For alle børn er det en stor omvæltning at få en lillebror eller en lillesøster. Find skønne børnebøger om emnet at blive storebror eller storesøster og forbered barnet på den omvæltning, det kan være.
Jubel og lykke vil for en del børn være den første reaktion. Det er en glædelig nyhed. Alle er glade. Men hvad betyder det egentlig?
Forældrene har prøvet det før, og ved på mange parametre hvad det vil sige at få et spædbarn i huset. For barnet er det en helt ny virkelighed og enormt kontrastfyldt, hvis det for første gang skal være storesøster eller storebror. Forandringen er uundgåelig
Læs bøger om at blive storebror
At få at vide at ”Du skal være storebror” eller ”Du skal have en lillesøster”, kan være svært for et barn, især de mindste, at visualisere i sit hoved. Forberedelsen gennem bøger og fortællinger, vil derfor være oplagt.
Bøger om at blive storebror eller bøger om at blive storesøster, kan hjælpe i processen og forståelsen for, hvad der snart kommer til at ske og hvad det betyder. Det kan skabe en åben snak og samtaler om, hvad alle i familien forestiller sig på godt og ondt. En bog om at blive storebror eller en bog om at blive storesøster kan åbne samtaler omkring, hvad sådan en baby egentlig er for en skør størrelse, som snart vil ændre hele tilværelsen.
Plads til de svære følelser
For de fleste børn, er det en kæmpe forandring og stor omvæltning at få en lillebror eller lillesøster. Der kan være mange følelser forbundet med, at der nu skal flytte en lille baby ind på adressen.
Det vil være næsten uundgåeligt, at der ikke på et tidspunkt for barnet vil opstå svære følelser sammen med tankerne omkring at ”jeg skal have en lillebror”. Hvad enten der er tale om glæde, frygt, vrede eller jalousi, er alle følelser en helt naturlig del af processen.
Selv et lille barn kan indeholde store og komplekse følelser. Det kan derfor være givende at gå i dybden med disse følelser, anerkendelsen og forståelsen heraf.
Hos Ciha har vi et stort udvalg af produkter med fokus på følelser – både brætspil, bingospil, malebog og et bredt udvalg af bøger til netop følelser.
Læs bogen ”den lille bog om store følelser”, som er oplagt til både de små og store kommende søskende. Bogen tager udgangspunkt i dagligdagssituationer med Pelle og Ronja, og de følelser som kan opstå. Bogen kan hjælpe og støtte barnet i den store følelsesmæssige udvikling det gennemgår, ved at sætte ord på dem, tale om dem og skabe dialog omkring det – og hvordan det kan kobles til følelserne omkring familieforøgelsen. Hjælpe med at italesætte følelserne, forstå og regulere dem. Bogen hjælper ligeledes forældrene til at tale, støtte og guide barnet.
Læs også bøgerne om en enkelt specifik følelse som måske fylder ekstra hos meget hos barnet fra serien ”Min lille bog om følelser”, som går i dybden med eksempelvis jalousi, vrede eller kærlighed.
Dukkeleg er en fantastisk givende rolleleg, særligt i forberedelsen til en lille ny i familien.
Dukker er et godt redskab til forberedelsen til at blive storebror eller storesøster. Rollelegen kan virkeliggøre fortællingen om en baby på en anden måde, end blot ord og fortællinger. Rollelegen med dukken kan nemlig virkeliggøre de ting som barnet har fået læst højt fra bøger om at blive storebror eller bøger om at blive storesøster, og herefter bygge videre på fantasien og forestillingen.
Dukker giver barnet mulighed for at afprøve sin rolle og vokse med opgaven i at være storesøster eller storebror. Legen kan både foregå i samspil med forældrene, hvor I taler om forventninger, hvad en baby gør, hvad en baby har brug for og hvordan man hjælper babyen. Barnet kan også udforske rollelegen alene med sin dukke, lege mor far og børn og skabe sit eget univers.
Ligeledes vil en dukke kunne gøre inddragelsen af den nye storebror eller storesøster lettere, idet barnet her kan kopiere sine forældre ved at skifte, pusle, bade og made sin dukke – som mor eller far gør med babyen. Det skaber stolthed og følelsen af medindflydelse for storesøster eller storebror at føle, at de er med i processen og allervigtigst – følelsen af, at de er en yderst værdifuld hjælp i den nye familie.
Hos Ciha har vi et stort udvalg af babylegetøj, babybøger, nusseklude og bamser. Lad den kommende storebror eller kommende storesøster være med til at vælge ting til den lille ny. Mærk stoltheden barnet vil have, ved at få lov til at deltage i rede byggeriet og stoltheden ved helt selv at få lov at vælge den helt rigtige gave til lillesøster eller gave til lillebror.
For at sikre, at vi kan give dig den bedste service, skal forudbestillingsvarer bestilles alene.
Vil du købe flere varer, skal du altså ligge en ekstra ordre
Forudbestillingesvarer skal købes alene på ordre
For at sikre, at vi kan give dig den bedste service, skal forudbestillingsvarer bestilles alene.
Denne ordre skal derfor afsluttes først. Efterfølgende kan du lave en ny ordre med det du mangler at tilføje