-15%

Bingopakke

Pakken indeholder

kr. 640

Vi har i samarbejde med Rebus Børneformidling lavet fire lærerige og skønne Bingospil; Rim, modsætninger, følelser og “almindelig” bingo med fokus på beskrivelser.

Spillene er tegnet af Lea Letén, som også står bag stregen i bøgerne om Pelle & Ronja. Spillene har flere spilleversioner og der er tænkt nøje over valg af billeder.

Denne pakke er en rabat sam-pak med alle fire spil inklusiv fri fragt. Når I spiller Bingo styrkes barnets koncentration, hukommelse og evne til tur-tagning. Men husk, at spillet først og fremmest skal være en sjov og legende aktivitet – for børn lærer bedst gennem leg, og når de har det sjovt.

For 2-6 spillere fra 3 år. Spillet er desuden FSC certificeret af papir fra genanvendelige kilder. Udviklet og produceret i Danmark. Tilbuddet er inklusiv fri fragt!

Læs mere
INFORMATION

Beskrivelse

Bingo med rim

Rim er ikke bare sjove, men også meget lærerige. For når vi rimer med børn, indlæres betydningen og udtalen af nye ord hurtigere end ved almindelig samtale eller højtlæsning. Når vi rimer, udtaler vi nemlig ordene tydeligere og langsommere, end vi ellers ville gøre. At lege med rim styrker ikke blot forståelsen af og hukommelsen for nye ord (impressive sprogforståelse), og udtalen af nye ord samt evnen til at anvende dem (ekspressiv sprogforståelse), men den fonologiske opmærksomhed styrkes også.

Fonologisk opmærksomhed er bevidstheden om ordenes lyde fremfor betydningen. Undersøgelser viser, at de børn, der er fonologisk opmærksomme, har lettere ved den første læseindlæring. Derfor kan det være en god idé at træne fonologisk opmærksomhed inden læsestart.

Bingo med Pelle og Ronja

Bingo med Pelle og Ronja giver ikke bare en sjov spilleoplevelse, men barnet øver sig samtidig i at associere, samt at forstå og bruge sproget. Motiverne er særligt udvalgte med henblik på at opråberen skal bruge mere end ét ord for at beskrive for barnet, hvad der er på kortet. PÅ den måde hører barnet flere ord anvendt, end hvis kortet blot forestillede et træ, en ko, et hus osv.Ligeledes får barnet selv anvendt flere ord, når det skal fortælle, hvad det har på pladen, efter det har fået “bingo”.

 

Bingo med modsætninger

At lege med modsætninger sammen med barnet har mange fordele. Generelt styrkes barnets kognitive færdigheder, logiske tænkning og sprog. Når barnet søger efter modsætninger, styres, udvides og nuanceres deres ordforråd og evnen til at udtrykke sig via sproget trænes.
Når barnet forstår og kan gøre sig forståelig overfor andre, bliver det interessant for barnet at bruge sproget. Og vigtigst for sprogudviklingen er brugen af sproget. Barnet lærer ligeledes om størrelsesforhold, perspektiv og tillægsord, når I spillet Bingo med modsætninger.

Bingo med følelser

Når I spiller Bingo om følelser støtter I barnets:

  • Tilegnelse af ordforråd for følelser
  • Forståelse for følelser
  • Genkendelse af følelser hos andre
  • Evne til at udtrykke følelser via sproget
  • Forståelse for sammenhængen mellem krop og følelser