Mine børns udtale vanskeligheder

Børn med udtale vanskeligheder er ikke så usædvanligt. Måske er du selv mor til et, eller også har du bemærket andre børn, der har det.

Aller først er det vigtigt at sikre sig, at barnet ikke har problemer med hørelsen, da det naturligvis kan være årsag.

Talepædagoger arbejder ud fra to aspekter – sproglig forsinkelse eller sprog vanskelighed. Det er noget de vurderer sammen med barnets nære omsorgspersoner som forældre og den primære pædagog. Hvis du er bekymret for dit barns udtale eller mangel på sprog, anbefaler jeg ALTID at du kontakter jeres lokale PPR afdeling eller deler din bekymring med pædagogerne i barnets institution.

Og bare tag det roligt!

Rigtig mange børn har udtale vanskeligheder og kommer hurtigt efter det. Og rigtig mange børn går hos en talepædagog. Jeg ser det som en fordel, da børnene her får mulighed for en tidlig opmærksomhed på bogstaver og ordlyde/fonemer, hvilket giver dem et forspring i skolen, når der skal læres at læse og skrive.

Selv er jeg mor til to piger, der har haft udtale udfordringer. Denne der fine justering, som ikke lige er blevet automatiseret. Og hvem ved – måske havde de også haft det, hvis de havde været normalthørende. Heldigvis lhar de aldrig ladet sig gå på at deres udtalevanskeligheder og de har haft masser af mod på at tale og fortælle.

Vi har øvet så meget tale, at munden i dag aldrig står stille på dem.

Udtale og sprogudfordringer hos småbørn

Ved tidligt at opsøge en fagperson, kan vejledning og behandling afvikle (eller minimere) tale-sprogafvigelsen og bidrage til at undgå eventuelle afledte vanskeligheder, som fx læse-stavevanskeligheder eller social isolering, når legekammeraterne har svært ved at forstå.

Når der snakkes om sprogudfordringer er det ofte udtalen, der springer i øjnene og giver anledning til bekymring. Men det er helt normalt, at små børn kan have udtale vanskeligheder og højst sandsynligt vokser de fra dem. Derfor bekymrer mange forældre sig også unødvendigt.

Jeg vil anbefale, at man slår op i bogen ‘Sprogets milepæle’ af Helle Iben Bylander & Trine Kjær Krogh. I denne kan man læse om barnets sproglige milepæle. Fra bogen har jeg tit set på denne tabel, der fint illustrerer, hvornår barnet bør kunne hvilke fonemlyde:

 

Jeg minder ofte mig selv om:

“Du kan have mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der bliver til noget”

Og det er jo ganske rigtigt.

At lære fonemer er en kompleks opgave for barnet. Man skal være i stand til at skelne mellem lydene og kunne lagre dem i hukommelsen, hvilket kræver mange gentagelser. Derudover skal barnet kunne forstå, hvor ordet starter og slutter og kunne opdele ordet. Hos de fleste børn er det noget, der sker længe før barnet overhovedet selv har et sprog.

Når man går hos en talepædagog har hun/han et helt klart overblik og en struktur, som i arbejder med. Derfor starter man altid med at kunne skelne lyde, hvorefter man så arbejder sig frem mod til sidst at kunne udtale lyden og til slut ord

Hvad man kan som forældre selv gøre?

Jeg får mange henvendelser fra forældre, som ønsker, at jeg giver dem noget helt konkret legetøj, som de kan lege med og dermed afhjælpe problemet.

Men det kan jeg ikke. Legetøjet er bare et værktøj, når man øver udtale. Det er motivationen. Find eventuelt noget legetøj, som barnet elsker og spørg din talepædagog hvordan I kan bruge det, i forhold til det område I arbejder med. Talepædagoger er ret så kreative med legeideer – tro mig!

Hjemme hos os er jeg gået efter legetøj, der havde mange dele. På den måde kunne jeg give en del (belønning) for hvor korrekt imitation eller forsøg.

Eksempler på legetøj kunne være:

 

Vi har lavet generelle sprog-vejledninger til en kategori af legetøj, som du finder HER. Vejledningen kan du downloade når varen er købt.

Jeg kan ikke vejlede jer. Det kræver faglig ekspertise fra en der kender eller har testet barnets spontan tale og sprog.

 

6 nemme ting forældre kan gøre:

  1. Lege med rim og remser. (Jeg har samlet gode bøger her)
  2. Lav stop eller pauser i sange og rim, hvor barnet skal udfylde ”hullet” (auditory closure)
  3. Syng sange og lav sanglege (Jeg har samlet gode sangbøger her)
  4. Meningsfulde samtaler om det i leger, ser og oplever
  5. Læs bøger, gerne dialogisk læsning
  6. Highlighte/tydeliggør og forlæng den lyd, som barnet har svært ved

(7) Belønning virker altid! Hos os har vi brugt klistermærker, Smarties .. whatever works!

Ret ikke på barnet, når det laver fejl. Gentag ordret korrekt og gerne tydeligegøre lyden:

Barn: “jeg vil dykle”
Voksen:  “ja, du vil Ccccykle” “kom, så finder vi din ccccykel”

Udtale vanskeligheder ses sjældent ved vokaler, men særligt ved konsonanter. Det er bogstavernes lyd og ikke sammenhængen. Ofte erstatter barnet lyden med en anden, fx /k/ bliver til /g/ i udtale.  Se oversigten længere oppe.

 

Leg, gentagelser og øvelser

Talepædagoger arbejder ikke længere med mundmotoriske øvelser. Simpelthen fordi der ikke var evidens for, at det havde nogen effekt. Derfor er man i dag gået fra at øve decideret mundmotorik – selvom det kan være rigtig sjovt – og det skader jo ikke.

Men det er en god ide, når I arbejder/leger med bogstavlyde, at barnet bliver opmærksom på hvor i munden lyden artikuleres og gerne overdrevet. Ved meget gentagen leg og øvelse, bliver udtalen flydende og automatiseret.

En anden synder ti forhold til udtale kan også være brug af sut, som gør tungen ”doven” og kan give sutte-bid. Dette er dog mit indtryk, at barnet hurtigt kommer efter uden brug af talepædagog.

 

Husk at børn er forskellige

Alle børn er forskellige og dermed også deres sprog og kognitive udvikling.  Hvis barnet ikke når de sproglige milepæle til forventet tid, kan det være relevant at undersøge, om der er tale om afvigende tale –sprogudvikling, og om der eventuelt er en bagvedliggende årsag.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.