Blog

Jeg er skuffet og ked af det ….

Jeg føler mig nødsaget til at fjerne mit forrige indlæg. Det fik desværre negativ omtale og jeg modtog nogle grimme beskeder og mails. Jeg var forberedt på, at var et følsomt emne, men ikke på denne reaktion.

Men jeg havde trods alt håbet på, at man ville lytte og være åbensindet. Det er vel dét bloggen her er til for – at tale om de tanker og erfaringer, vi som forældre har. Men jeg bliver rigtig ked af det, og faktisk rigtig skuffet, når mit indlæg bliver ”fordrejet”. Vi har vel alle det samme mål, at gøre det absolut bedste for vores børn med udfordringer.

Mange kunne identificere sig med mig, fordi de selv havde haft samme tanker eller stået i netop denne situation og taget det svære valg, men ikke havde nogen der oprigtigt forstod dem. Andre følte sig desværre voldsomt provokeret.

Jeg har ikke i sinde at skulle forsvare mig eller forklare overfor et nogle, hvorfor jeg vælger fx CI-operation for mine børn og hvorfor vi ikke bruger tegnsprog. Teknologien, tiden, erfaringerne og valid data arbejder til vores og børnenes fordel i dag – og dem stoler jeg på, fordi jeg kan se alle de gode resultater.

Jeg er mine børns advokat og jeg skal nok sørge for, at de kommer til at klare sig ligeså godt som deres jævnaldrende. Selvfølgelig møder de udfordringer gennem livet, men måske havde de også mødt dem, hvis ikke de havde høretab?

Pigernes CI’er fungerer
de hører
de taler flot
de synger
de har gode sociale relationer
de er jævnaldrende (ja, faktisk over jævnaldrende).

På alle andre udviklingsområder er de også helt med. Vi snakker meget mere end det ligger naturligt i vores hjem. Vi taler meget og er meget i dialog med vores børn – og denne del er ”skjult” sprogtræning – så tro mig, de lider absolut ingen last af vores “træning”, tværtimod får de mere kærlighed/opmærksomhed/omsorg end mange andre børn.

Når afsender har et andet fokus

Min hensigt har aldrig været at kaste med mudder eller sige at nogle valg er bedre end andre. Jeg fortæller min vinkel og hvad der er rigtigt for vores familie. Jeg skrev et ærligt indlæg om de muligheder, vi som familie med Connexin 26 bliver tilbudt og omkring den *sorg vi oplevede da vi to gange blev forældre til børn med høretab, første gang var vi ikke forberedte. Og anden gang var Alberte ikke engang tilsluttet CI endnu og vi var meget uerfarne og usikre på fremtiden.

*Med sorg mener jeg: Når man får et barn, der ikke er som ’forventet’ skal man på en måde tage afsked med det barn man havde drømt om, og lære at skabe sig drømme, forestillinger, og forventninger til livet med det nye barn man har fået. Og det er ikke et dårligere barn, det er bare anderledes.

Det blev hurtigt en abort-debat, men ingen nævnte æg sorterings metoden, som jo i princippet er det samme. Og de hæfter sig heller ikke i, at jeg faktisk afviste æg sorteringen fordi vi netop ikke har taget en beslutning om det ene, andet eller tredje. Det er slet ikke sikkert vi skal have flere børn, vi er slet ikke så langt i vores tanker.  

Og så synes jeg bare det er ærgerligt, at man i stedet for at støtte og dele erfaring kommer med udtalelser som at; ”Du er en forfærdelig mor og hvor er det synd for dine børn”.

Det eneste jeg ønsker er at kunne hjælpe andre familier, som er eller har været igennem det samme som os. Det føler jeg bedst at kunne gøre ved at skrive mine ærlige tanker. Håber folk vil tage mine tanker positivt fremover.

Online igen; Connexin 26 høretab og tanker om flere børn

høretab, døv, høretabsfamilie, cochlear implants

Dette er et meget personligt indlæg og også et emne som måske vil støde nogle. Til dem vil jeg på forhånd gerne sige undskyld, vi er alle forskellige og vi har vores grunde.

Jens og jeg havde været sammen i 6 år, da jeg som 25-årig fødte Alberte. Vi havde en drøm, en forestilling, en forventning til hvordan livet med et barn ville blive – og vi glædede os til at opleve det.

Men da Alberte er 11 dage gammel konstateres det, at hun har et stort høretab. Jeg kan ikke beskrive hvor stor en sorg det var for os, det var som at få smækket en dør i ansigtet – sammen med uvisheden om fremtiden, selv den nære fremtid. Vi havde så mange spørgsmål, størst af alle ”Hvorfor havde hun høretab? Ingen i vores familier har høreproblemer”. Men der skulle laves mange undersøgelser og tests.

Vi var lige blevet forældre, vi havde ikke tid til at sluge og acceptere nyheden om at vores datter var døv, og nu skulle vi tage stilling til hvilken farve høreapparater hun skulle have. For ikke at nævne det helvede det var med at få støbt propper til høreapparaterne på sådan en lille størrelse. Det passede altid dårligt ift. hendes søvn, hun skreg når de kom voks i hendes øre og hun ville ikke sidde stille mens det tørrede.

Et sted midt i mellem

Vi stod i lang tid i Limbo – ville Alberte klare sig med HA eller skulle hun CI opereres. Vi klyngede os til håbet om at hun ville klare sig med HA, da vi synes CI-apparaterne så voldsomme ud og det var en stor operation. Først da Alberte var 9-10 måneder gammel blev det fastlagt, at hun skulle CI-opereres lige inden hendes 1 års fødselsdag. Vi har elsket hendes Cochlear implantater lige siden.

 

Kort tid inden hendes fødselsdag fik vi også svar på den genetiske udredning (som i øvrigt var mega længe undervejs) – hun havde genfejlen Connex26, som er en arvelig genfejl – altså skal både Jens og Jeg være bærer af genet. Heldigvis ved man, at denne type høretab oftest ikke har andre sundhedsmæssige problemer og børn med denne type høretab klarer sig generelt godt med Cochlear implants.

Defekten i Connexin 26 høretabet ligger i den lille bitte øresnegl, hvor de små hår enten er beskadiget eller mangler. Hos Alberte havde man mistanke om Pendred Syndrom, da det så ud til at hendes øresnegl havde et lille tryk.

Faktisk forskes der i at helbrede typer af høretab, hvor disse hår er beskadigede eller mangler. Det vil hjælpe folk med Connexin 26 og ældre mennesker med aldersbetinget høretab. Dette er en stor gruppe af mennesker der kan hjælpes på verdensplan. Måske fremtiden ser lys ud for pigerne og deres efterkommere – læs mere om regenering af hørehår her (og ellers på Google).

Læs mere om arvelige hørenedsættelser

Hvad er chancen for at vi får flere børn med høretab?

Ved dette arvelige høretab ser ligningen således ud: Der er 25 % chance for, at for hvert barn vi får, er der høretab i et sådan omfang at det betegnes som døv. Der er 50 % chance for at vores barn bliver bærer af genet, som Jens og jeg selv er. Og til sidst 25 % chance for at det bliver helt fri fra høretabs genet.

Og det skete så to gange i træk. Det var ubeskrivelig hårdt at gå igennem første gang med Alberte og det var ligeså hårdt anden gang med Ella. Men med Ella var vi forberedte.

Det var dog de længste 9 måneder nogensinde, at være gravid med hende. Der gik ikke én dag, hvor jeg ikke tænkte på, om hun også ville have høretab, om vi skulle gå igennem det hele endnu en gang. Så det var rigtig svært at glæde sig.

  

En time efter Ellas fødsel blev der taget en blodprøve til gen-udredning, som ville fortælle os om der var samme genfejl …. Og 14 dage senere fik vi besked, det var det samme. Endnu en stor sorg! Og Alberte var på det tidspunkt netop tilsluttet hendes Cochlear Implantaer og vi vidste stadig ikke hvor godt hun ville klare sig. Så endnu engang sorg og uvished.

Som det ser ud nu

Alberte klarer sig godt, Ella klarer sig godt. De er alderssvarende.

MEN …. det har været sindssygt hårdt!

Vi har lagt enormt meget arbejde i at sprogtræne dem, taget mange timer ud af kalenderen for at køre til Audiologisk klinik, utallige undersøgelser, indlæggelser med mellemørebetændelser, møder osv.

Siddet med følelsen ”vi gør det ikke godt nok” ”Jeg synes ikke hun udvikler sig” ”Hvorfor siger hun ikke noget” ”Alle de andre børn kan det og det” … For ikke at nævne den konstante dårlige samvittighed det følger med den mega strukturerede AVT vejledning og træning, og generelt når man vil sine børn det aller bedste.

Jeg KNUSELSKER vores to piger, de er de sejeste, gladeste og dygtigste tøser og jeg ville aldrig have valgt dem fra. Men deres høretab kræver så meget af mig (både energi, struktur og tid), at der simpelthen ikke vil være plads til endnu et barn med høretab.

Det vil være synd for pigerne, at der vil gå dyrebar trænings-tid fra dem.

For ikke at nævne det nye barns høretab, hvor man gerne skal være der 110 % – det vil jeg ikke have mulighed for. Derfor vil ingen vinde på, at vi får endnu et barn med høretab. Det barn vil ikke opnå sit fulde potentiale, og jeg tager ikke halve beslutninger.

Vi ønsker et barn mere, engang i fremtiden. Det skal være når pigerne er store nok og jeg føler mig sikker i deres sproglige udvikling – altså, skal de have et fuldt udviklet talesprog. Så jeg tænker… når de når skolealderen.

MEN .. og det her er en hård beslutning ….

Vi ønsker ikke endnu et barn med høretab.

Jeg drømmer om, at opleve en barsel med et barn der kan høre mig. Et barn jeg kan synge til ro. Et barn der svarer når jeg pludrer til det. Jeg vil juble når det vækkes af pigerne der råber, og glæde mig over at det kan høre. Et barn jeg kan synge eller snakke til ro mens vi kører i bilen, og jeg ikke lige kan være der.

Jeg drømmer en barsel jeg kan nyde, uden at have ondt i maven af bekymringer og somme tider græde mig i søvn. Eller ikke turde tage mit barn med ud, fordi jeg er bange for hvad omverdenen siger til de tingester på ørene.

Javist kommer der også bekymringer, men ikke af samme kaliber.

For at det skal lykkedes er der nogle muligheder – ingen af dem særlig rare.

  1. Bliv gravid naturligt! Ved uge 11 tages der en biopsi, som kan testes for Connexin 26 genet. Hvis det er tilstede vælges en abort. (Og på det her tidspunkt er det jo lige på grænsen). Så spørgsmålet er også hvor mange forsøg vi vil give det, før vi giver op?
  2. Ægsortering og hormon behandling. Dette er en omfattende procedure som kræver utrolig meget af mig. Jeg skal have de stærkeste hormon behandlinger, hvorefter de tager mine æg ud og befrugter. Holder øje med hvilke æg der har genfejl, og sætter et ”rask” æg op igen (også selvom det er bærer som Jens og jeg). Her testes ikke for andre ting som fx Downs syndrom. Men vi ved ikke hvor mange behandlinger vi skal igennem før den er der, men vi ved dig at den nok skal komme..
  3. Adoption eller doner. Nej vej?

Vi har allerede været til samtale på fertilitetsklinikken på Ålborg sygehus. Vi bliver tilbudt behandlingen gennem staten, så det koster os ikke noget. Ved samtalen talte vi om muligheden og hun undersøgte mig samt tog blodprøver fra os begge. Det viser sig så også, at jeg har et lavt antal æg for min alder. Derfor kan det måske blive sværere.

Men vi havde trods alt ingen problemer med at blive gravide med Alberte og Ella. Jeg hælder også mest til den naturlige vej, og jeg vil helst ikke ”tænke” for meget. Derfor tror jeg, at vi prøver os med version 1 når tiden er den rette. Lykkedes det ikke og vi ender ud i abort, skal jeg nok klare det, men to gange ….  det ved jeg ikke. Dernæst har vi altid version 2 i baghånden. Eneste ulempe her er, at fra man melder sig klar til at ville prøve, kan der være 2 års ventetid – og det har jo betydning for mine æg ressourcer.

Faktisk havde de allerede sendt mig en mail, at de var klar til at hjælpe os i starten af 2018.

Men jeg føler mig ikke klar og vendte aldrig tilbage til dem. Min krop skal igennem meget hvis vi gør det. Og vi er pressede med vores to piger, for at de opnår deres fulde potentiale og fortsat er nogle livsglade piger i balance. Derudover har vi jo også presset os selv ved at få pigerne med kun 12 måneders mellemrum – og så høretab oveni. Men jeg føler vi er ovenpå, og det her er en kamp vi vinder 😀

Måske er det heller ikke skæbnen at vi skal have flere børn, eller måske – vi ved det ikke endnu 🙂

Jeg vil meget gerne høre fra nogen der har været igennem det samme, send mig en mail på rikke@ciha.dk.

Linglydstjek og droptest med sorteringsbrættet

Linglydstjek er en daglig øvelse for familier, der har børn med høreteknisk udstyr. det anbefales fra de Audiologiske klinikker at lave tjekket om morgenen, inden barnet sendes ud i verden – men hånden på hjertet, det ved vi jo godt ikke er muligt. Det er ihvertfald aldrig lykkedes i vores hjem.

Her i huset er vi tit udfordret af, at der er to børn. Men i dag havde jeg lige Ella (2 år) alene, mens Alberte og far legede udenfor.

Vores linglydstjek varieres med forskelligt legetøj, der fungerer som belønninger for barnet. Ella er helt med på ideen og deltager gerne. Vi er heldige, at hun faktisk synes det er rigtig sjovt at imitere og gør det nærmest konstant lige i tiden.  Men som altid kan det være svært, at fastholde koncentrationen og det tager da også lidt tid for mig at få Ella til at medvirke, da hun egentlig hellere vil læse en bog hun har fundet.

Det sorteringsbræt vi bruger, koster kun 95 kr. og du kan købe det her. Og som i kan se har vi før brugt det til at snakke om farver, som Ella så fint fortæller i videoen. Vi har også brugt det sammen med Alberte, hvor vi har øvet tællefærdighed og forskellige former – hun har allerede heeeeelt styr på farverne 😉

Og det går altså ikke altid (faktisk ret tit) helt efter planen ……….

Vi har også brugt sorteringsbrættet når vi laver droptest.

Hvad er droptest? En legepræget aktivitet, hvor barnet skal lytte efter lyd mens det holder en ring/en klods eller andet op til øret, og enten smide eller placere ringen/klodsen, når det hører en lyd.

Metoden bruges på de audiologiske afdelinger når barnets hørelse skal testes, f.eks. til høreprøver eller til justeringer og tuninger af høreteknologien (CI/HA/BAHS). Det kan give et mere nuanceret billede af hvordan barnet høre, når det kan begynde at medvirke aktivt. Læs mere i ordbog til download

Næste uge kommer der et indlæg, som går mere dybden med linglydstjekket – hvorfor, hvordan og hvad gør man egentlig når barnet ikke gider deltage? 

HURRA! Vi er alligevel med i det 3-årige AVT forløb

Jeg fik en fantastisk opringning for en lille måneds tid siden. Det var søde Minna fra vores Audiologiske Klinik, som spurgte om vi ikke var interesseret i at forsætte i det 3-årige AVT forløb. ”JO JO JO, for fanden, det vil vi gerne!”

Det var ikke en beslutning der var taget på klinikken, fordi man syntes det var synd for os, men fordi skæringsdatoerne var taget til revurdering. 1/9 var meldt ud som skæringsdato, men så blev det ændret til at børn der havde været i et forløb som var blevet afsluttet mellem 1.juli og 1.september, også kunne komme med.

Vi havde ellers fået besked på, at vi på ingen måde kunne fortsætte fordi rammer var rammer, og de kunne ikke bøjes. Så Ella blev afsluttet, breve blev sendt ud til alle parter og jeg tog kontakt til CDH i Ålborg, som nu skulle hjælpe os med Ellas sprogudvikling.

Så er vi igang igen …

SÅ jeg afblæste det hele og nu er vi i gang med det 3-årige AVT forløb med vores yngste, Ella – alligevel 😀 Vi er virkelig begejstrede for at fortsætte, til trods for at det er en mere struktureret tilgang, hvor man er præget af dårlig samvittighed.

Vores vejledning foregår 1 gang om måneden. Der er færre øvelser/leg med Ella og mere træning og vejledning til mig, som den primære sprogstøtte.

Der tages udgangspunkt i de udviklingstrin, som er normale for børn uden høretab. Og målet er selvfølgelig altid at hun skal opnå alderssvarende sprog (og alle andre færdigheder som er normale for alderen). Det handler i høj grad om at synkronisere det sprog som har været forsinket, samtidig med at hun udvikler alle de andre normale færdigheder som børn gennemgår. Jeg føler at alle færdigheder er ved at nå en synkronisering på nuværende tidspunkt.

Øvelse: Auditiv hukommelse for to informationer – i korrekt rækkefølge

Ella er netop fyldt 2 år og er knap 25 måneder. Ved dette trin (25-30 måneder) er det normalt, at barnet har auditiv hukommelse for to informationer – i rigtig rækkefølge. Det er udfordrende for hende og hun tager som regel det sidstnævnte først. Hun har også sært ved at fokusere og koncentrere sig om at lytte.

Jeg har filmet vores øvelse . Vi træner samtidig også tingens funktion (udsagnsord), som også er vigtig læring.

Jeg har gemt alle tingene under et klæde og præsenterer dem alle auditivt først.

På videoen ser I, at Ella har svært ved at fokusere til en start og gider faktisk ikke deltage. Her er det vigtigt at være vedholdende og motiverende og til sidst modellerer jeg også for Ella, hvordan hun skal gøre. Det skal ikke være en dårlig oplevelse, men det er vigtigt at barnet forstår, at du som forældre styrer aktiviteten. Det er også vigtigt altid at benævne de informationerne sammen, da det er dét der er udfordringen. Brug ord som, ”først” og ”bagefter”, da det også giver en forståelse af tid.

Jeg tilføjer flere ting undervejs for at fastholde Ellas interesse og for at udfordre hende, nu da der er flere valgmuligheder.

Kan man selv tjekke om barnet er aldersvarende?

Med hensyn til Alberte og Ellas sprogudvikling tjekker jeg somme tider op i denne udgivelse fra Cochlear ”Track a listening child”, den beskriver milepæle og udviklingen hos normalthørende børn og den er rar lige at støtte sig op ad:

Den ligner også meget de mål, der arbejdes med i AVT undervisningen.

Ella skal sprogtestes fredag den 13 (Uuuuuuh shit en dato), hvor det vurderes om hun er alderssvarende. Jeg mener det er RENEL testen der laves på hende, og derfor er øvelsen på videoen rigtig god til at forberede hende dertil. Alberte er netop også blevet testet, da hun er fyldt år. Hun vurderes til at være alderssvarende, KÆMPE HURRA! Hun blev testet ved at skulle udpege en masse billeder. Jeg må intet sige under testen, og det er virkelig svært. Mange af billederne er så svære at tyde, bl.a. var der et billede hvor en mink og et egern lignede hinanden, og der lavede hun fejl.

Hvad synes i om disse test?

Videnskab.dk artikel “Sprogtest til børn er forældede”

Derfor skal du læse med dit barn

At læse bøger for og med dit barn er så vigtigt, at jeg ikke kan sige det nok gange! Og så er det den billigste, nemmeste og mest nærværende form for sprogudvikling.

At læse kræver ikke mange ressourcer for forældrene, men det kræver en vejledning og støtte i, hvordan man bedste griber læsningen af – hvilke spørgsmål man skal stille mm. Interessant er, at der virkelig ikke skal meget til, før end barnet rykker sig.

Læs om forsknings projektet READ for børn i folkeskolen her 

Højtlæsningen styrker ikke bare barnets sproglige udvikling, men også deres mentale tilstand, da der føles en tilknytning og tryghed mellem barn og læser.

Højtlæsningen skaber et rum med fuld og fælles opmærksomhed. Boglæsningen er en nærværende pause, der åbner op for lærerig kommunikation, som styrker barnet. Dette bakkes op af læger og læseforskere

Læs mere her 

Den daglige godnat historie styrker overordnet dit barn på tre punkter:
  • Det giver en kognitiv stimulering, der hjælper barnet til at forstå verden. Der læres at fokusere og koncentrere sig om én ting og forholde sig i ro.
  • Det udvikler evnen til refleksion og abstrakt tankegang og evnen til at indleve sig i andre menneskers verden.
  • Naturligvis styrker det sprogudviklingen, ordforrådet, formuleringsevnen og sikrer en bedre skoleparathed, hvorfor det nok også er det område, de fleste forskere med interesse for skole- og læringsmiljøer har interesseret sig for

Derudover skaber læsningen en tryghed. Et trygt barn kan bedre kontrollere sine egne følelser og er mindre stresset, da barnet lærer at spejle sig i den voksne. Højtlæsningen er en sund tilknytning mellem barn og voksen og et godt redskab. Roen, trygheden, og det at barnet føler sig set og hørt uden at blive kritiseret, er med til at barnet senere kan fokusere og holde koncentrationen, fordybe sig i leg og læring og løse skoleopgaver. Alt sammen fordi kroppen er i balance og ikke udsat for stress.

Artikel: Højtlæsning styrker barnets mentale sundhed

Introducer boglæsning fra en tidlig alder 

I forbindelse med vores pigers handicap blev vi opfordret til at gå tidligt i gang med boglæsningen. Og det gjorde vi så. Vi startede allerede da pigerne var ca. 6 måneder gamle med simple rør-og-føl bøger og bøger med farverige illustrationer. Det foregik altid således:

  • Sid med det lille barn på skødet med ryggen mod dig. På den måde er øret tættere på din mund og barnet har ikke mulighed for at mundaflæse (AVT strategi – auditivt før visuelt).
  • Hold bogen foran barnet, men lad ikke barnet styre. Du er den voksne og du styrer.
  • Hvis der er en ko på billedet, sig da ”Se en KO” … Pause … ”MUH, siger koen”.
  • Tag barnets hånd/finger og rør ved koen (rør og føl bøger) ”Ae-Ae”
  • Skift side når barnet begynder at miste koncentrationen.
  • Lad til slut barnet selv styre bogen.

Vi har et udvalg af skønne rør og føl bøger, som de små vi elske. Vi har selv brugt dem alle sammen med vores piger.

Traktor
Mad 
Gården 
Søde dyr 

Efter rør og føl bøgerne, gik vi igang med bøger med illustrationer som relaterede til hverdagen og hjemmet. Fx bøgerne om vuggestuen Smørklatten eller Lotte og Tottebøgerne (som vi også forhandler på shoppen)

plet, boglæsning, bøger, sprogstimulering, sprogudvikling plet, boglæsning, bøger, sprogstimulering, sprogudvikling

Læs også Politikkens guide til valg af bøger her

Ved at starte boglæsningen tidligt, laver I en god rutine med barnet. I styrker barnets ordforråd fra en tidlig alder.. For at lære ord, skal man have hørt dem mange gange.

Derudover lærer du barnet, at det er okay at mor/far styrer en aktivitet, det kan godt være sjovt alligevel. Det kan være svært at indføre boglæsningen hos et barn på 2 eller 3 år, da de er trodsige og gerne vil alt selv. Er det dog tilfældet, belønner det sig at være vedholdende, at finde bøger der har barnets interesse og at følge barnets koncentration ”Ok, hvad mon der gemmer sig på næste side?” eller skab noget spænding og drama i fortællingen med dit toneleje ”EJ SE, jeg tror den farlige tiger kommer og kilder dig”.

Mine gode råd til boglæsningen

  • Start så tidligt som muligt.
  • Hav bøger flere steder i huset og lav gerne en læse/hygge krog
  • Vælg bøger der passer til barnets udvikling
  • Vær et godt eksempel: Læs selv bøger! Børn gør som deres forældre
  • Læs ikke med ”Hovedet under armen”, engager dig i historien og varier din stemme.
  • Når der er ord og begreber som barnet ikke forstår, så er det vigtigt at du stopper og forklarer.
  • Spørg barnet ”Hvad tror du der sker på næste side?” tal om hvad i læser.
  • Snak om billederne og tal med barnet hvad de forestiller.
  • Spring ikke over eller omformuler svære ord, som du tror barnet ikke forstår. Forklar i stedet barnet, at et fx et ord som ”sørgmodig” er lidt det samme som at være ”ked af det”.
  • Når bogen er slut får barnet lov selv at blandre. Eller motiver barnet til at det skal det læse højt for dig.
  • Besøg ofte biblioteket

Nu lyder det lidt som om boglæsningen er medicin til børn. Det er det ikke, men det er et godt og gratis redskab, som ikke kan bringe noget skidt med sig – om ikke andet har i haft en hyggelig og TRYG stund sammen.

Læs mere om boglæsningen her

Jeg har på CIHA webshoppen kun valgt bøger ud, som vi har positive erfaringer med. Bøger som vores piger har elsket og stadig elsker, og bøger som vi har brugt i vores Auditory Verbal Therapy sprogtrænings forløb.

Her har vi især haft stor glæde af Plet-bøgerne, hvor det er oplagt at præsentere auditivt før visuelt, da bøgerne indeholder skønne flapper.

En god ide er, at læse bogen igennem selv inden, og forberede sig selv på hvad man gerne vil snakke om og fokusere på – fx kunne det være at man ville have fokus på:

  • Dyrenes navne (flodhest, hund, krokodille osv)
  • Den lyd som dyret siger (også kaldt performativ)
  • Forholdsord (bagved, ved siden af, ovenpå osv)
  • Ord forbundet med gemmeleg: Kuk-kuk, hvor er du, kan du finde, jeg fandt dig osv …

plet, boglæsning, bøger, sprogstimulering, sprogudvikling plet, boglæsning, bøger, sprogstimulering, sprogudvikling

Se hele vores udvalg af bøger her

Se også vore skønne bordteatre, som er fantastiske når historien skal gøres levende og et eller flere børn skal involveres. Vi sælger en skøn eventyr bog, hvortil vi også forhandler bordteatre.

Se bogen her

I de fleste daginstitutioner anvendes dialogisk læsning. 

Den dialogiske læsning kan kombineres med andre redskaber i legen som fx bordteatre, tegninger, leg.

Dette praktiseres i daginstitutionerne og handler om at læse en  bog med en mindre gruppe børn. Bogen skal læses tre gange – helst inden for en uge – men bogen læses forskelligt hver gang:

  • Første gennemlæsning foregår om muligt uden afbrydelser. Bagefter taler den voksne og børnene om bogen.
  • Anden gennemlæsning inviterer til afbrydelser og samtale. Den voksne stiller spørgsmål, og man ”smager” på de gode ord og taler om dem.
  • Tredje læsning af bogen inddrager børnene endnu mere, de genfortæller fx, uddeler stjerner og taler om, hvad de er blevet klogere på ved at læse bogen.

Man kan knytte læsningen til kreative aktiviteter. Når børnene tegner, dramatiserer eller leger et tema eller ord fra bogen, øges effekten af den dialogiske læsning.

God læselyst 🙂

Hvorfor er hørelse og akustik så under prioriteret?

Pigerne havde høretab og vi skulle nu indrette os bedre i forhold til lytte miljø og akustik. Mennesker med Cochlear Implants (og almindelige høreapparater) vil altid have høre udfordringer i støj, da hjernen ikke på samme måde sorterer i lydindtrykkene som hos normalthørende. Og den udfordring vil altid være der.

Vi skulle minimere støjen (hvor vi selv kan styre den) og det startede vi med at gøre således:

  • Den største synder:TV’et! Det var simpelthen fra nu af altid slukket i de timer børnene var vågne. (nu hvor de er ældre, må de gerne se tv, men så foregår der ikke andet imens)
  • Opvaskeren og vaskemaskinen kører når børnene sover eller når de ikke er hjemme.
  • Sluk radioen
  • Når vi er hjemme hos familie/ venner (hvor tv eller radio ofte kører i baggrunden), slukker vi eller beder dem om at slukke. Her var min familie meget uforstående, og mente at baggrundsstøj var noget de skulle lære at leve med (øh, NEJ!)
  • Vi indrettede os med tekstiler – gulvtæpper hist og her og under spisebordet, lammeskind på spisebordsstolene osv.
  • Billeder på væggene var også med til at forbedre lyd miljøet.
  • Sluk radioen i bilen og syng sammen i stedet!

Som normalthørende, følte jeg mig påvirket af støj

Jeg har aldrig været følsom overfor støj og har aldrig tænkt over den som et problem. Men jeg blev virkelig opmærksom på hvor meget støj der var omkring os – i et helt almindeligt hjem og overalt .… Jeg får ondt i hjertet af, at tænke på, hvor generende det må være for pigerne – for alle med høreteknologi, ældre mennesker med høreapparater eller børn med mellemørebetændelse eller væske på ørerne.

Efter vi havde indrettet os rent praktisk, men også mentalt, på mindre støj, blev jeg virkelig påvirket af støjen når den så var der, fx ved større fødselsdage, restaurant besøg, højtider og andre sammenkomster – jeg blev stille og træt. Jeg blev helt ør i hovedet og havde brug for pauser – og jeg hører altså helt normalt (måske lidt for godt, vil min mand mene). Så det undrer mig, at der ikke er større fokus på at bedre lytte miljøer i samfundet.

Der bygges konstant nye bygninger, som er designet for øjnene. Visuelle arkitektoniske universer, som vinder priser og prestige. Men hvad med akustikken, hvad med alle de hårde flader der gør det umuligt at opholde sig i rummene?

Vi var for nyligt til at møde i Århus, i en ny kommunal bygning med glas mødelokaler vendt ud mod ét stort rum med kig til hinanden. Og jeg kunne bare overhovedet ikke fokusere. Jeg kiggede rundt i de andre mødelokaler, hvor jeg kunne se alt hvad der foregik.

I øjeblikket designer vi bygninger og steder, som gør os skøre!

Støj og baggrundsstøj gør det sværere at fokusere på talen og overhøre hvad der sker omkring os. Normalthørende børn lærer 90 % af deres sprog ved at overhøre hvad der sker omkring dem, men hvad nu når der er så meget larm? Tænk hvis alle daginstitutioner, skoler, offentlige instanser og arbejdspladser var optimalt akustik indrettede. Alle de steder hvor mennesker opholder sig, for at få vigtig viden.

Støj påvirker os mere end vi regner med

Og påvirker direkte vores fysiske og psykiske tilstand. Når du ikke kan høre optimalt bliver du deprimeret, usikker og indelukket og hos ældre mennesker har det sammenhæng med demens. At kunne høre, er med til at løfte din livskvalitet og din selvtillid.

Selvom vi ikke bemærker støjen, fx fra vej og trafik, påvirker den vores søvn, som er vigtig for at kroppen kan restituere. Vi bliver stressede og støj øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjertestop. Også selvom vi ikke føler den påvirker os.

Læs her: 5 måder støj påvirker dit helbred

Tænk fx på sygehusene, med den konstante larm, summen og bibben. Her er søvnen afgørende for patienterne restitution, men grundet støjen føler kroppen sig truet. For ikke at nævne personalet der befærder sig i den støj dagligt, hvilket øger risikoen for stress og fejl.

Hvad ville der ske hvis vi designer miljø og bygninger for ørerne?

Det er ikke umuligt, alle materialerne er der allerede.

Tager man fx skolerne: Børnenes opførsel og koncentration i timerne forbedres sammen med deres faglige resultater. Børnene bliver klogere og vil bidrage positivt til samfundet senere i livet. Lærerne er er roligere og mindre stressede og vil kunne være på arbejdsmarkedet i længere tid.

”Hvis du kan høre mig klart, kan du forstå mig, uden at se mig. Men kan du kun se mig og ikke høre mig – det fungerer ikke”

Dårlig akustik i kontor miljøet betyder at, medarbejderne bliver mindre hjælpsomme, nyde i mindre grad at samarbejde og de er ikke mindste mindre produktive.

I bliver nød til at se denne film, og lytte. 

Der bliver sat fokus på, hvor meget vi fokuserer på det visuelle og ikke det auditive, når vi som samfund indretter klasseværelser, hospitaler og andre steder, hvor mennesker opholder sig og får vigtig information.

Vi forældre til børn med høretab kæmper en hård kamp for at få de nødvendige remedier til børnenes skolegang, for at lytte miljøet bliver optimalt – både i folkeskole, gymnasie og de videre uddannelser. Dette indebærer fx støjabsorberende vægge/lofter samt mikrofon udstyr ogmåske dutter på alle stole. Det er småting, som gavner alle de studerendes udbytte. Men tænk, hvis vi ikke skulle kæmpe så hårdt for det, tænk hvis vi ikke fik afslag på vores forespørgsler, tænk hvis det var en selvfølge at skabe et godt lytte miljø i alle studie og videns miljøer – det ville være win-win!

Der er stadig noget tid til pigerne skal i skole, og jeg er optimistisk 😀

Børn, sang og musik

Undersøgelser viser, at børns tidlige måde at kommunikere på i sig selv kan være meget musikalsk.

Allerede når de er få uger gamle, bevæger de sig kropsligt, hvis de hører musik, og de er også i stand til at kommunikere ‘musisk’ med deres mor: Hvis man gentager små musikalske fraser vil børnene genkende dem og svare med deres bevægelser.

Musikken har også har betydning for børns indlæringsevne og evnen til at lære sprog.
Anne-Marie Hassing, musiker og musikpædagog, forklarer, at musik og sang også betyder særdeles meget for børns indlæringsevne.

”Musikken pirrer børns fantasi og gør dem gode til at forestille sig både historier og billeder inde i hovedet. Og det er en god ting senere hen i livet i f.eks. grammatikken. Jeg kan huske, at jeg selv satte betoninger og ekstra ord på for at få det til at rime, så det var lettere at huske de grammatiske remser”

Hun forklarer, at børn, der har lyttet meget til musik, sandsynligvis har lettere ved at lære sprog, fordi musikkens rytme taler til den venstre hjernehalvdel, hvorimod den højre hjernehalvdel opfatter melodiforløb, der kræver musikalsk hukommelse:

”Når vi lytter til musik, samarbejder de to hjernehalvdele, og jo mere vi bruger dem, jo mere stimuleret bliver vi”, fortæller musikpædagogen.

Musik udvikler sociale kompetencer
Sven-Erik Holgersen, lektor og forsker på Danmarks pædagogiske Universitet, understreger ligeledes, at musik er en vigtig del af børns hverdag, fordi den inviterer barnet til at involvere sig og forstå toner og stemninger.

”Der kan være en række positive punkter ved aktivt at beskæftige sig med musik, fordi man derved kommer i kontakt med mange sider af sig selv, siger han, og forklarer, at aktiv involvering gennem musik også kan støtte udvikling af sociale kompetencer.”

Derfor er det bare om at få børnene med ind i musikkens verden. Selvom de mindste ikke kan udtrykke sig verbalt i starten, kan de sagtens deltage ved at lytte, bevæge sig, imitere samt mærke stemninger og rytmer.

Man tør mere, når musikken spiller
Samtidig giver musik og sang en fællesskabsfølelse, der gør, at man tør noget andet og mere, end hvis man er sammen under mere formelle omstændigheder.
Derfor er det bare om at introducere barnet for en masse forskellige genrer, forklarer Sven-Erik Holgersen, som understreger, at forældrenes holdning til musik også her spiller ind:

”Hvis forældrene selv er glade for musik, er der stor sandsynlighed for, at børnene også bliver det. Det gælder derfor om at vise glæden for musikken og introducere børn for mange forskellige genrer. På den måde vil børnene selv ret hurtigt begynde at forholde sig til, hvilken slags musik de selv kan lide, og den musik, de måske bryder sig mindre om”, siger han.

Børn med høretab og musik? Kan man det?
JA, det kan man. Det har vi selv meget positive erfaringer med, ved begge vores CI-opererede piger på 2 og 3 år.

Også Mette Bau, forfatter og Mor til Lova med CI, har gode erfaringer med musik og sang:
”Min egen fremgangsmåde med Lova har været at give hende meget mere musik end mine normalthørende børn. Netop for at få den “gratis” positive indvirkning på hendes talesprog. Og jeg tror netop, at det er en af de ting, der har virket. Hun er stopfodret med musik og sang. Og hun har tornet af sted sprogligt.”

Når man får børn med høretab, får man ofte fortalt, at der vil være begrænsninger indenfor sang og musik og de vil ikke have den samme oplevelse. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at sang og musik har været med til at styrke vores børns sprogudvikling. Vi synger mange gange i løbet af dagen – mens vi leger, i bilen, når vi cykler ”Hov, der var en bus, kender vi en sang om en bus?” og når vi skal putte. Vi laver også sange ud af det, vi nu foretager os og vi laver melodi og rim.

Gennem vores AVT-forløb har vi hver anden uge også fået en ny sang, som vi har sunget på repeat i hjemmet og i vuggestuen (gerne med fagter). På den måde er børnene blevet trygge i sangene og fået dem repeteret rigtig mange gange, både tekst og melodi. I dag har vi en sang-mappe med alle sangene, som børnene er rigtig glade for. Også vuggestuen blev introduceret for nye sange, som de normalthørende børn har taget til sig.

Jeg bliver hver gang rørt og enormt imponeret og stolt, når Alberte kan huske en sangtekst og melodien. Jeg er dybt taknemmelig for den teknologi der findes på området og jeg synes det er et sandt mirakel.

Uanset om barnet har høretab eller ej, er musik win-win og jeg vil klart anbefale at dyrke musikken – også selvom du, som jeg, ikke har en smuk sangstemme 🙂

Udtalevanskeligheder

udtalevanskeligheder
“Hvad siger hun?” spurgte en af mødrene i vuggestuen mig, da Alberte talte til hende og hendes dreng. Det skar mig lidt i hjertet.

Jeg har tidligere nævnt, at vores største pige Alberte har lidt udtale vanskeligheder. Og det kan lyde lidt mærkeligt, for hun snakker virkelig som et vandfald. Som hendes mor, der taler med hende dagligt, forstår jeg hvad hun siger. Men andre kan have svært ved at forstå hende, og vi gentager egentlig ret ofte hvad hun siger.

Alberte er snart 3 år gammel og børnehaven venter lige om hjørnet. Jeg er bekymret for hendes udtale og samspillet med de andre børn – vil de afvise hende fordi de ikke forstår hende, bliver hun sat af i legen? Det sociale samspil er super vigtigt for at hendes sprog fortsat udvikler sig og dét at hun har ældre og bedre sproglige rollemodeller.  Så det kræver handling, gerne før end det faktisk er nødvendigt.

Først på sommeren blev der (på vores egen opfordring) lavet udtale test på hende og konklusionen var, at hendes udtale vanskeligheder var normale for alderen men der skulle fokuseres på /s/ og /f/.  Derudover ligger mange af hende udtalelser bagerst i munden, hvor det er normalt at de læres forrest først og senere bagtil. Se illustrationen herunder, som vi har fået af vores PPR vejleder.

I dag har vores vejleder fra PPR været og lave opfølgning og der er ikke den store fremgang. Derfor har vi nu valgt at øve intensivt de næste 14 dage.

Det gør vi med øvelser vi har fået af vores vejleder i PPR. Derudover fremhæver vi altid /s/ og /f/ lyde i de ord vi siger og vi synger sange med ssss, fx “sur sur sur lille bi omkring” … Vi gør hende opmærksom og highligter lyden.

Små belønninger motiverer

Alberte har en alder, et ordforråd og en forståelse hvor vi kan kommunikere rigtig godt. Hun elsker glimmer og pigeting, så vi tog sammen ud og købte en glimmerbog og smukke klistermærker, som skulle være hendes “belønningssystem”. Læs lidt om belønninger og motivation her

udtalevanskeligheder udtale sjov, udtaleleg, udtalevanskeligheder

Vi valgte en genstand som skulle være brik i spillet. Foran alle vokalerne sætter vi /s/ og /f/. Alberte havde svært ved at sige lyden før vokalen, så derfor byttede vi om og lagde det bag vokalen og det gik meget bedre. Hun deltog rigtig flot og selvom hun ikke udtalte korrekt alle gange, blev hun stadig rost og belønnet for sin indsats. Hun får lov at vælge to klistermærker og komme i sin bog og hun spørger selv om vi ikke skal lege igen.

Så lige nu synes hun det er sjovt og motiverende og vi fortsætter så længe hun synes det. Derfor er det også en god ide at gøre det max 14 dage, hvor vi laver nye øvelser for at fastholde hendes interesse.

Jeg anbefaler at man tager hånd om de udtale vanskeligheder som barnet har og at man som forældre er opmærksomme på at fange det i opløbet. Der sker rigtig meget i netop denne alder og det er vigtigt for børnene at være en del af det sociale samspil og legen – især for børn med høretab.

I skemaet ser I herunder hvilke lyde barnet kan i hvilken alder. Jeg fik lov at tage et billede af sedlen hos vores AVT vejleder.

Jeg laver en opdatering om 14 dage og forhåbentlig er klistermærkebogen fyldt og udtalen er forbedret. Måske I har lyst til at lege med de samme øvelser?

Sidste AVT session og imitations leg

imitations leg, sprogleg, pludrelyde, høretab, baby høretab, avt, høresle, cochlear implantkids, ci, høreapperat
WHAT!? Så gik der lige et helt år med lyd, igen. Det er jo lidt en mærkelig følelse. For kun et år siden var vi jo samme sted med Alberte, men da vidste vi at vi skulle forstætte med Ella. Men i dag var så sidste AVT session på Audiologisk Klinik i Århus hos vores fantastiske vejleder, Jeanette, gennem de sidste to år.

Vi har pt en MEEEEGA trodsig to-årig herhjemme, og jeg havde vitterligt glemt for irriterende en periode det er, til trods for at det kun er et år siden Alberte var samme sted. Vi har MANGE kampe med Ella, dagligt – så vil hun ikke have skiftet ble, så vil hun ikke have sko på, eller nattøj, eller børstet tænder eller sove ………. hver aften i vores ferie er tilbragt ved siden af Ellas seng med en hysterisk pige. SÅ, med en pige der vil hvad hun vil, er det ikke lige nemt at få sprogstimuleret og jeg havde derfor mine bange anelser for den sidste AVT session (hvor en pædagog fra vuggestuen i øvrigt også deltog) 😉

Og ja, hun var bestemt i dag den kære Ella, men det gik nu godt alligevel og hun var motiveret til de fleste aktiviteter. Bl.a en ny variant af imitations leg (Andre varianter: tegne-leg, kongens efterfølger med lyd, kaste noget i vand).

Imitations leg handler om at sige en lyd, som barnet skal imitere, og når det imiterer fås en ‘belønning’. Man kan vælge at fokusere på et bogstav som barnet har svært ved, fx /s/ eller pludrer-lyde bestående af en konsonant og en vokal fx /mo/ /nø /ba/ osv .. I Ellas leg vælger vi at lave to stavelser med samme konsonant /ba-bø/, grundet hendes alder (snart 2 år) og hendes sproglige udvikling lige nu.

Ren volapyk lyde, i know, men det er meningen. Børn med høretab har ikke – eller delvist ikke – været igennem pludrestadiet som baby, som er en vigtig del i det at lære sprog. Derfor genskaber vi dette med imitations legen.

Jeg har på forhånd skrevet ned hvilke stavelser jeg vil lave med hende, så er målet at gå dem alle igennem, og hvis hun er motiveret til mere leg, finder vi bare på nogle.

pludrelyde, høretab, imitationsleg, høretab, cochlear implant, ciha, blog

, legen foregår således:

NU skal Ella lære at drikke shots! 😀 Nej nej rolig nu ..

Jeg har fundet: et dybt fad (en gennemsigtig kasse kan også bruges), 12 shots glas med grødris og med vand/frugtfarve, en mølle ude fra vores sandkasse. Det er vigtigt ikke at have for mange glas fremme, fordi det kan virke uoverskueligt for Ella. Så jeg har kun 6 fremme af gangen.

Vi starter med grødrisene. Jeg tager et glas og siger et af de “ord” jeg har skrevet ned. Jeg sørger for at Ella ikke kan se min mund så hun ikke kan mundafløse mig. Når Ella har imiteret mit ord, får hun glasset og må komme det i møllen.

Og sådan fortsætter vi til vi er igennem alle sammen, eller så længe hun nu kan holde koncentrationen.

imitations leg, sprogleg, pludrelyde, høretab, baby høretab, avt, høresle, cochlear implantkids, ci, høreapperat

Lige nu ligger hun og sover… Jeg venter bare på hun vågner, jeg har stillet det hele klar og så skal vi lege. Jeg håber hun synes det er ligeså interessant herhjemme. Legen kan med fordel også leges i sandkassen hjemme eller i daginstitutionen.

Hvis Jens er hjemme inden vi går igang, laver jeg en film til jer som kan ses på vores instagram og facebook side @cihawebshop

God weekend 🙂

AVT vejledning med op og ned ture

AVT vejledning, avt træning, sprogstimulering, audilogisk klinik århus, auditory verbal therapy

Nu er vi snart igennem 2 x AVT forløb, begge to af et års varighed.

Da Alberte blev afsluttet havde vi endnu ikke hørt, at man ville forlænge forløbet for de nye CI-bør. ØV at vi hverken med Alberte eller Ella kunne være med i det. De afsluttede Alberte med en lille test, der viste, at Alberte havde sprog/ordforråd/forståelse som sine jævnaldrende venner – HURRAA.

Ny ikke-AVT-uddannet vejleder

Så skulle vi i gang med en ny vejleder, der kom hjem til os 1 gang om måneden fra Ålborg. Hun er dog ikke uddannet i AVT vejledning, men har arbejdet med døve børn i mange år. Vi var ret skeptiske, de “døve skolerne” har en anden tilgang til de CI opererede børn. Vi har altid arbejdet med, at man helst ikke bør bruge visualisering som tegn mm. Vi har været vant til, at sætte forventningerne højt og konstant have mål vi skal nå. Så det var super mærkeligt, at vores nye vejleder hele tiden roste Alberte og gav os mål vi allerede synes Alberte kunne. I virkeligheden havde vi nok været ret stressede over konstant at skulle nå mål, samtidig med at vi havde nyfødte Ella.

Men Alberte klarer sig nu rigtig godt. Vi følte det stod stille en lang periode efter vi afsluttede AVT på audiologisk klinik, hende sprogtræning føltes nu sådan … abstrakt. Men hun udviklede konstant sit ordforråd, måske takket være alt vores sang og boglæsningen samt en vuggestue som er meget engageret i pigernes sprog. Derudover betyder det ufattelig meget at der er sprogmodeller i form af ældre børn. Faktisk scorede hun i en ordforrådstest en alder på 3,7 år til trods for at hun kun var 2,5 år – mega sejr!

Dårlig udtale 

Og hun fortsætter bare, hun snakker og snakker og har et kæmpe ordforråd og laver lange sætninger. Jeg havde aldrig turde håbe på, at hun er hvor hun er i dag! Men Alberte er en dame der altid har travlt, og det er for hende ikke altid så vigtigt hvordan hun får sagt tingene, det er mere vigtigt at få sagt noget. Og hun bruger meget kropssprog til at gøre sig forstålig overfor andre. Men hun er nogle gange svær at forstå (jeg forstår dog alt hvad hun siger, for jeg er vant til hende), så jeg kontakte PPR fordi jeg gerne ville have noget vejledning og en professionel vurdering. Det er vigtigt at man som forældre er fremme i skoene, for tingene kommer ikke af sig selv. Men de er nu altid så søde til at hjælpe.

Hun bruger meget sut, og det er nok en af de største syndere mht hendes udtale. Men heldigvis viste en udtaletest, at de problemer hun har er normale for alderen. De eneste to som hun har problemer med er /s/ og /f/. Derfor har vi de sidste 2 måneder haft særlig fokus på /s/ gennem nogle øvelser og ved at fremhæve s-lyden i ord. SÅ kommer vores vejleder fra PPR og tjekker op i august. Men jeg føler sgu det er lidt op ad bakke med den udtale.

Et AVT forløb uden megen deltagelse

Og Ella. Hendes AVT forløb har virkelig været op ad bakke. Ella har aldrig sovet godt om natten, og sover faktisk først igennem NU, hvor hun er knap 2 år. Hun har også været meget plaget af mellemørebetændelser som har gået ud over søvnen.

På grund af den manglende søvn hos både forældre og barn, har det været hårdt at skulle sprogtræne så intensivt. For ikke at nævne koncentrationen og deltagelsen i øvelserne, som var næsten ikke eksisterende. Ella gad aldrig medvirke og meget tit gik jeg hjem fra AVT med en dårlig mavefornemmelse og en endnu dårligere samvittighed. Ella gad stort set aldrig medvirke i linglydstjek, selvom vi forsøgte hver eneste dag herhjemme. Hun var absolut ikke god ved AVT vejledningerne i Århus, og jeg havde sådan en skidt fornemmelse om Ellas sprog.

Men jeg lavede øvelserne med Ella, også selvom hun brokkede sig og ikke ville deltage. Og vi blev ved at synge og læse bøger, selvom hun virkelig ikke gad. Hun var også tit med på sidelinjen når vi lavede øvelser med Alberte. Så hun har set og hørt en helt masse AVT, som vi ikke lige har været opmærksomme på. Og derudover havde vi allerede AVT under huden, så det virkede naturligt for os fra Ella var helt spæd. Det har helt klart været en fordel for hende.

Videoen her er Ella (1,5 år) på en god dag. Vi snakker om tillægsord på vores tavle med dyremagneterne. Fx “den stribede zebra” “den farlige løve” “fisken der svømmer” “den prikkede giraf der spiser blade” osv

Afslutningen, børnehave og endnu en ny vejleder

Nu afsluttes Ella den 4/8 og der laves ingen test på hende, da hun er yngre end Alberte var da hun blev afsluttet. Faktisk, hvis Ella var afsluttet bare en sølle måned senere, havde vi været en del af det 3 årige AVT forløb – pisse røv irriterende!

Men heldigvis, Ella klarer sig godt. Det hele gik med raketfart pludseligt, da hun begyndte at sove bedre. Hun gentog alt (og flot udtale endda) og lavede sætninger med flere ord – nok mest ”STOP MOR”. Ved vores sidste AVT session medvirkede hun aktivt til alle øvelserne og gjorde præcis som forventet, dét var en kæmpe YES-følelse i min mave og pludseligt forduftede al min dårlige samvittighed, for vi gør det sgu godt nok J

Nu er jeg spændt på den kommende tid. Alberte starter i BØRNEHAVE hvor der er mange gode og ældre sprogmodeller (mange af dem kender hun allerede fordi de deler legeplads). Forhåbentlig det er medhjælpende til at udvikle hendes udtale til det bedre. Og Ella starter AVT forløb magen til det Alberte får på nuværende tidspunkt. Det bliver lidt mærkeligt ikke at skulle til Århus mere, medmindre det er CI-tuninger.

Videoen viser Alberte der mestrer forskellige stemmer i historien. Vi skiftes til at læse højt for hinanden, først mor og så Alberte. Dernæst leger ved fx med figurer der repræsenterer de tre bukke bruse og trolden og bygger en bro af Lego, og her genfortæller hun igen historien me de forskellige stemmer. Legen udvikles og vi snakker videre om hvor trolden mon er nu, eller hvor bukkebrusene skal hen. Det udvikler hende fantasi og forestillingsevne.

Men der er op og ned ture. Nogle dage synes jeg Albertes udtale er vildt dårlig, men andre dage møder jeg fx jævnaldrende eller ældre børn som har ringere udtale eller mindre ordforråd, og så synes jeg pludselig hun er skide sej. Vi spejler meget vores piger i normalthørende børn, og det er måske forkert, men ellers føler man nogle gange at vi står stille.

Hvordan har jeres AVT forløb været? Er det bare kørt som perler på en snor? Lad mig høre 🙂