Musik og sang

Sang styrker de fonologiske aspekter af sproget. Sprogarbejdet omkring sangen handler om det arbejde man ligger omkring sangen og tale om det. Derfor er det oplagt at synge ”Jens Hansen Har en Bondegård” sammen med dyr og eventuelt en bondegård.

At give barnet masser af oplevelser med sang og musik er generelt godt for barnets udvikling, ikke mindst den sproglige. I sang og musik forstærkes og tydeliggøres de aspekter, som giver sproget mening, dvs. eksempelvis prosodi, rytme, intensitet, tryk, tonehøjde (de såkaldt ”suprasegmentale aspekter”). Erfaringer med disse aspekter i sang og musik kan ruste barnet bedre til at opfatte variationer i sproget.

Læs mere om sang og musik her