Beskrivelse
Fælles for alle 4 bingospil
Hvert bingospil indeholder 6 bingo plader og 30 illustration kort. Enkelte varianter indeholder ekstra blanke kort, som I selv kan tegne på.
De gule brikker skal placeres på bingopladerne, hvis man har den illustration der matcher, ligesom man ville gøre ved traditionel tal-bingo. Mange lægger billedkortet på pladen, hvilket er en fejl, og du vil opleve at det ikke stemmer på dén måde. Flere spillere kan også have samme illustration på sin plade, ligesom traditionelt tal-bingo, og netop derfor giver det mening at bruge de gule brikker.
Bingo med rim
Rim er ikke bare sjove, men også meget lærerige. For når vi rimer med børn, indlæres betydningen og udtalen af nye ord hurtigere end ved almindelig samtale eller højtlæsning. Når vi rimer, udtaler vi nemlig ordene tydeligere og langsommere, end vi ellers ville gøre. At lege med rim styrker ikke blot forståelsen af og hukommelsen for nye ord (impressive sprogforståelse), og udtalen af nye ord samt evnen til at anvende dem (ekspressiv sprogforståelse), men den fonologiske opmærksomhed styrkes også.
Fonologisk opmærksomhed er bevidstheden om ordenes lyde fremfor betydningen. Undersøgelser viser, at de børn, der er fonologisk opmærksomme, har lettere ved den første læseindlæring. Derfor kan det være en god idé at træne fonologisk opmærksomhed inden læsestart.
Bingo med Pelle og Ronja
Bingo med Pelle og Ronja giver ikke bare en sjov spilleoplevelse, men barnet øver sig samtidig i at associere, samt at forstå og bruge sproget. Motiverne er særligt udvalgte med henblik på at opråberen skal bruge mere end ét ord for at beskrive for barnet, hvad der er på kortet. PÅ den måde hører barnet flere ord anvendt, end hvis kortet blot forestillede et træ, en ko, et hus osv.Ligeledes får barnet selv anvendt flere ord, når det skal fortælle, hvad det har på pladen, efter det har fået “bingo”.