Legetøj til flyveturen
Det kan gå over alt forventning – det kan også gå helt modsat. Ingen ved det, men det er rart at være forberedt på det værste, synes du ikke?
At rejse med små børn kan være stressende med ventetid, utålmodighed og trætheden der melder sig. At have underholdende og motiverende legetøj til flyveturen er næsten et must-have, så hele familien kan få en afslappet rejse og start på ferien.
Med det sagt er det vigtigt at denne type legetøj ikke fylder meget i tasken og er praktisk. Noget der ikke efterlader rod eller generer andre medpassagerer. Flyveturen kan være lang og det kan være en god ide ar have flere forskellige ting med i tasken. Sammensæt gerne en overraskelses-kuffert, med de ting som du ved barnet kan lide af snacks og noget nyt legetøj. Giv dem en ting ad gangen, så holder overraskelses-momentet og nyhedsværdien lidt længere.
Legetøj til flyveturen 2 år
Har du en tumling på 2 år, så ved at du tålmodigheden ikke helt er etableret endnu. Derfor er det en rigtig god ide, at man har noget underholdning med til turen. Men hvad er det bedste rejsevenlige legetøj til en 2-årig?
3 anbefalinger af legetøj til flyveturen for en 2-årig:
- Skovens venner følespil er et minidyrebingo. Spillet kommer i en lille fin grøn stofpose med snøreluk, som er nemt at have med farten. Man skal bruge sine følesanser og fin mototrik for at finde dyrebrikkerne med den rigtige form.
- Baby tusser fra SES creative, som nemt kan tørres af med en vådserviet eller en vådklud. Helt perfekt til en flyvetur, da uvelkomne kunstværker kan fjernes med vand.
- ”Den lille bog om store følelser”. Bogen har en god størrelse, ikke for stor men heller ikke for lille. I bogen bliver der snakket om følelser, forslag til leg og samtaler. En god bog man kan bruge lang tid på at kigge i og snakke om. Bogen er lavet til børn mellem 1,5-6 år.