Første møde med vores nye livsstil

I går sad jeg og pigerne og kiggede gamle videoer af dem

De synes tydeligt, at det er sjovt. Der er videoer fra før, de fik Cochlear Implants, og også efter. Det var også et gensyn med dem klump jeg altid havde i maven. Gud, hvor virkede det hele bare uoverskueligt engang.

Jeg er heldigvis meget klogere i dag. Og så glemmer man i øvrigt hurtigt.

I videoerne lægger jeg mærke til tøsernes produktion af lyde. Hvad de kunne sige, eller måske mere, manglen på korrekt udtale. Jeg havde en følelse af, at det var op af bakke.

På en af de utallige videoer (man er vel mor) af vores ældste datter, Alberte, slår et mig faktisk: at hun faktisk ikke var særlig god. Jeg husker det anderledes, fordi jeg var så begejstret for de små skridt. Ved knap 2 år producerede hun, for det meste, sætninger sammen med kun 2 ord. Nu sammenligner jeg med lillesøster Ella, som lige er fyldt 2 år, og hun laver sætninger på 3-4 ord og med næsten perfekt udtale.

Jeg er overbevist om at nogle af grundene var:

• Alberte var vores første barn, vi var uerfarne,
• Vi var nye i alt med AVT.
• Vi var bekymrede og usikre.
• Da Alberte blev tilsluttet lyd var vi udmattede – mangel på søvn, amning af ny baby, ny verden (se en presset mor på foto)
• Alberte var kun en del af det 1-årige AVT program, da det var lige inden aftalen om de 3 år faldt på plads.

Hvad skulle vi forvente?

Hvad kunne et normalthørende barn egentlig sprogligt kontra vores? Det er virkelig svært ikke at sammenligne. Og jeg gjorde det hver gang jeg hentede tøserne i vuggestuen. I dag er Alberte (og Ella) vanvittigt seje! De snakker og snakker og har et kæmpe gå-på-mod.

Alberte har problemer med udtalen. Jeg gentager alt hvad hun siger, så hun får repeteret ordret korrekt uden at blive rettet direkte.På den måde sikrer jeg mig også, at vi forstår hinanden korrekt. Jeg håber snart vi kommer dertil, hvor fremmede vil forstå hele hendes sætninger. Men hun er jo også kun lige fyldt 3 år.

Lillesøster med høretab – en hæmsko eller en gave?

Med lillesøster Ella, kun 12 mdr. yngre, er det næsten kommet naturligt. Vi var i gang med AVT fra hun blev født og hun fik det ind med modermælken. Og så har hun jo Alberte som sprogmodel. De leger sammen dagen lang, de snakker sammen, de kommunikerer, de spejler sig i hinanden.

Jeg vil altid ønske, at vores piger havde været høretab foruden. Men når det nu er, som det er, så er det en gave at de piger har hinanden. I resten af deres liv, vil de have noget helt særligt sammen. Noget, som andre ikke kan sætte sig ind i, end ikke mig som mor. Man føler sig mindre alene.

Jeg ved, at de vil opleve flere udfordringer gennem livet.

Livsstilsændring med AVT metoden

Som alle livsstilsændringer er det svært i starten. Men vi ser nu, selvom pigerne faktisk kun har haft CI i henholdsvis 2 og 1 år , hvilket udbytte det giver.

Leg er dit barns kerneaktivitet. Det er her, det giver mening at lære. Du kan planlægge lege og du kan lege spontant. Begge dele kan give masser af læring og være fyldt med ord.

AVT  metoden er en undervisningsmetode, der bruges til børn med høretab. Den stammer fra udlandet, men Danmark blev opmærksomme på de gode resultater og tog den til sig. Og heldigvis for det!

Målet med AVT metoden er, at barnet med høretab skal udvikle et alderssvarende talesprog. Der er høje forventninger til forældrene og til barnets potentiale.

FAKTA: Man hører med hjernen! Og derfor er det netop hjernen der trænes når barnet har fået den bedste høreteknologi. Barnets hjerne er mest plastisk de første år. I disse første år danner hjernen flest nervebaner til de områder der stimuleres. Derfor er den auditive stimulering afgørende, hvis man arbejder mod et alderssvarende tale-sprog.

Vi laver i princippet ikke AVT øvelser på bestemte tidspunkter og det er heller ikke meningen, at man skal. Man gør det i starten til undervisningen, for at øve det.

Man skal tænkte AVT, som en måde at være sammen med sit barn i hverdagen. En livsstil hvor vi sætter ord og lyd ind i alle vores handlinger.  Vi leger sproget ind og det lærer vi til AVT-vejledninger på Audiologisk Klinik. Her bliver vi vejledt i hvordan vi leger sproget ind med ”øvelser”/lege der matcher barnets alder og sproglige niveau.

I AVT-vejledningen får forældre inspiration til lege og en baggrundsforståelse: hvorfor gør vi som vi går, hvad er målet med aktiviteten.

Grundprincipper i vores AVT livsstil

1. Snak alt hvad du kan. Sæt ord på handlinger og følelser – dine egen og barnets
2. Syng masser af sange
3. Stil spørgsmål efter barnets alder. Fx stiller jeg ikke Alberte (3 år) spørgsmål, som jeg allerede kender svaret på. Stil oprigtige spørgsmål.
4. Sid tæt på barnets øre
5. Minimer baggrundsstøj
6. Vær opmærksom på barnets signaler – har det brug for en pause?
7. Brug syngende stemme eller skiftende stemme
8. ”Sid på hænderne” – fang barnets opmærksom via lyd. Peg ikke.
9. Brug ikke tegn – det styrker den visuelle sans.  Der er selvfølgelig undtagelser.
10. Hav høje forventinger

Den auditive sans er afgørende for talesproget

Forældre er de centrale roller og skal i dagligdagen arbejde ud fra de mål og øvelser, som barnets AVT vejleder opstiller. Det kræver et stort engagement. Og det er super hårdt ….. lige indtil …. du ser resultater!

Børn er aldrig ens. Deres høresituation er ikke ens. Derfor er vejledningerne heller aldrig ens. Målene for det enkelte barn vil variere og derfor kan ikke sige hvad I skal gøre.

AVT vejledningen kan virke uoverskueligt, da det ofte indeholder mange øvelser og man fylder på … og fylder på … og fylder på barnets udvikling.

Det kan være udmattende og de lange lister med mål og delmål, kan virke som en uendelig dårlig samvittighed.

Men, du når det, du når. Og det er godt nok!

Og når der er stille perioder, går i bare tilbage i AVT meddelelserne og tager fat på nogle af de punkter, som du synes mangler lidt opmærksomhed. Vi har været der.

Bare rolig. Når barnet får taget hul på sproget, giver det hele mening og I har fået en ubeskrivelig nær relation – som også styrker barnets selvværd livsmod og tillid til voksne.

Læs om grundprincipperne i AVT her http://www.hoeretab-info.dk/smaaboern/avt-auditory-verbal-therapy/

Og så kommer resultaterne

Jeg er begejstret for de resultater AVT metoden har bragt vores to piger. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvis alle forældre gjorde sådan, ville vi have enormt dygtige og skoleklare børn i landets 0. klasser. Jeg oplever, at vores børn er gode til at kommunikere, de har tiltro til voksne, de er vellidte legekammerater, de har en god fantasi og er gode til at sætte gang i leg og tage andre med i legen. Vores livsstil har ført en masse gode egenskaber med sig, som vores piger besidder.

Måske er et godt sprogligt fundament og gode kommunikative evner faktisk nøglen til et godt børneliv – og senere voksenliv?