Når man taler om barnets ordforråd, tænker mange automatisk på navneord (æble, bold, giraf, bil osv.), og hvad de forskellige ting hedder.
Ordforråd er dog meget mere end det. Det dækker også andre ordklasser og semantiske kategorier såsom:
- Udsagnsord: spise, gå, hoppe, sove, lege osv.
- Tillægsord/adjektiver: lang, stor, beskidt, høj, rød osv.
- Forholdsord: under, i, på, ved siden af, bagved osv.
- Bi-ord/adverbier: op, ned, ud, ind, rundt, hurtigt osv.
- Ord for ikke-eksisterende: væk, tom, slut, osv.
- Ord for gentagelse: mere, igen osv.
Barnets ordforråd kan opdeles i hhv. receptivt og ekspressivt.
Det receptive ordforråd er ord barnet forstår, og det ekspressive ordforråd er ord barnet bruger selvstændigt. Der er en helt naturlig rækkefølge ift. barnets udvikling af hhv. receptivt og ekspressivt ordforråd, idet barnet jo først skal lære at forstå et ord, før man kan forvente at det begynder at bruge det aktivt. Det siges, at et barn skal have hørt et ord ca. 500 gange før det begynder at bruge det.
Barnets receptive ordforråd styrkes generelt ved at det hører mange gentagelser i forskellige sammenhænge. Gør det til en vane at sætte ord på alt – sæt ord på det du selv og barnet ser/gør/føler/tror osv., og forstærk gennem eksempelvis legeaktiviteter, boglæsning, sang. (Dette relaterer sig til AV-strategierne ”Self-talk” og ”Parallel-talk”.)
Hjælp barnet til at forstærke sin forståelse for et bestemt ord, ved at benævne dem i forskellige sammenhænge når I støder på dem, f.eks.: I skræller og spiser gulerod, kaninen spiser en gulerod, drengen i bogen spiser en gulerod, gulerødder I ser i supermarkedet, I synger en sang hvori ordet gulerod indgår.
Når barnet har hørt mange gentagelser af et ord, i mange forskellige sammenhænge, vil det formentlig selv begynde at bruge det, dvs. at det nu indgår i barnets ekspressive ordforråd.
Du kan f.eks. hjælpe barnet i gang med at producere ordet selvstændigt, ved at lade det imitere/gentage ordet efter dig, eller ved at opfordre det til at producere det selv. Mange forældre benytter sig af at stille mange spørgsmål til barnet, som f.eks. ”Hvilken farve er bolden?”, men det kan ofte være mere konstruktivt at lade barnet udfylde sætningen med det pågældende ord (svarer til AV-strategien ”Auditory Closure”). Dette kunne eksempelvis gøres ved at sige: ”Skoen er grøn, og bolden er… (her afventes barnets svar).
Kommunikation er jo den helt grundlæggende mening med at bruge sprog.
Vi lærer sprog for at kunne kommunikere meningsfuldt med hinanden, og den tidlige kommunikation begynder allerede i den nære relation mellem forælder og barn.
Som forælder kan du lære barnet meget om hensigtsmæssig kommunikation. Men vær også bevidst om at barnet, for at kunne begå sig ude i verden som socialt væsen, ligeledes skal have øvelse i at kommunikere hensigtsmæssigt med andre børn og voksne.
Især kommunikationen med andre børn er essentiel for dit barn, og det er herigennem det kan lære mest om at bruge sproget i en social kontekst.
Styrk eksempelvis barnets kommunikative kompetencer igennem rollelege og turtagningslege/spil. Inddrag gerne 1-3 andre børn i legen.
Af Jeanette Hølledig Mikkelsen, Audiologopæd, LSLS Cert. AVT. © Ciha 2017.
Gå til toppen igen…
