De bedste bøger til børn
Hos Ciha ELSKER vi bøger og vi dyrker det, at læse bøger med vores børn fra en meget tidlig alder. Vi har derfor en oprigtig interesse i at vælge gode børnebøger i alderen 0-8 år.
Bøger er en stor del af vores DNA i Ciha og vi har på første række erfaret, hvilken effekt det har haft på vores børns sprogudvikling, læselyst og vores relation med børnene. Der er udelukkende gevinster ved at læse med børn fra en tidlig alder.
Læs også indlægget: Sådan opdrager du børn der elsker at læse
Derfor bør du læse bøger med dit barn
Gennem boglæsning får barnet mulighed for at høre flere gentagelser af kendte ord, sætninger og udtryk, samtidig med at det lærer nye. Når du læser for barnet, er det dog også vigtigt at du giver barnet mulighed for at byde ind, f.eks. ved at det selv benævner ting det ser på billeder, kommenterer eller imiterer ord efter dig.
Husk at anerkende det barnet siger og gentag gerne, så du giver barnet en korrekt model af sproget. Sørg for at skabe nogle gode rammer og rutiner for boglæsningen, så det bliver en positiv oplevelse forbundet med hygge og nærhed.
TIP: Har barnet en tendens til at ”overtage” bogen når I læser, eller mister det hurtigt interessen, er det måske fordi det keder sig, eller har brug for at blive aktiveret undervejs.
Mit barn gider ikke børnebøger, sådan kan du gøre:
- Tilpasse læsehastigheden til barnet (f.eks. se på hver side i 5 sekunder i stedet for 10).
- Træn gerne barnets læsehastighed gradvist, men bladr til næste side inden barnet bliver utilfreds.
- Tilpasse bogens længde til barnets udholdenhed (f.eks. kan du stoppe efter at have læst de første 5 sider). Træn gerne barnets udholdenhed gradvist, men stop med boglæsningen inden barnet bliver utilfreds.
- Komme med nogle overraskende udbrud. Tilføj mere action, inddrag f.eks. en figur som kan indgå i handlingen, eller lad bamse være med.
- Lad barnet hjælpe med at bladre til næste side.
- Lad barnet røre (følebøger) Lad det udpege ting det kender.
Læs også indlægget: Bliv en mester i dialogisk læsning
Læs også indlægget: Barnet som læsepilot
Hvem er Pelle og Ronja?
De er hovedpersonerne i en række børnebøger, der tager udgangspunkt i hverdags emner og oplevelser.
De to børn er søskende og bor sammen med mor Marie og far Anders. Nogle vil måske bemærke at Ronja er mørk i huden, mens resten af familien er lys. Det er et ”mysterium”, som I aldrig får svar på i vores bøger, men noget I derimod kan snakke om, hvis børnene stiller spørgsmål. Børn er ofte langt mere accepterende og rummelige end voksne, og af egen erfaring kan vi sige, at børnene faktisk ikke tænker over at Ronja er mørk – hun er bare Ronja. Måske vores bog Fantastiske Familier kan udvide jeres snakke.
Spil med Pelle og Ronja
I universet er der også kommet forskellige spil til. Her finder du bl.a. det store populære spil om følelser ”Alle mine følelser – indeni og udenpå”. Her er det Pelle, der har stået model til den kæmpestore spilleplade der er A3 størrelse. Spillet tager jer med på en rejse gennem kroppen, hvor I snakker, viser og fortæller om oplevelser og hvordan man selv eller andre måske kunne ske at føle.
Med dette spil er formålet at skabe dialog og samtale om følelser, således man ikke vokser op i en familiekultur, hvor man lægger låg på følelser, men derimod anerkender dem og taler om dem i børnehøjde.
I samme streg finder man også de 4 bingospil, som hver især har læring for øje. Det er bingo med et twist!
Den store snikke snakke bog med Pelle & Ronja
Ciha er sammen med Rebus Børneformidling Pelle og Ronjas plejeforældre. Det er nemlig os, der har skabt universet. Derfor er det med stor stolthed, at vi kan tilbyde dig alle bøger og spil i universet.
Der er allerede kommet en del bøger til i serien, som startede med ”Den store snikke snakke bog”. Netop denne bog henvender sig til børn i alderen 1,5 år til 4 år, hvis sprog konstant er i udvikling og der sker rigtig meget. Bogen tager fat i hverdagssituationer, som er genkendelige for alle børn og dertil er der også forslag til dialog med barnet, således man bliver tryg og får erfaring i at praktisere dialogisk læsning med barnet. Vi har også lavet forslag til legeaktiviteter, der knytter sig til de givne opslag.
Alle børn bør eje ‘Den store snakke snakke bog’
Vi har endnu ikke mødt børn, som ikke elskede Den store Snikke Snakke bog. Det er vores målsætning at alle børn skal stifte kendskab med denne bog i deres barndom, lidt ligesom at alle børn også på et tidspunkt har kigget i Halfdan Rasmussens ABC-bog
Gennem tiden har vi forfattet mange blogindlæg/artikler, der uddybende fortæller dig om tankerne bag og meningen med de materialer vi laver med Pelle & Ronja.