EMNER PÅ BLOGGEN

SENESTE INDLÆG

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

Barnet som læsepilot

Bogen sammen om sanserne

Sammen om sanserne er en samtalebog, en læsebog, en sansebog og en billedbog.

Som forældre til to hørehæmmede piger har vi erfaret, hvor betydningsfulde vores sanser er.

Jeg plejer altid at sige, at bøger er den nemmeste måde at stimulere dit barns sprog på. Og det tror og mener jeg stadig. Dét med at få læst højt fra en tidlig alder kommer med mange fordele.

Her kan jeg nævne 4 fantastiske fordele:

1. Større ordforråd og sprogforståelse, både i forhold til hvad barnet forstår samt selv udtrykker af ord.
2. Større forståelse for verden omkring os, sociale spilleregner og empati (at kunne sætte sig i andres sted)
3. Tidlige læse- og skrivefærdigheder, som fx viden om læseretning, hvordan man opbygger en historie.
4. Tidligt kendskab til bogstaver – hvordan ser de ud og hvordan lyder de.

 

Motiverer læselysten ved deltagelse

Bogen Sammen om sanserne er en bog der er udformet således, at den motiverer læselysten og de tidlige læsefærdigheder. Samtidigt med, at der læres om sanserne gennem læsning og nærværende samtaler med vores børn. Når der læses bøger er det ikke bare  hyggeligt og nærværende, det er også noget vi er fælles om. Det er noget vi har rettet vores opmærksomhed omkring. Fagpersonerne kalder det fælles opmærksomhed, og det er noget børnene begynder at kunne allerede fra de er 6-8 måneder, så det er en god idé at introducere bøger allerede i denne alder.

ella lytter koncentreret til bogen sammen om sanserne

En bogen der vokser med barnet

Vi har læst mange børnebøger gennem tiden. Og der er nogle der skiller sig ud fra mængden. Det er dem, som vi kan læse igen og igen og som ”vokser” med barnet. Vi kan udvide vores samtaler jo ældre og mere barnet forstår. Og vi kan snakke om vores sanser, når vi er ude, for herefter at vende tilbage til bogens univers.

Rebus Børnefomidling er fantastiske børnebogs-skabere. Og Sammen om sanserne er absolut ingen undtagelse. Fra forfatterne finder du også disse titler, som vi varmt kan anbefale til alle børnefamilier og daginstitutioner:

 

Hvilken alder henvender bogen sig så til?

Personligt har vi brugt bogen fra 2 år.  Men her bør man forenkle historien, for ellers er der fare for at barnet mister koncentrationen for hurtigt. Man bør ikke forvente, at kunne læse hele bogen på én gang. Del den op i mindre bidder og vælg de sider, du ved interesserer barnet.

Fx siden hvor familien køber is (den kan alle børn lide og formentlig relatere til). Læs den og snak om hvilke is i kan lide, hvordan de ser ud, hvordan føles en is og hvilke sanser er i spil?

Bogen Sammen om sanserne giver forslag til samtaleDer gives forslag sanselege i bogen Sammen om sanserne

De større børn på 3-5 år kan sagtens få læst hele bogen. Og særligt sanselegene bagerst i bogen vil de finde sjove. Det er også en mulighed for at få repeteret det I lige har læst Når de bruger det aktivt og I taler om det, lagres det i langtidshukommelsen som ny viden.

Mine børn er især vilde med legen ”smag og gæt” med bind for øjnene. Her må der smages og føles og børnene elsker det! Det kræver dog lidt forberedelse fra den voksnes side. Måske kan I bytte roller, hvis du har mod på det?

Tidlig læsefærdigheder og interesse for læsning

Early literacy … Det lyder virkelig fancy, men lad jer ikke skræmme. Det betyder, meget kort fortalt, at børnene præsenteres for bogstaver og ord i alle mulige sammenhænge – på børneværelset, i daginstitutionen, i indretningen og legemiljø osv. Der er mange måder at gøre det på.

  • Brug bogstaver i legen ved at lave menukort til restaurant- eller køkkenleg
  • Opfordrer børnene til at skrive bordkort, når der kommer gæster.
  • Lav sammen med barnet et navneskilt på barnets dør
  • Skriv navn på barnet knag i bryggerset eller badeværelset
  • Skriv jeres egne julekort eller breve til vennerne.

Det er helt fint med børneskrift som bare ligner kruseduller. Det er her de leger og bliver bekendt med hvilken retning man skriver og læser. Hvordan ser bogstaver ud og hvordan lyder de.

Sammen om sanserne forener sig med early literacy. Her bliver børnene på en simpel måde præsenteret for læseretning, fordi den voksne læser motivers til at bruge fingeren, mens der læses. Det giver allerede de små børn en viden om læseretning. Gør stop når I kommer til en illustration i teksten og lad barnet “læse” tegningen. Måske kommer barnet med ordet helt af sig selv, ellers kan du se forventningsfuldt og give lidt ekstra tid inden du byder ind (tæl gerne til 15 inde i hovedet).

Nogle af illustrationerne/navneordene er ental og nogle i flertal og på den måde lærer barnet også lidt om grammatiske endelser. Derudover er der brugt stor skrift i bogen, der gør det letlæseligt for de børn, der er gamle nok og interesseret i at læse med. Måske læser de store børn selvstændigt for små søskende?

Barnet er læsepilot, når vi læser sammen

Klippe klistre historier

Fra samme tegner, Lea Leten, er der lavet klippe klistre ark, som kan hentes gratis.. Med dem kan børnene klippe billede symboler ud og sammen kan I digte jeres egne historier. Det er sjovt, fantasifuldt og der læres lidt om hvordan kan opbygger en historie og måske vigtigst – får den afsluttet. Det er noget mange børn kan være udfordret på i deres “og såååå …”- historier som aldrig kommer til en pointe eller ender. Dem kender vi vidst alle sammen.

Vi klippe klistrer med tegninger fra bogen Sammen om sanserneAlberte elsker at fortælle og tegne historier

Når I klipper og klistrer styrkes børnenes finmotorik. Når I digter fantasifulde og eventyrlige fortællinger styrkes barnets pragmatiske færdigheder idet i arbejder med en start, midte of slutning i fortællingen. Samtidig med atIi også leger med sætningsdannelse.

Alberte, somer på billederne, er en pige der elsker prinsesser og eventyr. Så hun gik straks i gang med at gengive eventyret om Prinsessen på ærten. Efter aftensmaden fandt jeg også disse ark frem og fortalte en opdigtet historie ud fra de små tegninger: Pelle med den magiske navle. Når han trykkede på navlen, kunne han forvandle sig til en trold …… osv osv osv. Børnene elskede mig fortælling og dagen efter skulle fortælle den igen (og så kom min hukommelse jo lige på prøve )

Du kan hente klippe klistre arkene her.

Sammen om sanserne koster 189 kr. og forhandles hos Ciha.dk

Rigtig god fornøjelse

 


 

*Hvad er fælles opmærksomhed

Ting og begivenheder i vores omverden tiltrækker sig vores opmærksomhed og leverer indtryk via vores sanser og følelser, som bliver til information på kognitivt niveau. Disse bottom-up-processer forudsætter fokuseret opmærksomhed, hvor man stiller skarpt på noget og får det fortolket af sine omgivelser. Læring opstår i mødet mellem det kendte og det ukendte. Vi mennesker har mentale processer, der nonstop opererer på det ubevidste plan og søger mening i alt, hvad vi foretager os. Det er derfor, at barnet er så afhængig af sine sproglige modeller, sine nære omsorgspersoner, af den daglige verden, som han eller hun er i gang med at udforske. Fælles opmærksomhed er derfor afgørende for den spæde udvikling af barnets sproglige forståelse og det indre ordforråd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.