Højtlæsning
Filtrér
Du har set 12 ud af 15 produkter
Du har set 12 ud af 15 produkter
Dét at læse historier højt er langt mere end et levn fra vores egen skolegang, hvor vi sad stille på vores stol og bare skulle lytte. Når der læses højt derhjemme, støtter vi barnets auditive sanser og det at forstå med ørerne, vi stimulerer deres læsefærdigheder, sproget og evnen til at forstå omverdenen og andre mennesker, glæden ved bøger og meget mere – og det er også selvom børnene er store. Bøger hjælper med at forstå noget man ikke kender til, eller man endnu ikke har oplevet.
At være forældre er fyldt ned høje forventninger til dig selv og hvordan det hele skal være og se ud. Sænk barren ved angår højtlæsningen – lidt har også ret. Vi drømmer måske om den der perfekte setting, hvor børnene sidder og lytter efter helt roligt. Men det er måske ikke realistisk og Rom blev ikke bygget på én dag. Snig lidt højtlæsning ind hist og her og skab et fællesskab og hygeg omrking det.
Hvis dit barn ikke kan koncentrere sig så længe ad gangen, så lad dem lege eller tegne imens der læses højt. Børn har en fantastiske evne til stadig at lytte, selvom de leger.
Læs: Opdrag børn der elsker at læse
Her hos Ciha består vores udvalg af legetøj og bøger særligt til børn i alderen 0-6 år. Derfor vil man også finde mange bøger, der er særligt henvendt de mindst læsere og lyttere for højtlæsning. Her er sansebøger, bøger med sjove effekter der er med til at fastholde dem og motivere dem i højtlæsningen. At læse bøger fra en tidlig alder er vigtigt for læseglæde og læselyst.
For at gøre højtlæsningen så nem, spiselig og sjov for både oplæser og børn har vi lavet ”Den Store Snikke Snakke bog” som er særlig henvendt børn i alderen 1,5 år til ca. 4 år. Den tager barnet med gennem helt almindelige hverdagsoplevelser og der er masser af mulighed for dialog og leg – man kan dele den op mindre bidder hvis barnet ikke kan holde fokus længere tid ad gangen. Det er bogen, som du vil komme til at læse igen, igen, igen og igen.
Mange forældre læser højt for børnene, når de er helt små. Det er lige til at overskue, for bøgerne er ikke så lange. For børnene er dette nærmest et ritual og en kærlighedserklæring – min mor eller far elsker mig, fordi de læser historier for mig. I takt med at børnene bliver større glemmer man måske dette, fordi man fejlagtigt tror at børnene ikke gider. Men der er altså god grund til at fortsætte højtlæsningen, også selvom barnet selv har lært at læse.
Hos Ciha vil vi gerne skubbe til børnenes læselyst i en positiv retning. Og den bedste måde at skabe læselyst og at elske bøger er ved at lytte til historier. Derfor har vi et stort udvalg af højtlæsningsbøger til alle aldre. Også dem, som de voksne vil synes er sjove at læse højt, for måske er der humor mellem linjerne.
Gennem højtlæsning lærer børnene noget om sproget og hvordan det læses med pauser og hvornår man fx ændrer på stemmen ved direkte tale eller udbrud. Man vil også møde nye ord, som man ikke kender. Snak om dem og hvad de betyder.
Mange undersøgelser på området bekræfter, at det vigtigste for børne læselyst senere i livet er, at der dagligt er blevet læst højt i hjemmet – både for de helt små og store børn. Børn som er blevet læst højt for, har et større ordforråd og forståelse, de skriver bedre og klarer sig bedre i skolen og er også selv bedre læsere.
Synes du som forældre, at det kan være svært at komme i gang, så vælg bøger, som du selv synes er spændende. Det vil helt sikkert smitte af og barnet vil mærke din oprigtige interesse i emnet eller fortællingen. Her har vi hos Ciha et udvalg af spændende fakta bøger og bøger der er fulde af humor mellem linjerne, som måske kun de voksne forstår.
Ingen resultater