Bedre kommunikation med vores børn via visualisering

Vi hører ofte os selv svare vores børn med: ”Du kan lige lege lidt.”, ”Vent lige 5 min.” eller ”Det er først i aften”. Vi tænker bare ikke altid på, at kommunikation i disse termer flyver lige forbi barnet. Og så står vi der med en vred eller grædende 2-årig i entréen.

Vi har ofte ikke noget redskab til, at gøre det anderledes og gentager vores fejlkommunikation igen og igen. Når vi antager at børn har samme begrebsforståelse og tidsfornemmelse som voksne, så fejler vi altså i  vores kommunikation med vores børn og rammer panden mod muren. Derfor giver det SÅ meget mening for mig, visuelt at give børn et overblik, i små sekvenser, i form af billeder og ikke kun med ord. Vi skylder vores børn, at kommunikere på niveau med deres udvikling.

”Disneysjov, det er først i aften.”

Klokken er 15 og Milo (2,9 år) bliver hentet i dagplejen.
”Vi skal sige god weekend til Dorte. Det er nemlig fredag. Det er weekend.”
”Juhuuu. Så skal jeg se Disneysjov”.
”Ja, vi skal se Disneysjov når vi har spist aftensmad.”

 Da vi kommer hjem fra dagplejen, løber Milo ind i stolen og råber glad:
”Så er jeg klar til baconchips og Disneysjov.”
”Jamen jeg sagde jo, at det først er når vi har spist aftensmad.” 

Milo bliver ked af det og græder.

”NEJ NU! Det er svært at vente. Vi kan bare spise aftensmad nu?”

Et klassisk eksempel på en situation hvor jeg helt glemmer, at Milo ikke helt har fornemmelse for tid og hvornår vi egentlig skal spise aftensmad og hvad han skal i mellemtiden. I Milos hoved kører der kun Anders And og baconchips. Og jeg troede, at vi begge havde forstået at Disneysjov var i aften. Fejlen var min – og det betyder at jeg selvfølgelig ikke skal forvente, at han forstår sådan en besked.

Jeg greb fat i piktogrammerne og lagde dem på bordet med en rækkefølge. Selvom der ikke er tid på, så får Milo en fornemmelse for hvornår hvad sker. Så når Milo spurgte: ”Er der Disneysjov nu?” kunne jeg henvise til piktogrammerne og svare: ”Lige nu leger vi, inden vi skal spise og i bad.”

Næste fredag gjorde jeg den klar på en plade af noget stærkt pap. Og denne gang var der mere ro omkring fredagshyggen. Og den efterfølgende fredag kunne Milo sagtens huske, at Disneysjov altså først er efter aftensmad og fredagsbadet. En del forældre er bekymrede for, at deres børn bliver afhængig af visualisering. Og det er bestemt ikke min erfaring. Det er en hjælp i en periode, når noget er anderledes (f.eks. også højtider) eller noget er ekstra svært (skal passes i gæstepleje osv.)

Piktogrammerne er sat fast med velcro med tape bagpå, så pladen kan tages med rundt og skiftes ud, sådan synes jeg det fungerer allerbedst.

”Men hvad skal jeg så.”

Hvis dit barn, ligesom mit, kun kan høre: ”PÅ TUR”, når du beder det om en række ting inden. Så tænker jeg, at det er helt normalt. Jeg har derfor forsøgt, at skabe lidt overblik i disse situationer. Jeg peger og tager brikkerne ned når det er ”klaret”. Det fungerer virkelig godt og jeg er fri for, at nå dertil hvor jeg desperat siger: ”Nu har jeg sagt det mange gange.”

Hvis Milo spørger mange gange: ”Hvad skal vi så.” Så ved jeg, at der er noget han har misset i kommunikationen. Så griber jeg et par piktogrammer og vi får snakket sammen om hvad vi skal som her i videoen.

Billederne behøver ikke at være så specificerede for Milo, da han godt kan huske, at flyverdragt betyder at vi skal ud og gå. Det er helt individuelt for både børn og voksne, hvordan det bedst fungerer. For os er det situations- og dagsbestemt. En træt dreng kan overskue mindre og her har han brug for at jeg skaber mere overblik. Eller i en periode med mange skift, eller meget uro.

Rutineskabende visualisering skaber bedre kommunikation
Aften- og morgenrutine samt toiletrutine

Jeg har beskrevet en del omkring, hvordan vi kan hjælpe os selv og vores børn i, at skabe bedre kommunikation. Jeg vil til slut gerne vise hvordan vi har brugt det mere fast, med en form for daglig struktur.

Nogle forældre stejler, når ordet struktur kommer på banen. Min overbevisning er dog, at alle mennesker har brug for en vis mængde af struktur/rutiner for at fungere. Børn skal have hjælp til, at skabe disse rutiner.

Milo er blevet interesseret i, at gå på toilettet. I starten var det kun en del af ”Aftenrutinen”. Sommetider var der bad på skemaet, andre gange ikke. Men hver dag kiggede han på piktogrammerne. Og vi gjorde det hurtigt til en morgenrutine også.

Pludselig blev han så stor og efter 3 uger ville han pludselig ikke have ble på om dagen. Selvfølgelig nok tidspunktet vi har fanget ham. Men tror helt sikkert, at Milo ved brug af piktogrammerne, har fået en forståelse for ”rækkefølgen”. Og at man inden noget, skal tisse. Udover at han fik forståelse for det, hjalp det faktisk også os. For vi er selv vanemennesker der gør som vi plejer og ikke tænkte over, at få ham på toilettet. Faktisk begyndte han også, at tage tøjet af/på helt automatisk, for det stod der jo!

Så blev vi pludselig fri for: ”Du kan ikke fange mig”. Hver gang vi bad ham tage tøj på!

Nu bruger vi ikke piktogrammerne til aften- og morgenrutine for de er inde i Milos system.

Læs og se meget mere om piktogrammerne her

Indlægget er skrevet af af: Nadja Gisselbæk Christensen – Pædagog på specialskole og mor til to.
@hverdags_leg