Udtale og sprogudfordringer

udtale vanskeligheder

Først og fremmest er det vigtigt at sikre sig, at barnet ikke har problemer med hørelsen, da det kan have effekt på barnets produktion af lyd og sprog.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, om tale- og sprogforstyrrelserne er led i en generelt forsinket udvikling, eller om barnet er normalt begavet. Hvis du er bekymret for dit barns udtale eller mangel på sprog, anbefaler jeg ALTID at du kontakter jeres lokale PPR afdeling eller deler din bekymring med pædagogerne i dit barns institution.

Og bare rolig!

Mange børn har udtale vanskeligheder og kommer efter det og rigtig mange børn går hos en talepædagog. Jeg ser det faktisk som en fordel, da børnene her får en tidlig opmærksomhed på bogstaver og ordlyde, hvilket giver dem et forspring når der skal læses og skrives.

Selv er jeg jo mor til to piger, der har og har haft udtale udfordringer. Og hvem ved om de måske også havde haft det, hvis de havde været normalthørende. Heldigvis lader de sig ikke gå på af deres udtale og de har masser af mod på at snakke og fortælle.

Vi har øvet så meget tale, at man i dag skulle tro at Alberte (5 år) havde slugt en båndoptager. Selv pædagogerne i børnehaven siger ”hun snakker godt nok meget, hva!’”

Udtale og sprogudfordringer hos småbørn

Diagnose og behandling kan afvikle eller minimere tale-sprogafvigelsen og bidrage til at undgå afledte vanskeligheder som læse-stavevanskeligheder eller social isolering, når legekammeraterne har svært ved at forstå..

Når der snakkes om sprogudfordringer er det ofte udtalen, der springer i øjnene og giver anledning til bekymring. Men det er helt normalt, at små børn kan have udtale vanskeligheder og højst sandsynligt vokser de fra dem.

Jeg minder ofte mig selv om:

“Du kan have mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der bliver til noget”

Og det er jo ganske rigtigt.

At lære sproglydene er en kompleks opgave for barnet, som skal være i stand til at skelne mellem lydene og kunne lagre dem i hukommelsen. Derudover skal barnet kunne forstå, hvor ordet starter og slutter og kunne opdele ordet. Hos de fleste børn er det noget der sker længe før barnet overhovedet selv har et sprog.

Når man går hos en talepædagog har hun/han et helt klart overblik og en struktur, som i arbejder med. Derfor starter man altid med at skelne de forskellige lyde, hvorefter man så arbejder sig frem mod til sidst at kunne udtale rigtige ord.

Hvad man kan som forældre selv gøre?

Jeg får mange beskeder fra forældre, som ønsker, at jeg giver dem noget helt konkret legetøj, som de kan lege med og dermed afhjælpe problemet.

Men det kan jeg ikke. Legetøjet er bare et værktøj, når man øver udtale.

Det kræver faglig ekspertise fra en talepædagog, som også har testet barnets spontan tale og sprog

6 nemme ting forældre kan gøre:

  1. Lege med rim og remser. (Jeg har samlet gode bøger her)
  2. Lav stop eller pauser i sange og rim, hvor barnet skal udfylde ”hullet” (auditory closure)
  3. Syng sange og lav sanglege (Jeg har samlet gode sangbøger her)
  4. Meningsfulde samtaler om det i leger, ser og oplever
  5. Læs bøger, gerne dialogisk læsning
  6. Highlighte/tydeliggør og forlæng den lyd, som barnet har svært ved

(7) Belønning virker altid! Hos os har vi brugt klistermærker.

Ret ikke på barnet, når det laver fejl! Gentag ordret korrekt og gerne tydeligegøre lyden:

Barn: “jeg vil dykle”
Voksen:  “ja, du vil Ccccykle” “kom, så finder vi din ccccykel”

Udtale vanskelighederne ses sjældent ved vokaler, men særligt ved konsonanter. Det er bogstavernes lyd og ikke sammenhængen. Ofte erstatter barnet lyden med en anden, fx /k/ bliver til /g/ i udtale. Disse bogstavslyde kaldes også fonemer.

Barnets ca. alder og hvornår det har tilegnet sig bogstavlyde/fonemer først i et ord (kilde: Barnets milepæle af Bylander & Krogh):

Alder               Fonemer

2-2,5 år           /p-, d-, m-, n-/
2,5-3 år           /s-/
3-4 år             /t-, k-, f-, g-, j-, h-/

 

Leg, gentagelser og øvelser

Talepædagoger arbejder ikke længere med mundmotoriske øvelser, simpelthen fordi der ikke var evidens for, at det havde nogen effekt. Derfor er man i dag gået fra at øve decideret mundmotorik – selvom det kan være rigtig sjovt og det skader jo ikke.

Men det er en god ide, når i arbejder/leger med bogstavlyde, at barnet bliver opmærksom på hvor i munden lyden artikuleres. Ved meget gentagen leg og øvelse, bliver udtalen flydende og automatiseret. En stor synder til udtale vanskeligheder er også brug af sut, som gør tungen ”doven” og kan give sutte-bid.

 

Husk at børn er forskellige

Alle børn er forskellige og dermed også deres sprog og kognitive udvikling.  Hvis barnet ikke når de sproglige milepæle til forventet tid, kan det være relevant at undersøge, om der er tale om afvigende tale –sprogudvikling, og om der eventuelt er en bagvedliggende årsag.

Der er som sådan ikke noget legetøj, der er ”udtale” legetøj. I tilpasser legen til legetøjet, så den matcher det du gerne vil. Det vigtigste er at finde legetøj, som motiverer barnet. Legetøjet er værktøj.

Hos os har vi gået efter legetøj, der havde mange dele. På den måde kunne jeg give en del (belønning) for hvor korrekt imitation eller forsøg derpå.

Eksempler på legetøj kunne være:

Vi har lavet sprog-vejledninger til en kategori af legetøj, som du finder her. Vejledningen kan du downloade når varen er købt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.