8 tips: Sådan støtter du dit barns sprog gennem leg

leg, sprog, 8 tips, sådan støtter du dit barns sprog, barns sprog, børns sprog, leg, læring, rollemodeller, udvikling, ciha, blog, sahra

Sprog og leg går hånd i hånd

Leg undervurderes ofte og bliver betragtet som et tidsfordriv for børn. Det viser sig dog, at legen er absolut nødvendig for børns udvikling og sprog. Faktisk er legen så central for børns trivsel, udvikling og læring, at den betragtes som en rettighed i FN’s børnekonvention.

Indlægget er skrevet af Sahra Mengal, som har flere års erfaring som audiologopæd, og ansat i  PPR. “Jeg er en audiologopæd, som brænder for at gøre en forskel for børn med talesproglige vanskeligheder. Jeg har erfaring fra både Danmark og USA.”

Hvorfor have fokus på legen?
“Jeg er i mit daglige arbejde med børn vidne til, hvordan legen har en indflydelse på deres læring og ikke mindst deres trivsel. Derfor håber jeg, at vi med dette indlæg kan inspirere til mere leg i hverdagen.”

Så hvorfor er legen vigtig for børns udvikling og livsduelighed?

Når barnet leger, så udvikler det sig på alle niveauer. Det lærer om sig selv og sine omgivelser. Gennem legen og samværet med andre børn og voksne, oplever barnet et fællesskab og udvikler sig socialt. Legen er en arena, hvor barnet lærer at interagere med andre og løse konflikter. Det udveksler og udtrykker følelser med omgivelserne. Når barnet leger, oplever det således et behov for at kommunikere og udvikler hermed sine sproglige færdigheder. Legen har altså en afgørende betydning for barnets udvikling, læring og sprog.

Hvornår og hvordan lærer barnet egentlig at lege?

0-1 årige

Legens udvikling begynder allerede hos det spæde barn, hvor barnet udforsker genstande, som er inden for dets rækkevidde. I den manipulerende leg kan barnet fx række ud efter og holde en rangle og blive fascineret af dennes former og lyde. Barnet opdager, at ranglen rasler. Denne handling gentages flere gange, fordi det er sjovt, men også fordi gentagelsen fører til dannelse af erfaringer. Disse erfaringer udvikler barnets omverdens forståelse og danner grundlaget for sammenhænge mellem ting og genstande.

Barnet kommunikerer gennem lyde, mens den voksne opretholder kommunikationen ved at benævne de ting, som barnet viser en interesse i og beskrive bl.a. deres form og funktion (fælles opmærksomhed).

1-2 årige

I den genstandsrettede leg begynder barnet, at bruge sine erfaringer til at håndtere genstandene på den måde, det har lært af den voksne. Som fx et simpelt puslespil.

Fokuspunktet for kommunikationen mellem barnet og den voksne er det konkrete legetøj, der er tilstede.  Barnet opnår et fællesskab med den voksne og kan nu dele opmærksomheden mellem den voksne og genstanden. Barnet udvikler sit ordforråd og lærer, at genstande har et navn og forsøger selv, at sige navnene på kendte objekter. Barnet er også begyndt at få en forståelse for, at man kan gøre noget med tingene som fx. ”rulle”, ”dreje”  og ” sætte oven på”. Barnets sprog blomstrer samtidig med, at legen bliver mere nuanceret.

2-3 årige

I rollehandlingen efterligner barnet, hvad de voksne gør som fx køre bil, lave mad, vaske tøj. Legen tager stadig udgangspunkt i en konkret, given situation, som er bundet til kendte genstande/handlinger. Sidst i denne legeperiode initierer barnet lege, der omhandler ting, der ligger uden for det kendte. Barnets ordforråd bliver større, og barnet begynder at formulere sætninger, der indeholder nutid og datid.

3-7 årige

I rollelegen indgår flere børn i legen. Barnet øver sig i det, det har lært om verden og i forhold til andre relationer. Der er en interesse i forhold ud over den konkrete situation, og barnet stiller spørgsmål for at skabe sammenhænge mellem legene og den virkelige verden.

Legen er central for barnets læring, og da relationer mellem mennesker er af afgørende betydning for al læring, er det den voksnes rolle at støtte og lede barnet i legen. Forældre spiller den mest centrale rolle i deres barns udvikling og kan støtte og guide i barnet gennem legen.

leg, sprog, 8 tips, sådan støtter du dit barns sprog, barns sprog, børns sprog, leg, læring, rollemodeller, udvikling, ciha, blog, sahra

Så hvordan kan du, som forældre, være med til at støtte dit barns sprog gennem leg?

  1. Vis dit barn, hvordan man leger
    Leg med legoklodser; vis dit barn, hvordan man kan bygge et højt tårn, eller hvordan man kan lave sæbebobler.
  2. Giv dit barn oplevelser, der inspirerer til leg
  3. Vær opmærksom på barnets initiativ og interesse
    Følg altid dit barns udspil, og leg med, når det er muligt, og når dit barn ønsker det. Styr ikke legen selv. På denne måde opnår du, at kommunikationen bliver med barnets interesse i fokus og en større lyst fra barnet til at udvikle på legen
  1. Benævn genstande, som barnet fokuserer på
    Sæt ord på de ting, som dit barn bruger i legen. Undgå at udspørge barnet om det ene og det andet. Gentag ordene.
  1. Sæt ord på handlinger og følelser i legen
    ”Ja, bamse græder, fordi den er ked af det”.
  1. Fokuser på turtagning
    Turtagning spiller en centrale i den kommunikative udvikling. Når det lille barn smiler eller pludrer, så svar barnet tilbage. Du kan skiftes til at stable klodser ovenpå hinanden med dit barn. Med det lidt ældre barn kan du fokusere på turtagning, når der fx spilles et brætspil.
  1. Udvid dit barns ytringer
    Gentag, hvad dit barn siger, og tilføj ekstra ord. Hvis barnet siger ”bil”, så kan du udvide ved at sige ”ja, det er en stor bil”.
  2. Relater til noget, dit barn kender i forvejen
    Barnet lærer ved at bygge oven på, hvad det allerede kender.

Indlægget er skrevet af Sahra Mengal, som har flere års erfaring som audiologopæd, og ansat i  PPR.

Om Sahra
Jeg er en audiologopæd, som brænder for at gøre en forskel for børn med talesproglige vanskeligheder. Jeg har erfaring fra både Danmark og USA.

Hvorfor have fokus på legen?
Jeg er i mit daglige arbejde med børn vidne til, hvordan legen har en indflydelse på deres læring og ikke mindst deres trivsel. Derfor håber jeg, at vi med dette indlæg kan inspirere til mere leg i hverdagen.

 

Er du også vild med de smukke klodser i link billedet? du finder dem lige her

klodser, vilac, klassiske klodser, stable klodser, bogstav klodser, tal klodser, tælle, stable, fin motorik, grov motorik, læse, skrive, stave,

Sprogkiosken (Ulla Lahti) tester Observations spillet

observations spil, navneord, vilac, sprog spil, sprogtræning, leg med sprog, leg med ord

Når man har reoler med begrænset plads, er lykken at finde materialer, der kan varieres og bruges til mere end bare én aktivitet.

Sådan et materiale er Outékaché (observations spillet) – et spil, som du kan finde i CIHAs webbutik lige her.

Spillet består af 100 små sekskantede brikker af træ med substantiv billeder på og 100 små kort med matchende billeder. Brikker og kort opbevares i en cylindrisk kasse med bærestrop, så det er nemt at transportere og opbevare.

 

Billederne forestiller følgende kategorier

boliger – hus, slot
dyr – egern, stegosaurus, hval
husholdningsting – vandkande, kaserolle, paraply
legetøj – robot, fodbold, bamse
madvarer – æble, gulerod, burger
planter – tulipan, pæretræ, svamp
musikinstrumenter – guitar, saxofon, tromme
transportmidler – brandbil, sejlskib, rumraket
tøj – shorts, gummistøvler, badedragt
vejret – sky, regnbue, sol

….. Og så til variationsmulighederne (og her er mange!)

 

Ala vildkatten
I kan spille Outékaché som et enkelt find-det-samme-spil (à la Vildkatten) – træk et kort og find den samme brik

Kategorisering efter funktioner
I kan finde billeder og kategorisere dem efter følgende muligheder:
Kan det spises?
Er det levende?
Hvad kan man bruge det til?


Produktkategorisering

I kan finde billeder i en bestemt kategori som fx transportmidler, tøj …

I kan udvælge fx 15 billeder, ligge dem frem og beskrive ét af dem uden at benævne – hvor mange oplysninger skal der til, for at de andre kan gætte, hvilket billede der bliver beskrevet?

det er ikke noget levende
man kan spise det
det har vokset på et træ
det er rødt
det er en frugt
det har en tynd skræl

 

Hvem er hvem
I kan spille hvem er hvem i varianten hvad er hvad?
Udvælg 20-30 billeder og stil hinanden spørgsmål:

kan det spises?
er det levende?
kan man have det i en bukselomme?

 

Kategorisering af dyr
I kan ordne dyrebillederne (37 stks.) i kategorier

  • hvor mange ben har dyret?
  • hvor bor dyret (på en bondegård, i zoologisk have, i skoven …)?
  • hvad spiser dyret?
  • kan det være et kæledyr?
  • er det for farligt til at være et kæledyr?

Stavelses-krig
I kan klappe stavelser!

Spillet indeholder ord med 1 til 5 stavelser

Eksempler:
pa-pe-gø-je (4) som vinder over cy-kel (2)
hav-skild-pad-de (4) som  vinder over is (1)

 

Fonemer (bogstav lyde) og skelnen mellem dem
I kan finde billeder med et givent fonem

V – valmue, vandkande, vulkan
G – gave, grantræ, gris, guitar, guldsmed, gummistøvler, gulerod

I kan bruge billederne til at lave fonemskelnen
hvad begynder med /s/? Læg et lille udvalg af billeder frem som fx vulkan, gummistøvler, snegl, regnbue og solbriller.

 

Købmandsleg
I kan lege købmand og skiftes til at købe ting hos hinanden

hvad koster en is, et æsel og en motorcykel?
hvor meget koster en koala, et bolsje og en fodbold?

 

I kan lave skøre madopskrifter og snakke om smagsvarianter
smager pære + burger godt?
hvad med bolsje, citron + is?

Skøre sætninger
Træk 2 billeder og lav en historie: hesten bor på slottet
Træk 3 billeder og lav en historie: guitaren finder et æble i vulkanen
Varier antallet af brikker efter barnet evner. Det skal være sjovt og ikke alt for svært.

 

Sætningsopbygninger
I kan træne hukommelse og sætningsopbygning i en omgang Da jeg var til te hos kejseren
Udvælg 10-15 billeder og lav en historie, der bliver længere og længere og skørere og skørere

Du kan finde mere inspiration i indlægget her om spil og sprogbehov.

___________

Indlægget er skrevet af Ulla Lahti, som driver bloggen Sprogkiosken, som er en logopædisk vidensdeling, som vi elsker at følge med i. Ulla en masse relevant viden om børns sprog samt materialer til sprog-lege.

Observations spillet koster 260 kr og du finder det lige her

Tips til at vælge godt sprog-legetøj

tips: sådan vælger du godt legetøj, sprog leg, legetøj, pizzaleg, pizza fest, pizzafest

Det er et meget forventet og magisk øjeblik, når barnet kommer med sit første ord.

For os har der været mange magiske sprog-øjeblikke; den første imitation, den første pludren, det første rigtige ord, første gang med en 2-ords sætning og 3-ords sætning osv.

For nogle børn er det ret nemt at lære at tale. For andre er det en kamp. For de fleste børn kan der gøres mere for at hjælpe – og det kan gøres gennem sammenspil, leg og teknikker ( fx AVT metoden).

Før børn lærer at snakke, lærer de at interagere, smile og grine, efterligne, bevæge sig, turtagning, lege lege som titte-bøh og komme med meningsfulde lyde som familien kan forstå.. Hvis ord endnu ikke er udviklet, skal du fokusere på alle disse præ-verbale færdigheder, når du leger med det lille barn.

Hvordan kan man spotte legetøj, der er godt for barnets sproglige udvikling?

Når du bruger legetøj til at engagere og motivere dit barn, skal du kigge efter det, som kan fastholde deres opmærksomhed og nysgerrighed. Det skal være motiverende og opmuntre til problemløsning og kreativ tænkning.

 

Tips til at finde legetøj, der kan styrke barnets kommunikation

Her er mine erfaringer. Erfaringer som jeg har fået gennem vores AVT- vejledning og den praktiske “træning” af vores egne børn

  1.  Undgå legetøj der bruger batterier.

    Dette er vigtigt, ikke kun fordi at batterier er dyre og tit skal skiftes, men fordi stille legetøj giver barnet mulighed for selv at komme med lyde, mens de leger.

    Jeg skal indrømme, at vi har brugt legetøj, der kunne sige lyd, dengang pigerne lige var opereret. Dette var for at gøre dem opmærksomme på lyd og en fælles opmærksomhed “Ej hør!”

  2. Legetøj der giver børnene mulighed for at tænke kreativt.

    Tænk på legetøj, der kan leges med på flere måder eller kan bruges sammen med andre stykker legetøj til nye formål.

  3. Legetøj der inspirerer børn til at være aktive.

    Se efter legetøj, der opfordrer til at bruge kroppen aktivt ved fx at skubbe, trække, kaste, hoppe, danse, lave skøre ansigtsudtryk mm.

  4. Legetøj der opfordrer børn til rolleleg.

    Se efter legetøj, der giver børn mulighed for at efterligne de rutiner, som de deltager i eller observerer i hverdagen. Lad som om i  spiser, sover, har slået sig, bader, laver aftensmad, gør rent, handler ind og snakker med andre. Alt dette er med til at udvikle sprog, tillid og meget mere.

 

Billigt og simpelt legetøj der styrker sproget – her er mine favoritter

Allerede før vi startede CIHA webshopen,  var jeg ret begejstret for legetøj fra brandet Melissa & Doug.

Jeg fandt deres legetøj motiverende for børnene og der var mange muligheder i samme stykke legetøj. Derudover synes jeg, at pris og kvalitet var fornuftig. Vi har brugt rigtig mange produkter fra brandet i sprogarbejdet med vores piger, bl.a. rollelegs tilbehør som rengøringssættet, indkøbskurv, madsæt samt stable og sorterings legetøj, som vi har brugt meget ved linglyds-tjek.

Her er tre af mine favorit stykker legetøj og hvorfor:

Stable klodser

Det bedste ved at stable et tårn er at vælte det. Hvis barnet er for lille til at stable tårnet så hjælper du mens du involverer barnet i at tælle. I kan sige BOM eller BANG når tårnet vælter og det er nemt for barnet at imitere. Evt med en remse: 1, 2, 3 .. BOM. Sig “IGEN” eller “MERE” og stabel igen tårnet, på den måde lærer barnet om ord for gentagelser.

Se også vores bygge-tårn sang med træklodser (den kan også bruges med stable klodserne). Her skal barnet time, hvornår det er OK at vælte tårnet. Det kræver auditiv opmærksomhed og forståelse af rytme i sangen.

Der er mange måder, at lege med denne type legetøj på.

Er det et større barn kan i snakke om farver på klodserne og om størrelser.

I kan også snakke om forholdsord: i, ovenpå, under mf. “Kan du sætte den ved siden af” “Kan du sætte den bagved” osv. Dette udvikler barnets forståelse af rumlige relationer og ordforråd.

Med klodserne kan man også lege gemmeleg med forskellige ting. Her kan i bruge turtagning “din tur” og “min tur” og skabe et overraskelses element under klodserne.

Læs om og se sprogtrænings video med sorterings bondegården 

Så, med denne type legetøj kan du stable, tælle, spille, farvegenkendelse, størrelse og tilknytte alt det sprog der er muligt. Eksempler på legetøj af denne type 👇👇👇👇

sortering, bygge, bondegård stables med dyr, stable bondegår, bondegård med dyr, mootrik, kognition, høre, tale, sprogtræning, auditory verbal therapy, avt, ciha    stableklodser, klodser, tårn, sprogudvikling, problembaseret læring, motorik, sprog

 

Dyre- og bondegårds magneter 

Få styr på alle dyrenes lyde! Med disse magneter kan I få styr på meningsfulde små-lyde, som er vigtige for sprogudviklingen – fx lyde som “åh-ah” “grrr” eller “Kuk-kuk”. Med bondegårds magneterne og dyre magneter kan i øve dyrenes performationer som: “muh”, “mæh”, “øf”, uh-uh” og traktoren siger måske “brum-brum”. Brug en magnetisk tavle i køkkenet, og giv barnet en nogle opgaver mens du fx forbereder aftensmaden.

Du kan også bruge magneterne sammen med stable klodserne. Her kan I lave en gemmeleg.

Brug den lille kasse som magneterne leveres i og præsenter magneterne én af gangen, auditivt før visuelt. Nu kommer der en ko: “Hej ko”. Giv den til barnet, som sætter den på tavlen. Til slut kan i tage ét dyr af gangen og sige “farvel ko” og ligge på plads i kassen igen. Her lærer barnet om hej og farvel.

Herudover kan i tegne et landskab på tavlen, som barnet kan placere dyrene i. Tegn fx en indhegning, en savanne, et træ og en sø. Her handler det om, at kategorisere alle dyrene i deres rigtige miljø: hvilke dyr kan svømme i søen, hvilke dyr kan klatre eller bo i træet, hvilke dyr flyver i luften osv.

Når i har tegnet på tavlen, kan du også give instruktioner om hvor barnet skal placere magneterne ved brug af forholdsord. De kan placeres  i cirkler, eller i forhold til en streg eller i landskabet: Hunden er ved siden af hesten, koen står på linjen, aben er oppe i træet, skildpadden er nede i vandet.

 

Brug også magneterne som en stencil, som i kan tegne omkring, farvelægge og klippe ud. Mens i maler dem kan i snakke om tillægsord (stribet, blød, prikket, plettet), hvordan dyret ser ud og hvilke farver den skal have.

Måske er det også på tide, at alle dyrene skal sove. Snak om hvor de sover og put dem alle sammen ved at sige “shhhhh”, “godnat”, “Sov godt” og vend dem fx bare om.

I kan også gemme dyrene rundt omkring i et mørkt rum og finde dem ved hjælp af en lommelygte. Her handler det om, at kalde på dyrene “koooo, hvor er du?”

Du finder magneterne her 👇👇👇👇

træmagneter, magneter, dyr, høretabs legetøj, legetøj sprog, sprog legetøj, høretab, cochlear implants, høreapparater, dyremagneter, kategori leg, performativer træmagneter, magneter, dyr, høretabs legetøj, legetøj sprog, sprog legetøj, høretab, cochlear implants, høreapparater, dyremagneter, kategori leg, performativer

 

Ringeklokkehus med dukker og nøgler

Dette hus er en af mine absolut favoritter. Jeg synes det er super motiverende og spændende og der er læringsmuligheder for flere aldre. Derfor har det sit helt eget indlæg, hvor jeg beskriver hvilke legemuligheder der er med det. Det kan du læse lige her

Ringeklokkehuset med nøgler, dukker og ringeklokker anbefales egentlig først til børn i alderen 3-5 år. Men jeg synes bestemt det er relevant til meget yngre børn – under den voksnes medvirken selvfølgelig.

Faktisk faldt jeg for netop dette hus, da vores vejleder brugte det i AVT vejledningen af Alberte, da hun næsten lige var blevet tilsluttet lyd. Hun blev tilsluttet 23 dage efter hendes 1 års fødselsdag, så hun har ikke været mere end et år og nogle måneder da vi legede med det.

 

Huset har 4 forskellige dørklokker, med hver deres unikke lyd. Det med at ringe på en dør, og åbne er noget som barnet kender. Ringeklokkerne kan bruges, når barnets auditive opmærksomhed skal trænes. Tryk på ringeklokken og se rigtig overrasket og glad ud mens du peger på øret: “Hør, jeg hørte noget” “Hørte du det også?” “Hvad hørte du?”.

Hver side og dør er unik med dejlige illustrationer, farver og tal. Ligeledes er de fire tilhørende dukker, som matcher dørenes farver. Hver dør har også en lås med hver deres unikke nøgle. På hver nøgle står der et tal, som igen skal matches til den rigtige dør.

Bag ringeklokkehusets fire døre er det oplagt at gemme andre ting, når i skal styrke sproget. Gem fx 4 ting der starter med /s/ hvis det er det i lige nu har fokus på. Snak om hvad der mon gemmer sig bag døren “Hvad tror du der er bag døren” “Måske er det noget der er stort?” “Måske er det noget farligt?” Dette styrker barnets evne til at forestille sig, undre sig og tænke. Samtidig styrkes ordforrådet for fx tillægsord

Snak om de farver og former, der er på huset – firkanter, trekanter, rund, oval.

Styrk ordforrådet og sætningsdannelse med ord som: “Banke banke på” “Kom ind” “Farvel” “Goddag” “er der nogen hjemme”. Modeller først og lad barnet imitere det du gør.

Du finder ringeklokkehuset lige her 👇👇👇👇

Træ hus ringklokker og nøgler. doorbell house, lytte legetøj, hus med dukker, legehus, høretab, høretræning, cochlear implants, høreapparater

TIP: Når du leger med dit barn, og gerne vil have det til at imitere: Brug ord og sprog der er lige lidt over dit barns ekspressive evne (det barnet kan sige).

Hvis dit barn endnu ikke er begyndt at sige ord, kan du fokusere på enkelte meningsfulde lyde, i stedet for lange sætninger. Hvis barnet kan nogle ord, kan du bruge to- eller treordssætninger i kommunikationen.

Reducer de spørgsmål, du normalt stiller. Giv i stedet barnet de ord, som barnet mangler i øjeblikket. Barnet husker bedre ord, når de bruges i en kontekst.

 

Hvis dit barn har høreudfordringer og du er i tvivl om barnets mål, bør du snakke med din AVT-vejleder. Herudover står vi altid klar til, at hjælpe dig med at finde motiverende og alderssvarende legetøj til dit barns behov. Send mig en mail på rikke@ciha.dk

Guiden til et større ordforråd

guiden, boglæsning, sprogvindue, sprog, ordforråd

Forældre til normalt hørende børn måske har ikke den samme indsigt og forventninger til barnets sprog. Man har måske den holdning, at det kommer af sig selv.

Og det gør det måske også, men hvad nu hvis man kunne give børnene et endnu stærkere fundament for deres fremtid? Måske denne guide kan være et skub i den rigtige retning. 

Hos nogle børn er der sprogforsinkelse eller andre problemer. Disse børn har særligt brug for den tidlige indsats.

Studier viser også, at de børn der er dygtige sprogligt fra en tidlig alder klarer sig bedre i voksenlivet, både socialt og fagligt.

Når man taler om barnets sprog og ordforråd, tænker mange automatisk på navneord (æble, bold, giraf, bil osv.), og hvad de forskellige ting hedder. Ordforråd er dog meget mere end det. Ordforråd dækker også andre ordklasser og semantiske kategorier såsom:

  • Udsagnsord: spise, gå, hoppe, sove, lege osv.
  • Tillægsord/adjektiver: lang, stor, beskidt, høj, rød osv.
  • Forholdsord: under, i, på, ved siden af, bagved osv.
  • Bi-ord/adverbier: op, ned, ud, ind, rundt, hurtigt osv.
  • Ord for ikke-eksisterende: væk, tom, slut, osv.
  • Ord for gentagelse: mere, igen osv.
SPROGVINDUET 0-3 ÅR

Forældrene er den vigtigste kilde til barnets sprog. Det er os, der er sammen med dem flest timer.

Børnene lærer i “sprogvinduet” sprog ved at efterligne. Børnene hører en hel masse ord, og det kan være på alle mulige sprog. Hjernen lærer i denne periode at sortere og kategorisere de lyde til et sprog. Derfor ser man tit helt små børn, der mestrer 2-3 sprog og veksler mellem dem uden problemer, netop fordi de har lært det i så tidlig en alder – dét er sgu cool! Gid den læring blev ved hele livet.

Børnehavebarnet

Når børnehave barnet har et stort ordforråd, snakker det mere, bruger flere ord og tør i det hele taget at bruge sproget. Det betyder også at det leger bedre og danner flere legerelationer og selv tager initiativ til leg. Når dét barn starter i skole, er det parat til at lære, fordi de allerede har stiftet bekendtskab med ord og bogstaver og ikke mindst det at lytte, at koncentrere sig, at vente på tur, den fælles opmærksomhed og at tage i mod fælles beskeder.

Det er logik, at barnet skal have en masse lytte erfaring før det selv producerer ord. Derfor skal du, som forældre snakke rigtig meget til, med og omkring dit barn – og nej, TV tæller ikke med.

FAKTA! 90 % af normalthørende børns ordforråd kommer gennem overhøring. 

Her er den så. En guide til alle forældre – de forældre til børn med udfordringer, de forældre til  helt almindelige børn og de forældre der vil give børnene et stærkt fundament for deres fremtid. 

Guiden til et større ordforråd:

  • Snak til og med det helt lille spædbarn, selvom det virker skørt. Og nej, du skal ikke bare ævle derud af, det skal også give mening i sammenhængen. Så snak meget og snak rigtigt!

  • Fælles opmærksomhed og se-tricket*

  • Sæt ord på det barnet gør samt oplevelser og følelser fx Hvorfor er bamsen mon ked af det? Dette udvikler barnets empati og Theory of mind.

  • Sang, rim og remser

  • Vær en aktiv og nærværende forældre

  • Læs bøger … mange bøger, hver dag

  • Hav passende forventninger til barnet, så det hele tiden udvikler sig

  • Stil åbne spørgsmål, der får barnet til at tænke.

  • Tal klart og tydeligt i langsomt tempo og mange gentagelser.

  • Giv barnet tid til at svare. Tæl gerne til 10 eller 15

  • Begrund dine handlinger: Jeg vasker tøj, fordi … Vi laver mad, fordi …

Forudsætningen for en helstøbt, vellykket sprogindlæring er nærværende og ægte kontakt mellem barnet og den voksne, med vægt på ovenstående.

 

*Se-tricket handler om at snakke om objekter, som barnet kan se og opfatte lige nu og her. Det kan barnet forstå og forholde sig til.

Læs mere om se-tricket og analysen bag


TIP!
Da pigerne havde fået tilsluttet lyd på deres CI og de skulle begynde at lære at lytte havde vi simpelthen liste over, hvad alting i hjemmet sagde. Alle ting og alt legetøj havde deres egen lyd, det gjorde det nemt for børnene at imitere og en ensartethed fra alle vi voksne omkring barnet. Lydene behøver ikke umiddelbart give mening.

Her er et eksempel på en liste (dog på engelsk)

 

 

Fælles opmærksomhed og et par andre strategier

Noget af det første vi stiftede bekendtskab med, da vi fik et lille barn med høretab, var begrebet: FÆLLES OPMÆRKSOMHED. 

Alberte var ikke mere end 6 måneder og vi havde kontaktet PPR i kommunen, fordi vi gerne ville igang med nogle øvelser og vi ville gerne vide hvad vi skulle gøre for at hjælpe vores barn godt på vej. Det virkede til, at man var i ingenmands-land indtil barnet blev CI-opereret (det er der heldigvis kommet nye retningslinjer for)

Hvad betyder det “fælles opmærksomhed” så?

Det er en tæt kontakt med dit barn, som er en afgørende forudsætning for udvikling af barnets sprog. Den gode kontakt er vigtig for læring, da børnene lærer sprog – ikke blot ved at lytte – men ved at være en del af samtalen.

Vi arbejdede med den fælles opmærksomhed fx sådan:

Først kigger mor på bolden
Så kigger barnet på bolden
Til sidst kigger sammen på bolden og snakker om den

Snak alt hvad du kan om bolden – hvordan ser den ud, hvordan føles den, hvad kan den…

Læs mere om Fælles opmærksomhed: http://vpt.dk/dagtilbud/kommunikation-mimik-gestik-kropssprog-og-faelles-opmaerksomhed 

fælles opmærksomhed
Din fysiske placering i forhold til kommunikationen med barnet

Når vi taler til og med vores børn, styrker vi barnets ordforråd fra en meget tidlig alder. Det kan virke meningsløst at tale til sit barn, når man ikke ved hvor meget (eller lidt) det overhovedet hører med sine høreapparater. Men lyd, er lyd – og det auditive område i hjernen skal stimuleres, for at man senere får godt udbytte af sine Cochlear Implants.

Når du er en engageret og støttende forældre giver du næring til barnets hjerne og skaber et stærkt fundament for udvikling.

Det anbefales altid at man er ansigt til ansigt med sit barn, således barnet kan aflæse dit udtryk. Fx sætter du dig eller ligger dig overfor barnet.

MEN, har barnet høretab anbefales det, at man lærer barnet at stole på sin hørelse og lære at lytte.

Derfor placerer man sig altid ved siden af barnet eller med barnet på skødet og skærmer munden så mundaflæsning ikke er muligt. Fx sætter du dig ved siden af barnet så din mund er tæt på barnets ører. Jeg går faktisk stort set altid på hug, når jeg snakker med mine (og andres) børn.

Høretab eller ej, med din fysiske placering indikerer du, at du er klar til at kommunikere og det bliver lettere for barnet at kode dig.

HUSK! Når du mindsker brugen af øjenkontakt, er det en afgørende faktor, at barnet mærker nærvær – fx ved at sidde på skødet og få masser af kram og kys (hvem elsker ikke det :-)).

Snak, snak, snak og snak så lidt mere .. 

En  anden super stærk strategi, og som vi har taget til os 110%, er at snakke og sætte ord på handlinger. Også selvom det er et lille barn, der endnu ikke kan så meget. Her er spise og skifte situationer oplagte snakke-muligheder:

”Nu skal vi have en ny ble”
”Ble ble ble, hvor er duuu?” ”Her er du!”
”Den skal på din numse”

osv ….

Eller hvad jeg selv gør:

”Nu vasker jeg mine hænder, vaske vaske vaske”

”og så skal de tørres i håndklædet, tørre tørre tørre”

Gentagelser, gentagelser og flere gentagelser.

Men, som alt i livet, er der selfølgelig en balancegang mellem at det er dig der styrer eller om det er på barnets initiativ. Hvis det er et lille barn, kan du bare sætte ord på hvad barnet gør “Nu tager du ranglen” “Ih, den rasler, kan du høre det?” osv.

Den unaturlige lange pause. 

Når vi kommunikerer er vi vant til, at der ikke er en lang pauser mellem spørgsmål – nok ikke mere end et par sekunder. Ellers går det hen og bliver akavet.

Men jeg har virkelig lært, at når vi arbejder med børn, skal de have tid … masser af tid ..

Latenstiden er længere hos børn og det skal lige ind og vende, før det kan bearbejdes. Derfor er det faktisk utrolig vigtigt at du venter 10 – ja måske 15 – sekunder før du bryder ind. Ved at give pause og se forventningsfuldt på barnet, vil du opdage at det kan sige og kommunikere (mimik, kropssprog og pludren) mere end du lige regner med.

At afvente barnet er særlig vigtigt, når de har fået CI. Det er en ny hørelse, og det er som om at (kun i starten) det bare tog lidt længere tid.

 

Det er egentlig ret simple strategier og det var ikke vanskeligt at implementere i vores hverdag – og måske gør I det allerede?

 

Inspiration fra bogen ‘Dit barns sprog’ af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh. En skide god og praktisk bog, der guider dig til, hvordan du støtter dit barns sprog. Sprog, leg og læring hos børn fra 0-6 år.

Udtalevanskeligheder

udtalevanskeligheder
“Hvad siger hun?” spurgte en af mødrene i vuggestuen mig, da Alberte talte til hende og hendes dreng. Det skar mig lidt i hjertet.

Jeg har tidligere nævnt, at vores største pige Alberte har lidt udtale vanskeligheder. Og det kan lyde lidt mærkeligt, for hun snakker virkelig som et vandfald. Som hendes mor, der taler med hende dagligt, forstår jeg hvad hun siger. Men andre kan have svært ved at forstå hende, og vi gentager egentlig ret ofte hvad hun siger.

Alberte er snart 3 år gammel og børnehaven venter lige om hjørnet. Jeg er bekymret for hendes udtale og samspillet med de andre børn – vil de afvise hende fordi de ikke forstår hende, bliver hun sat af i legen? Det sociale samspil er super vigtigt for at hendes sprog fortsat udvikler sig og dét at hun har ældre og bedre sproglige rollemodeller.  Så det kræver handling, gerne før end det faktisk er nødvendigt.

Først på sommeren blev der (på vores egen opfordring) lavet udtale test på hende og konklusionen var, at hendes udtale vanskeligheder var normale for alderen men der skulle fokuseres på /s/ og /f/.  Derudover ligger mange af hende udtalelser bagerst i munden, hvor det er normalt at de læres forrest først og senere bagtil. Se illustrationen herunder, som vi har fået af vores PPR vejleder.

I dag har vores vejleder fra PPR været og lave opfølgning og der er ikke den store fremgang. Derfor har vi nu valgt at øve intensivt de næste 14 dage.

Det gør vi med øvelser vi har fået af vores vejleder i PPR. Derudover fremhæver vi altid /s/ og /f/ lyde i de ord vi siger og vi synger sange med ssss, fx “sur sur sur lille bi omkring” … Vi gør hende opmærksom og highligter lyden.

Små belønninger motiverer

Alberte har en alder, et ordforråd og en forståelse hvor vi kan kommunikere rigtig godt. Hun elsker glimmer og pigeting, så vi tog sammen ud og købte en glimmerbog og smukke klistermærker, som skulle være hendes “belønningssystem”. Læs lidt om belønninger og motivation her

udtalevanskeligheder udtale sjov, udtaleleg, udtalevanskeligheder

Vi valgte en genstand som skulle være brik i spillet. Foran alle vokalerne sætter vi /s/ og /f/. Alberte havde svært ved at sige lyden før vokalen, så derfor byttede vi om og lagde det bag vokalen og det gik meget bedre. Hun deltog rigtig flot og selvom hun ikke udtalte korrekt alle gange, blev hun stadig rost og belønnet for sin indsats. Hun får lov at vælge to klistermærker og komme i sin bog og hun spørger selv om vi ikke skal lege igen.

 

Så lige nu synes hun det er sjovt og motiverende og vi fortsætter så længe hun synes det. Derfor er det også en god ide at gøre det max 14 dage, hvor vi laver nye øvelser for at fastholde hendes interesse.

Jeg anbefaler at man tager hånd om de udtale vanskeligheder som barnet har og at man som forældre er opmærksomme på at fange det i opløbet. Der sker rigtig meget i netop denne alder og det er vigtigt for børnene at være en del af det sociale samspil og legen – især for børn med høretab.

I skemaet ser I herunder hvilke lyde barnet kan i hvilken alder. Jeg fik lov at tage et billede af sedlen hos vores AVT vejleder.

Jeg laver en opdatering om 14 dage og forhåbentlig er klistermærkebogen fyldt og udtalen er forbedret. Måske I har lyst til at lege med de samme øvelser?

Sprog – det kommer altså ikke af sig selv!

sprog, ciha, cochlear implant, ci-operation, høreapparater, Nyfødte alberte
Glad med høreapparater på
Dagen efter CI operation
Nyfødt, døv, baby, døvhed, cochlear implant, cioperation, høreapparater, ciha, ella bang amdisen
Cochlear implant, CI-operation, CIHA, Ella Bang Amdisen
Bekymret mor, ci-operation, cochlear implants, AUH, ciha, døv

Det der med sprog … Før vi fik børn tænkte jeg da overhovedet ikke over at børn skulle ”lære” at tale eller høre. Det er da bare sådan en udvikling der sker af sig selv, man møder da aldrig en voksen der ikke har lært at tale. Altså først er der babysprog, ma-ma ba-ba osv og så bliver det jo til rigtige ord engang og derefter sætninger, helt naturligt og ukompliceret., må jeg have tænkt.

MEN jeg blev klogere … meget klogere. Ansvaret var klart vores eget

Helt basalt, så hører det normalthørende barn faktisk allerede fra omkring uge 20-30 inde i moderens mave, og det er derfor moderens stemme er så beroligende for det lille barn når det kommer til verden – det har hørt hende. Så derfor begynder sprogstimuleringen og udviklingen for det normalthørende barn allerede dér – vildt!

Da jeg så fødte Alberte, og 12 måneder senere Ella, kunne de altså ikke høre mig. Allerede der ved fødslen var de 20 uger bagud auditivt/sprogligt. Og der giver man næsten op, man kan komme til at tænke: ”hvad nytter det at synge eller snakke med barnet, hun kan jo alligevel ikke høre mig”. Og JA, det virker dumt, men gør det! For når barnet får høreapparater eller bliver CI-opereret så virker det bare mere naturligt at gøre de ting, hvis man fra starten har gjort det. Barnet kan også mærke vibrationerne i din krop når du bruger stemmen og se din mund bevæge sig.

 

Vi hører med hjernen – ørene er bare vejen derind.

Så høretab handler faktisk ikke om ørene, det handler om hjernen … interessant!

Børn med høretab, deres ører virker helt eller delvist ikke – og det kan der være mange årsager til. Heldigvis er systemet på dette punkt fantastisk, den tidlige screening af nyfødte betyder at børnene kan få den krævende behandling super hurtigt – både mildt, moderat eller svært høretab. Vores piger fik almindelige høreapparater allerede da de var 8 uger gamle (av for den en kamel at sluge, siger jeg bare. Det var svært at acceptere). Og selv et mildt høretab kan påvirke udviklingen af tale, sprog, intellekt, følelser samt det sociale hos børnene i en negativ retning.

Der er en begrænset tid for de auditive neurale forbindelser i hjernen og den tid for optimal neural plasticitet, så det er super afgørende hvornår barnet modtager behandling for sit høretab – så tidligt som overhovedet muligt. Jeg mindes at have læst, at det bedste tidsrum er fra 0-3 år, derefter bliver hjernen mindre og mindre plastisk og nervebaner er dannet. Derfor har mange voksne eller ældre svært ved at tage imod CI og hjernen kan måske aldrig rigtigt vænne sig til den nye lyd, fordi hørebanerne aldrig (eller for lidt) er blevet stimuleret..

 

Lytteerfaring for alle små børn

Det at lytte er afgørende for, at er barn kan udvikle både tale og sprog og et godt sprogligt fundament er nødvendigt når barnet senere skal lære at læse og skrive.

Så når nu barnet er så lille og man ved, at det at lytte, er en central rolle i at udvikle en tilfredsstillende sprogudvikling, hvor meget lytte erfaring er så nødvendigt (og self tæller det ikke med når tvet kører på ramasjang, heller ikke selvom du synes det er lærerigt)?

Lytteerfaring handler om at I, som forældre skal snakke omkring og til barnet. En gammel engelsk undersøgelse fra 1999 (Af Hart og Risley) viser, at der i gennemsnit bliver sagt antal ord pr time fra forældre til deres NORMALTHØRENDE børn:

  • 2.100 ord (forældre med videregående uddannelser
  • 1.200 ord (forældre med arbejders baggrund)
  • 600 ord (forældre på overførselsindkomst)

Skræmmende! De forældre der brugte flest ord, havde et meget varieret ordforråd, komplekse ideer, vejledning og positiv feedback – elementer som har betydning for den kognitive udvikling. Disse forældre talte derudover om følelser, ideer og indtryk – og det er netop de forældre som sidder med et 3 årigt barn, der også taler meget!

De første 3 år er uhyre vigtigt for sproget, og særligt når barnet har et høretab! Barnet er allerede bagud og derfor skal vi snakke meget mere end de ovenfor nævnte tal. Men det vænner man sig til, selvom det kan virke åndssvagt.

De første tre år skaber en bane for ordforrådets vækst og et fundament for andre kompetencer, som har betydning for hvordan barnet klarer sig senere hen

Og alt det arbejde man gør de første år, dem ser man først udbytte af senere, så det kan sommetider virke meningsløst. Den største sprogudvikling der sker hos barnet ser man i alderen 2-4 år.

 

Ja jeg kunne blive ved, der er så meget interessant viden. Men med dette indlæg ville jeg egentlig bare gøre opmærksom på, at i skal stimulere det lille barn i en meget tidlig alder – både normalthørende og med høretab, i klæder barnet rigtig godt på til livet. SÅ her er mine råd:

 

  1.  Snak med dit barn, fortæl og sæt ord på alt hvad du gør.
  2.  Hav øjenkontakt og vis at du lytter når barnet bruger stemme, svar igen med pludren og derefter  med sprog
  3.  Syng for dit barn
  4.  Leg med rim og remser
  5.  Gør boglæsning til en fast daglig rutine, gerne flere gange om dagen
  6.  Lyt til dit barn, vær nærværende
  7.  SLUK TV og radio – sørg for ro

 

Jeg håber mit indlæg giver en masse kloge børn og unge mennesker i fremtiden 😀