Anmeldelse: Gemmebræt

gemmebræt, magnet, gemme magnetbræt, hide an seek

Vi har nu i ca. 14 dage testet magnetbrættet og jeg er mildest talt imponeret. Til trods for, at Sally ikke er 2 år endnu, så leger vi med det og leger med nye ord.

 

Jane Davidsen – instagram profil @worldofjane
Mor til Sally på 23 måneder, som er normalthørende
Blog på babyspire.dk

Hvorfor tester vi legetøj med henblik på sprogudvikling?
Jeg arbejder til dagligt med sprogtilegnelse og især det sociale aspekt interesserer mig. Derfor er det vigtigt for mig, at Sally lærer at bruge sproget og dermed kommunikere med andre. Og hvorfor ikke prøve at lære det gennem leg, så er motivationsfaktoren større.

 

Mit første indtryk af gemmebrættet

Gemmebrættet har 9 låger med forskellige motiver, hvor der under hver låge gemmer sig en lille brik som passer til. Der er blandt andet en låge med et hundehus og når man åbner lågen, finder man en magnetbrik med en hund. Brikkerne har magnettape på bagsiden, så de ikke glider rundt og de heldigvis super nemme for barnet at tage ud.

Sprog og motorik hænger sammen

De første par gange vi brugte brættet, øvede vi os i rent motorisk at åbne lågerne, sige hvad der var på lågerne og derefter hvad der gemte sig under og til sidst at ligge brikken rigtigt, så lågen kunne lukkes igen.

Sally matcher brikker og låger

Efter vi havde leget med det nogle gange og Sally var blevet bekendt med brættet, begyndte jeg at tage brikkerne ud. Jeg fandt dem frem én for én og øvede hvad det var og hvor de hørte til. Jeg er vildt imponeret over, at hun faktisk ret hurtigt kunne huske hvor brikkerne hørte til.

Det er ret vildt, at hun hver gang åbner lågen med en kagedåse, når brikken med småkager findes frem. Vi har også prøvet den modsatte vej, hvor brikkerne er taget ud og hun skal prøve at fortælle/imitere, hvad der skal være bag lågerne, og det er hun faktisk også blevet ret dygtig til.

Hun er dog ikke altid enig i, at det er koen der skal være i stalden, somme tider putter hun hunden under den låge, og hun er jo ikke helt galt på den 🙂

Vi har udvidet ordforrådet 

Jeg synes, det har været spændende, at se hvordan magnetbrættet rent faktisk har været med til, at lære hende nye ord. Fx  ‘pagau’ – papegøje. Hun siger for eksempel ikke bare fugl, når hun ser papegøjebrikken, som hun gjorde i starten, men hun prøver at sige papegøje, som stadigt er lidt svært for hende. Så måske der også er gået et lys op for hende: fugle er forskellige og kan kategoriseres. 

Under lågen med ovnen, gemmer der sig en kylling og her siger hun ‘mad’ og ikke kylling, så det må betyde, at hun forstår, at man laver mad i ovnen. Hun begynder dermed at forstå tings funktion “en ovn er til at lave mad” “en kniv bruges til at skære” osv. 

Hvor-er legen …

Det vi leger mest, er at jeg spørger, ‘hvor er…?’, og så peger hun på lågen, åbner og griner når jeg klapper og siger det er rigtigt. Hun kan også bare sidde alene og lege med brikkerne og prøve at sige, hvad de hedder på hendes helt egen måde. Og somme tider, synes hun også bare det er sjovt at åbne og lukke alle lågerne igen … og igen …. og igen.

Vi har allerede haft rigtig mange timers leg med brættet og jeg er sikker på vi skal lege meget mere med det. Især også når vi får gæster er det et hit. For de fleste voksne er det noget nemmere at gå til end måske at lege med bamser.

Kun fantasien sætter grænser

Næste skridt skal være, at prøve at lave nogle nye brikker selv. Jeg overvejer om de evt. kunne printes på en 3D printer og så lime noget magnettape på bagsiden. Her kunne man lave en hest til stalden og en pizza til ovnen. Det er jo nærmest kun fantasien der sætter grænser.

Brættet har også en rigtig fin størrelse. Det er nemt for Sally selv at finde frem. Det er umiddelbart passende med 9 låger. Så er der ikke for mange ting, at skulle forholde sig til og huske, men alligevel nok til at det er udfordrende.

Jeg vil helt klart give brættet 5 stjerner og selvfølgelig anbefale det til andre. Det er en rigtig sjov måde at øve motorik, lære nye ord og at koble begreber sammen.

⭐⭐⭐⭐⭐ 5 stjerner – Fremragende

Gemmebrættet koster kun 179 og kan købes lige her

Sådan arbejder vi med Albertes udtale

arbejder med udtale, udtale vanskeligheder, fonologi, udtale, sprog, øvelser, logopædi, talekonsulent, ppr
Udtalevanskeligheder er et bredt område og kan have mange årsager. Derfor er det vigtigt, at du taler med din høre-tale-konsulent/logopæd eller PPR i kommunen, hvis du er bekymret for barnets udtale.

Men alle børn har udtalefejl

De fleste udtalefejl er normale for alderen og forsvinder af sig selv. Professionelle skal vurderes om barnet er fonologisk: Normalt, forsinket (og hvor meget forsinket) eller afvigende.

Udtale vanskeligheder er noget der afviger fra normalen og de omhandler:

  • Fronting
  • Backing
  • Stopping
  • Frikering
  • Nasalering

Alberte ligger mange lyde bagerst i munden. Mest fremtræden er, at hun laver flere konsonanter om til en /g/ lyd.

Vi arbejder med Albertes udtale således:

Først og fremmest får vi tjekket at hendes CI indstillinger er som de skal være, det gør vi ved en tuning på vores audiologiske afdeling. Det er klart, at den lyd der kommer ind er afgørende for, hvad der kan komme ud af munden.

Lytte øvelser. Kan hun høre hvad der lyder rigtigt og forkert?

Lytteleg 1

Jeg viser et billede af en hund og siger så:

Hedder det en … ”Dund”?

Her har jeg to billeder: en sur smiley for ”forkert” og en glad smiley for ”rigtig”, som hun peger på afhængigt af hvad hun tror.

Her laver hun egentlig aldrig fejl, så hun kan sagtens høre forskel på, hvordan ordene egentlig siges korrekt.

Lytteleg 2

Jeg ligger en masse brikker frem på bordet – alle sammen korte ord der starter med S (som er den konsonant vi arbejder med).

fluesmaekker, fluesmækker, sprog øvelser, udtale, fonologiske vanskeligheder, logopædi, høretab, cochlear implants

Jeg siger et ord, langsomt og highlightet, og så splitter jeg det også mere op så hun har lettere ved at imitere /s/ fx ssssss-æbe

Nu skal Alberte lytte efter hvilket ord det er jeg siger.

Hun har en fluesmækker, som hun skal smække den rigtige brik med, og den får hun så. Ella er også med i legen og de får lov at tage brikken, hvis de har ramt rigtigt. Så det er et spil om, at få flest brikker.

Lytteleg 3

Hånddukken der spiser de rigtige udtalelser af ordet. Albert lytter efter og siger til når ordet er udtalt korrekt, så får hun lov at give brikken til dukken, som spiser den. Her bruger vi igen de samme brikker som ovenfor.

 

Imitation/gentagelse

Når jeg er sikker på at hun kan lytte og forstå lydene kan vi gå i gang med at imitere og træne udtalen.

Det kan vi gøre på flere måder og det er egentlig kun fantasien der sætter grænser:

Snak: Vi snakker om de brikker vi har leget med i lytte øvelsen – jeg modeller og hun imiterer


 

Baner: Vi laver en hoppe bane. Hver gang man hopper skal man sige sssss + en vokal. Sådanne baner kan laves på utallige måder: tape på gulvet, tegne med kridt udenfor, lav en bane med puder eller tæpper osv.

 

Print ark: Vi har nogle ark med tegninger/foto som Alberte synes er fede (fx My Little Pony og lign.) og linjer med sss + vokal flere gange efter hinanden. Her finder vi en sjov figur, som Alberte hopper med fra ord til ord mens hun siger ordet. Vi skiftes til at gøre det.

Postkasseleg: Her har jeg skrevet nogle kort (egentlig er det bare, så jeg selv kan huske hvad jeg skal sige. Men det er også sundt for Alberte at se hvordan bogstaver ser ud og at de skal læses). Jeg modellerer det der står på kortet, Alberte gør det samme og får lov at komme kortet i postkassen. Simpelt og sjovt.

 

Det er vigtigt for mig at sige, at Alberte synes det her er sjovt. Det er en leg for hende og ikke øvelser eller træning.

Er der så fremskridt?

Ja!

Men det tager tid. Og i takt med, at sutten er lagt meget mere på hylden er det også blevet bedre. Det er også svært for mig, at høre fremgang i det spontane sprog, da jeg er sammen med hende hver dag. Heldigvis kan vores talepædagog hos PPR høre fremskridt.

Alberte er bestemt opmærksom når hun ikke udtaler korrekt. Jeg siger ofte til hende, at jeg ikke forstår hvad hun siger (selvom jeg egentlig godt kan), men fordi jeg gerne vil have at hun koncentrere sig om, at tale laaaaangsomt og være opmærksom på hvad hun siger.

Hun har haft rigtig store problemer med at sige sut (but) og far (gar). Den er hun helt med på og hun forsøger virkelig, at sige det korrekt og de lykkedes også nogle gange.

____________________________________________________________________________________________________

Jeg er egentlig ikke så meget for, at børnene bruger iPad. Men nogle gange er der undtagelser med en voksen på sidelinjen. Vi leger også med følgende apps:

Disse apps vil jeg skrive mere om i et senere indlæg.

 

 

 

 

 

 

Tips til at vælge godt sprog-legetøj

tips: sådan vælger du godt legetøj, sprog leg, legetøj, pizzaleg, pizza fest, pizzafest

Det er et meget forventet og magisk øjeblik, når barnet kommer med sit første ord.

For os har der været mange magiske sprog-øjeblikke; den første imitation, den første pludren, det første rigtige ord, første gang med en 2-ords sætning og 3-ords sætning osv.

For nogle børn er det ret nemt at lære at tale. For andre er det en kamp. For de fleste børn kan der gøres mere for at hjælpe – og det kan gøres gennem sammenspil, leg og teknikker ( fx AVT metoden).

Før børn lærer at snakke, lærer de at interagere, smile og grine, efterligne, bevæge sig, turtagning, lege lege som titte-bøh og komme med meningsfulde lyde som familien kan forstå.. Hvis ord endnu ikke er udviklet, skal du fokusere på alle disse præ-verbale færdigheder, når du leger med det lille barn.

Hvordan kan man spotte legetøj, der er godt for barnets sproglige udvikling?

Når du bruger legetøj til at engagere og motivere dit barn, skal du kigge efter det, som kan fastholde deres opmærksomhed og nysgerrighed. Det skal være motiverende og opmuntre til problemløsning og kreativ tænkning.

 

Tips til at finde legetøj, der kan styrke barnets kommunikation

Her er mine erfaringer. Erfaringer som jeg har fået gennem vores AVT- vejledning og den praktiske “træning” af vores egne børn

  1.  Undgå legetøj der bruger batterier.

    Dette er vigtigt, ikke kun fordi at batterier er dyre og tit skal skiftes, men fordi stille legetøj giver barnet mulighed for selv at komme med lyde, mens de leger.

    Jeg skal indrømme, at vi har brugt legetøj, der kunne sige lyd, dengang pigerne lige var opereret. Dette var for at gøre dem opmærksomme på lyd og en fælles opmærksomhed “Ej hør!”

  2. Legetøj der giver børnene mulighed for at tænke kreativt.

    Tænk på legetøj, der kan leges med på flere måder eller kan bruges sammen med andre stykker legetøj til nye formål.

  3. Legetøj der inspirerer børn til at være aktive.

    Se efter legetøj, der opfordrer til at bruge kroppen aktivt ved fx at skubbe, trække, kaste, hoppe, danse, lave skøre ansigtsudtryk mm.

  4. Legetøj der opfordrer børn til rolleleg.

    Se efter legetøj, der giver børn mulighed for at efterligne de rutiner, som de deltager i eller observerer i hverdagen. Lad som om i  spiser, sover, har slået sig, bader, laver aftensmad, gør rent, handler ind og snakker med andre. Alt dette er med til at udvikle sprog, tillid og meget mere.

 

Billigt og simpelt legetøj der styrker sproget – her er mine favoritter

Allerede før vi startede CIHA webshopen,  var jeg ret begejstret for legetøj fra brandet Melissa & Doug.

Jeg fandt deres legetøj motiverende for børnene og der var mange muligheder i samme stykke legetøj. Derudover synes jeg, at pris og kvalitet var fornuftig. Vi har brugt rigtig mange produkter fra brandet i sprogarbejdet med vores piger, bl.a. rollelegs tilbehør som rengøringssættet, indkøbskurv, madsæt samt stable og sorterings legetøj, som vi har brugt meget ved linglyds-tjek.

Her er tre af mine favorit stykker legetøj og hvorfor:

Stable klodser

Det bedste ved at stable et tårn er at vælte det. Hvis barnet er for lille til at stable tårnet så hjælper du mens du involverer barnet i at tælle. I kan sige BOM eller BANG når tårnet vælter og det er nemt for barnet at imitere. Evt med en remse: 1, 2, 3 .. BOM. Sig “IGEN” eller “MERE” og stabel igen tårnet, på den måde lærer barnet om ord for gentagelser.

Se også vores bygge-tårn sang med træklodser (den kan også bruges med stable klodserne). Her skal barnet time, hvornår det er OK at vælte tårnet. Det kræver auditiv opmærksomhed og forståelse af rytme i sangen.

Der er mange måder, at lege med denne type legetøj på.

Er det et større barn kan i snakke om farver på klodserne og om størrelser.

I kan også snakke om forholdsord: i, ovenpå, under mf. “Kan du sætte den ved siden af” “Kan du sætte den bagved” osv. Dette udvikler barnets forståelse af rumlige relationer og ordforråd.

Med klodserne kan man også lege gemmeleg med forskellige ting. Her kan i bruge turtagning “din tur” og “min tur” og skabe et overraskelses element under klodserne.

Læs om og se sprogtrænings video med sorterings bondegården 

Så, med denne type legetøj kan du stable, tælle, spille, farvegenkendelse, størrelse og tilknytte alt det sprog der er muligt. Eksempler på legetøj af denne type 👇👇👇👇

sortering, bygge, bondegård stables med dyr, stable bondegår, bondegård med dyr, mootrik, kognition, høre, tale, sprogtræning, auditory verbal therapy, avt, ciha    stableklodser, klodser, tårn, sprogudvikling, problembaseret læring, motorik, sprog

 

Dyre- og bondegårds magneter 

Få styr på alle dyrenes lyde! Med disse magneter kan I få styr på meningsfulde små-lyde, som er vigtige for sprogudviklingen – fx lyde som “åh-ah” “grrr” eller “Kuk-kuk”. Med bondegårds magneterne og dyre magneter kan i øve dyrenes performationer som: “muh”, “mæh”, “øf”, uh-uh” og traktoren siger måske “brum-brum”. Brug en magnetisk tavle i køkkenet, og giv barnet en nogle opgaver mens du fx forbereder aftensmaden.

Du kan også bruge magneterne sammen med stable klodserne. Her kan I lave en gemmeleg.

Brug den lille kasse som magneterne leveres i og præsenter magneterne én af gangen, auditivt før visuelt. Nu kommer der en ko: “Hej ko”. Giv den til barnet, som sætter den på tavlen. Til slut kan i tage ét dyr af gangen og sige “farvel ko” og ligge på plads i kassen igen. Her lærer barnet om hej og farvel.

Herudover kan i tegne et landskab på tavlen, som barnet kan placere dyrene i. Tegn fx en indhegning, en savanne, et træ og en sø. Her handler det om, at kategorisere alle dyrene i deres rigtige miljø: hvilke dyr kan svømme i søen, hvilke dyr kan klatre eller bo i træet, hvilke dyr flyver i luften osv.

Når i har tegnet på tavlen, kan du også give instruktioner om hvor barnet skal placere magneterne ved brug af forholdsord. De kan placeres  i cirkler, eller i forhold til en streg eller i landskabet: Hunden er ved siden af hesten, koen står på linjen, aben er oppe i træet, skildpadden er nede i vandet.

 

Brug også magneterne som en stencil, som i kan tegne omkring, farvelægge og klippe ud. Mens i maler dem kan i snakke om tillægsord (stribet, blød, prikket, plettet), hvordan dyret ser ud og hvilke farver den skal have.

Måske er det også på tide, at alle dyrene skal sove. Snak om hvor de sover og put dem alle sammen ved at sige “shhhhh”, “godnat”, “Sov godt” og vend dem fx bare om.

I kan også gemme dyrene rundt omkring i et mørkt rum og finde dem ved hjælp af en lommelygte. Her handler det om, at kalde på dyrene “koooo, hvor er du?”

Du finder magneterne her 👇👇👇👇

træmagneter, magneter, dyr, høretabs legetøj, legetøj sprog, sprog legetøj, høretab, cochlear implants, høreapparater, dyremagneter, kategori leg, performativer træmagneter, magneter, dyr, høretabs legetøj, legetøj sprog, sprog legetøj, høretab, cochlear implants, høreapparater, dyremagneter, kategori leg, performativer

 

Ringeklokkehus med dukker og nøgler

Dette hus er en af mine absolut favoritter. Jeg synes det er super motiverende og spændende og der er læringsmuligheder for flere aldre. Derfor har det sit helt eget indlæg, hvor jeg beskriver hvilke legemuligheder der er med det. Det kan du læse lige her

Ringeklokkehuset med nøgler, dukker og ringeklokker anbefales egentlig først til børn i alderen 3-5 år. Men jeg synes bestemt det er relevant til meget yngre børn – under den voksnes medvirken selvfølgelig.

Faktisk faldt jeg for netop dette hus, da vores vejleder brugte det i AVT vejledningen af Alberte, da hun næsten lige var blevet tilsluttet lyd. Hun blev tilsluttet 23 dage efter hendes 1 års fødselsdag, så hun har ikke været mere end et år og nogle måneder da vi legede med det.

 

Huset har 4 forskellige dørklokker, med hver deres unikke lyd. Det med at ringe på en dør, og åbne er noget som barnet kender. Ringeklokkerne kan bruges, når barnets auditive opmærksomhed skal trænes. Tryk på ringeklokken og se rigtig overrasket og glad ud mens du peger på øret: “Hør, jeg hørte noget” “Hørte du det også?” “Hvad hørte du?”.

Hver side og dør er unik med dejlige illustrationer, farver og tal. Ligeledes er de fire tilhørende dukker, som matcher dørenes farver. Hver dør har også en lås med hver deres unikke nøgle. På hver nøgle står der et tal, som igen skal matches til den rigtige dør.

Bag ringeklokkehusets fire døre er det oplagt at gemme andre ting, når i skal styrke sproget. Gem fx 4 ting der starter med /s/ hvis det er det i lige nu har fokus på. Snak om hvad der mon gemmer sig bag døren “Hvad tror du der er bag døren” “Måske er det noget der er stort?” “Måske er det noget farligt?” Dette styrker barnets evne til at forestille sig, undre sig og tænke. Samtidig styrkes ordforrådet for fx tillægsord

Snak om de farver og former, der er på huset – firkanter, trekanter, rund, oval.

Styrk ordforrådet og sætningsdannelse med ord som: “Banke banke på” “Kom ind” “Farvel” “Goddag” “er der nogen hjemme”. Modeller først og lad barnet imitere det du gør.

Du finder ringeklokkehuset lige her 👇👇👇👇

Træ hus ringklokker og nøgler. doorbell house, lytte legetøj, hus med dukker, legehus, høretab, høretræning, cochlear implants, høreapparater

TIP: Når du leger med dit barn, og gerne vil have det til at imitere: Brug ord og sprog der er lige lidt over dit barns ekspressive evne (det barnet kan sige).

Hvis dit barn endnu ikke er begyndt at sige ord, kan du fokusere på enkelte meningsfulde lyde, i stedet for lange sætninger. Hvis barnet kan nogle ord, kan du bruge to- eller treordssætninger i kommunikationen.

Reducer de spørgsmål, du normalt stiller. Giv i stedet barnet de ord, som barnet mangler i øjeblikket. Barnet husker bedre ord, når de bruges i en kontekst.

 

Hvis dit barn har høreudfordringer og du er i tvivl om barnets mål, bør du snakke med din AVT-vejleder. Herudover står vi altid klar til, at hjælpe dig med at finde motiverende og alderssvarende legetøj til dit barns behov. Send mig en mail på rikke@ciha.dk

En lommelygte med to sprogstimulerende øvelser

lommelygte, cirkus lommelygte, sprogtræning, sprogstimulering

Ja, det lyder måske lidt tosset.  Vi har lært at se muligheder for sprogtræning i alt hvad vi gør.

Sprogtræningen er en del af vores livsstil og hverdag – fx inddrager jeg gerne børnene i at ligge tøj sammen. Her snakker vi om ejefald, mens vi ligger tøjet sammen – mors, fars, Ellas eller Albertes. Samtidig læres der også om at kategorisere. Tøj er ikke bare tøj. Der er strømper, bukser, skjorter, bluser osv. Og de skal selvfølgelig også inddeles i hver sin bunke.

Nå, tilbage til den sprogstimulerende lommelygte. Jeg giver jer to sprog stimulerende øvelser

 

✅ Øvelse 1 – Sprogbad

Nu er det vinter og det bliver hurtigt mørkt. Derfor behøver jeg ikke gøre så meget for, at gøre rummet mørkt og rammerne for lommelygten bedre. Lommelygten vi bruger anbefales til børn på 4+ år, men sammen med en voksen mener jeg, at den kan bruges til langt yngre børn – som vores Ella på 2 år.

Vi slukker lyset og ligger os på gulvet på pigernes værelse eller går op i vores soveværelse og hygger med dyner. Lommelygten vi bruger har 3 forskellige historie hjul, som alle har et cirkus tema med flotte farver og figurer.

Det er logik, at børn skal have en masse lytte erfaring for at udvikle og udvide deres sprog. Derfor starter jeg med at sprogbade pigerne, ved at fortælle historier ud fra billederne – det handler også om den auditive opmærksomhed og den fælles opmærksomhed.

Når jeg er færdig med at fortælle er det børnenes tur. Nu er vores børn jo kun 2 og 3 år, så jeg hjælper dem, når de går i stå eller mangler ord. Som oftest gengiver de hvad jeg har sagt, hvilket jo også styrker deres auditive hukommelse

Denne øvelser styrker børnenes ordforråd, sætnings dannelse og barnets fantasi og histoire fortælling. De lærer endvidere om den fælles opmærksomhed, auditiv hukommelse og turtagning. Samtidig har vi en hyggelig stund sammen, som skaber nærvær og tryghed og børnene har min fulde opmærksomhed.

 

✅ Øvelse 2 – Navneord og forholdsord

Jeg synes, at denne øvelse kan være relevant for børn helt ned til 1 års alderen.

Når vi ligger eller sidder i det mørke rum er der masser af ting omkring os, som vi kan sætte ord på.

Når man skal udvide det lille barns ordforråd, starter man altid med navneord. Samtidig træner vi også den auditive opmærksomhed. Måske det også er en fordel af rummet er mørkt, så bliver barnet mere udfordret til at vælge hørelsen frem for synet? hmmm

Nå, vi lyser rundt på ting i rummet. ”Hvad er det?” hvis barnet kan svare, er det vigtigt at give barnet god tid (10 sekunder) til at svare. Hvis ikke barnet kan svare, kommer du selv med svaret ”En dør”! Forvent gerne at barnet imiterer dig. Her hører barnet også sætningen “Hvad er det?” mange gange og bliver bekendt med selv, at kunne stille netop dette spørgsmål.

I kan fokusere på at finde ord indenfor samme kategori, og derved lære barnet lidt om kategorisering – fx ting i et rum: væg, loft, dør, vindue, gulv, gulvtæppe, lampe eller møbler: seng, sofa, skab, stol, bord osv.

Hos det større børn, der har helt styr på navneord, kan i styrke barnet i forholdsord. Dette er fx relevant for vores piger på 2 og 3 år.

Her starter jeg med at lyse over sengen, under skabet, ved siden af bamsen. Når jeg lyser rundt i rummet spørger jeg pigerne: ”Hvor lyser jeg nu?” Hvis de kan svare – FEDT! Hvis de ikke kan svare, svarer jeg for dem og når de har hørt forholdsordene nok gange, vil det lagres i deres ordforråd og hukommelse – igen handler det om lytte erfaring.

Faktisk snakker vi også om begrebet fordi … Han er bange, fordi løven kommer.

 

 

✅ Egentlig er der også en øvelse 3 – Rollelegen

Lommelygten har tre skiver med cirkus historier og er ideel til en biograf leg. Skriv eller tegn sammen med børnene biograf billetter, hvilket styrker barnets tidligere læse og skrive færdigheder.

Lad børnene indtage roller i legen – den der styrer lommelygten, den der tager i mod billetter, den der fortæller historien og dem der er gæster i biografen. I rollelegen styrkes barnets sociale færdigheder og der kommer en masse spontant sprog fra børnene, som også lærer af hinanden.

HUSK, der findes sprogstimulering i masser af helt almindeligt legetøj og hverdags situationer, det handler bare om at spotte det. Heldigvis hjælper jeg dig gerne med gode ideer her på CIHA 😄

 

👉 Køb cirkus lommelygten her
👉 Køb biograf æsken med eventyr tema her

 

Fælles opmærksomhed og et par andre strategier

Noget af det første vi stiftede bekendtskab med, da vi fik et lille barn med høretab, var begrebet: FÆLLES OPMÆRKSOMHED. 

Alberte var ikke mere end 6 måneder og vi havde kontaktet PPR i kommunen, fordi vi gerne ville igang med nogle øvelser og vi ville gerne vide hvad vi skulle gøre for at hjælpe vores barn godt på vej. Det virkede til, at man var i ingenmands-land indtil barnet blev CI-opereret (det er der heldigvis kommet nye retningslinjer for)

Hvad betyder det “fælles opmærksomhed” så?

Det er en tæt kontakt med dit barn, som er en afgørende forudsætning for udvikling af barnets sprog. Den gode kontakt er vigtig for læring, da børnene lærer sprog – ikke blot ved at lytte – men ved at være en del af samtalen.

Vi arbejdede med den fælles opmærksomhed fx sådan:

Først kigger mor på bolden
Så kigger barnet på bolden
Til sidst kigger sammen på bolden og snakker om den

Snak alt hvad du kan om bolden – hvordan ser den ud, hvordan føles den, hvad kan den…

Læs mere om Fælles opmærksomhed: http://vpt.dk/dagtilbud/kommunikation-mimik-gestik-kropssprog-og-faelles-opmaerksomhed 

fælles opmærksomhed
Din fysiske placering i forhold til kommunikationen med barnet

Når vi taler til og med vores børn, styrker vi barnets ordforråd fra en meget tidlig alder. Det kan virke meningsløst at tale til sit barn, når man ikke ved hvor meget (eller lidt) det overhovedet hører med sine høreapparater. Men lyd, er lyd – og det auditive område i hjernen skal stimuleres, for at man senere får godt udbytte af sine Cochlear Implants.

Når du er en engageret og støttende forældre giver du næring til barnets hjerne og skaber et stærkt fundament for udvikling.

Det anbefales altid at man er ansigt til ansigt med sit barn, således barnet kan aflæse dit udtryk. Fx sætter du dig eller ligger dig overfor barnet.

MEN, har barnet høretab anbefales det, at man lærer barnet at stole på sin hørelse og lære at lytte.

Derfor placerer man sig altid ved siden af barnet eller med barnet på skødet og skærmer munden så mundaflæsning ikke er muligt. Fx sætter du dig ved siden af barnet så din mund er tæt på barnets ører. Jeg går faktisk stort set altid på hug, når jeg snakker med mine (og andres) børn.

Høretab eller ej, med din fysiske placering indikerer du, at du er klar til at kommunikere og det bliver lettere for barnet at kode dig.

HUSK! Når du mindsker brugen af øjenkontakt, er det en afgørende faktor, at barnet mærker nærvær – fx ved at sidde på skødet og få masser af kram og kys (hvem elsker ikke det :-)).

Snak, snak, snak og snak så lidt mere .. 

En  anden super stærk strategi, og som vi har taget til os 110%, er at snakke og sætte ord på handlinger. Også selvom det er et lille barn, der endnu ikke kan så meget. Her er spise og skifte situationer oplagte snakke-muligheder:

”Nu skal vi have en ny ble”
”Ble ble ble, hvor er duuu?” ”Her er du!”
”Den skal på din numse”

osv ….

Eller hvad jeg selv gør:

”Nu vasker jeg mine hænder, vaske vaske vaske”

”og så skal de tørres i håndklædet, tørre tørre tørre”

Gentagelser, gentagelser og flere gentagelser.

Men, som alt i livet, er der selfølgelig en balancegang mellem at det er dig der styrer eller om det er på barnets initiativ. Hvis det er et lille barn, kan du bare sætte ord på hvad barnet gør “Nu tager du ranglen” “Ih, den rasler, kan du høre det?” osv.

Den unaturlige lange pause. 

Når vi kommunikerer er vi vant til, at der ikke er en lang pauser mellem spørgsmål – nok ikke mere end et par sekunder. Ellers går det hen og bliver akavet.

Men jeg har virkelig lært, at når vi arbejder med børn, skal de have tid … masser af tid ..

Latenstiden er længere hos børn og det skal lige ind og vende, før det kan bearbejdes. Derfor er det faktisk utrolig vigtigt at du venter 10 – ja måske 15 – sekunder før du bryder ind. Ved at give pause og se forventningsfuldt på barnet, vil du opdage at det kan sige og kommunikere (mimik, kropssprog og pludren) mere end du lige regner med.

At afvente barnet er særlig vigtigt, når de har fået CI. Det er en ny hørelse, og det er som om at (kun i starten) det bare tog lidt længere tid.

 

Det er egentlig ret simple strategier og det var ikke vanskeligt at implementere i vores hverdag – og måske gør I det allerede?

 

Inspiration fra bogen ‘Dit barns sprog’ af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh. En skide god og praktisk bog, der guider dig til, hvordan du støtter dit barns sprog. Sprog, leg og læring hos børn fra 0-6 år.

Sorteringssæt med bondegård og dyr

Bondegård, gård, sortering, matching, avt, tal, dyr, størrelser, tom, væk

Når jeg leger (læs: sprogtræner) med børnene bruger jeg altid AVT-strategier – og gør det nok egentlig helt ubevidst, fordi vi har arbejdet med det så længe.

I onsdags havde jeg en agenda for eftermiddagens aktivitet, jeg ville gerne lege med bondegårdene og dyrene.

Jeg hentede pigerne i børnehave og vuggestue og i bilen på vej hjem gjorde jeg dem allerede opmærksomme på, at vi skulle hjem og lege med bondegårdene og dyrene. Jeg spurgte dem også, om de ikke ville hjælpe mig med at finde dem, når vi kom hjem. På den måde præsenterede jeg dem auditivt før vi skulle lege. (Strategi: Auditivt før visuelt)

Da vi havde fået tøjet af, spurgte jeg igen pigerne ”Hvad var det nu vi skulle lege med?” og Alberte på 3 svarer ”Bondegården” og sammen med lillesøster Ella finder de den frem. Her bruger de den auditive hukommelse, da vi ikke har set bondegården endnu. Det lærer dem at stole på deres hørelse og udvikler den auditive hjerne.

Med dette stykke legetøj er der øvelser til flere niveauer. Hvis du er i tvivl om hvilke mål og strategier der passer til dit barn, skal i tale med jeres vejleder.

 

Bondegård avt guideline, avt vejledning, bondegård med dyr, sprogtræning, sprogstimulering

 

Imitation og afvent …

Hvis barnet er ny i AVT arbejder i helt sikkert med navneord og dyrenes performativer, hvor barnet gerne skal imitere dig.

Gem alle dyrene i en AVT-pose og benævn gerne dyrene auditivt først, én efter én, og giv barnet mulighed for at imitere. Brug ord og performativ/lyd, eller benævn kun med ord og vent, så barnet har mulighed for at byde ind med det tilhørende performativ.

Fx ”Nu kommer der en ….. KO! Den siger MUH” Afvent at barnet imiterer med ”Ko” eller ”Muh”

 

Turtagning og eje stedord

Nu kan i skiftes til at stille bondegårdene op på række.

Din tur – min tur

Når alt er stillet op, kan i synge en sang fx ”Jens Hansen havde en bondegård”.

Det udvikler færdigheder ift. at deltage i sang: rokke til sang, bruge syngende stemme, begynde at time når der skal være en handling (ved at lytte til sangens handling). Barnet kan også deltage i auditory closure (hvor du holder et stop i sangen, og barnet udfylder – giv gerne god tid)

 

Tællefærdigheder og matching

Det er oplagt at tælle æskerne – der står tal over dørene og tal på dyrene. I kan tælle bondegårdene, dyrene eller de ting i kan se på bondegårdene . blomster, vinduer osv. Den voksne modellerer først og hjælper herefter barnet i gang. Brug en syngende stemme når du tæller. Lad gerne barnet imitere et tal ad gangen efter dig.

Her lærer barnet at tælle, som en remse. Og ved remsen læres der også auditory closure, hvor barnet afslutter remsen med fx at sige det sidste tal 1-2——3!

Der lærers også om størrelser – lille, mellem, stor

 

Ella, som er 2 år, matcher tal fra dyrene med tal på bondegårdene. Hun matcher også dyrene med billederne. Faktisk er hun så dygtig, at hun (nogle gange) kan genkende tallene fra hinanden og sige tallet korrekt.

 

TIP til de yngre børn: hvis der skal arbejdes med en mindre talmængde, f.eks. 3, gemmes de overskydende æsker og dyr væk.

 

Lære om ikke-eksisterede begreber

Gem dyrene inde i klodserne/æskerne.

Sig f.eks. ”Koen er væk. Hvor er koen? Er koen bag stalden? Er koen inde i stalden?” Sig ”Der var koen!”, når du kan se barnet får øje på den.

Gentag og lad også barnet gemme tingene.

Barnet lærer at forstå eller benævne: ”Hvor er…?” og ”Der er…”. Samt lære ord for ikke-eksisterende begreber: væk, tom, forsvundet. Der arbejdes også med forholdsord: bag, under, ved siden af, på, i.

  

AVT-inspireret guide udarbejdet Af Jeanette Hølledig Mikkelsen, Audiologopæd, LSLS Cert. AVT. © CIHA, 2017

 

Det første møde med vores nye livsstil

presset mor, nyfødt, døv, høretab

I går sad jeg og pigerne og kiggede videoer af dem, fra de var små. De synes det er sjovt, at se.  Videoer fra før de fik CI og også efter. Det var et glædeligt gensyn, men også et gensyn med dem klump jeg altid havde i maven. Gud, hvor virkede det hele bare uoverskueligt dengang …

Jeg er meget klogere i dag – heldigvis.

Og så glemmer man i øvrigt hurtigt.

På videoerne ligger jeg nu meget mærke til pigernes produktion af lyde, hvad de kunne sige – eller måske mere, hvor dårligt deres sprog egentlig var.  Jeg husker, at vi flere gange tænkte ”Det er op ad bakke det her!”

På en (af de utallige) videoerne af Alberte, der næsten er 2 år slår det mig, at hun faktisk ikke var vanvittigt god, selvom vi var mega begejstrede dengang. Hun satte for det meste sætninger sammen med 2 ord. Hvorimod jeg nu sammenligner med, hvor Ella er i dag (lige fyldt 2 år) og hun laver sætninger på 3-4 ord og med næsten perfekt udtale.

Jeg er overbevist om at nogle af grundene var:

  • Alberte var vores første barn.
  • Vi var nye i alt det her AVT.
  • Vi var bekymrede og måske lidt usikre
  • Da hun blev tilsluttet CI og vi gik i gang med AVT vejledningen var vi lige blevet forældre for 2. Gang – vi var sindssygt pressede (se bare billedet, hahaha) 
  • Og så var vi i vanvittig søvnmangel, faktisk hele Albertes første år med AVT. Som jo var det eneste år med AVT fra en certificeret vejleder – dengang.

presset mor, nyfødt, døv, høretab

Dengang vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente.
Hvad kunne et normalthørende barn egentlig sprogligt kontra Alberte? Det er virkelig svært ikke at sammenligne. Og jeg gjorde det hver gang jeg hentede hende i vuggestuen. Og så var der ingen ældre søskende, der (konstant) kunne stimulere hendes lytte erfaring og sprog.

I dag synes vi hun er vanvittig sej! Hun snakker og snakker og har et kæmpe gå-på-mod.

Hun har problemer med udtale og jeg, per automatik (ja jeg er nok lidt AVT skadet) gentager bare alt hvad hun siger. På den måde hører hun, hvordan det udtales korrekt og jeg sikrer mig at vi har forstået hinanden og andre har forstået hende. Jeg håber snart vi kommer dertil, hvor fremmede vil forstå hele hendes sætninger. Men, herre gud, hun er jo også kun lige fyldt 3 år. 🙂

 

Lillesøster med høretab – en byrde eller en gave?

Men med Ella er det næsten kommet naturligt. Vi var i gang med AVT fra hun blev født og hun fik det ind sammen med modermælken.  OG så har hun jo Alberte. De leger sammen dagen lang, de snakker sammen, de kommunikerer, de spejler sig i hinanden. Og jo jo, de skændes skam også 😉

Selvom vi gerne havde været foruden Ellas høretab – for vi vil jo alle, vores børn det bedste – så har det nok været en gave for de to piger.

De har noget sammen, som vi andre aldrig vil forstå.

De er søstre og vil gennem livet have de samme udfordringer (hvad angår hørelsen) og de kan næsten ikke være født tættere på hinanden.

Når Jens og jeg ikke er her, har de hinanden.

Sport, skole, veninder – når der er noget der er svært, fx hvis de ikke kan høre noget, er det altid nemmere at være to.  De kan snakke om de udfordringer de har med hørelsen og det gør mig glad.

AVT metoden er en livsstilsændring.

Som alle livsstilsændringer er det svært i starten. Men vi ser nu – selvom pigerne faktisk kun har haft CI i henholdsvis 2 og 1 år – hvilket udbytte det giver.

Leg er dit barns kerneaktivitet. Det er her, det giver mening at lære. Du kan planlægge lege og du kan lege spontant. Begge dele kan give masser af læring og være fyldt med ord.

AVT  metoden er en undervisningsmetode der bruges til børn med høretab. Den stammer fra udlandet, men Danmark blev opmærksomme på de gode resultater og tog den til sig.

Målet med AVT metoden er, at barnet med høretab skal udvikle et alderssvarende talesprog.

FAKTA: Man hører med hjernen! Og derfor er det netop hjernen der trænes når barnet har fået den bedste høreteknologi. Barnets hjerne er mest plastisk de første år. I disse første år danner hjernen flest nervebaner til de områder der stimuleres. Derfor er den auditive stimulering afgørende, hvis man arbejder mod et alderssvarende tale-sprog.

Vi laver i princippet ikke AVT øvelser på bestemte tidspunkter og det er heller ikke meningen at man skal.

Man skal tænkte det, som en måde at være sammen med sit barn på i hverdagen. Som sagt en livsstil, hvor vi har sat en masse sprog og lyd ind. Vi leger sproget ind og her kommer AVT vejledningen ind i billedet – her bliver du nemlig vejledt i hvordan du leger sproget ind med ”øvelser”/lege der matcher barnets alder og sproglige niveau.

I AVT undervisningen får forældre inspiration til, at lære og lege med barnet med henblik på at lære samt en baggrundsforståelse hvorfor gør vi sådan

Nogle af grund principperne i vores nye livsstil er

  1. Snak alt hvad du kan. Sæt ord på handlinger og følelser – dine egen og barnets
  2. Syng masser af sange
  3. Stil spørgsmål efter barnets alder. Fx stiller jeg ikke Alberte (3 år) spørgsmål, som jeg allerede kender svaret på. Stil oprigtige spørgsmål.
  4. Sid tæt på barnets øre
  5. Minimer baggrundsstøj
  6. Vær opmærksom på barnets signaler – har det brug for en pause?
  7. Brug syngende stemme eller skiftende stemme
  8. ”Sid på hænderne” – fang barnets opmærksom via lyd. Peg ikke.
  9. Brug ikke tegn – det styrker den visuelle sans.  Der er selvfølgelig undtagelser.
  10. Hav høje forventinger

 

Den auditive sans er afgørende for talesproget

Forældrene er de centrale roller og skal i dagligdagen arbejde ud fra de mål og øvelser, som barnets AVT vejleder opstiller.  Det kræver et stort engagement fra forældre og familie til barnet. Og det er super hårdt ….. lige indtil …. I ser resultater 😀

Børn er aldrig ens.
Deres høresituation er aldrig ens.
Derfor er vejledningerne heller aldrig ens og målene for det enkelte barn vil variere. Derfor kan jeg ikke give jer et indlæg der hedder ”Alderssvarende sprog: Sådan gør du” selvom jeg gerne ville.

AVT vejledningen kan virke uoverskueligt, da det ofte indeholder mange øvelser og man fylder på …
og fylder på …
og fylder på barnets udvikling.

Det kan være udmattende og de lange lister kan virke som en uendelig dårlig samvittighed.

Men, du når det, du når.

Og når der er stille perioder, går i bare tilbage i AVT meddelelserne og tager fat på nogle af de punkter du synes mangler lidt opmærksomhed. Vi har været der.

Bare rolig. Når barnet får taget hul på sproget, giver det hele mening og I har fået en ubeskrivelig nær relation – som også styrker barnets selvværd og gå-på-mod.

Læs om grundprincipperne i AVT her http://www.hoeretab-info.dk/smaaboern/avt-auditory-verbal-therapy/

Og så kommer resultaterne

Jeg er begejstret for de resultater AVT metoden har bragt vores to piger. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvis alle forældre gjorde sådan – altså også dem til normalthørende børn – så tror jeg, der ville være flere børn, som er SÅ klar når de starter i skole. Som kan kommunikere og styrke sociale relationer og som klarer sig bedre i det voksne liv.

Måske er et godt sprogligt fundament og gode kommunikative evner faktisk nøglen til et harmonisk barn?

    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ding-Dong! Er der nogen hjemme?

Ringeklokkehus, nøglehus, avt, sprogtræning, speogstimulering, auditory closure,

Ringeklokkehuset med nøgler, dukker og ringeklokker anbefales egentlig først til børn i alderen 3-5 år. Men jeg synes bestemt det er relevant til meget yngre børn – under den voksnes medvirken selvfølgelig.

Faktisk faldt jeg for netop dette hus, da vores vejleder brugte det i AVT vejledningen af Alberte, da hun næsten lige var blevet tilsluttet lyd. Hun blev tilsluttet 23 dage efter hendes 1 års fødselsdag, så hun har ikke været mere end et år og nogle måneder da vi legede med det.

I AVT har vi altid fået at vide, at det er vigtigt at have høje forventninger til hvad børnene kan, så de fortsat udvikler sig.

Når jeg ser mine børn være så begejstrede for noget, ja – så er jeg den der type mor, der bare ikke kan lade være med at købe det. Jeg ELSKER at se, hvor glade de bliver.

Sådan bruger du ringeklokkehuset med inspiration i AVT- strategier og mål
Step 1. Lære at lytte

Vi hører med hjernen og derfor ligner sprog-trænigen meget en form for hjernegymnastik.

Barnet skal lære at stole på sin hørelse og udvikle sin auditive hjerne. Det gør vi ved at præsentere auditivt før visuelt – sådan:

“Lad os lege med ringeklokkehuset”

Og lad da barnet hjælpe dig med at finde det. Det skal stole på sin hørelse og har her hørt om ringeklokkehuset før det har set det.

Step 2. Lytteleg –  at vise opmærksomhed på lyd

Lyttelegen handler om, at barnet skal lære at blive opmærksom på lyd. Derfor er huset godt til de CI-børn, som nyligt er tilsluttet lyd.

Med lydene fra de 4 forskellige ringeklokker laves en lytteleg.

Lad barnet trykke på en ringeklokke og peg da overrasket og begejstret på dit øre “Jeg hørte det”

Byt roller og forvent at barnet peger på øret, når det hører lyd.

Når i bliver dygtige til at lytte, kan i måske lytte efter hvilken lyd der hører til hvilken dør, men huset er ude af syne. “Det er ringeklokken ved den røde dør der lyder sådan”

 

Step 3: Tælle færdigheder, modelling og auditory closure

Huset indeholder 4 nøgler, 4 døre, 4 ringeklokker og 4 dukker.

Modeller så du tæller først og tæl da sammen med barnet efterfølgende (imitation). Det vil i starten blot være en remse for barnet, som når det bliver omkring 2 år forstår en mindre tal mængde. Hold pauser i tælle remsen, og lad barnet udfylde fx starter du: 1, 2, ………… (afvent barnet) 3! = Auditory closure (se vores ordbog, som beskriver de udtryk der nævnes flere steder)

Der er tal på nøglerne og tal på dørene. Arbejd med at matche tal på nøglen til de tal på døren (NB! filmene har samme forside, men er ikke ens)

Step 4: Snak, snak og snak …. Alt den snak styrker barnets ordforråd

Snak om de farver og former der er på huset og sammenlign dem med andre ting, i kan se eller kender.

Tal om dukkerne – hvad har de på, hvordan passer de til huset? Snak om drenge, piger, mor og far.

 

Step 4: Lære ord der beskriver en handling og stræb efter at barnet imiterer

At tage på besøg. 
Ring på døren eller bank på. 
Dukken siger “kom ind”
Lås op og åben døren
Sig hej til dukken
Dukken siger farvel igen og går ind
Sig farvel og lås døren

Lære ord som åbne, lukke, låse, låse op, ringe på, banke på, gå ind, gå ud, dreje –  forvent at barnet imiterer ordene efter din modellering.

 

Step 4: Forstå og lære at sige “Hvor er .. / Der er …” samt ikke-eksisterende begreber

Leg en gemmeleg – med dukkerne eller andre ting bag dørene.

Lære barnet at stille spørgsmålet “Hvor er…” og svar altid med “Der er …”

Brug begreber som tom og væk. Det kan være svært for barnet at snakke om noget, som ikke er der og det kræver lidt øvelse.

(filmene har samme forside, men er ikke ens)

 

 

Leg sproget ind med en fødselsdagsfest

Rollelege er altid gode, når man vil arbejde med barnets sprog og hvem elsker ikke en god fødselsdagsfest?

Fødselsdagskagen og rollelegen er for både piger og drenge og indeholder flere forskellige mål for sproglige aktiviteter – I kan vælge at arbejde med en eller flere af målene i legen afhængigt af barnets alder og niveau.

Fx følgende mål, inspireret af Auditory Verbal Therapy metoden:

  • Det er altid en god ide, at nævne for barnet inden, hvad i skal lave og evt hjælpe. Målet herved er, at barnet lærer at stole på sin hørelse og udvikle sin auditive hjerne. 
    Der præsenteres auditivt først. Brug gerne ventetid, så barnet har mulighed for at følge instruktionen.
  • I kan evt starte med at sortere alle brikkerne i lagkage æsken – jordbær, slik og kyskager. “Lig alle jordbærene hér” osv. Herved styrkes barnets evne til at sortere og kategorisere og udvikle forståelse for mængder en/alle.
  • Tællefærdigheder (husk at varier mængden ift barnets kognitive alder – ellers bliver det en uoverskuelig opgave). Peg på én af gangen mens du tæller. Opfordrer barnet til auditory closure … 1, 2 (afvent barnet, tæl gerne til 10-15) … 3!
  • NU skal der tages imod lagkage bestillinger! Målet er at barnet deltager aktivt i rollelegen og kan udvikle auditiv hukommelse for 3 elementer. Lav nogle sætninger eller vendinger, som barnet kan bruge eller lære at afslutte fx: “jeg vil gerne have en kage med …..”  I rollelegen arbejdes der også med at modellere og tage skift i tur. 

 

Inden jeg henter børnene i daginstitution har jeg gjort klar på værelset og sat hele scenen op.

I virkeligheden kunne børnene sagtens hjælpe mig og det er en god ide at involvere dem.  Faktisk kunne vi også forinden legen have skrevet indbydelser til alle gæsterne, lavet bordkort og snakket om hvad vi skulle lege – herved styrkes også barnets tidlige skrive og læse færdigheder. Og faktisk kunne vi også have klædt os ud.

Inden vi går i gang med legen har jeg en klar ide om, hvad jeg gerne vil arbejde med sprogligt sammen med børnene. Jeg har en agenda, men for børnene er en det bare leg og vi nyder hinandens selskab.

 

Så er vi i gang – jeg fokuserer på den auditiv hukommelse, men uden at presse

I vores leg har vi inviteret alle bamserne til stor fødselsdagsfest med lagkage og te.

Ella udfører bestillinger, hvor vi (foruden at styrke ordforråd og dannelse af sætninger) arbejder med auditiv hukommelse og at handle på instruktioner i korrekt rækkefølge – så hun ikke tager det sidstnævnte først, som jo er det letteste for hende. Det er lidt svært for hende og hun tager tit den sidstnævnte.

 

Tidlige læse og skrive færdigheder

Imens noterer Alberte gæsternes bestillinger på hendes blok og leger/træner derved de tidlige skrive og læse færdigheder. Hun laver lege-skrift (som mest bare ligner zik-zak, og hun ’skriver’ fra venstre mod højre, som hun ofte har set mig skrive og set mig pege med fingeren når vi læser bøger.

 

TIP: Styrk barnets forståelse for, hvad det vil sige at holde fødselsdag og sprogbad barnet i alle de ord der forbindes med fødselsdag – kage, ballon, gæster, gaver, pakker, lys osv.

fødselsdag, rolleleg, avt, øvelse

Styrk og forlæng rollelegen med boglæsning og sang

I forbindelse med denne rolleleg er det også en god ide, at læse bøger der handler om fødselsdag, fx ”Plets fødselsdag”. Bogen indeholder også flapper, som er super gode for børn med høretab, hvorved der kan præsenteres auditivt før visuelt

 

Tesættet indgår også i legen, da dette også er relevant til at tage imod bestillinger og indeholder også et sødt bestillingskort. Teposerne er realistiske med farvestrålende tags og opbevares i handy te-æske. Sættet fremmer kreativ tænkning og fantasifuld leg, hukommelse og farvegenkendelse.

 

Hjælp barnet med at identificere, hvad hver del i testellet er og hvilke farver der vises derpå. Match teposerne med farverne i æsken og udfordrer også barnet ved at ligge teposerne forkert.

 

Der kan også leges huskeleg med teposerne, som lines op foran barnet. Barnet skal nu huske! Fjern en af poserne mens barnet har lukkede øjne og barnet skal finde ud af hvilken der mangler.

fødselsdag, rolleleg, bestilling, turtagning, matching, avt, øvelse


Køb fødselsdagskagen i træ hér

Køb bogen Plets fødselsdag hér
Køb Te sættet i træ hér

 

 

Linglyds tjek … Hvad er det, hvorfor laver vi det og hvad gør man når barnet ikke gider deltage?

Linglydstjek er for de børn der anvender høreteknisk udstyr som høreapparater, Cochlear Implants (CI) eller benforankrede høreapprater (BAHS).

Linglyds tjekket var en af de øvelser, hvis ikke den første, vi stiftede bekendtskab med i vores sprogtræning efter AVT-metoden. Vi har efter 2 år derfor arbejdet rigtig meget med den – vi har stødt panden på muren mange gange, været opgivende og frustrerede.

Hvad er linglyde?

Linglydende er 6 lyde (nogle taler om en 7. Lyd som er stilhed, den har vi ikke som sådan arbejdet med, udover at variere hvor længe der går i mellem vi siger linglydene).

 

 

Man snakker også om at high-lighte og ikke-highligte lydene.

Når man er ny anvendes de highlightede versioner som fx /aaah-ah-aaah/ der siges med en syngende stemme. Dette er blot for at fange barnets opmærksomhed på at lytte. Som barnet bliver ældre skal det kunne vise reaktion og imitation på den korte version /ah/.

Læs også mere om vores linglyds tjek hér 

 

Talebananen

Jeg kan skrive en hel masse om linglydene, hvor de kommer fra og hvem der står bag dem – det bliver en anden dag …

De 6 linglyde er placeret i audiogrammet i et område der ligner en banan – deraf talebanen. Kan disse lyde høres, har barnet adgang til tale sprog.

Talebananen er det område i audiogrammet, hvor barnets hjerne skal have adgang til lyde. Derved får barnet (hjernen) mulighed for at lære at høre og skelne de forskellige lyde i vores talesprog. De seks Linglyde er spredt ud over denne del af audiogrammet. Se hvordan audiogrammet ser ud herunder.

 

Jeg har ikke Alberte og Ellas hørekurver fra de blev testet som helt små. Men jeg husker Alberte lå mellem 70-80 dB, hvilket betyder et svært høretab. Det vil sige, at hun faktisk ikke ville kunne høre tale uden hendes høreapparater og selv med almindelige høreapparater, ville hun misse store dele af tale området, da man simpelthen ikke kan forstærke så meget. Almindelige høreapparater er jo i princippet blot en forstærker af lyd, så der skal jo også være noget hørerest der kan forstærkes.

Ella hørte dårligere end Alberte og lå mest omkring de 90 dB, altså var hun næsten døv og for hende var der ikke andre muligheder end en CI-operation. Hun fik formentlig minimal udbytte af de almindelige høreapparater hun brugte forinden CI operationen.

Hvorfor laver vi linglyds tjek?

Med linglydstjekket tester vi om barnets udstyr virker optimalt. Ved at teste dagligt i et stille miljø, kan vi se om der er udsving i barnets reaktioner eller mangel derpå. Linglydene er derfor et værktøj til at identificere fejl i barnets hørelse – uanset om det er udstyret eller problemer i øret.

Hvordan laver vi linglydstjek?

I begyndelsen arbejdede vi altid med konkreter til hver af lydene – både hjemme og til undervisningen.

Se vores linglydspakke her

Sådan gør du, når du laver linglydstjek med et lille barn:

Barnet skal være optaget af et eller andet som ikke bruger lyd, fx et stykke legetøj, en anden person eller måske en balje vand (Læs: placeret i en afstand så barnet ikke kan få fingre i det)

  • Sid ved siden af barnet, så det ikke kan se din mund
  • Nævn en af linglydene .. husk altid at variere rækkefølgen (vores piger lærte hurtigt at memorere dem som en remse og det skal de ikke)
  • Responderer barnet? Ros det og sig ”Godt hørt!” ”Hvad hørte du?” eller ”Flot! Du hørte /m/”.
  • Barnet kan også respondere ved at smide en bold i et rør, en bold i en balje vand, eller en klods på et bræt. Ved det lille barn kan man ikke forvente at det imiterer.
  • Først når barnet bliver i stand til at producere/imitere Linglydene ved man, at det også kan skelne/identificere de enkelte lyde. 

Når barnet ikke vil deltage

Jeg har desværre ingen videoer fra den tid med vores egne børn. Det var en svært periode, hvor de faktisk ikke gad deltage i aktiviteten. Derfor tog vi os tit til takke med linglydstjek der var delt op i to. Jeg tør næsten ikke sige at nogle linglydstjek nogensinde er gået lige efter bogen, for ærlig talt, er der nok ingen af dem der er gået således – og med det forestiller jeg mig, at alle lyde imiteres korrekt og koncentration hele vejen igennem og det hele bare spiller bum-bum.

Når vi lavede linglydstjek til vores AVT undervisning var vi altid to voksne, og da virkede opgaven nem. Men når du sidder der alene og faktisk både skal sige linglydene OG holde barnets opmærksomhed et andet sted – så er det vanskeligt.

Jeg måtte også tænke kreativt og variere aktiviteten med forskelligt legetøj, som fungerede som belønninger, når barnet havde responderet eller endnu bedre imiteret lyden.

Da de var små har det fx været ting som disse (evt. små ting som de kan få lov at kaste noget ned i vand):

slanger, sssss, sprogtræning, udtale træning, talepædagog, avt, sprog, ciha, sproglinger, små slanger, plastik slanger, linglyd, høretab, hørevanskeligheder, høreudfordringer, taleudfordringer, børn og sprog, cochlear implants, høreapparater, døvregnbue pyramide, ringpyramide, linglydscheck, auditory verbal therapy, høretab, høreapparater, cochlear implants, klassisk legetøj, træ legetøj, avt guidelines sorteringsbræt, Sorterings bræt med pinde og brikker i forskellige former, kognitivt og motorik klassisk legetøj, linglydstjek, høre træning, avt metoden, audio verbal therapy, cochlear implants, ciha, høreapparater 

træklodser, klodser, dyre klodser, noisemakers, rasleklodser, klodser dyr, vilde dyr, stable dyr, lege dyr, bygge tårn, sang og musik, rasle legetøj, høretab, vilac, ciha form sorterings, form bræt, farver former og størrelser træ bræt, linglydscheck, auditory verbal therapy, høreapparater, cochlear implants, høretab, høretræning, motorik og kognitiv træning, legetøj, klassisk moderne træ legetøj Linglyds pakken, linglyd, daniel ling, høretab, hørenedsættelse, linglydscheck, linglyds tjek, cochlear implants, ci, høreapparat, ciha, bahs

 

Som de blev ældre var også disse ting relevante som belønninger:

fiskespil, fiskespil med insekter, bugs, fishing, magnetisk fiskespil, melissa and doug, ciha, sprogstimulering, motiverende legetøj, høreapparater, cochlear implants fiskespil, fiskespil med magneter, spil, børnspil, fisk, fiskestand, magnetisk spilbræt, ciha, sprogstimulering, cochlear implants, ci, høreapparater, sprog, børnssprog snøreperler, linglydscheck, finmotorik, perle, legetøj, børn, ciha

bilbane, bil bane, racerbiler, rampe, classic toys, klassisk legetøj, linglyde, sprog Magnetisk gemmebræt med låger, magnet låger, kuk-kuk bræt, gemmeleg, høretab, sprogtræning, høretræning, avt metoden, cochlear implants, ciha, høreapparater

Det er vigtigt ALTID at præsentere auditivt først, uanset øvelse!

Alle disse typer legetøj har vi også brugt i imitations-øvelser med ‘vrøvle-ord’ på 1 (fx Pa) og 2 (Pa-pa) (Pa-po) stavelser. Det har været efter samme princip som linglydstjekket.

  • Jeg gemmer brikkerne/klodserne/bilerne i en AVT-pose og præsenterer den lyd, som barnet skal imitere.
  • Når barnet har imiteret korrekt eller givet et flot forsøg, gives en brik/klods/bil fra posen, som barnet kan ligge på den rigtige plads på brættet eller tårnet.

Fx fokuserer vi netop nu på konsonanterne /p/ og /d/ med vore yngste og fokus på /s/ og /f/ med vores ældste. Her kan jeg bruge legetøjet til at opnå begge børns mål og også i en øvelse med begge børn på samme tid.

Primitive linglyds tjek er bedre end ingenting

Det skal dog siges, at vores linglydstjek er nok gået i vasken ligeså mange gange som det er lykkedes.

Med to børn der skal testes, og jeg er alene om det, er det nød til at være samtidig. Det har selvfølgelig sine fordele og ulemper – Alberte som er ældst fungerer som en rollemodel for Ella, men kan også komme til at tage ordet fra hende. Så vi arbejder meget med turtagning.

Der har også været perioder var børnene var så modstridende i aktiviteten at vi simpelthen holdte pause fra linglydstjekket. Vo har også haft dårlige perioder, fordi Ella døjede meget med mellem øre betændelser og ingen af os fik søvn i flere måneder. Det gik ud over alle de øvelser vi lavede – Ella kunne ikke fokusere og alle øvelser blev en kamp i stedte for en leg. Jeg synes, at man skal passe på, at det ikke bare bliver en sur aktivitet. For så kan det måske blive svært for barnet (og dig selv) at være motiveret på den lange bane.

Det væsentlige ved tjekket er, at du som forældre kan få et billede af hvordan barnets reaktioner er, når hørelsen er optimal. Du er den, som kender dit barn bedst og det er vigtigt du er opmærksom om der er udfald i reaktionerne og om du skal handle derpå ved fx at tage til en tuning eller få tjekket barnet ører hos lægen.

 

Nu er vores børn 2 og 3 år

Det der med linglydstjek inden vi skal ud af døren om morgenen – det er stadig umuligt.

Det har simpelthen altid været for presset. Så hvis I ikke kan nå det, skal I ikke have de skidt – I er langt fra alene.

Vi laver nu linglydstjek på alle mulige tider af døgnet og alle mulige steder. Jeg gør det gerne, når pigerne er optaget af noget, fx når de sidder og tegner eller laver modellervoks. Tit sker det også i bilen inden jeg starter motoren eller vi holder for rødt. Her kan de ikke mundaflæse mig fordi jeg sidder foran. Og igen – det er bedre end intet linglydstjek.

Eller hvis vi er ude at gå en tur. Her er der jo næsten altid en eller anden form for baggrundsstøj og jeg synes det er flot når de kan imitere lydene, selvom jeg er på afstand OG der er baggrundsstøj.

Men jeg tager også stadig linglydspakken frem ind i mellem, oftest om eftermiddagen eller efter vuggestue. Her tester jeg og efterfølgende leger vi med konkreterne.