Hvad er Linglydstjek og hvordan gør man?

Linglydstjek er for de børn der anvender høreteknisk udstyr som høreapparater, Cochlear Implants (CI) eller benforankrede høreapprater (BAHS).

Linglyds tjekket er en af de øvelser, hvis ikke den første, vi stiftede bekendtskab med i vores sprogtræning efter AVT-metoden. Vi har 2 år derfor arbejdet rigtig meget med den på daglig basis.

Formålet med tjekket er, at lære barnet at identificere hørt lyd og vise reaktion på at have hørt lyden (=detektion). Linglyds-tjek bør gennemføres dagligt – helst om morgen, inden barnet sendes ud i verden – for at sikre at barnets høreteknologi virker optimalt, så det har adgang til alle talesprogslyde. De 6 Linglyde er særligt udvalgte, så de tilsammen dækker hele talens frekvensområde.  

Teknik er ikke ufejlbarlig. Barnets høreteknologi kan sætte ud fra den ene dag til den anden. Men lyden kan også ændre sig gradvist over tid, uden hverken du selv eller barnet har den fjerneste anelse. Med det daglige linglyds-check kan du spore enhver ændring i barnets opfattelse af den lyd, det får gennem sin høreteknologi. Derfor er Linglydene vigtige.

Altid præsenter auditivt først!

Hvad er linglyde?

Linglydende er 6 lyde (nogle taler om en syvende lyd, som er stilhed)

1. /iiih/ kan konkretiseres med en bold, der triller.
2. /uuuh/ kan konkretiseres med en ugle eller et tog
3. /aaah/ kan konkretiseres med flyver
4. /mmmh/ kan konkretiseres med noget lækkert som is, kage, slik
5. /sss/ kan konkretiseres med en slange
6. /sschh/ kan konkretiseres med en dukke/bamse, som skal puttes
7. stilhed

Man snakker også om at high-lighte og ikke-highligte lydene.

Når man er ny anvendes de highlightede versioner som fx /aaah-ah-aaah/ der siges med en syngende stemme. Dette er for at fange barnets opmærksomhed på at lytte.
Som barnet bliver ældre, skal det kunne vise reaktion og imitation på den korte version /ah/.

Sådan gør du: tjek de 6 Linglyde

Linglydene præsenteres ved normal stemmestyrke, og udelukkende gennem hørelsen.  Målet er, at barnet efterhånden kan identificere lydene ved at imitere/gentage disse, når de præsenteres i en kort ikke-highlightet version, sådan som lydene optræder i normal tale, på afstand (op til 5 meter) og med ét HA/CI/BAHS aktiveret ad gangen. Det tager dog tid inden barnet kan medvirke optimalt, og det må derfor udfordres gradvist:

• tæt på → på afstand
• highlightet lyd (lyden forlænges, synges, gentages el.lign.) → ikke-highlightet lyd
• Reaktion på lyd → identifikation af lyd ved at imitere den
• Begge HA/CI/BAHS aktiveres samtidigt → kun det ene HA/CI/BAHS aktiveres ad gangen

For at motivere barnet til at deltage, er det en god idé at give det en belønning i form af legetøj eller andet konkret, hvortil vi hos Ciha, har lavet linglydspakken. For de helt små børn og mindre børn, der ikke har megen lytteerfaring. Her har vi udvalgt 6 stykker legetøj til at repræsentere hver af de 6 Ling-lyde.

(Farver på legetøjet kan variere, da delene købes hjem assorteret og herefter pakkes. Bemærk, at der afbilledet er vist alle farvevariationer, men at der kun er én af hver type i pakken)

Forståelse af talebananen

De 6 linglyde er placeret i audiogrammet i et område der ligner en banan – deraf talebanen. Kan disse lyde høres, har barnet adgang til at kunne udvikle et talesprog.

Talebananen er det område i audiogrammet, hvor barnets hjerne skal have adgang til lyde. Derved får hjernen mulighed for, at lære, at høre og skelne lydene i vores talesprog. De seks Linglyde er spredt ud over denne del af audiogrammet.

Vores Albertes resthørelse lå mellem 70-80 dB, hvilket betyder et svært høretab. Det vil sige, at hun ikke ville kunne høre tale uden hendes høreapparater. Og selv med almindelige høreapparater, ville hun misse store dele af tale området. Almindelige høreapparater er en forstærker af lyd, så det er også nødvendigt, at man selv har en hørerest at forstærke.

Vores mellemste, Ella, hørte dårligere – omkring 90 dB. Altså var hun næsten døv og for hende var der ikke andre muligheder end CI. Hun fik formentlig minimal udbytte af de almindelige høreapparater, som hun brugte inden operationen.

Tips når du laver linglydstjek med et lille barn:

Barnet skal gerne være optaget af et eller andet, som ikke bruger lyd, fx et stykke legetøj, en anden person eller måske en balje vand (placeret i en afstand så barnet ikke kan få fingre i det)

• Sid ved siden af barnet, så det ikke kan se din mund
• Nævn en af linglydene .. husk altid at variere rækkefølgen (vores piger lærte hurtigt at memorere dem, som en remse, og det skal de ikke)
• Responderer barnet? Ros det og sig ”Godt hørt!” ”Hvad hørte du?” eller ”Flot! Du hørte /m/”.
• Barnet kan også respondere ved fx at smide en bold i et rør, en bold i en balje vand, eller en klods på et bræt. Ved det lille barn kan man ikke forvente at det imiterer.
• Først når barnet bliver i stand til at producere/imitere Linglydene ved man, at det også kan skelne/identificere de enkelte lyde. 

Når barnet ikke vil deltage

Vi har haft utallige mislykkedes linglydstjek gennem tiden og jeg har desværre ikke fået det filmet. Der vil være periode, hvor barnet ikke goder deltage. Derfor tog vi os ind i mellem til takke med, at linglydstjek  blev opdelt i to. Jeg tror faktisk ikke, at et linglydstjek nogensinde er gået helt uproblematisk med fuld koncentration. Det er jo små børn og der er to. Det har både fordele og ulemper – Alberte, som er ældst, fungerer som rollemodel for Ella, men kan også komme til at tage ordet fra hende. Så vi arbejder meget med turtagning.

Når vi lavede linglydstjek til vores AVT undervisning, var vi altid to voksne, og da virkede opgaven nem. Men når du sidder alene og faktisk både skal sige linglydene og holde barnets opmærksomhed et andet sted – så er det vanskeligt, så jeg forstår dig.

Ofte må man tænke kreativt og det er vigtigt, at variere med forskelligt legetøj/belønning. Det kan være en vingummi, en sten der skal i vand (børn elsker at lege med vand, modellervoks, sand), en kugle i en kuglebane … der er mange muligheder, når man lige får øjenene op for den type af legetøj.

Et halvt linglyds tjek er bedre end ingenting

Med to børn der skal testes, og jeg er alene om det, er det nød til at være samtidig. Det har selvfølgelig sine fordele og ulemper – Alberte som er ældst fungerer som en rollemodel for Ella, men kan også komme til at tage ordet fra hende. Så vi arbejder meget med turtagning.

Der har også været perioder var børnene var så modstridende i aktiviteten at vi simpelthen holdte pause fra linglydstjekket. Pas på, at det ikke bare bliver en sur aktivitet, ellers kan det blive svært for barnet (og dig selv), at være motiveret på den lange bane.

Det væsentlige ved tjekket er, at du som forældre kan få et billede af barnets reaktioner er, når hørelsen er optimal og ligeledes, når den ikke er optimal. Du er den, som kender dit barn bedst.

Linglydstjek med Alberte og Ella 2 og 3 år

Det der med linglydstjek inden vi skal ud af døren om morgenen – nærmest umuligt! Så du er ikke alene.

Jeg lavede linglydstjek på alle mulige tider af døgnet og alle mulige steder. Gerne når pigerne var optaget af noget, fx hvis de tegnede eller legede med modellervoks. Tit sker det også i bilen, inden jeg starter motoren eller vi holder for rødt. Her kan de ikke mundaflæse mig, da jeg sad foran. Og igen – det er bedre end intet linglydstjek.