VIDEO

Min dag i piktogrammer

kr. 329

Min dag i piktogrammer er et visuelt hjælpemiddel til familier, der ønsker mere struktur og overblik i hverdagen, færre konflikter og mere selvstændige børn.

Min dag i piktogrammer er tegnet med flere farver, nuancer og detaljer end piktogrammer normalt er samtidig med, at de er forsøgt illustrerede så enkle som muligt. Dette mere levende udtryk er valgt for at gøre piktogrammerne mere tiltalende og sjove for børn og dermed øge barnets motivation for at bruge dem.

Inspiration til opsætning

Læs mere

På lager (1-2 dages levering)

INFORMATION

Beskrivelse

FSC certificeret papir, CE test og REACH, POPs & 2009/48/EC og godkendt efter Safety Toys Directive

Piktogrammer for struktur og overblik i hverdagen

Et piktogram er et enkelt billede, der symboliserer ting, begreber eller handlinger. Min dag i piktogrammer er et visuelt hjælpemiddel til familier, der ønsker mere struktur og overblik i hverdagen, færre konflikter og mere selvstændige børn.

Min dag i piktogrammer er tegnet med flere farver, nuancer og detaljer end piktogrammer normalt er samtidig med, at de er forsøgt illustrerede så enkle som muligt. Dette mere levende udtryk er valgt for at gøre piktogrammerne mere tiltalende og sjove for børn og dermed øge barnets motivation for at bruge dem.

Alle kort har en semi-vandafvisende overflade, der gør dem ekstra slidstærke. Dette gælder også tegn-selv kort, hvorfor det anbefales at tegne med spritbaserede tuscher som fx Twinmarkers eller almindelige sprittuscher.

oversigt

Hvorfor anvende piktogrammer?

Børn er forskellige og har forskellige behov. Nogle børn trives ganske fint med uforudsigelighed, mens andre har brug for at vide, hvad der skal ske for at føle sig trygge.

Dette gælder ikke kun børn, men også voksne. Det forholder sig dog sådan, at børns verden er langt mere uforudsigelig end voksnes. Der foregår konstant ting, som barnet ikke forstår og heller ikke skal forstå, og det er næsten aldrig barnet selv, der bestemmer, hvornår det fx skal spise, bade, i institution og hjem igen. Dette kan resultere i, at barnet reagerer med modstand, når det skal gå fra en situation til en anden. Særligt hvis barnet er i gang med en lystbetonet aktivitet, som fx leg eller se tv, kan overgangen til noget andet (og mere kedeligt) være rigtig svær. Og det er her Min dag i piktogrammer kan hjælpe, bl.a. ved at skabe overblik og struktur og dermed forberede barnet på skiftet, hvilket gør overgangen lettere.

Piktogrammer for børn med særlige behov

Piktogrammer er i særdeleshed velegnede at anvende til børn med særlige behov fx børn med sproglige vanskeligheder, hørehæmmede børn eller børn med neuropsykiatriske forstyrrelser, såsom ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller andre relaterede vanskeligheder.

I forhold til sidstnævnte gruppe er brug af piktogrammer af essentiel betydning, da disse børns vanskeligheder blandt andet udgøres af forstyrrelser i de dele af hjernen, der planlægger, strukturerer, danner overblik og problemløser (de såkaldt eksekutive funktioner). Som sådan kan man sige, at alle børn har ”eksekutive vanskeligheder” alene af den grund, at de er børn. Dette skyldes, at de styrende dele af hjernen (altså de eksekutive funktioner) først er færdigudviklede sent i ungdommen. Mange voksne, og ældre børn, kan dog skabe og opretholde en form for indre overblik, mens andre har behov for ydre overblik, altså noget konkret og visuelt at forholde sig til.

Børn tænker ikke i minutter og timer, da de ikke ved, hvor langt et minut eller en time er. De bruger forskellige begivenheder på dagen til at navigere i tid, fx måltider. Derfor er det en god ide at have en struktur i familien, hvor fx måltider og sengetider foregår på samme tidspunkter hver dag.

Min dag i piktogrammer kan med fordel anvendes af alle familier, for uanset hvilke børn man nu måtte have, så trives børn med klare retningslinjer og viden omkring, hvad de skal, hvad der forventes af dem og hvornår.

SPECIFIKATIONER

Yderligere information

SKU 5700002124401
Mål

8 x 8 cm.

Alder

, , , , , , , ,

Køn

Unisex

Brand

Har du set vores pakketilbud?

Klik på billedet for at læse mere.

Mere om piktogrammer:

BØRNS TIDSFORNEMMELSE OG BEHOV FOR FORUDSIGELIGHED

SANDT ELLER FALSK? 7 MYTER OM BRUG AF PIKTOGRAMMER!

MEDBESTEMMELSE UNDER (UBEVIDSTE) KONTROLLEREDE RAMMER

DROPPER I RUTINERNE I FERIEN?

BEVAR OVERBLIKKET I HVERDAGEN TRODS KAOS OG CORONA

PIKTOGRAMMER KAN ALTSÅ NOGET