Fælles opmærksomhed og et par andre strategier

Noget af det første vi stiftede bekendtskab med var begrebet: FÆLLES OPMÆRKSOMHED. 

Alberte var ikke mere end 6 måneder og vi havde kontaktet PPR i kommunen, fordi vi gerne ville igang med nogle øvelser og vi ville gerne vide hvad vi skulle gøre for at hjælpe vores barn godt på vej, selvom hun var døv. Det virkede til, at man var i ingenmands-land indtil hun skulle CI-opereret (det er der heldigvis kommet nye retningslinjer for)

Hvad betyder “fælles opmærksomhed”?

Det er en tæt kontakt med dit barn, som er en afgørende forudsætning for udvikling af barnets sprog. Den gode kontakt er vigtig for læring, da børnene lærer sprog – ikke blot ved at lytte – men ved at være en del af samtalen.

Vi arbejder med den fælles opmærksomhed få denne simple måde, og måske gær I det allerede, men nu kan I blive mere bevidst herom:

Først kigger mor på bolden
Så kigger barnet på bolden
Til sidst kigger sammen på bolden og snakker om den

Snak alt hvad du kan om bolden – hvordan ser den ud, hvordan føles den, hvad kan den… En bold er ikke bare en bold, bolde ser forskellige ud, føles måske forskelligt afhængigt af materiale, bolde kan have forskellige formål, nogle kan hoppe, andre er bedre til at trille mm. Der er så meget at snakke om. 

Læs også mere om fælles opmærksomhed: http://vpt.dk/dagtilbud/kommunikation-mimik-gestik-kropssprog-og-faelles-opmaerksomhed 

Din fysiske placering i forhold til kommunikationen med barnet

Når vi taler til og med vores børn, styrker vi barnets ordforråd fra en meget tidlig alder. Det kan virke meningsløst at tale til sin baby, når man ikke ved hvor meget (eller lidt) det overhovedet hører med sine høreapparater (når man er i en situation som vores). Men lyd er lyd og det auditive område i hjernen skal stimuleres, for at man senere får godt udbytte af  Cochlear Implants (avancerede høre-device til mennesker med så dårlig eller manglende hørelse, at almindelige høreapparater ikke har effekt. Et indopereret implantat i hovedet og et ydre apparat).

Når du er en engageret og støttende forældre giver du næring til barnets hjerne og skaber et stærkt fundament for udvikling.

Det anbefales altid at man er ansigt til ansigt med sit barn, således barnet kan aflæse dit ansigtsudtryk og mimik. Fx sætter du dig eller ligger dig overfor barnet.

MEN … Hvis barnet har høretab anbefales det, at man lærer barnet at stole på sin hørelse og lære at lytte. 

Derfor placerer man sig altid ved siden af barnet eller med barnet på skødet og skærmer munden så mundaflæsning ikke er muligt. Fx sætter du dig ved siden af barnet så din mund er tæt på barnets ører. Gå ned I hug, så du er tæt på øret.

Høretab eller ej, med din fysiske placering indikerer du, at du er klar til at kommunikere og det bliver lettere for barnet at kode dig.

HUSK! Når du mindsker brugen af øjenkontakt, er det en afgørende faktor, at barnet mærker nærvær – fx ved at sidde på skødet og få masser af kram og kys (hvem elsker ikke det :-)). Når man har godt fat i hørelsen, kan man sagtens senere indhente det med at aflæse mimik. Det vil jeg gerne skrive under på!

Snak, snak, snak og snak så lidt mere .. 

En  anden super stærk strategi, og som vi har taget til os 110%, er at snakke og sætte ord på alle vores og barnets handlinger. Også selvom det er et lille barn, der endnu ikke kan så meget. Her er spise og skifte situationer oplagte snakke-muligheder:

”Nu skal vi have en ny ble”
”Ble ble ble, hvor er duuu?” ”Her er du!”
”Den skal på din numse”

Eller hvad jeg selv gør:

”Nu vasker jeg mine hænder, vaske vaske vaske”
”og så skal de tørres i håndklædet, tørre tørre tørre”

Gentagelser, gentagelser og så flere gentagelser

Men, som alt i livet, er det selvfølgelig en balancegang mellem at det er dig, der styrer eller om det er på barnets initiativ. Hvis det er et lille barn, kan du sætte ord på hvad barnet gør “Nu tager du ranglen” “Ih, den rasler, kan du høre det?” osv.

Den unaturlige lange pause

Når vi voksne kommunikerer er vi vant til, at der ikke er en lang pauser mellem spørgsmål – nok ikke mere end et par sekunder. Ellers går det hen og bliver akavet og svært at være i.

Men jeg har virkelig lært, at når vi arbejder med børn, skal de have tid … masser af tid!

Latenstiden er længere hos børn og det skal lige ind og vende, før det kan bearbejdes. Derfor er det faktisk utrolig vigtigt at du venter 10 – ja måske 15 – sekunder før du byder ind. Ved at give pause og se forventningsfuldt på barnet, vil du opdage at det kan sige og kommunikere (mimik, kropssprog og pludren) mere end du lige regner med.

At afvente barnet er særlig vigtigt, når de har fået CI (Cochlear implants). Det er en ny hørelse, og det er som om at det bare tog lidt længere tid (kun i starten) .

Det er egentlig ret simple strategier og det var ikke vanskeligt at implementere i vores hverdag – og måske gør I det allerede uden at være bevidst om det. 

*Inspiration fra bogen ‘Dit barns sprog’ af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh. En god og praktisk bog, der guider dig til, hvordan du støtter dit barns sprog. Sprog, leg og læring hos børn fra 0-6 år.