Hvilke typer legetøj er bedst?

typer legetøj til sprogudviklingen

Der er et væld af legetøj på markedet, men er al legetøj velegnet til udviklingen af dit barns sprog?

Som forælder kan det være svært at navigere rundt i den store legetøjsverden, hvor der hele tiden kommer nyt og verden bliver mere teknologisk. Her kommer talepædagogen med bud på, hvad du skal være opmærksom på næste gang, du er på gavejagt.

Overordnet kan der skelnes mellem to hovedgrupper af legetøj:

1. Legetøj, der udelukkende kan bruges på én bestemt måde

Dette omfatter  bl.a. elektronisk legetøj, og det er efterhånden en etableret viden, at dette slags legetøj begrænser mængden og kvaliteten af den sproglige interaktion mellem barn og forældre. Det er tit sådan noget legetøj, der hurtigt fanger børnenes opmærksomhed og glæden kan være stor. Men den dør ligeså hurtigt ud igen. Legetøjet styrer legen.

2. Legetøj, der sætter fantasien i sving, og som kan bruges på mange forskellige måder

I denne kategori af legetøj finder du ting, som ikke inviterer til ét bestemt brug, men som lægger op til kreativ udfoldelse med rig mulighed for også, at udvikle sproget. Her er det barnet, der styrer legen. Et godt eksempel på denne salgs legetøj er klodser – alle typer af klodser eller konstruktions legetøj.

Byggeklodser

Byggeklodser er et formidabelt legetøj, der kan bruges til at udvikle dit barns sprog på utallige måder. Og så kan de jo fås i et hav af forskellige mærker og farver, så her kan alle være med prismæssigt og præferencer for farver og materiale (træ, plast eller gummi er fuldstændig underordnet).

Ved at lege med byggeklodser kan dit barn udvikle sin forståelse og brug af fx:

  • forholdsord som bl.a. på, under, ved siden af, foran og bagved mens I bygger
  • farver
  • former
  • tal
  • størrelser

Som forælder er det din opgave at facilitere udviklingen af dit barns sprog. Barnet vil ikke lære farverne eller formerne af sig selv, men ved at du støtter og guider  barnet gennem legen. Du kan fx sige til barnet: ”Du har en rød firkant i hånden” eller ”lad os tælle, hvor mange klodser, der er i dit tårn”. Du udspørger ikke barnet, men understøtter den sproglige udvikling ved at kommentere dit barns handlinger.

I det nedenstående finder du konkrete ideer til, hvordan byggeklodser kan bruges i legen.

Sortering

  • Hjælp dit barn med at sortere klodserne i de fire farver og former samtidig med, at I benævner farverne/formerne højt.

Tælle

  • Tæl sammen med dit barn. Hvor mange røde klodserer der i alt? Hvor mange firkanterer der? Hvor mange røde firkanterer der? Byg et tårn eller flere og tæl hvor mange klodser, der er i hvert tårn.

Byg

  • Byg sammen med dit barn. I kan fx bygge noget, hvor I udelukkende bruger den samme farve, fx et rødt tårn. I kan snakke om, hvem har bygget det højeste/laveste tårn?
  • Byg strukturer og snak om, hvad de forestiller. Et hus, en bro, bondegård eller måske en rumstation? Fantasien sætter ingen grænser.
  • Lav en historie med udgangspunkt i det byggede. Hvis det er et hus, hvem bor der? Hvis det er en bro, hvor fører den hen? Hvad er der under broen? Måske en farlig trold?

Puslespil

  • Tegn en firkant på et ark papir eller endnu bedre, lav en firkant på gulvet med farvet tape. Du kan nu sammen med dit barn udfylde firkanten med klodserne.

 

Rør og find spil

Dette sansemæssige spil findes i mange variationer på markedet og fra mange forskellige brands – I kan også lave jeres helt eget ved at samle forskellige ting derhjemme fx legetøj, køkkenredskaber, en sut osv. Læg alle tingene i en stofpose, hvor barnet kan stikke hunden ned og føle efter, uden at kunne se.

I kan nu skiftevis stikke hånden ned i posen og beskrive, hvad I har fundet, INDEN i tager det op.

Brug sproget undervejs i spillet.

  • Hvordan føles tingen?
  • Hvilken form?
  • Hvordan kan man bruge den?

Kategorisering

I kan vælge at komme ting i posen, som kan kategoriseres. Det kan være I kan opdele tingene i de mere overordnede kategorier som: mad, dy osv. Eller dyk et lag længere ned op opdel maden i flere kategorier: frugt, kød, fisk mm.

Hvis det er transportmidler som kategori, kan I snakke om, hvordan en flyvemaskine adskiller sig fra et skib og en bil.

Rør og find spil findes i flere udgaver fra det franske mærke Vilac. Men det er nu altså sjovt, selv at finde tingene derhjemme. Her kan barnet jo også hjælpe til og spillet er aldrig ens.

 

Klodser med tryk

Stableklodser findes, som nævnt, i alle mulige afskygninger. Måske kender I allerede disse klodser, som kan stables som et tårn. Pyramide-klodser som gået fra stor til lille og kan samles i hinanden. De er altid populære, fordi det er en rigtig sjov leg for børnene, der både elsker at stable og ikke mindst VÆLTE tårnet!

Vælg gerne dem med print på, de fåes tit i carton til en lav pris. Det giver mulighed for dialog omkring de billeder og tal, som er trykt på.

Tal/størrelser

  • I kan stable klodserne og bygge forskellige slags tårne – hvilke konstruktioner er mest stabile, det er der også en læring i.  Tæl, hvor mange klodser, der skal til for at bygge det højeste tårn/det laveste tårn.
    Fokuser på klodsernes størrelser. Hvilken klods er den største? Den mindste? Den mellemste?

Hvad er væk?

  • Hvis du har klodserne med print, tal eller farver på, så de kan adskilles fra hinanden, så er denne hukommelses-leg sjov.Læg tre (eller flere) klodser foran dit barn, og lad barnet benævne illustrationerne. Bed dit barn om at kigge væk eller lukke øjnene, mens du fjerner én af klodserne. Nu skal dit barn finde ud af, hvilken klods, der er fjernet.

 

 


Indlægget er skrevet af Sahra Mengal, som har flere års erfaring som audiologopæd, og ansat i  PPR.

Om Sahra
Jeg er en audiologopæd, som brænder for at gøre en forskel for børn med talesproglige vanskeligheder. Jeg har erfaring fra både Danmark og USA.

Hvorfor have fokus på legen?
Jeg er i mit daglige arbejde med børn vidne til, hvordan legen har en indflydelse på deres læring og ikke mindst deres trivsel. Derfor håber jeg, at vi med dette indlæg kan inspirere til mere leg i hverdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Populære produkter

De 10 mest populære produktene

    Products
    Categories

    Ingen resultater