Markmusene bruger piktogrammer

Trine Ørbæk, Markmusenen Privat pasning

Den private børnepasning Markmusene v. Trine Ørbæk har over længere tid testet varer fra Ciha. Læs med hvad Trine skriver 👇🏻

Et lærerigt stykke legetøj, som styrker finmotorikkens færdigheder

Mine små markmus elsker låsebrættet! Alle fem børn flokkes omkring det, når det lægges frem på gulvet til leg eller aktivitet. Børnene synes fra første møde, at alle de skinnende låse var utrolig spændende og flotte. Da de efterhånden fandt ud af, at man kan låse og lukke op samt lukke i og låse igen, kunne der bruges mange og lange stunder her. Først og fremmest gav jeg børnene lov til, at udforske brættet så de kunne lære det at kende og blive fortrolig med det.

Markmusene leger med låsebræt

Nye overraskelser bag lågerne

Efterfølgende bruger jeg det i dagligdagen til forskellige aktiviteter, hvor børnene fx kan åbne hver låge og finde billeder af et givent emne som vi her snakker om, undersøger og uddyber. Afhængig af barnets alder, kan man enten lade barnet undersøge låsebrættet på egen hånd eller give en hjælpende hånd, der hvor der opstår uløselige forhindringer.

For mig og os er det vigtigt at vi hele tiden får sat ord på det vi ser udenpå låsebrættet og det der gemmer sig inde bag lågerne. Herved udvikler vi sproget i fællesskab. Både sproglige og finmotoriske færdigheder bliver stimuleret under leg med dette helt fantastiske låsebræt.

Nogle af de aktiviteter brættet er blevet brugt til, er blandt andet til

  • Naturbingo
  • Når vi skal male med bestemte farver/former
  • Bage efter en opskrift sammen.

Jeg går som den voksne altid forrest og siger ord og tal først og med flere gentagelser, så børnene undervejs i aktiviteten kan øve sig og gentage flere ord og tal. Det giver utrolig god mening at holde sig til samme kategori og få ord og tal, så vi fokuserer på lidt ad gangen. Herved gemmes ordene bedre i hukommelsen.

Dette fantastiske stykke legetøj er både med til at styrke børns hukommelse, finmotorik, sproglige færdigheder samt de sociale kompetencer.

Børnene ved med sikkerhed, at når brættet findes frem, skal vi lave noget sjovt og spændende – de er helt vilde med det.

 

 

Bogen, der er fremme flere gange om ugen

Markmusene læser ofte den store snikke snakke bog

Den Store Snikke Snakke bog har vi hos Markmusene fremme flere gange om ugen – oftest til formiddagssamling, hvor vi alle sidder, så vi kan se billederne i bogen. Vi bruger den også en del om eftermiddagen, hvor vi ikke har helt så mange aktiviteter på programmet som om formiddagen.

Bogen er tiltænkt børn i alderen 18 måneder til 4 år, og selvom tre af mine børn er under 18 måneder, er de optaget af de fine billeder, farver samt min fortæller-stemme når vi læser og snakker i og om bogen. De to børn over 2 år, er helt opslugte af bogen. De kan den faktisk udenad efterhånden og synes det er utrolig sjovt, når de selv får lov til at fortælle dele af historien mens de peger og laver fagter.

Børn mellem 18 måneder og 4 år udvikler deres sprog konstant og ordforrådet vokser dagligt. Bogen hjælper denne udvikling på vej, da børnene aktivt får brugt og øvet sig i sproget via forslag til samtaler og leg, som den voksne læser introducerer. Både samtaleemnerne og legene er inspireret af dialogisk læsning, hvilket er en bestemt måde at læse billedbøger på, som anvendes i de fleste daginstitutioner.

I bogen er der beskrevet forskellige ideer til samtaler og emner ud fra bogens tekst og billeder – bogen er utrolig ligetil for den voksne, at skulle tale om, sammen med børnene og man får let nye ideer til, hvilket emne man også kunne snakke om. Dette er simpelthen bogen som aldrig bliver kedelig eller for gennemlæst, da man kan blive ved med at udvikle samtale, sprog og herved nærvær med sine børn.

Jeg vil altid anbefale Den store snikke-snakke bog til alle familier med børn, helt op til skolealderen. Det er en fantastisk mulighed for at være nærværende og sammen med sit barn i en – for nogen – ellers travl hverdag. Denne helt fantastiske bog er blot en enkelt genial bog af mange, som gør det nemmere for børn at forstå sine egne følelser og andres følelser. Ved tydelig, dialogisk oplæsning samt få og gentagne ord, bliver sproget og genkendeligheden heraf sat i spil, da mange af ordene som bliver brugt kan kobles til de daglige aktiviteter vi laver her hos Markmusene. Hver gang vi læser og snakker, kan vi finde ting som virker genkendelige for børnene og det er med til at styrke hukommelsen omkring ordet samt at forstå ordets betydning – og at koble og kæde flere ord og betydninger sammen. Bogen eller bøgerne sætter børns fantasi fri.


Piktogrammer for struktur og overblik i hverdagen

”Et piktogram er et enkelt billede, der symboliserer ting, begreber eller handlinger. Min dag i piktogrammer er et visuelt hjælpemiddel til familier, der ønsker mere struktur og overblik i hverdagen, færre konflikter og mere selvstændige børn.”

Man kan bruge disse smukt- og enkelt illustrede piktogrammer i en børnefamilie såvel som i dagpleje, vuggestue, børnehave eller anden institution. Hos Markmusene Privat Pasning bruger jeg dem i dagligdagen, til at forberede børnene på hvad dagen vil bringe. For mentalt at forberede dem på hvad der skal ske.

Som vist på billederne har vi lavet en liste med velcro, lidt modsat velcro på kortene, og så kan vi nemt skifte dagens “program”.

Markmusene sætter velcro på piktogrammerne

Ved formiddagens samling starter vi ud med forskellige (sang)lege, hvorefter vi til sidst kigger på dagens tidslinje, hvorpå jeg har sat piktogrammer for dagen forløb. Børnene elsker at være med til at fortælle hvad de forskellige piktogrammer betyder og tager stor del i at skulle snakke, fortælle og forholde os til dagens forløb og begivenheder. I løbet af dagen, har vi tidslinjen med os, så vi sammen kan kigge på, hvor langt vi er i dagens forløb – hvad vi netop har lavet og hvad næste piktogram fortæller os vi skal. Forudsigelighed giver ro og tryghed og vi har stor gavn af de smukt illustrerede piktogrammer. Jeg og vi vil helst ikke være dem foruden!

Markmusene bruger piktogrammer til at vise børnene, hvad der skal ske i løbet af dagen.

Jeg vil anbefale piktogrammer til alle børnefamilier og institutioner, da de henvender sig til alle. Piktogrammer er ikke kun for børn med særlige behov – alle, børn som voksne og med eller uden særlige behov, er det utrolig givende og trygt at være i en hverdag hvor alle ved hvad vi skal i løbet af dagen.

Det giver os hos Markmusene Privat Pasning nogle trygge børn som er i ro og balance gennem hele dagen, da der er forudsigelighed. Børnene har nemmere ved ”skift” i løbet af dagen, da de er forberedt og strukturen i dagen ikke kan komme bag på dem. Genkendelighed, overblik, få ord, gentagninger og tydelighed er en stor hjælp for vores mindste – men også ældre børn og voksne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.