EMNER PÅ BLOGGEN

SENESTE INDLÆG

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

Alle snakker om det. Og du kan blive en mester i det

nikke snakke bog og dialogisk læsning

Alle snakker om det.
Alle daginstitutioner gør det.
Alle ved hvor godt det er for børnene.
Selv min sundhedsplejerske ved Hugo på 8 måneder snakkede om det.
Har du gættet, hvad det handler om?

✨ Dialogisk læsning! ✨

Der gik faktisk noget tid, før jeg sådan rigtigt fattede, hvad det gik ud på. Jeg googlede og læste om det på nettet. Vi læste også bøger, hvor der bagi var beskrevet, hvordan man skulle praktisere dialogisk læsning med historien. Men jeg synes, det var lidt forvirrende.

Men jeg blev klogere, og det gør du også.

Du kan også blive en mester i dialogisk læsning. Med børnebogen ”Den store snikke snakke bog” guides du med inspiration til begrebet, MENS I bladrer gennem bogen. Det er virkelig en kæmpe hjælp.

Tip: Det er en god ide, at du har læst bogen igennem selv, inden du læser den med børnene. Så har du allerede gjort dig tanker om, hvad I kan snakke om til de pågældende sider.

 

Genkendelighed og temaer

Det er virkelig irriterende, når barnet vil læse den samme bog H E L E tiden. Kender du det? Men det er faktisk en rigtig god ting, da barnet får en masse gentagelser, der gør det nemmere at lagre ordene og sproget i hjernen. Så prøv at virke ligeså engageret hver gang 😉

Den store snikke snakke bog handler om ting, som børn kender fra hverdagen. Der er derfor en hel masse genkendelighed for barnet, der øger forståelsen. Og børn ELSKER genkendelighed! Bogen er lavet til børn i alderen 18 måneder til 4 år. Men det er blot et pejlemærke.

Snikke snakke bogen er også bygget sådan op, at I ikke behøver læse det hele på én gang. Så man kan også starte tidligere end de 18 måneder. I kan dele den op, så i fx tager den første del, der handler om Pelle og Ronjas (hovedpersonerne) morgen og deres rutiner inden aflevering i børnehave/vuggestue.


,

Til de større børn er det måske mere relevant, at læse om modsætninger (Foto med togstationen) og bruge bogen som springbræt til nogle legeaktiviteter og snak om modsætninger.

Eller noget vi særligt arbejder med hjemme hos os: forholdsord! De er super enkelt illustreret med en kat og et håndklæde samt en kort tekst med forslag til leg.

Når man får et lille skub, kan man ofte selv blive kreativ i forhold til lege. Måske kan I lege en gemmeleg, hvor man også kan træne barnets auditive hukommelse (igen noget vi arbejder meget med)? Her skal den, der gemmer en ting, beskrive med forholdsord overfor modparten, hvor han/hun har gemt tingen.

Og den kan jo varieres i sværhedsgrad til det uendelige. Den voksne bør være rollemodel de første par gange, og dernæst kan barnet få lov at gemme.

Eksempler på gemmeleg med forholdsord:

Let: ”Katten er gemt inde i skabet”

Medium: ”Katten er gemt inde i skabet på midterste hylde”

Svær: ”Katten er gemt inde i skabet, på den midterste hylde, bagved kassen”

Ekstra svær: ”Katten er gemt inde i skabet, på den midterste hylde, bagved kassen, under håndklædet”

Den store snikke snakke bog forhandles eksklusivt hos os, og den er skrevet af psykolog Ina Haller og illustreret af Lea Letén, der sammen står bag Rebus børneformidling.

Længe inden vi indgik et samarbejde om at genoptrykke og forhandle bogen, var den en del af vores boghylde her hjemme. Og jeg håber og ønsker, at den vil være i alle hjem med små børn (man har vel lov at drømme ;-))

I universet om Ronja og Pelle finder I også den lille bog om store følelser, og så har vi netop sendt “Min dag i piktogrammer” til tryk, som vi glæder os til at introducere.

Kærlig hilsen Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.