Den matematiske isbutik kan noget særligt, fordi den kan holde både 3 og 8 årige beskæftiget på samme tid. Det betyder at børn i samme søskendeflok kan være sammen i legen, og begge lære nyt ud fra deres kompetence niveau.
Isbutikken er ikke et tilfældigt valg
Butiksleg er en af de mest slidstærke lege, der findes. Børn har leget købmand i generationer, uden at nogen har skullet overtale dem til det. Trangen til at servere for andre, til at bestemme prisen, til at have en disk mellem sig og verden – den kommer helt af sig selv, og de kopierer og efterprøver alle de hverdagssituationer de oplever.
Det er præcis dét, vi har bygget videre på med Matematisk isbutik. Ikke ved at lave legen om til skole, men ved at lægge matematikken derhen, hvor legen alligevel er.
Matematik begynder længe før første skoledag
Når vi voksne hører “matematik”, tænker vi strakt tal på tavlen. Men afgørende for hvor let et barn får ved matematik i skolen, ligger et helt andet sted – og det er på plads længe før skolestart.
Forskning i tidlig talforståelse peger på nogle få byggesten, som betyder overraskende meget:
- Talkendskab – at kende tallenes navne, form og rækkefølge
- Mængdeforståelse – at vide, at “3” ikke bare er et ord, men en mængde
- Sammenligning – mere, mindre, lige mange
- Begyndende addition – at to ting og to ting bliver til fire
Det er ikke noget, man sætter sig ned og træner. Det er noget, der skal ske mange gange, i mange sammenhænge, med hænderne i brug. Og det sker allerbedst, når barnet er så optaget af legen, at det slet ikke bemærker, at matematik er til stede.
En isbutik er et af de bedste steder, det kan ske. Der er tal (priser). Der er mængder (antal is-dele). Der er penge, der skal skifte hænder. Der er en ordre, der skal huskes. Og der er en årsag til at regne det ud: kunden venter.
7 kompetencer barnet lærer, mens der bygges og sælges is
1. Talkendskab og talrækken
Mønterne, priserne og den medfølgende regne- og taltavle gør tallene til noget, barnet bruger frem for noget, som man skal lære udenad. Taltavlen viser talrækken fra 0 til 100 og fungerer som barnets første “lommeregner” – et sted at tælle sig frem, når hovedet ikke rækker endnu. Den ligger i skuffen sammen med mønterne, så den er der, i det sekund barnet får brug for den.
2. Mængder, der kan mærkes
Isbutikken indeholder fire magnetiske iskugler, seks mellemlag, to toppe som kan kombineres på mange måder. Barnet skal hele tiden holde styr på, hvor mange der skal på – og hvor mange der er tilbage. Mængdeforståelse bliver til noget, man kan at føle tage på.
3. Begyndende addition
Når kunden bestiller to is, skal priserne lægges sammen. Det er et rigtigt plusstykke, med en rigtig konsekvens: får kunden det rigtige tilbage?
Der er naturligvis regnestykker i flere sværhedsgrader, så barnet kan udfordres på sit niveau.
4. Pengeforståelse
Træmønterne har værdierne 1, 2, 5, 10 og 20 – altså rigtige beløb, der skal kombineres, ikke bare “en mønt pr. is”. Regnekortene findes i flere sværhedsgrader. Barnet bygger isen på kortet, finder den rigtige pris blandt tre muligheder og markerer sit svar med en tøjklemme. De dygtigste kan gå videre og finde andre møntkombinationer, der giver samme beløb – og lige der begynder barnet at forstå, at tal kan sættes sammen på flere måder. Det er den indsigt, hele regning senere hviler på.
5. Kombinatorik
De 24 kombinatorikkort, som du også finder i isbutikkens skuffe, er fordelt på fire sværhedsgrader fra nemmest til sværest:
1. Byg en is af vaffel og top
2. Byg en is af vaffel, mellemdel og top
3. Byg to is af vaffel og top
4. Byg to is af vaffel, mellemdel og top
Barnet aflæser, gengiver og systematiserer. Det lyder simpelt – og det er også meningen. Det er den slags opgave, hvor et barn selv kan mærke, hvornår noget mestres.
6. Arbejdshukommelse – den oversete superkraft
Det her er nok den funktion, forældre kigger længst efter, når de har fundet den.
Tag et kombinatorikkort, og beskriv isen for din makker, uden at han eller hun ser kortet: “Jeg vil gerne have en is med chokoladevaffel, chokolade-mint mellemdel og tivolitop.”
Makkeren bygger. Derefter sammenligner I – og bytter roller.
Det, barnet træner hér er auditiv hukommelse, også kaldet arbejdshukommelse: evnen til at holde fast i en besked med flere beskeder, uden at få den delt op. Et skolebarn får den slags beskeder hele dagen. “Find din matematikbog, slå op på side 12, og skriv dit navn øverst.” Har barnet svært ved at holde tre beskeder i hovedet, ligner det manglende koncentration – men er det sjældent.
Og fordi barnet har bygget en is og ikke løst en opgave, føles det ikke som træning. Det føles som at få lov at være ekspedienten.
7. Sprog og samspil
Hele legen kører på dialog. Bestille, gentage, forhandle, beskrive. Hvordan smager egentlig en grøn is?
Ordforråd, turtagning og samarbejde kommer med i købet – uden at nogen har planlagt det.