Hos Ciha er vi store tilhængere af, at bruge piktogrammer med børn!
Faktisk er vores æske med 112 kort “Min dag i piktogrammer” vores bedst sælgende produkt og det kræver selvfølgelig en vejledning i mulighederne for opsætning.
For at gøre det nemt og kort har jeg valgt 5 muligheder og viser dig billeder. Fra nemmeste løsning til at gå all-in, så bestemmer du selv, hvilken type du er!
- Opsætning med elefantsnot
- Opsætning på billedehylde
- Opsætning med velcro + liste
- Opsætning med magnettape + tavle
- Opsætning med magnetisk tape – magnetisk maling
Elefantsnot er nemt og billigt
Elefantsnotten er kendt og flittigt brugt af alle pædagoger og skolelærere. FORDI den er nem at bruge og kan opsættes o-v-er-a-l-t.
Varm den op mellem fingrene ved at ælte den, placer en lille klump på bagsiden af kortet og nu kan du opsætte dine piktogrammer hvor end du ønsker. Elefantsnotten skader ikke kortene og kan nemt tages af igen og ligeledes med den overflade, du vælger – uanset om det er væg, skab eller badeværelsesspejlet.
Derfor er det altid denne løsning vi anbefaler. Og fungerer det rigtig godt med piktogrammer kan man evt. senere gå steppet videre med en af de andre, mere permanente, løsninger.
Plus: Billigt, nemt, kan opsættes alle steder, man kan lave så lange sekvenser som man vl i flere rum i hjemmet.
Minus: Pas på med de mindste børn, der måske kan tage det i munden.
Ikeas billedehylde
Måske har du allerede en hylde liggende, som du kan tage i brug. Men billedehylden er også en fin løsning, hvor man stiller kortene op i den rækkefølge man har valgt.
Fordelen her er, at man kan barnet selv vende kortet om, når man har afsluttet aktiviteten på kortet. Ikea har flere forskellige billedehylder, også i længden.
Plus: Man kan vende kortet, når aktiviteten er afsluttet
Minus: Længden af sekvens er begrænset
Velcro tape på liste
Denne løsning har vi, sammen med elefantsnot, brugt i vores køkken. Det fungerer rigtig godt, da børnene nemt og sikkert kan tage piktogrammerne af og skifte. Og det sidder godt fast!
Velcrotape kan fås i byggemarkedet til 49 kr. for en pakke. Den fås i sort eller hvid.
Placer en lang (afhængigt af jeres behov for antal kort) strimmel på en liste, og modstridende tapestykker på kortene. Vi har selv lavet den fejl at placere tapen på vores køkkenskab, det fungerede super godt – bare ikke da det skulle af. Det var nærmest umuligt og har efterladt skade på skabet – så det skal man ikke gøre! Derfor anbefaler vi en træliste, som du måske allerede har liggende i skuret ellers er de ret billige i byggemarkedet og kan få si lige præcis den længde du har behov for.
Med listen er det nemt, billigt og faktisk ret diskret i hjemmet. Man kan med foden også lave en mindre transportabel plade med en stribe velcro på, således man kan tage pladen med sig rundt i huset.
Plus: Nemt, holdbart, billigt og faktisk ret diskret i hjemmet.
Minus: Ingen. Begrænset brugen til ét rum.
Magnetiske piktogrammer
Vi får rigtig mange henvendelser, der går på, om vores piktogrammer er magentiske. Det er de ikke, da det efter vores mening, vil begrænse brugen. Derudover vil prisen også være en anden og der vil være en forventning til at vi også sælger tavler dertil.
Du kan dog nemt gøre dine piktogrammer magnetiske med magnetisk tape, en rulle på 1 meter koster kun 25 kr. i byggemarkedet eller hobbyforretningen og er super nemt at sætte på. Og måske har du allerede tavlen derhjemme eller et magnetisk køleskab.
Plus: Nemt, kan være en del af hjemmets indretning
Minus: Kræver en tavle i en størrelse der matcher længden på jeres sekvenser. Og begrænser brugen til ét rum.
Magnetisk all-in
Denne løsning faldt jeg over i byggemarkedet og tænkte “WOW, det kunne være en fed idé!”
Jeg fandt denne magnetmaling i Jeg&Fix som er magnetisk. Mal væggen (eller en dør) med denne maling og efterfølgende kan du male over med den farve du ønsker, så det faktisk bliver usynligt! Placer magnetisk tape på piktogram kortene, som den nævnt ovenfor, og lav dine sekvenser af rutiner og gøremål på væggen.
Man kan også vælge blot at male et udsnit og markere det med en anden farve maling, så man ved hvor det magnetiske felt er.
Plus: Flot og næsten usynlig del i indretningen. Kan også bruges med andre sjove magneter
Minus: Kræver male-arbejde og er lidt omkostningsfuldt. Begrænset til ét rum.
Dette billede er fra vores gamle hus, hvor vi havde fået lavet en stor galvaniseret stål plade hos den lokale smed. Vi limede den på køkkenskabene, grundede den og herefter tavlemaling. På den måde var det en magnetisk tavle men også et sted børnene kunne tegne med kridt. Det var en løsning vi alle var rigtig glade for.
Er piktogrammer nyt for dig?
Kender du endnu ikke til brugen af piktogrammer og tænker du at det måske kunne være interessante for jer?
Så kan du læse mere i disse blogindlæg, som vi også har skrevet:
7 myter om brugen af piktogrammer
Børns tidsfornemmelse og brug for forudsigelighed
Skriv et svar