Sandt eller falsk? 7 Myter om brug af piktogrammer!

Børneopdragelse er noget alle har en mening om. Alle har en holdning til, hvad gode forældre er, gør og skal.

Der figurerer i den forbindelse en del myter om forskellige typer børneopdragelse og deraf også en del myter om brugen af piktogrammer med neurotypiske børn (altså børn uden særlige behov). Nogle af de myter har jeg samlet her, og jeg vil nu forsøge at be- eller afkræfte dem, samt skrive lidt om, hvad brug af piktogrammer kan og ikke kan.

Hvis du ikke orker læse det hele (der er meget, jeg ved det!), så har jeg samlet de vigtigste punkter nederst.

1. Myte: Behovet for piktogrammer er et tegn på, at børn og børnefamilier i dag er alt for stressede.

Falsk – behovet for at anvende piktogrammer med mindre børn har intet med niveauet af stress i familien at gøre. Brug af piktogrammer kræver faktisk, at der er ro omkring barnet og tid til, at både forældre og barn kan vænne sig til at bruge piktogrammerne. Når piktogrammerne er velintegrerede i en given situation, kan brugen af dem dog sagtens gøre pågældende situation mindre stressende for både barn og forældre.

 

2. Myte: Behovet for piktogrammer skyldes, at børn i dag har ”for meget på programmet”.

Falsk – hvor meget en familie har ”på programmet” i hverdagen, har intet at gøre med behovet for piktogrammer. Piktogrammer er et redskab, som familier kan vælge at anvende, når nye færdigheder skal indlæres, og når man ønsker at give barnet mere medbestemmelse, medansvar og autonomi. Anvendelsen af piktogrammer er ikke tænkt som et redskab, der skal erstatte relevant dialog og voksen guidning eller gøre det muligt at presse flere aktiviteter ind i hverdagen.

 

3. Myte: Følger man som forældre konsekvent de samme rutiner, behøver man ikke anvende piktogrammer for, at barnet ved, hvad næste skridt er.

Sandt – hvis der er tale om neurotypiske børn med super-forældre, der er super gode til at inkorporere og fastholde rutiner, så behøver man strengt taget ikke piktogrammer. MEN altså – langt de fleste forældre til mindre børn (vil jeg vove at påstå!) synes til tider, det er svært at indarbejde nye rutiner med deres børn. Ingen forældre er perfekte, og de fleste kender nok til travle morgner, hvor man har sovet lidt for længe, har glemt at tage flyverdragten ud af vaskemaskinen eller glemt at smøre madpakker aftenen før, hvor ungerne er ekstra trætte eller man ikke kan finde sine nøgler, eller hvad der nu ellers kan gå skævt på sådan en hverdagsmorgen. Sådanne morgener kender jeg (og alle jeg kender) i hvert fald, så hvorfor ikke gøre hverdagen lidt nemmere for familien ved at give børnene medansvar? Og her er der selvfølgelig kun tale om ansvar, som barnet udviklingsmæssigt og modenhedsmæssigt er klar til. Brug af piktogrammer kan være en støtte til at inddrage barnet i familiens rutiner – og hvis noget kan hjælpe i hverdagen, hvorfor så ikke gøre det?

 

4. Myte: Piktogrammer hjælper kun i den konkrete situation, hvor de anvendes, og giver hverken børn eller voksne ”redskaber” til at klare lignende situationer.

Sandt og falskSandt at piktogrammer hovedsageligt hjælper i den situation, hvor de anvendes. Derfor er hensigten med piktogrammerne også, at man anvender dem i situationer, der ofte går i hårdknude eller hvor man har mange konflikter, fx omkring sengetid, og hvor man gerne vil have lidt ”ekstra hjælp” til at komme ud af situationen på en måde, der er god for både barn og forældre.

Myten er også Falsk i den forstand, at de færdigheder, som barnet lærer ved brug af piktogrammerne, sagtens kan overføres til andre situationer udenfor hjemmet. Et eksempel kunne være påklædning. Når familien over en periode har anvendt piktogrammer som en støtte ved påklædning, vil barnet kunne tage denne læring med videre ud i verden, og påklædning vil blive nemmere fx i institutionen eller til gymnastik. Barnet lærer også generelt ved brug af piktogrammer, at aktiviteter med fordel kan deles op i mindre bidder, der gør dem nemmere at overskue. Det er en læring, som barnet kan tage med sig, når det skal i skole og løse ”problemer” der. Generelt lærer barnet også selvstændighed og selvkontrol, hvilket også er færdigheder, der kan tages med videre i alle livets sammenhænge.

 

5. Myte: Piktogrammer er en stor hjælp til børn med neurologiske vanskeligheder, men anvendes de med neurotypiske børn, gør vi børnene en ”bjørnetjeneste”.

Falsk – Piktogrammer er et alment pædagogisk redskab, som anvendes i mange daginstitutioner og generelt i indskolingen. Så introducerer du dit barn til piktogrammer derhjemme og øver I jer i fællesskab i at anvende dem, giver du dit barn en fordel ved skolestart, hvis det allerede kender til piktogrammer der. Barnets selvtillid og selvværd styrkes også, når det gives alderstilpasset medansvar i familien.

(*Læs eventuelt nedenfor om fordelene ved generel brug af autismespecifik pædagogik med neurotypiske børn).

 

6. Myte: Anvendelsen af piktogrammer er ydrestyring, fremfor indrestyring, og derfor ikke ønskværdigt.

Sandt og falskSandt at anvendelse af piktogrammer er ydrestyring, men der kan ud fra denne påstand ikke sættes lighedstegn ved, at det dermed ikke er ønskværdigt at anvende piktogrammer. De to påstande har intet med hinanden at gøre, så derfor er den også falsk.

Det forholder sig sådan, at mindre børn ikke har udviklet evnerne til indrestyring endnu og skal derfor ydrestyres af bl.a. forældre. Piktogrammer kan være fordelagtige at anvende som støtte til gradvis indrestyring. Selvfølgelig er målet, at barnet mestrer indrestyring og indre motivation, men det er urealistisk at tænke, at små børn kan dette – det er tværtimod noget, de gradvist skal lære i takt med, at hjernen udvikler sig. Og denne læring sker kun ved at gøre ydrestyring til indrestyring, for som den russiske psykolog Lev Vygotsky sagde: ”Der findes ingen indre struktur, der ikke først var ydre”. Altså er det vores fornemmeste opgave, som forældre, at hjælpe barnet ved at tilbyde en ydre struktur, gennem forventninger, opdragelse og værdier, som barnet gradvist kan internalisere, som det bliver ældre. Brugen af piktogrammer kan i nogle henseender hjælpe til at danne bro mellem ydre- og indrestyring. Og nej, selvfølgelig kan brugen af piktogrammer ikke erstatte nærværende forældre, der fremstår som gode rollemodeller, der stiller værdier og normer til rådighed, som barnet kan overtage som sine egne. Men korrekt anvendelse af piktogrammer kan gøre nogle elementer af dette lidt lettere – og hvorfor ikke gøre det så nemt som muligt for både børn og forældre?

 

7. Myte: Brugen af piktogrammer ”lugter” af autoritær opdragelse

Falsk – Piktogrammer er ikke et ufleksibelt redskab eller et urokkeligt skema, man trækker ned over hovedet på barnet for at få det ”til at makke ret”. Det er snarere et dialogværktøj, man kan anvende sammen med barnet. I denne myte er også indlejret en anden sejlivet myte om børneopdragelse, der handler om, at der er et uforligneligt modsætningsforhold mellem autoritær- og laissez faire opdragelse. Men denne enten-eller-forståelse er forkert, da det er min overbevisning, at ingen af disse kan stå alene. Der skal findes en balancegang mellem, at barnet skal tilpasse sig omgivelserne og samtidig frigøre sig fra omgivelserne (se evt. også overfor omkring ydre- og indrestyring). Hvis piktogrammerne anvendes ud fra vores intention, så kan de bidrage til en fleksibel opdragelsesstil, da brugen af piktogrammer på den ene side kan give barnet medbestemmelse og medansvar, selvstændiggøre barnet og lærer det selvregulering (altså frigørelse) samtidig med, at barnet lærer, at nogle ting/aktiviteter/pligter ikke er til forhandling (altså tilpasning).


Opsamling:

  • Piktogrammer kan lette indlæringen af nye færdigheder.

  • Piktogrammer er med til at give barnet udviklingstilpasset medbestemmelse og medansvar.

  • Piktogrammer kan hjælpe i situationer, der ofte går i hårdknude eller hvor man har mange konflikter.

  • Piktogrammer lærer barnet selvstændighed og selvkontrol, hvilket er færdigheder, der kan tages med videre i alle livets sammenhænge.

  • Piktogrammer er et alment pædagogisk redskab, som anvendes i mange daginstitutioner og generelt i indskolingen, så kender barnet dem hjemmefra, har det en fordel ved skolestart.

  • Piktogrammer er et dialogværktøj, der anvendes sammen med barnet.

  • Barnets selvtillid og selvværd styrkes, når det, gennem alderstilpasset medansvar, oplever sig som et ligeværdigt medlem af familien.



De bedste hilsner

Ina Victoria Haller
Autoriseret psykolog

 

*Flere undersøgelser peger i retning af, at alle børn (neurotypiske som dem med særlige behov) profiterer af et skolemiljø, der anvender autismespecifik pædagogik. Fra en længerevarende dansk undersøgelse fandt man blandt andet, at i de klasser, hvor der blev anvendt Nest (som er et skoleprogram, hvor børn med og uden særlige behov undervises ud fra en pædagogik, der tilgodeser børn med autismespektrumforstyrrelse), at alle børn (med og uden særlige behov) blev roligere og der var færre konflikter. Samtidig så man, at den struktur, forudsigelighed og støtte til selvregulering, som Nest principperne tilvejebringer, bevirkede, at børnene brugte deres energi på at løse faglige opgaver i stedet. Særligt den øgede struktureringen af morgenen oplevedes som en virksom forandring (Bjergø & Kromann, 2019). Selvfølgelig er struktur og forudsigelighed kun en lille del af Nest-programmet, og der kan ikke konkluderes noget ud fra denne undersøgelse i forhold til brugen af piktogrammer i hjemmet, men umiddelbart ses kun positive effekter for børn (med og uden særlige behov) ved anvendelse af autismespecifik pædagogik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få 10% rabat

Tilmeld nyhedsbrev Tilmeld dig og få 10% rabat på alt fra Egmont Toys. Vi sender nyheder om rabatter, legetøj og bøger.