EMNER PÅ BLOGGEN

SENESTE INDLÆG

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

Jeg er forelsket i en dukke

Paola Reina dukkerne til rolleleg. Dukker til børn 3+ år hos www.ciha.dk

Er det pinligt, at jeg som voksen, kan være forelsket i en dukke?

Amiga dukkerne er bare så smukke og fine. Som barn ville jeg have elsket at give dukkerne hver deres personlighed.

En Amiga dukke er til de lidt større børn fra 3+, fordi man i den alder leger mere socialt. I sådan en leg får dukkerne både et navn og en særlig personlighed – måske baseret på det udseende og den beklædning, som dukken kommer med..

skønne dukker fra Amiga. En dukke er klædt på til fest, den anden dukke er sporty.

Personligt er jeg vild med, at dukkerne kommer i mange forskellige etniciteter

Jeg kan godt lide tanken om, at vi skal lære børnene at være open-minded og ikke dømmende. Men i virkeligheden går børn nok ikke så meget op i, om de får en dukke som ligner dem selv i race og hudfarve. Det mener psykolog Annelene Koch Østergaard i hvert fald.* MEN ved at dukkerne ser meget forskellige ud, lærer det børnene, at vi alle ér forskellige.

Vi som forældre bestemmer mere eller mindre, hvilket legetøj vores børn leger med. Derfor synes jeg, at man bør være bevidst om, hvilke signaler legetøjet sender til børnene. Her synes jeg, at en Amiga dukke er fantastisk, fordi de har facon som piger. Deres kroppe er ikke proportioneret som Barbie med et taljemål og en barm, som de fleste nok kun kan drømme om. Det tænker jeg også kan appellere til de mere tænksomme forældre – specielt i forhold til snakken om store børn og unge, som er kede af deres kroppe.

Og så kan vi nok ikke komme udenom, at Amiga dukkerne appellerer til pigerne. Men er det virkelig også så slemt at have legetøj der er ”piget” eller ”drenget”? 

”En af forskellene på drenge og pigers leg er, at drengene identificerer sig med legetøjet, mens piger relaterer sig til det. Derfor leger drengene, at de er Batman, mens pigerne leger, at de er dukkens veninde eller tøjdyrets mor” legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold*

Flot udvalg af Amiga dukker fra Paola Reina. Hver enkelt dukke har sin egen pesonlighed.

I legen med dukker testes scenarier og konflikter af og det udvikler barnets sociale kompetencer

Når man er barn, sker der mange nye ting og oplevelser hele tiden, som kan være svære at forstå. Med vores børn har jeg været meget på banen i legen, fordi vi har sprog trænet så intensivt. Jeg er stadig på banen, men legen er meget mere fri nu, og jeg elsker når jeg bare kan observere Alberte (4,5 år) og Ella (3,5 år), mens de fx leger med deres Amiga dukke.

Det er tydeligt, at de leger mange af deres oplevelser fra hverdagen. Og det er jo en skøn måde at bearbejde og forstå omverdenen. Når man er søstre, og med kun 1 års mellemrum, er der mange konflikter om de MINDSTE ting (jeg bliver vanvittig nogle dage). Og jeg kan høre, at de også inddrager disse konflikter i legen. Og så løser de dem gudhjælpende i legen (bare de også snart gør det in real life). Men dér i legen lærer de bl.a. at samarbejde, gå på kompromis og udforske de sociale relationer og spilleregler. De giver plads til hinanden.

Jeg kan også høre, at legen med Amiga dukkerne (og dukker generelt) også baserer på ønsketænkning. Pigerne simulerer måske situationer, som de senere i livet håber at opnå. De leger frisør, læge, at de føder babyer, veninder på café, at de skal starte i skole osv.

En Amiga dukke, synes jeg, er en virkelig god fødselsdagsgave eller julegave til en pige på 3, 4, eller 5 år. Da mine piger først så dem, blev de ellevilde!

Hvilken dukke foretrækker du? Hver Amiga dukke kommer med et fint sæt tøj og hårbørste Smuk ballerinadukke med blomsterkrans

Hvilken en er din favorit? Gå på opdagelse i vores univers af Amiga dukker og tilbehør her 

Kærlig hilsen Alberte, Ella & Rikke

 

Hvem er Amiga?

Amiga er en serie af dukker fra spanske Paola Reina. De kommer i mange forskellige etniciteter. De måler alle 32 cm og har en skøn duft af naturlig vanilje. De er alle CE-mærket og fri for phthalater.

Ikke to dukker er ens. Jeg er imponeret over de virkelige livagtige øjne, som spænder vidt i farverne – fra klare lyseblå til dybe brune øjne. Alle dukkerne har tykt hår, som sidder tæt på dukkens hoved. Det gør det nemt at sætte hår på hende uden at der kommer ”riller” i frisuren, og så følger der en pink hårbørste med til hver dukke.

Der findes også en helt masse flot dukketøj til dukkerne, så din Amiga dukke kan klædes på til mange forskellige situationer. Det styrker først og fremmest barnets motorik, men også deres identitetsskabelse, kreativitet og fantasi.

* https://www.alt.dk/boern/hvorfor-elsker-piger-deres-dukker
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/drenge-leger-med-fare-piger-leger-med-tryghed  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.