aktivt i læsningen

Vores dreng Hugo har Downs syndrom og dermed er hans sprogudvikling forsinket. Derfor træner vi dagligt sproget på mange forskellige måder, her i blandt læser vi rigtig mange bøger. Men jeg kan godt køre lidt død i historielæsning fordi det ofte ender med, at jeg bare sidder og læser mens Hugo passivt kigger på ved siden af mig.

Jeg er ikke altid så god til at få spurgt ind til historien og fx stille gode spørgsmål til tegningerne så Hugo opfordres til at bruge sin stemme. Derfor var jeg spændt på at teste de to bøger, der efter sigende kunne hjælpe mig med at få trukket Hugo ind i læsningen som en aktiv medspiller.

“Sammen om sanserne” og “Den store snikke snakke bog” hjælper læseren og barnet til at øve sprog ved bl.a. at komme med forslag til dialog, opfordre til at bruge sanserne ved at foreslå konkrete gøremål og ved at stille spørgsmål til teksten, som barnet kan svare på. “Sammen om sanserne” og “Den store snikke snakke bog” er rigt illustreret med flotte tegninger i farver og tilpas tekst til, at bøgerne kan læses i lang tid men aldrig bliver for tekst-tunge.

Den store snikke snakke bog testes af Down with Hugo (Anna Mezin)

 

Et lærerigt lege univers

En god ide er i øvrigt at lege nogen af legene fra bogen om dagen, når alle er friske. På den måde kommer man virkelig rundt om hele bogens univers. Der er til rigtig mange timers underholdning i de her bøger.

I “Sammen om sanserne” kommer læseren igennem alle kroppens sanser ved at fortælle små historier som handler om de forskellige sanser. Under hver historie er der gode spørgsmål og konkrete forslag til ting, læseren kan foretage sig for at opleve sanserne. Til sidst er der mange sjove ideer til sanselege.

“Den store snikke snakke bog” består næsten kun af store og flotte tegninger hvortil der er en masse forslag til dialog med barnet. Derudover er der også mange gode forslag til lege, der tager udgangspunkt i det, som illustreres på siden.

Dialogbokse der inspirerer (trætte) forældre

Det har været utroligt befriende at læse bøger, hvor forslag til spørgsmål og dialog er anført i selve bogen. Både fordi det er gode forslag til dialog, som jeg ikke selv ville have tænkt på, men også fordi at det bidrager med kvalitet (i forhold til sprogtræningen) så det ikke blot er “endnu” en godnatbog inden sengetid.

Jeg oplever klart at Hugo lytter mere aktivt og deltager langt mere sprogligt i godnat læsningen, når vi læser disse bøger fremfor en almindelig godnat bog. Og da bøgerne appellerer meget til leg og sanserne har Hugo kunne være med hele vejen, selvom hans sprog endnu er begrænset.

Bøgerne kan bruges fra ca. 2 år og opefter, da opbygningen giver mulighed for, at man skalerer ned til det niveau barnet er på.

Anmeldelsen er skrevet af Anna Mezin
Følg hendes profil, der er spækket med dejlige børn, humor og et ekstra kromosom ❤️ DownWithHugo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.