Blog

Udtalevanskeligheder

udtalevanskeligheder
“Hvad siger hun?” spurgte en af mødrene i vuggestuen mig, da Alberte talte til hende og hendes dreng. Det skar mig lidt i hjertet.

Jeg har tidligere nævnt, at vores største pige Alberte har lidt udtale vanskeligheder. Og det kan lyde lidt mærkeligt, for hun snakker virkelig som et vandfald. Som hendes mor, der taler med hende dagligt, forstår jeg hvad hun siger. Men andre kan have svært ved at forstå hende, og vi gentager egentlig ret ofte hvad hun siger.

Alberte er snart 3 år gammel og børnehaven venter lige om hjørnet. Jeg er bekymret for hendes udtale og samspillet med de andre børn – vil de afvise hende fordi de ikke forstår hende, bliver hun sat af i legen? Det sociale samspil er super vigtigt for at hendes sprog fortsat udvikler sig og dét at hun har ældre og bedre sproglige rollemodeller.  Så det kræver handling, gerne før end det faktisk er nødvendigt.

Først på sommeren blev der (på vores egen opfordring) lavet udtale test på hende og konklusionen var, at hendes udtale vanskeligheder var normale for alderen men der skulle fokuseres på /s/ og /f/.  Derudover ligger mange af hende udtalelser bagerst i munden, hvor det er normalt at de læres forrest først og senere bagtil. Se illustrationen herunder, som vi har fået af vores PPR vejleder.

I dag har vores vejleder fra PPR været og lave opfølgning og der er ikke den store fremgang. Derfor har vi nu valgt at øve intensivt de næste 14 dage.

Det gør vi med øvelser vi har fået af vores vejleder i PPR. Derudover fremhæver vi altid /s/ og /f/ lyde i de ord vi siger og vi synger sange med ssss, fx “sur sur sur lille bi omkring” … Vi gør hende opmærksom og highligter lyden.

Små belønninger motiverer

Alberte har en alder, et ordforråd og en forståelse hvor vi kan kommunikere rigtig godt. Hun elsker glimmer og pigeting, så vi tog sammen ud og købte en glimmerbog og smukke klistermærker, som skulle være hendes “belønningssystem”. Læs lidt om belønninger og motivation her

udtalevanskeligheder udtale sjov, udtaleleg, udtalevanskeligheder

Vi valgte en genstand som skulle være brik i spillet. Foran alle vokalerne sætter vi /s/ og /f/. Alberte havde svært ved at sige lyden før vokalen, så derfor byttede vi om og lagde det bag vokalen og det gik meget bedre. Hun deltog rigtig flot og selvom hun ikke udtalte korrekt alle gange, blev hun stadig rost og belønnet for sin indsats. Hun får lov at vælge to klistermærker og komme i sin bog og hun spørger selv om vi ikke skal lege igen.

Så lige nu synes hun det er sjovt og motiverende og vi fortsætter så længe hun synes det. Derfor er det også en god ide at gøre det max 14 dage, hvor vi laver nye øvelser for at fastholde hendes interesse.

Jeg anbefaler at man tager hånd om de udtale vanskeligheder som barnet har og at man som forældre er opmærksomme på at fange det i opløbet. Der sker rigtig meget i netop denne alder og det er vigtigt for børnene at være en del af det sociale samspil og legen – især for børn med høretab.

I skemaet ser I herunder hvilke lyde barnet kan i hvilken alder. Jeg fik lov at tage et billede af sedlen hos vores AVT vejleder.

Jeg laver en opdatering om 14 dage og forhåbentlig er klistermærkebogen fyldt og udtalen er forbedret. Måske I har lyst til at lege med de samme øvelser?

Sidste AVT session og imitations leg

imitations leg, sprogleg, pludrelyde, høretab, baby høretab, avt, høresle, cochlear implantkids, ci, høreapperat
WHAT!? Så gik der lige et helt år med lyd, igen. Det er jo lidt en mærkelig følelse. For kun et år siden var vi jo samme sted med Alberte, men da vidste vi at vi skulle forstætte med Ella. Men i dag var så sidste AVT session på Audiologisk Klinik i Århus hos vores fantastiske vejleder, Jeanette, gennem de sidste to år.

Vi har pt en MEEEEGA trodsig to-årig herhjemme, og jeg havde vitterligt glemt for irriterende en periode det er, til trods for at det kun er et år siden Alberte var samme sted. Vi har MANGE kampe med Ella, dagligt – så vil hun ikke have skiftet ble, så vil hun ikke have sko på, eller nattøj, eller børstet tænder eller sove ………. hver aften i vores ferie er tilbragt ved siden af Ellas seng med en hysterisk pige. SÅ, med en pige der vil hvad hun vil, er det ikke lige nemt at få sprogstimuleret og jeg havde derfor mine bange anelser for den sidste AVT session (hvor en pædagog fra vuggestuen i øvrigt også deltog) 😉

Og ja, hun var bestemt i dag den kære Ella, men det gik nu godt alligevel og hun var motiveret til de fleste aktiviteter. Bl.a en ny variant af imitations leg (Andre varianter: tegne-leg, kongens efterfølger med lyd, kaste noget i vand).

Imitations leg handler om at sige en lyd, som barnet skal imitere, og når det imiterer fås en ‘belønning’. Man kan vælge at fokusere på et bogstav som barnet har svært ved, fx /s/ eller pludrer-lyde bestående af en konsonant og en vokal fx /mo/ /nø /ba/ osv .. I Ellas leg vælger vi at lave to stavelser med samme konsonant /ba-bø/, grundet hendes alder (snart 2 år) og hendes sproglige udvikling lige nu.

Ren volapyk lyde, i know, men det er meningen. Børn med høretab har ikke – eller delvist ikke – været igennem pludrestadiet som baby, som er en vigtig del i det at lære sprog. Derfor genskaber vi dette med imitations legen.

Jeg har på forhånd skrevet ned hvilke stavelser jeg vil lave med hende, så er målet at gå dem alle igennem, og hvis hun er motiveret til mere leg, finder vi bare på nogle.

pludrelyde, høretab, imitationsleg, høretab, cochlear implant, ciha, blog

, legen foregår således:

NU skal Ella lære at drikke shots! 😀 Nej nej rolig nu ..

Jeg har fundet: et dybt fad (en gennemsigtig kasse kan også bruges), 12 shots glas med grødris og med vand/frugtfarve, en mølle ude fra vores sandkasse. Det er vigtigt ikke at have for mange glas fremme, fordi det kan virke uoverskueligt for Ella. Så jeg har kun 6 fremme af gangen.

Vi starter med grødrisene. Jeg tager et glas og siger et af de “ord” jeg har skrevet ned. Jeg sørger for at Ella ikke kan se min mund så hun ikke kan mundafløse mig. Når Ella har imiteret mit ord, får hun glasset og må komme det i møllen.

Og sådan fortsætter vi til vi er igennem alle sammen, eller så længe hun nu kan holde koncentrationen.

imitations leg, sprogleg, pludrelyde, høretab, baby høretab, avt, høresle, cochlear implantkids, ci, høreapperat

Lige nu ligger hun og sover… Jeg venter bare på hun vågner, jeg har stillet det hele klar og så skal vi lege. Jeg håber hun synes det er ligeså interessant herhjemme. Legen kan med fordel også leges i sandkassen hjemme eller i daginstitutionen.

Hvis Jens er hjemme inden vi går igang, laver jeg en film til jer som kan ses på vores instagram og facebook side @cihawebshop

God weekend 🙂

AVT vejledning med op og ned ture

AVT vejledning, avt træning, sprogstimulering, audilogisk klinik århus, auditory verbal therapy

Nu er vi snart igennem 2 x AVT forløb, begge to af et års varighed.

Da Alberte blev afsluttet havde vi endnu ikke hørt, at man ville forlænge forløbet for de nye CI-bør. ØV at vi hverken med Alberte eller Ella kunne være med i det. De afsluttede Alberte med en lille test, der viste, at Alberte havde sprog/ordforråd/forståelse som sine jævnaldrende venner – HURRAA.

Ny ikke-AVT-uddannet vejleder

Så skulle vi i gang med en ny vejleder, der kom hjem til os 1 gang om måneden fra Ålborg. Hun er dog ikke uddannet i AVT vejledning, men har arbejdet med døve børn i mange år. Vi var ret skeptiske, de “døve skolerne” har en anden tilgang til de CI opererede børn. Vi har altid arbejdet med, at man helst ikke bør bruge visualisering som tegn mm. Vi har været vant til, at sætte forventningerne højt og konstant have mål vi skal nå. Så det var super mærkeligt, at vores nye vejleder hele tiden roste Alberte og gav os mål vi allerede synes Alberte kunne. I virkeligheden havde vi nok været ret stressede over konstant at skulle nå mål, samtidig med at vi havde nyfødte Ella.

Men Alberte klarer sig nu rigtig godt. Vi følte det stod stille en lang periode efter vi afsluttede AVT på audiologisk klinik, hende sprogtræning føltes nu sådan … abstrakt. Men hun udviklede konstant sit ordforråd, måske takket være alt vores sang og boglæsningen samt en vuggestue som er meget engageret i pigernes sprog. Derudover betyder det ufattelig meget at der er sprogmodeller i form af ældre børn. Faktisk scorede hun i en ordforrådstest en alder på 3,7 år til trods for at hun kun var 2,5 år – mega sejr!

Dårlig udtale 

Og hun fortsætter bare, hun snakker og snakker og har et kæmpe ordforråd og laver lange sætninger. Jeg havde aldrig turde håbe på, at hun er hvor hun er i dag! Men Alberte er en dame der altid har travlt, og det er for hende ikke altid så vigtigt hvordan hun får sagt tingene, det er mere vigtigt at få sagt noget. Og hun bruger meget kropssprog til at gøre sig forstålig overfor andre. Men hun er nogle gange svær at forstå (jeg forstår dog alt hvad hun siger, for jeg er vant til hende), så jeg kontakte PPR fordi jeg gerne ville have noget vejledning og en professionel vurdering. Det er vigtigt at man som forældre er fremme i skoene, for tingene kommer ikke af sig selv. Men de er nu altid så søde til at hjælpe.

Hun bruger meget sut, og det er nok en af de største syndere mht hendes udtale. Men heldigvis viste en udtaletest, at de problemer hun har er normale for alderen. De eneste to som hun har problemer med er /s/ og /f/. Derfor har vi de sidste 2 måneder haft særlig fokus på /s/ gennem nogle øvelser og ved at fremhæve s-lyden i ord. SÅ kommer vores vejleder fra PPR og tjekker op i august. Men jeg føler sgu det er lidt op ad bakke med den udtale.

Et AVT forløb uden megen deltagelse

Og Ella. Hendes AVT forløb har virkelig været op ad bakke. Ella har aldrig sovet godt om natten, og sover faktisk først igennem NU, hvor hun er knap 2 år. Hun har også været meget plaget af mellemørebetændelser som har gået ud over søvnen.

På grund af den manglende søvn hos både forældre og barn, har det været hårdt at skulle sprogtræne så intensivt. For ikke at nævne koncentrationen og deltagelsen i øvelserne, som var næsten ikke eksisterende. Ella gad aldrig medvirke og meget tit gik jeg hjem fra AVT med en dårlig mavefornemmelse og en endnu dårligere samvittighed. Ella gad stort set aldrig medvirke i linglydstjek, selvom vi forsøgte hver eneste dag herhjemme. Hun var absolut ikke god ved AVT vejledningerne i Århus, og jeg havde sådan en skidt fornemmelse om Ellas sprog.

Men jeg lavede øvelserne med Ella, også selvom hun brokkede sig og ikke ville deltage. Og vi blev ved at synge og læse bøger, selvom hun virkelig ikke gad. Hun var også tit med på sidelinjen når vi lavede øvelser med Alberte. Så hun har set og hørt en helt masse AVT, som vi ikke lige har været opmærksomme på. Og derudover havde vi allerede AVT under huden, så det virkede naturligt for os fra Ella var helt spæd. Det har helt klart været en fordel for hende.

Videoen her er Ella (1,5 år) på en god dag. Vi snakker om tillægsord på vores tavle med dyremagneterne. Fx “den stribede zebra” “den farlige løve” “fisken der svømmer” “den prikkede giraf der spiser blade” osv

Afslutningen, børnehave og endnu en ny vejleder

Nu afsluttes Ella den 4/8 og der laves ingen test på hende, da hun er yngre end Alberte var da hun blev afsluttet. Faktisk, hvis Ella var afsluttet bare en sølle måned senere, havde vi været en del af det 3 årige AVT forløb – pisse røv irriterende!

Men heldigvis, Ella klarer sig godt. Det hele gik med raketfart pludseligt, da hun begyndte at sove bedre. Hun gentog alt (og flot udtale endda) og lavede sætninger med flere ord – nok mest ”STOP MOR”. Ved vores sidste AVT session medvirkede hun aktivt til alle øvelserne og gjorde præcis som forventet, dét var en kæmpe YES-følelse i min mave og pludseligt forduftede al min dårlige samvittighed, for vi gør det sgu godt nok J

Nu er jeg spændt på den kommende tid. Alberte starter i BØRNEHAVE hvor der er mange gode og ældre sprogmodeller (mange af dem kender hun allerede fordi de deler legeplads). Forhåbentlig det er medhjælpende til at udvikle hendes udtale til det bedre. Og Ella starter AVT forløb magen til det Alberte får på nuværende tidspunkt. Det bliver lidt mærkeligt ikke at skulle til Århus mere, medmindre det er CI-tuninger.

Videoen viser Alberte der mestrer forskellige stemmer i historien. Vi skiftes til at læse højt for hinanden, først mor og så Alberte. Dernæst leger ved fx med figurer der repræsenterer de tre bukke bruse og trolden og bygger en bro af Lego, og her genfortæller hun igen historien me de forskellige stemmer. Legen udvikles og vi snakker videre om hvor trolden mon er nu, eller hvor bukkebrusene skal hen. Det udvikler hende fantasi og forestillingsevne.

Men der er op og ned ture. Nogle dage synes jeg Albertes udtale er vildt dårlig, men andre dage møder jeg fx jævnaldrende eller ældre børn som har ringere udtale eller mindre ordforråd, og så synes jeg pludselig hun er skide sej. Vi spejler meget vores piger i normalthørende børn, og det er måske forkert, men ellers føler man nogle gange at vi står stille.

Hvordan har jeres AVT forløb været? Er det bare kørt som perler på en snor? Lad mig høre 🙂 

Rejsen til Holland

Har I nogensinde læst digtet om “Rejsen til Holland” eller nogle kalder det også “Velkommen til Holland”? Jeg kan overhovedet ikke læse det uden at blive rørt.

Det kan være utrolig svært for pårørende, venner og bekendte at forstå hvad det indebærer, at få og have et handicappet barn, samt forstå sorgen, som vil vende tilbage gang på gang. Emily Pel Kingsley har skrevet denne gode historie, som rammer lige i hjertet, af hvordan det er at få et barn med et handicap.

At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til Italien.
Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende…
Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen…
Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.
Stewardessen kommer ind og siger: “Velkommen til Holland”

“HOLLAND?” råber du. “Hvad mener du med Holland?
Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!”
Men der er lavet om på fartplanen.
Maskinen er landet i Holland, og der må du blive…

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.
Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.
Det er bare et sted, som er anderledes.
Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger
og du må til at lære et helt nyt sprog.
Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.
Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,
ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland…
Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter…
Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.
De praler af hvor vidunderligt de havde det der.
Og resten af dine dage vil du sige:
“Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt”.

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig…
for tabet af drømme har stor betydning.
Men…hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning
at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
til at værdsætte og nyde det helt specielle,
det virkeligt vidunderlige ved…Holland

Sprog – det kommer altså ikke af sig selv!

sprog, ciha, cochlear implant, ci-operation, høreapparater, Nyfødte alberte
Glad med høreapparater på
Dagen efter CI operation
Nyfødt, døv, baby, døvhed, cochlear implant, cioperation, høreapparater, ciha, ella bang amdisen
Cochlear implant, CI-operation, CIHA, Ella Bang Amdisen
Bekymret mor, ci-operation, cochlear implants, AUH, ciha, døv

Det der med sprog … Før vi fik børn tænkte jeg da overhovedet ikke over at børn skulle ”lære” at tale eller høre. Det er da bare sådan en udvikling der sker af sig selv, man møder da aldrig en voksen der ikke har lært at tale. Altså først er der babysprog, ma-ma ba-ba osv og så bliver det jo til rigtige ord engang og derefter sætninger, helt naturligt og ukompliceret., må jeg have tænkt.

MEN jeg blev klogere … meget klogere. Ansvaret var klart vores eget

Helt basalt, så hører det normalthørende barn faktisk allerede fra omkring uge 20-30 inde i moderens mave, og det er derfor moderens stemme er så beroligende for det lille barn når det kommer til verden – det har hørt hende. Så derfor begynder sprogstimuleringen og udviklingen for det normalthørende barn allerede dér – vildt!

Da jeg så fødte Alberte, og 12 måneder senere Ella, kunne de altså ikke høre mig. Allerede der ved fødslen var de 20 uger bagud auditivt/sprogligt. Og der giver man næsten op, man kan komme til at tænke: ”hvad nytter det at synge eller snakke med barnet, hun kan jo alligevel ikke høre mig”. Og JA, det virker dumt, men gør det! For når barnet får høreapparater eller bliver CI-opereret så virker det bare mere naturligt at gøre de ting, hvis man fra starten har gjort det. Barnet kan også mærke vibrationerne i din krop når du bruger stemmen og se din mund bevæge sig.

 

Vi hører med hjernen – ørene er bare vejen derind.

Så høretab handler faktisk ikke om ørene, det handler om hjernen … interessant!

Børn med høretab, deres ører virker helt eller delvist ikke – og det kan der være mange årsager til. Heldigvis er systemet på dette punkt fantastisk, den tidlige screening af nyfødte betyder at børnene kan få den krævende behandling super hurtigt – både mildt, moderat eller svært høretab. Vores piger fik almindelige høreapparater allerede da de var 8 uger gamle (av for den en kamel at sluge, siger jeg bare. Det var svært at acceptere). Og selv et mildt høretab kan påvirke udviklingen af tale, sprog, intellekt, følelser samt det sociale hos børnene i en negativ retning.

Der er en begrænset tid for de auditive neurale forbindelser i hjernen og den tid for optimal neural plasticitet, så det er super afgørende hvornår barnet modtager behandling for sit høretab – så tidligt som overhovedet muligt. Jeg mindes at have læst, at det bedste tidsrum er fra 0-3 år, derefter bliver hjernen mindre og mindre plastisk og nervebaner er dannet. Derfor har mange voksne eller ældre svært ved at tage imod CI og hjernen kan måske aldrig rigtigt vænne sig til den nye lyd, fordi hørebanerne aldrig (eller for lidt) er blevet stimuleret..

Lytteerfaring for alle små børn

Det at lytte er afgørende for, at er barn kan udvikle både tale og sprog og et godt sprogligt fundament er nødvendigt når barnet senere skal lære at læse og skrive.

Så når nu barnet er så lille og man ved, at det at lytte, er en central rolle i at udvikle en tilfredsstillende sprogudvikling, hvor meget lytte erfaring er så nødvendigt (og self tæller det ikke med når tvet kører på ramasjang, heller ikke selvom du synes det er lærerigt)?

Lytteerfaring handler om at I, som forældre skal snakke omkring og til barnet. En gammel engelsk undersøgelse fra 1999 (Af Hart og Risley) viser, at der i gennemsnit bliver sagt antal ord pr time fra forældre til deres NORMALTHØRENDE børn:

  • 2.100 ord (forældre med videregående uddannelser
  • 1.200 ord (forældre med arbejders baggrund)
  • 600 ord (forældre på overførselsindkomst)

Skræmmende! De forældre der brugte flest ord, havde et meget varieret ordforråd, komplekse ideer, vejledning og positiv feedback – elementer som har betydning for den kognitive udvikling. Disse forældre talte derudover om følelser, ideer og indtryk – og det er netop de forældre som sidder med et 3 årigt barn, der også taler meget!

De første 3 år er uhyre vigtigt for sproget, og særligt når barnet har et høretab! Barnet er allerede bagud og derfor skal vi snakke meget mere end de ovenfor nævnte tal. Men det vænner man sig til, selvom det kan virke åndssvagt.

De første tre år skaber en bane for ordforrådets vækst og et fundament for andre kompetencer, som har betydning for hvordan barnet klarer sig senere hen

Og alt det arbejde man gør de første år, dem ser man først udbytte af senere, så det kan sommetider virke meningsløst. Den største sprogudvikling der sker hos barnet ser man i alderen 2-4 år.

Ja jeg kunne blive ved, der er så meget interessant viden. Men med dette indlæg ville jeg egentlig bare gøre opmærksom på, at i skal stimulere det lille barn i en meget tidlig alder – både normalthørende og med høretab, i klæder barnet rigtig godt på til livet. SÅ her er mine råd:

  1.  Snak med dit barn, fortæl og sæt ord på alt hvad du gør.
  2.  Hav øjenkontakt og vis at du lytter når barnet bruger stemme, svar igen med pludren og derefter  med sprog
  3.  Syng for dit barn
  4.  Leg med rim og remser
  5.  Gør boglæsning til en fast daglig rutine, gerne flere gange om dagen
  6.  Lyt til dit barn, vær nærværende
  7.  SLUK TV og radio – sørg for ro

Jeg håber mit indlæg giver en masse kloge børn og unge mennesker i fremtiden 😀

Den første dag, resten af hendes liv

CochlearNucleus6, cochlear implants, nucleus6, døv, høretab, hørelse

Det lyder så kliché agtigt, men det er faktisk en realitet, at d. 3. April var den første dag resten af Johannes dage. Hun havde ikke den fjerneste idé om hvad der skulle ske, men vi havde – som hendes forældre sovet meget uroligt i ugerne fra hendes operation i midten af marts til d. 3. April.

Vi havde hørt historier, og AUD. afdeling i Aarhus havde fortalt hvad man normalt kunne forvente, men intet var normalt med Johanne. Hun er ikke så godt stillet som andre døve børn. Idet hun mangler en enkelt snoning på begge sine indre ører, så kunne vi ikke få nogle garantier for lyd.
Vi var dog så positivt stillede, som man bliver nødt til at være efter et år med bekymringer, håbløshed, tudeture og nedture på stribe.

Tilslutningen d. 3. April gik ikke som vi havde forventet, men vi havde stadig håbet i os. Ugerne gik, og vi fik lært at oplade, skifte filtre og huske al udstyret hver gang vi var nogle steder. Disse ting er dog blevet hverdag for os nu.

Auditory Verbal Therapy – AVT

Efterfølgende skulle hverdagen med AVT øvelserne ind på rygraden. Vi skruede stille og roligt op for hendes programmer, men kunne ikke mærke en reaktion. Ved hvert AVT møde bad vi om nye programmer, men stadig intet resultat. Vi blev dog enige om, at vi stadig skulle holde hovedet højt – Johanne havde andre ting at koncentrere sig om, nemlig sin motorik og balance.

I og med den medfødte vand-cyste i hovedet har overtaget det meste af balancedelen, så havde hun en hård kamp foran sig. Den kamp tog hun med oprejst pande, og kunne som 10 måneder gammel flyttede fødderne for at gå – problemet var stadig balancen. Hun går den dag i dag, som 15 måneder gammel stadig ikke på egen hånd, men rejser sig op af borde og går med støtte via dem.

Små skridt i den rigtige retning

Den første dag, resten af hendes liv gælder stadig, og vi hører hver dag nye højder af lyde, og nye vokaler fra hendes side. Tingene skal nok gå alt sammen, selvom man ikke forventer det når man står i det hver dag.

Cochlear implants, CI, Ciha, høreapparater, auditory verbal therapy, AVT, sprogstimylering, lydstimulering, lytte, høre, høresle, høretab, døv
Billedet er taget på vej hjem fra lydtilslutningen d. 3, April. Selvom vi ikke på det tidspunkt kunne mærke en reaktion hos hende, så var hun den dag meget træt.

Forventningen og mødet med vores lille Johanne

Os der har børn med høretab eller andre handicaps, føler os på en eller anden måde forbundet eller – forstået – er nok nærmere ordet. Vi kan sætte os ind i hinandens historier fordi vi selv mere eller mindre har været der. Vi er engagerede i hinanden og vi glæder os over alle de små sejre. Vi støtter os op ad hinanden når tiderne er svære og det er rart at være lyttet til og ikke føle sig alene, derfor deler jeg nu vores historie.

Hvem er vi
Vi er en familie på 3 og vores hund Kento. Søren og jeg har kendt hinanden i mange år, og har året inden vi mødte hinanden også arbejdet sammen. Det er dog først til en lokal festival i Haderslev, at vi finder ud af at det skal være os.

Vi køber hus i byen, og henter vores hund hjem den dag vi er til nakkefoldsscanning. Alting til scanningen ser fint ud, og vi glæder os meget til at møde vores lille Johanne Adele Gude Bregnsholm til terminen d. 20. marts 2016.

Da jeg rammer terminen har Johanne ingen intentioner om at komme ud og møde os, så det er først 10 dage efter – midt i overtidsvurderingen på sygehuset, at Johanne begynder at rykke på sig. Vi bliver sendt hjem ved 15-tiden om efter middagen d. 30. marts, og venter spændt på, at jeg skal udvide mig mere end de 4 cm.

Ved 22-tiden samme aften kan jeg ikke holde veerne ud mere, og vi kører mod sygehuset. Vi får en stue, og jeg kommer i karet. Ved 23.30-tiden går det stærkt, og Johanne smutter ud kl. 01.02 d. 31. marts! Vi forventede en sund og rask pige, set udfra vores raske historie på både mors og fars side.

Mødet med Johanne
Jeg når ikke at få Johanne op på brystet, før min mand siger, at hun mangler noget af sit øre – ÅH NEJ! Når jeg at tænke, og det var med god grund!

Månederne går, og vi venter på en indkaldelse til en høreprøve, da Johanne dumper hæle/høreprøven 2 dage efter hun er blevet født. Da Johanne er 5 måneder har vi været til 3 høreprøver/undersøgelser, og hun dumper hver gang. Håbet svinder ind, og vi er godt klar over hvilken vej det går. Hun får sit første høreapparat påsat d. 14. oktober 2016, og reaktionen var rigtig god. Vi får dog at vide, at vi ikke skal forvente et talesprog med det ene høreapparat. Månederne går, og vi er indkaldt til et hav af undersøgelser og narkoser.

Et yderst sjældent syndrom
Problematikken med Johanne er, at hun er født med Goldenhar Syndrom – et yderst sjældent syndrom, som har et par kendetegn. Èt er det misdannede øre på venstre side, et andet er kraftigt nedsat hørelse eller døvhed. Johanne hører fra fødslen 80 DB, som er i nærheden af en jetjager lydmæssigt – på begge ører. Begge Johannes indre ører er misdannede, så hun kun har 1,5 drej på sneglen indvendigt.

Undersøgelserne og de lægelige vurderinger siger, at de vil forsøge at operere Johanne på højre øre, da CI vil kunne hænge på øret, og fordi hun på sigt skulle undersøges af plastikkirurgisk afdeling på Riget grundet en rekonstruktion af det ydre øre.

Johanne er desuden født med en cyste i venstre lillehjerne, hvor man finder balancedelen. Dette giver Johanne en kæmpe udfordring, da den kognitive opfattelse og balancen har stor sammenhæng.

CI operation og en verden af lyd
Johanne bliver opereret på Aarhus Universitetshospital d. 13. marts, og vågner efter 4 timers vellykket operation op på intensiv, meget frisk! D. 3. april får hun lyd på. Der er ikke den store reaktion, og vi går slukørede hjem – lyden kunne jo faktisk forsvinde i det hul Johanne har i det indre øre. Vi skruer stille og roligt op for lyden, og laver AVT øvelserne hver dag.

Her, snart 8 uger efter lyd påsætningen tager Johanne rigtig godt imod lyden. Hun er næsten stoppet med alle døve-lydene, og vi er meget sikre på at have hørt første imitation. Vi hernede i Sønderjylland siger “aj-aj” når vi “a’er” hunden. Da Johanne havde haft CI på i 6 uger siger hun flere gange på samme uge “aaa aaa”.

Fremtiden
Al sorg over Johannes manglende hørelse er erstattet med en ufattelig stolthed over vores lille menneske, og vi er sikre på, at når de små poder oplever så meget modgang så tidligt i livet, så står de 1000 gange stærkere senere i livet!

Vi håber hun reagerer og imiterer mere som tiden går, så hun også kan blive opereret på venstre øre.

Boglæsning – Ja ja, men hvilke bøger er gode?

Dette indlæg handler om boglæsning og bøger for børn – normalthørende eller med høreudfordringer – i alderen 0-3 år.

boglæsning, læse bøger, læsning, totte, lotte, plet

Boglæsning er en stor del af sprogstimulering og styrkelse af barnets ordforråd. Bøger fylder meget i vores hjem og vi har bøger i hvert et rum i hele huset. Fra børnene var få måneder gamle har vi læst bøger – først de helt basale rør-og-føl bøger, hvor pigerne har siddet på vores skød, mens vi har styret bogen og taget deres hænder og hjulpet dem med at røre elementerne i bøgerne mens vi har sagt dyrets eller tingens ”lyd” – fx ”Muuh, det er en ko” eller ”plask-plask, det er en vandpyt”. Jeg vil anbefale denne type bøger fra 3-12 måneder. Ved 12 måneders alderen opstår den fælles opmærksomhed(det betyder at den voksne og barnet tænker/ser på det samme på samme tid) som kan anvendes i boglæsningen.

Traktorer, traktorer og andre maskiner, min rør og føl bog om de søde dyr, rør og føl bog, sprogstimulering, sprogtræning, avt træning, ciha, cochlear implants, høreapparater, ciha søde dyr, min rør og føl bog om de søde dyr, rør og føl bog, sprogstimulering, sprogtræning, avt træning, ciha, cochlear implants, høreapparater, ciha mad, min rør og føl bog om mad, rør og føl bog, sprogstimulering, sprogtræning, avt træning, ciha, cochlear implants, høreapparater, ciha gården, gaarden, rør og føl bog, sprogstimulering, sprogtræning, avt træning, ciha, cochlear implants, høreapparater

Vi har kontinuerligt udvidet vores bøger herhjemme, som regel gerne et niveau over hvad der er alderssvarende. Det er vigtigt hele tiden at bygge ovenpå, så barnet udvikler et stort ordforråd. Da pigerne var omkring 12 måneder introducerede vi flap-bøger, særligt bøgerne med Plet var vi glade for. Her kunne de begynde at forstå begrebet ”hvor er…” Mens vi læser bogen imiterer pigerne at kalde ”Pleeeeet”, ”Åh åh, hvor er Plet?” ”Banke banke (banker på døren/flappe)” eller sige ”kuk-kuk”.

hvor er plet, hunden plet, ordbøger for børn, børnebog, børnebøger, boglæsning, dialogisk læsning, sprogstimulering, avt træning, høretab, høretræning, sprogtræning, hørenedsættelse, ciha, cochlear implants, CI, høreapparater,

Ved 12 måneder forstår barnet også de daglige rutiner, og det er en god idé at læse bøger derom. Kender I Lotte og Totte bøgerne? Jeg husker dem fra min egen barndom. Jeg er egentlig ret vild med alle de gamle bøger, da jeg synes de kan et eller andet – og så er det da også ret nostalgisk, at noget der har givet mig glæde som barn, kan gives videre til mine egne børn.

Lotte og Totte bøgerne kan læses fra barnet er 1 år, men de er særligt gode for børn der er 2-3 år. De 2-3 årige forstår plottet i historien, de forstår følelser og kan relatere til historien. De kan gengive dele af historien eller måske faktisk hele historien. TIP, prøv at have en fortællerstol derhjemme, den skal man sidde i når man læser højt.

Totte og lotte bøgerne er enkle og fortæller om små og store hverdagsoplevelser, som børn føler glæde ved at genkende eller tale om. Fx titlerne ”Totte rydder op” er en god bog, hvis vi skal træne i at rydde op blandt alt legetøjet. Eller ”Lottes første dag i børnehaven” er god til at forberede de børn, som snart skal starte i børnehave.

Derudover er Totte og Lotte bøgerne gode til højtlæsningen og længden passer godt til godnat læsning. Derudover er de lette at læse, når barnet engang selv skal lære at læse. Størrelsen på bøgerne er også god, og de er nemme at have med i en lille taske.

totte og katten, totte og katten kisser, tottebøgerne, børnebøger, børnebog, klassiske børnebøger, boglæsning, gunilla wolde, ciha, sprogtræning, boglæsning, dialogisk læsning, børnebog, klassiske børnebøger, boglæsning, ciha totte, totte ryder op, tottebøgerne, børnebøger, børnebog, klassiske børnebøger, boglæsning, gunilla wolde, ciha, sprogtræning, boglæsning, dialogisk læsning, børnebog, klassiske børnebøger, boglæsning, cihaLottes børnehavevenner, lotte bøgerne, lotte, gunilla wolde, ciha, sprogtræning, boglæsning, dialogisk læsning, børnebog, klassiske børnebøger, boglæsning, ciha lotte modsat, lotte bøgerne, lotte, gunilla wolde, ciha, sprogtræning, boglæsning, dialogisk læsning, børnebog, klassiske børnebøger, boglæsning, ciha

For de 2-3 årige er bøger med rim og remser og super gode. Her forstår barnet hvordan billederne relaterer til teksten og lærer hurtigt at gengive remserne. Rytmikken i rim og remser gør det lettere at huske. Vi har flere bud på rim og remse bøger, bl.a. ”Dig og mig og vi to”, og ”Nede i fru Hansens kælder”.

børne rim, sangbog, børnesange, nede i fru hansens kælder, sang og rim, sangbog, rim og remser, sprogtræning, sprogstimulering, sprogtræning, avt, høretab, hørenedsættelse, hørehæmmet, rytme og sprog, sprog, cochlear implants, høreapparater, bro bro brille, børnesange, ciha, dig og mig og vi tosang og rim, sangbog, rim og remser, sprogtræning, sprogstimulering, sprogtræning, avt, høretab, hørenedsættelse, hørehæmmet, rytme og sprog, sprog, cochlear implants, høreapparater, bro bro brille, børnesange, ciha, dig og mig og vi to

Jeg håber at mit indlæg har givet jer inspiration og motivation til, at få læst en masse med jeres børn – det er win-win. Det er aldrig for tidligt at starte og aldrig for sent. Boglæsning skaber nærvær, ro og udvider barnets ordforråd og forståelse hele livet.

Kunne i tænke jer et indlæg om boglæsning for de lidt ældre børn og begrebet Theory of Mind?

God læselyst derude 🙂

Inspiration fra: ”Turning Pages Through the Ages” Auditory verbal UK (LSLS Cert AVT Frances Clark and Louise Honck) – frit oversat til dansk Original med referencer findes på www.Auditoryverbal.uk 

Velkommen til CIHAs blog

pandebånd, pandebaand, headband, cochlear implants, høreapparater

Hej derude

Privat er jeg 28 år og gift med Jens, vi har været sammen 9 år og har sammen Alberte og Ella, begge født med det arvelige høretab Connexin 26. Jeg er uddannet indefor branding og marketing og interesserer mig fra grafisk arbejde. Til dagligt administrere jeg CIHAs aktiviteter og webshop.

Hér blogger jeg selv, som mor og som mor til børn med udfordringer. Jeg har ikke de vise sten, men jeg deler ud af min erfaring og hvordan hverdagen fungerer for os. Vi arbejder med Auditory Verbal Therapy metoden, som er særlig for børn med høreudfordringer. Men alle de øvelser vi laver, er også yderst velegnet for normalthørende børn.

Med CIHA og bloggen sætter vi ekstra fokus på sprog stimulering hos alle børn. Sproget står ikke alene og sammen med en god sprogtilegnelse og vejledning styrker man barnet på andre vigtige områder som fx nærvær, relationer og omsorg, sociale færdigheder, kognitivt og motorisk. Sprogstimuleringen af vores piger Ella og Alberte har berøring med så mange områder, at jeg tror det gør dem til børn der trives, er tillidsfulde og er fyldt op med utallige timers fokuseret nærvær hvor de føler sig hørt.

Tilbage til bloggen … Her vil der også være gæstebloggere og fagpersoner der deler viden, tips og erfaring til familier med børn med høreudfordringer

Tak fordi du læser med 🙂

signatur rikke