Kategori: Alberte og Ella

8 Sandt eller falsk om mellemørebetændelser

mellemørebetændelse, otitis media, sand og falsk, 8 sandheder om mellemørebetændelse, SOM, AOM

Der er så mange børn, der får mellemørebetændelse i denne årstid og ørelægerne har lang ventetid – ”for fanden”, tænker du …

Her er kendetegnene, som du sikkert allerede kender alt til:
  • Barnet sover uroligt og vågner mange gange.
  • Man er oppe 1000 gange på en nat med et ulykkeligt barn, der græder og græder.
  • Barnet er irritabel og ukoncentreret og leger måske mere alene.
  • Barnet hører dårligt og udtalen er blevet dårligere
  • Barnet bliver hyperaktivt, har svære ved at koncentrere sig og er ikke så nysgerrig
  • Barnet er uopmærksom overfor lyde fra lydkilder uden for synsfeltet og er generelt mere visuel
  • Barnet kan have balance problemer
  • Barnet kan have feber, manglende appetit og øreflåd og har måske lige været forkølet
Jeg oplever mange, som er bekymrede, når deres barn er ramt og de vil gerne have dræn med det samme – men er det nu også en god ide? Og hvorfor må man ikke komme i daginstitution når man har mellemørebetændelse?

Se denne animation om mellemørebetændelse (som er rigtig god). På samme link hører du også ørelægen fortælle, hvad du kan gøre, når barnet har ondt i ørerne

mellemøre, mellemørebetændelse, otitis media, sand og falsk, 8 sandheder om mellemørebetændelse, SOM, AOM

Med de mange mellemørebetændelser, som vi har været igennem, har jeg læst, spurgt og erfaret mig en masse, som er endt ud i følgende “sandt eller falsk”

 

1. Husk huen, så undgår du mellemørebetændelse

Falsk

Huen kan holde ørerne varme og måske forhindre en ørepine, hvis det er koldt eller blæser. Men huen alene har ingen forebyggende effekt på mellemørebetændelse. Sørg i stedet for, at barnets krop og fødder holdes varme (med fx uld), så en forkølelse undgås. Forkølelse kan forårsage mellemørebetændelse.

2. Alle mellemørebetændelser behandles med antibiotika

Falsk

Langt de fleste mellemørebetændelser forsvinder af sig selv. Man får som regel en opfølgende tid ved ørelægen indenfor 1-3 måneder.

Den bedste behandling er smertestillende behandling hver 6 time.

Ørelægen kan se på trommehindens udseende, om der er infektion og om antibiotika behandling, øre-dråber eller dræn er løsningen.

Med mindre det er et barn med Cochlear implants, som vores Ella. Når man er Cochlear Implant opereret tages det meget alvorligt, når der er betændelse i mellemøret, da dette kan forårsage skader på elektrode og i værste fald give meningitis. Dette skyldes, at der under operationen er boret en kanal i kraniet ind til indre øre og hørenerven, som går videre til hjernen. Derfor bliver vi altid indlagt på børneafdelingen, når der er konstateret mellemørebetændelse. Her får man antibiotika i drop i et døgn og evt. lagt nyt dræn, hvorefter man bliver sendt hjem og fortsætter behandlingen oralt og med øre-dråber.

 

3. Barnet vokser fra de hyppige mellemørebetændelser

Sandt

Mellemørebetændelser forårsaget af virus og/eller bakterier er en af de mest almindelige infektioner hos børn. Aller højest indenfor det første leveår, ca. 25 %. Det aftager gradvist fra 15 % i andet leveår og 10 % i tredje leveår. (Kilde: Børn og ører, inflammatoriske mellemøretilstande, Mikkel & Jesper Holmelund)

Hvis i har set animationen jeg linkede til, ved i også, at trompetkanalen hos børn er kortere og smallere og den er beklædt med slimhinder. Børns slimhinder reagerer kraftigere end voksnes. Disse slimhinder hæves fx når vi er forkølede, har allergi eller er udsatte for fx røg og herved blokeres udgangen for den væske, der opstår i mellemøret.

Som barnet vokser, vokser øretrompeten også og mellemørebetændelser ophører eller bliver nedsat.

 

4. Barnet har en hørenedsættelse

Sandt

Når man har væske i mellemøret svarer det til et midlertidigt mildt høretab på omkring 30-40 dB på det pågældende øre. Det lyder måske ikke af meget … Men hvad når jeg fortæller, at almindelig tale svarer ligger på 60 dB? Det betyder altså, at når du taler normalt, vil barnet høre det på niveau med hvisken.

Og så tilføj lige baggrundsstøj fra daginstitutionen. Et almindeligt lokale, uden støjkilder, ligger typisk på omkring 35 dB og en yderligere støjbelastning, som der er i daginstitutioner, medfører at barnet har svært ved at skelne ordene og misser måske lyde som s, t, f og v.

De første 3 år er utrolig vigtige for børns sprogtilegnelse og derfor er det vigtigt, at barnet har adgang til lyd. Derfor er man måske også tilbøjelig til, at behandle med dræn til børn helt ned i 6 månedersalderen, for en optimal sprogtilegnelse. Jo ældre barnet er, når det får mellemørebetændelse, jo mindre påvirkning har det på barnets sproglige udvikling.

Så selvom mellemørebetændelse bare er midlertidig, synes jeg, at der skal tages nogle forbehold støjmæssigt både hjemme og i daginstitutionen, som kan kompensere for høretabet.

Her er eksempler (som vi lever efter hver dag):

  • Undgå unødvendigt baggrundstøj i hjemmet fx opvasker/vaskemaskine bør køre, når barnet sover eller ikke er hjemme
  • Musik og TV bør kun være tændt, når der lyttes aktivt, og bør egentlig undgås.
  • Sid tæt på barnet når i taler sammen eller læser bøger og gå ned i øjenkontakt
  • Giv barnet ro, det vil være ekstra træt pga den øgede koncentration om at lytte
  • Tal tydeligt og dæk ikke din mund
  • Tal én af gangen og gå ikke rundt, mens du taler med barnet

 

5. Dræn ødelægger trommehinden

Delvist sandt

At få lagt dræn er et lille og ufarligt indgreb hos en ørelæge. Dræn giver øjeblikkelig virkning. Når der ligges dræn laves der et lille snit i trommehinden, som vokser sammen igen. Der kommer her lidt arvæv, men det har ingen betydning.

Lyd får trommehinden til at vibrere, og denne vibration sætter gang i en kæde, som vi til slut opfatter som lyd. Hvis man får lagt dræn RIGTIG mange gange dannes der mere arvæv, som kan gøre trommehinden mere stiv og derfor kan den ikke vibrere ligeså kraftigt. Det giver en forringelse af lyd styrken.

Animation af hvordan dræn ligges

 

6. Barnet med dræn må ikke bade i svømmehallen

Falsk

Barnet med dræn må gerne bade i svømmehal. Men når der er dræn er der også en indgang til mellemøret og derfor bør man undgå at dykke samt varme spabade, hvor bakterier trives.

Et godt råd er, at bruge et pandebånd, der forhindrer vand i øregangen eller vandafvisende vat.

 pandebånd, pandebånd mellemørebetændelse, ondt i ørerne, bade pandebånd, svømme pandebård

7. Helse medicin og alternative behandlinger virker på mellemørebetændelse

Falsk

Der findes ingen videnskabelig evidens for, at naturmedicin eller alternative behandlinger virker mod mellemørebetændelse.

 

8. Man må ikke komme i daginstitution, når man har mellemørebetændelse

Delvist sandt

Mange daginstitutioner har en regel der hedder, at et barn med mellemørebetændelse ikke må komme i daginstitution. Dette er ikke grundet mellemørebetændelsen i sig selv, men derimod barnets almene tilstand. Et barn med mellemørebetændelse kan kræve ekstra af personalet, hvilket der ikke er mulighed for.

Mellemørebetændelser er oftest forårsaget af forkølelse og bakterier. Søskende udgør den største risiko for smitte af forkølelses virus. Og af samme grund udgør daginstitutionen, hvor der deles legetøj, også en betydelig risiko. Frekvensen af smitte stiger af antal børn pr. Kvadratmeter.  Passiv rygning synes også, at udgøre en risiko, da barnets slimhænder irriteres. Man råder til, at barnet ammes i minimum 4 måneder, da flaske og sut har en negativ effekt. Hvis barnet kun bruger sutten ved indsovning, kan man reducere risikoen for mellemørebetændelse med 30 %

Derfor er de bedste (og måske meget urealistiske) forudsætninger for at undgå mellemørebetændelse følgende:

  • Enebarn
  • Ammet i 4 måneder
  • Passes i hjemmet uden deling af legetøj og sutter
  • Bruger ikke sut
  • Ikke-rygende forældre
  • God hygiejne med sutter og lejgetøj der deles med andre

 

I kan søge på youtube på den faglige betegnelse ”Otitis media”, der viser hvordan trommehinden ser ud ved normal og inflammatorisk tilstand og hvordan man lægger dræn.  Der er masser af gode videoer, hvis man ikke er så sart

 

Fagpersoner inddeler mellemørebetændelse i SOM og AOM. Fælles for de to er et undertryk i mellemøret.

SOM defineres som væske og negativt tryk bag en intakt trommehinde uden infektion

AOM defineres som en viral/bakteriel infektion i mellemøret

 

Kilder:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/mellemoere/mellemoerebetaendelse-akut/

https://blausen.com/da/video/dr%C3%A6n-i-%C3%B8ret/

http://www.cochlear.com/wps/wcm/connect/dk/home/understand/hearing-and-hl/what-is-hearing-loss-/types-of-hl/conductive-hearing-loss

Børn og ører, inflammatoriske mellemøretilstande af Mikkel Holdelund & Jesper holmelund, LEO temabog.

Tuning af Albertes Cochlear Implantater

tuning, cochlear implants, droptest, linglyde, høretab, døv, ud af stilheden

Når jeg hører ordret ”tuning” tænker jeg på en knallert der kan køre liiidt mere end den må. Det er ikke lige dét der sker, når vi er til tuning med Alberte (og Ella også for den sags skyld).

Tilslutning af Cochlear implants

Når barnet er blevet Cochlear implant opereret går der ca. en måned uden lyd. I denne måned skal såret hele og have ro. Derfor må barnet ikke bruge sine almindelige høreapparater som hidtil og er derfor helt uden lyd. Det var nok værre for os end Alberte og det gjorde ondt på mig, at vi fejrede hendes et års fødselsdag uden lyd.

I den måned i stilhed, kom lillesøster Ella til verden.

Da Ella var tre dage gammel drog vi alle fire afsted til Audiologisk klinik, hvor Alberte skulle have tilsluttet lyd på hendes CI’er. Det var med blandende følelser, for vi vidste ikke hvilken reaktion vi ville få fra hende. Dengang hun fik sine almindelige høreapparater fik vi den dejligste reaktion fra Alberte, der smilede og lyste op.

Her ser i videoer fra Albertes tilslutning. Her er hun 1 år og 17 dage gammel og hun hører med sine Cochlear Implants for første gang.

Jeg elsker den her video, hvor Alberte reagerer på musikken fra bamsen. Jeg bliver helt varm om hjertet! Med hendes almindelige høreapparater kunne hun høre musikken og dansede til den (hvor meget af den hun kunne høre, ved vi ikke). Det er så lille en ting for mange mennesker, som tager dét at høre forgivet. For os var det bare kæmpe stort. 

Der skrues meget langsomt op for lyden, da det er en overvældende forandring for barnets hjerne. Vi brugte resten af dagen på, at ligge mærke til Albertes reaktioner på lyd. Allerede dagen efter tog vi afsted igen, hvor der blev justeret for lyden.

Hun reagerede ikke synderligt og det var faktisk først efter tre ugers tid, at vi fik klare reaktioner på lyd i hjemmet. Den første tid var vi jævnligt til tuninger, for at finde det helt rigtige niveau for hende. Og vi startede samtidig op i AVT-undervisning – tror det var 14 dage efter tilslutning – hvor vi hun skulle lære at imitere og bruge lyde selv, fx sige en lyd for at få noget.

I kan læse mere om tilslutning her

Hvad sker der ved en tuning?

Jeg var lidt bekymret for indstillingerne af Albertes Cochlear Implants. Børnehaven havde også bemærket, at hun talte højere og tit råbte, og det samme gjorde hun herhjemme.

Når vi er ved tuning, kobles Albertes Cochlear Implants til computeren via en ledning i batteri-delen. Hun testes nu med lyde, der rammer flere forskellige frekvenser i taleområdet og vi observerer hendes reaktioner. Vi kan ikke høre, hvad hun hører.

Hjemmefra har vi siden Alberte var lille trænet/leget droptest. Det har vi gjort med henblik på, at hun skal kunne medvirke aktivt i netop tuningen. Her skal hun tage en ring op til det øre, som der testes på, og når hun hører lyden, skal hun placere ringen på stolpen – hun må ikke placere den, hvis hun ikke har hørt noget. Vi mistænkte at hun havde et favorit-øre. Men det var bare fordi hun ikke var motiveret til at deltage i begyndelsen.

Se varer der er gode til droptest (og linglydstjek)

Alberte er nu 3 år og hun medvirker SÅ flot i drop-testen. Jeg leger med samtidig, men jeg hører ikke det samme som hende, så jeg afventer og ser hvad hun gør. Mens denne test laves, kan hun ikke høre andre lyde og derfor kan vi ikke tale sammen.

Konklusion: Der blev skruet lidt op for hendes indstillinger og jeg har endnu ikke oplevet at hun råber.

Hun er rigtig træt efter en tuning. Hun har været meget koncentreret og hendes hjerne er så og sagt blevet ”æltet”. Derfor er hun aldrig i daginstitution efter tuning. I starten gik vi til tuninger hver halve år. Nu hvor hun er 3 år gammel er der tuninger en gang om året.

 

Hvor meget kan hun høre?

høretab, hørelse, cochlear implants, blog, hørele, CI, døv

Dét spørgsmål har jeg fået utallige gange. Og jeg har efterhånden udviklet et par standard svarmuligheder, afhængigt af hvem der spørger.

Det var faktisk et spørgsmål, der gjorde ondt i starten. Måske fordi jeg selv var usikker på, hvor meget kunne hun egentlig høre? Og jeg havde måske endnu ikke helt accepteret, at mit barn havde et høre handicap (det er noget der er kommet med tiden).

Det er både familie, venner og fremmede der stiller os spørgsmålet.

Hvor meget kan hun høre?

Det er egentlig ikke så simpelt et spørgsmål..

Hvor meget kan hun høre uden høreapparater?
Hvor meget kan hun høre med almindelige høreapparater?
Hvor meget kan hun høre med Cochlear implantater?

I virkeligheden kan vi ikke svare på om du og jeg hører ens. Hvorfor? Fordi vi hører med hjernen.

Nu hvor pigerne bruger Cochlear implantater, har jeg nogle “standard” svar klar når folk spørger: “Hvad er det?” eller “hvor meget kan hun høre?”

Man kan også hurtigt mærke om folk spørger fordi de bare er nysgerrige eller fordi de oprigtigt er interesserede.

Jeg kan egentlig godt lide, at folk spørger ind til pigernes CI’er. Jeg vil meget hellere have, at de spørger os direkte i stedet for at stå og diskret hviske eller pege (Jep, I see you 😝)

Det lange svar

For vores familie familie og nære venner. Og de har spurgt og fået svar mange gange, det kan være ret svært at forstå.

Jeg vil gerne have at de mennesker omkring os forstår, at det faktisk er et alvorligt handicap, der skal tages hensyn til. Det er mit indtryk, som børnene bliver ældre og klarer sig godt, at man tager let på tingene fordi høretabet bliver mindre synligt.
Uden deres CI er de døve. Begge piger har en lille rest hørelse, men ikke nok til, at de (med almindelige høreapparater) ville kunne høre alle aspekter af talesproget og derved lære at tale. Uden høreapparater vil de kunne høre en græsslåmaskine eller et fly.

Med deres Cochelar Implants hører de alt. Men det er en anden lyd og det bliver aldrig en normal hørelse som vi kender den, den er langt fra så nuanceret – men for pigerne er det helt normalt.

Der hvor pigernes ”fejl” ligger er i de små hørehår/sansehår der ligger i øresneglen (cochlea). Det er så lille-bitte, at det ikke kan ses på en scanning. Men det kan fastslås ud fra målinger og gentest, som pigerne har fået lavet.

En normal Cochlea har mange tusinde sansehår fordelt på minimal plads. Når vi hører lyd fra det ydre øre ➡ mellemøre ➡ indre øre, skabes der svingninger i disse sansehår, som sender besked til hørenerven, som sender videre til hørecenteret i hjernen der opfatter lyden og agerer på den.

Da pigerne var fostre har de manglet et enzym, der har gjort, at disse sansehår ikke er vokset. Derfor kan lyd signalet ikke sendes videre til hørenerven. Man kan kalde det en ”kortslutning”.

Med de tusindvis af sansehår skabes et meget nuanceret billede af lyd – det er mange hår. Med pigernes Cochlear implants har de 22 lyd elektroder. Det lyder ikke af meget sammenlignet med tusinder. Men når børnene opereres i så tidlig en alder, lærer hjernen at lukke huller. Lidt ligesom når vi læser en tekst (den har tit floreret på facebook), hvor der mangler eller nogle bogstaver er byttet om, men vi formår stadig at læse teksten korrekt.

De er opereret i så tidlig en alder, mens hjernen danner flest nervebaner, at deres hjerne er mere modtagelig for ændringer. Var de opereret senere i livet, ville de formentlig ikke have samme udbytte.

CIerne kan ikke lave samme sortering i lyd og baggrundsstøj, som vores normalthørende ører og hjerner helt naturligt frasorterer. Derudover har pigerne udfordringer med at høre på afstand. Det er derfor vigtigt, at der tages de hensyn, som vi (som forældre) beder om – fx sluk baggrundsstøj!

Er det en normal hørelse? Nej og det bliver det aldrig
Kan de høre? Ja. De kan høre og de kan tale. Vi kan kommunikere og de kan kommunikere med hele verden omkring dem. De har alle muligheder åbne.

 

sansehår i cochlea
Sansehår i Cochlea / øresneglen

Det korte svar

Som vi giver personer, vi ikke er så tætte med eller fremmede der er nysgerrige.

Hun kan høre alt! (Det siger jeg mest af alt fordi, jeg ikke vil have at folk skal have ondt af os og jeg vil ikke have at de bliver dømt på baggrund af deres handicap. De er så meget mere end hørehæmmede)

Hun har bare svært ved at høre, når der er meget støj eller på afstand. Faktisk hører hun SÅ godt, at det kan være svært for hende at sortere i alt den lyd og derfor skal hun koncentrere sig ekstra meget for at lytte – og det gør hende selvfølgelig lidt ekstra træt og udsat.

 

Børne-svaret:

Hun kan høre alt med hendes super høreapparater!

Da hun var lille baby kunne hun ikke høre, men så fik hun dem her, og nu kan hun høre ligeså meget som dig – er det ikke sejt?

 

Har I et godt svar parat, når I bliver spurgt?

Det første møde med vores nye livsstil

presset mor, nyfødt, døv, høretab

I går sad jeg og pigerne og kiggede videoer af dem, fra de var små. De synes det er sjovt, at se.  Videoer fra før de fik CI og også efter. Det var et glædeligt gensyn, men også et gensyn med dem klump jeg altid havde i maven. Gud, hvor virkede det hele bare uoverskueligt dengang …

Jeg er meget klogere i dag – heldigvis.

Og så glemmer man i øvrigt hurtigt.

På videoerne ligger jeg nu meget mærke til pigernes produktion af lyde, hvad de kunne sige – eller måske mere, hvor dårligt deres sprog egentlig var.  Jeg husker, at vi flere gange tænkte ”Det er op ad bakke det her!”

På en (af de utallige) videoerne af Alberte, der næsten er 2 år slår det mig, at hun faktisk ikke var vanvittigt god, selvom vi var mega begejstrede dengang. Hun satte for det meste sætninger sammen med 2 ord. Hvorimod jeg nu sammenligner med, hvor Ella er i dag (lige fyldt 2 år) og hun laver sætninger på 3-4 ord og med næsten perfekt udtale.

Jeg er overbevist om at nogle af grundene var:

  • Alberte var vores første barn.
  • Vi var nye i alt det her AVT.
  • Vi var bekymrede og måske lidt usikre
  • Da hun blev tilsluttet CI og vi gik i gang med AVT vejledningen var vi lige blevet forældre for 2. Gang – vi var sindssygt pressede (se bare billedet, hahaha) 
  • Og så var vi i vanvittig søvnmangel, faktisk hele Albertes første år med AVT. Som jo var det eneste år med AVT fra en certificeret vejleder – dengang.

presset mor, nyfødt, døv, høretab

Dengang vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente.
Hvad kunne et normalthørende barn egentlig sprogligt kontra Alberte? Det er virkelig svært ikke at sammenligne. Og jeg gjorde det hver gang jeg hentede hende i vuggestuen. Og så var der ingen ældre søskende, der (konstant) kunne stimulere hendes lytte erfaring og sprog.

I dag synes vi hun er vanvittig sej! Hun snakker og snakker og har et kæmpe gå-på-mod.

Hun har problemer med udtale og jeg, per automatik (ja jeg er nok lidt AVT skadet) gentager bare alt hvad hun siger. På den måde hører hun, hvordan det udtales korrekt og jeg sikrer mig at vi har forstået hinanden og andre har forstået hende. Jeg håber snart vi kommer dertil, hvor fremmede vil forstå hele hendes sætninger. Men, herre gud, hun er jo også kun lige fyldt 3 år. 🙂

 

Lillesøster med høretab – en byrde eller en gave?

Men med Ella er det næsten kommet naturligt. Vi var i gang med AVT fra hun blev født og hun fik det ind sammen med modermælken.  OG så har hun jo Alberte. De leger sammen dagen lang, de snakker sammen, de kommunikerer, de spejler sig i hinanden. Og jo jo, de skændes skam også 😉

Selvom vi gerne havde været foruden Ellas høretab – for vi vil jo alle, vores børn det bedste – så har det nok været en gave for de to piger.

De har noget sammen, som vi andre aldrig vil forstå.

De er søstre og vil gennem livet have de samme udfordringer (hvad angår hørelsen) og de kan næsten ikke være født tættere på hinanden.

Når Jens og jeg ikke er her, har de hinanden.

Sport, skole, veninder – når der er noget der er svært, fx hvis de ikke kan høre noget, er det altid nemmere at være to.  De kan snakke om de udfordringer de har med hørelsen og det gør mig glad.

AVT metoden er en livsstilsændring.

Som alle livsstilsændringer er det svært i starten. Men vi ser nu – selvom pigerne faktisk kun har haft CI i henholdsvis 2 og 1 år – hvilket udbytte det giver.

Leg er dit barns kerneaktivitet. Det er her, det giver mening at lære. Du kan planlægge lege og du kan lege spontant. Begge dele kan give masser af læring og være fyldt med ord.

AVT  metoden er en undervisningsmetode der bruges til børn med høretab. Den stammer fra udlandet, men Danmark blev opmærksomme på de gode resultater og tog den til sig.

Målet med AVT metoden er, at barnet med høretab skal udvikle et alderssvarende talesprog.

FAKTA: Man hører med hjernen! Og derfor er det netop hjernen der trænes når barnet har fået den bedste høreteknologi. Barnets hjerne er mest plastisk de første år. I disse første år danner hjernen flest nervebaner til de områder der stimuleres. Derfor er den auditive stimulering afgørende, hvis man arbejder mod et alderssvarende tale-sprog.

Vi laver i princippet ikke AVT øvelser på bestemte tidspunkter og det er heller ikke meningen at man skal.

Man skal tænkte det, som en måde at være sammen med sit barn på i hverdagen. Som sagt en livsstil, hvor vi har sat en masse sprog og lyd ind. Vi leger sproget ind og her kommer AVT vejledningen ind i billedet – her bliver du nemlig vejledt i hvordan du leger sproget ind med ”øvelser”/lege der matcher barnets alder og sproglige niveau.

I AVT undervisningen får forældre inspiration til, at lære og lege med barnet med henblik på at lære samt en baggrundsforståelse hvorfor gør vi sådan

Nogle af grund principperne i vores nye livsstil er

  1. Snak alt hvad du kan. Sæt ord på handlinger og følelser – dine egen og barnets
  2. Syng masser af sange
  3. Stil spørgsmål efter barnets alder. Fx stiller jeg ikke Alberte (3 år) spørgsmål, som jeg allerede kender svaret på. Stil oprigtige spørgsmål.
  4. Sid tæt på barnets øre
  5. Minimer baggrundsstøj
  6. Vær opmærksom på barnets signaler – har det brug for en pause?
  7. Brug syngende stemme eller skiftende stemme
  8. ”Sid på hænderne” – fang barnets opmærksom via lyd. Peg ikke.
  9. Brug ikke tegn – det styrker den visuelle sans.  Der er selvfølgelig undtagelser.
  10. Hav høje forventinger

 

Den auditive sans er afgørende for talesproget

Forældrene er de centrale roller og skal i dagligdagen arbejde ud fra de mål og øvelser, som barnets AVT vejleder opstiller.  Det kræver et stort engagement fra forældre og familie til barnet. Og det er super hårdt ….. lige indtil …. I ser resultater 😀

Børn er aldrig ens.
Deres høresituation er aldrig ens.
Derfor er vejledningerne heller aldrig ens og målene for det enkelte barn vil variere. Derfor kan jeg ikke give jer et indlæg der hedder ”Alderssvarende sprog: Sådan gør du” selvom jeg gerne ville.

AVT vejledningen kan virke uoverskueligt, da det ofte indeholder mange øvelser og man fylder på …
og fylder på …
og fylder på barnets udvikling.

Det kan være udmattende og de lange lister kan virke som en uendelig dårlig samvittighed.

Men, du når det, du når.

Og når der er stille perioder, går i bare tilbage i AVT meddelelserne og tager fat på nogle af de punkter du synes mangler lidt opmærksomhed. Vi har været der.

Bare rolig. Når barnet får taget hul på sproget, giver det hele mening og I har fået en ubeskrivelig nær relation – som også styrker barnets selvværd og gå-på-mod.

Læs om grundprincipperne i AVT her http://www.hoeretab-info.dk/smaaboern/avt-auditory-verbal-therapy/

Og så kommer resultaterne

Jeg er begejstret for de resultater AVT metoden har bragt vores to piger. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvis alle forældre gjorde sådan – altså også dem til normalthørende børn – så tror jeg, der ville være flere børn, som er SÅ klar når de starter i skole. Som kan kommunikere og styrke sociale relationer og som klarer sig bedre i det voksne liv.

Måske er et godt sprogligt fundament og gode kommunikative evner faktisk nøglen til et harmonisk barn?