Beskrivelse
Giv dit gør-det-selv barn sin helt egen værktøjskasse.
Der er vel næppe noget barn, der ikke elsker at hamre. Værktøjet lægger op til samtaler om forskellige former og konstruktioner – og hvem ville ikke ønske, at man havde fået et kursus i søm og skruer og rawlplugs i en tidlig alder? Lad barnet være med, med sit helt eget værktøj, når mor sætter hylder op og bygger legehus, og far kæmper med vaterpas og målebånd.
Barnet træner sine fingerfærdigheder og udvider sit kendskab til forskellige former for værktøj. Er det en papegøjetang eller svensknøgle? Værktøjskassen kan tages med rundt og indgå i fantasifuld udeleg, når vejret er til det.
Tegn f.eks et hus med linealen og marker prikker rundtomkring på papiret. Få barnet til at bruge skruemaskinen til at ramme prikkerne, og øv dermed øje-hånd-koordination. Fat papegøjetangen, og lad f.eks din lille håndværker samle sit legetøj op fra gulvet rundtomkring i huse. Så er søndagsrengøringen i vinkel!
- Træner øje-hånd-koordination.
- Øver fingerfærdigheder.
- Træner forståelse for tal, mængder og tælleremse
- Øver matematiske færdigheder