Beskrivelse
Spil om sanser for hele familien
Et spil for børn, som sætter gang i dialog og sprogudvikling
Lær om sanserne er et læringsspil, der inviterer børn og voksne til at gå på opdagelse i kroppens fem sanser – syn, hørelse, lugt, smag og følesans. Med farverige træbrikker og flere spillemuligheder skaber spillet et naturligt udgangspunkt for samtale, refleksion og fælles læring.
Når I spiller sammen, bliver barnet opmærksomt på, hvordan sanserne bruges i hverdagen, og hvordan vi oplever verden gennem kroppen. Spillet lægger op til dialog, hvor barnet øver sig i at forklare, argumentere og sætte ord på sine tanker: Hvilken sans bruger vi her – og hvorfor?
Lær om sanserne kan varieres i sværhedsgrad og tilpasses barnets alder og udviklingsniveau, så spillet kan vokse med barnet. Det er et legende og fleksibelt redskab, der gør læring om kroppen nærværende, sjov og meningsfuld.
Det er kun fantasien, der sætter grænser for spillets muligheder – og det er også meget anvendelige til at øve navneord, ental og flertal.




