VIDEO

Alle mine følelser – indeni og udenpå

DKK 399

Alle mine følelser – indeni og udenpå støtter, på en sjov og hyggelig måde, barnets følelsesmæssige udvikling.

Tag en tur rundt i kroppen og tal om og mærk efter, hvor de forskellige følelser sidder samtidig med, at I i fællesskab indsamler følebobler og løser forskellige opgaver.

Spillet giver en sjov og hyggelig spilleoplevelse samtidig med, at hele familien, børn som voksne, øver sig i at tale om og mærke deres følelser – både de rare og de svære. Målet på sigt er at skabe en familiekultur, hvor det er naturligt at tale om de følelser, man oplever i hverdagen.

For 2-6 spillere fra 3 år og opefter. Læs også om tankerne bag spillet

Læs mere

På lager (1-2 dages levering)

Varenummer (SKU): 5700002124487 Kategorier: , Tags: , , , , ,
INFORMATION

Beskrivelse

Men hvorfor er det egentlig vigtigt at tale med børn om følelser?

Det er det, fordi den følelsesmæssige udvikling ikke sker af sig selv. Følelser, ligesom sprog og motorik, skal stimuleres for at udvikle sig og ”vokse”, så jeres børn vokser op med de bedste forudsætninger for at udvikle et balanceret følelsesliv og et stabilt selvværd.

Alle følelser er gode følelser

At tale om følelser er dog noget, som mange, både børn og voksne, kan synes er svært, og nogle synes måske endda, at det er ubehageligt. Men hverdagen er fuld af følelser, fra vi står op, til vi går i seng. Langt de fleste af disse følelser lægger vi slet ikke mærke til, men de stærke følelser bliver hos os i længere tid – både dem, der er rare og dem, der er ubehagelige. For mange er det sådan, at det er nemt at fortælle om, når man er glad, har det godt eller har oplevet noget sjovt, men de svære følelser kan være langt sværere at tale om. Hvorfor er det egentlig sådan? Til dels kan det være noget, vi lærer fra barnsben.

Som forældre ønsker vi naturligvis at beskytte vores børn, og vi forsøger derfor nogle gange at skåne dem for negative følelser og oplevelser. Men at skærme børn for negative følelser kan få den konsekvens, at de udvikler et uhensigtsmæssigt forhold til negative følelser. Negative følelser er dog helt naturlige, uundgåelige og en del af et sundt følelsesliv. En vigtig del af den følelsesmæssige udvikling er, at børn får lov til at opleve alle følelser og have det, som de har det rent følelsesmæssigt. Negative følelser skal derfor imødekommes og anerkendes i samme grad som de positive. På den måde vil børn føle sig forstået i langt højere grad og vil lære at genkende og håndtere alle følelser.

Følelser er som vand i en å

Det er også vigtigt, at børn lærer at give deres følelser plads og give dem lov ”til at være der”. På den måde lærer de, at når de accepterer følelserne, bliver de nemmere at slippe igen. Man kan sige, at følelser er ligesom vand i en å. Vandet løber igennem og bliver erstattet af nyt vand. Man kan forsøge at bygge en dæmning, for at holde vandet ude, men så snart man ikke vedligeholder dæmningen, vil det strømme meget voldsommere gennem åen. Altså: vi kan med nogen succes holde uønskede følelser væk, men det kræver store mængder mental energi, og pludselig, når vi er uopmærksomme eller trætte, vil følelserne vælte ud med langt større kraft og de vil være sværere at håndtere og forstå, end hvis vi havde givet dem plads i første omgang.

Vi håber derfor, at spillet ikke bare bliver en hyggestund, mens det spilles, men at I mærker effekten, når følelserne flyder gennem hverdagen.

Rigtig god fornøjelse!