Børn fødes med meget aktive og veludviklede sanser. De er en naturlig og biologisk indlejret del af deres krop fra begyndelsen, og de har en væsentlig funktion for deres fysiske og psykologiske overlevelse.
Barnet navigerer primært ud fra sine sanser, når det fødes. Synssansen sørger for øjenkontakt med barnets omsorgspersoner, hvilket er vigtigt for barnets psykologiske sunde udvikling. Følesansen er vigtig for barnet gennem hudkontakt med omsorgspersonerne, som sikrer barnet beroligelse af nervesystemet. Høresansen er vigtig for barnet, for at udvikle sproget og for at kunne lytte til de primære omsorgspersoners beroligende stemmer. Lugtesansen er en vigtig del af barnets genkendelse af dets omsorgspersoner, så barnet kan differentiere mellem den trygge base og fremmede mennesker. Smagssansen er desuden aktiveret i barnets første møde med næringen gennem mælken.
Alt sammen sørger det for barnets overlevelse og opretholdelse af barnets adgang til at sanse verden, for gradvist at lære det om omgivelserne omkring sig. Børn har barndommen igennem brug for, at få stimuleret deres sanser på forskellige måder, gennem oplevelser og erfaringer, fra den virkelige verden.
Jo mindre barnet er, jo større virker sanseoplevelserne for barnet. Det helt lille barn, vil derfor hurtigere blive sansemæssigt overvældet, end det større, hvilket barnet selv sørger for, at regulere, ved at signalere ubehaget til omsorgspersonerne. Det kan være ved at kigge væk, når barnet ikke ønsker øjenkontakt eller interaktion længere eller ved at græde, hvis det mærker et kropsligt ubehag, gennem sin følesans.
Det er derfor vigtigt, at tage barnets sansemæssige oplevelser alvorligt, da de danner fundamentet for barnets evne til, at kunne mærke sig selv og sine kropslige fornemmelser.
Mange voksne mennesker har fået undertrykt deres sansemæssige oplevelser som børn, og det kan have store konsekvenser i voksenlivet.
Har man som barn fået at vide, at ”du fryser!”, eller ”du skal smage på maden!” eller ”du skal give tante Oda et kram!”, imens man faktisk har mærket, at man ikke frøs, at man ikke havde lyst til at smage på maden, og at man ikke havde lyst til at være i nær kropskontakt med tante Oda, så lærer man gradvist at lukke af for det, sanserne fortæller.
Sanserne er en vigtig del af det, at kunne mærke sig selv og at kunne tage sig selv alvorligt. Er vi ikke blevet støttet i, at det vi mærkede, havde værdi, vil vi gradvist afkoble os fra os selv og vores egne fornemmelser, og vi vil begynde at orientere os langt mere mod det, andre fortæller os, fremfor det vi selv mærker indefra.
Mange voksne mennesker har et langt større fokus rettet udad end indad og har vanskeligt ved at være i nuet. Er vi optaget af alting udenfor os selv og af fortiden og fremtiden, vil sanserne kunne bringe os tilbage til vores her og nu oplevelse. Sanserne har altså en væsentlig værdi i både barndommen og voksenlivet, og de er derfor vigtige at tage alvorligt.
”Sammen om sanserne” er en bog udviklet af Psykolog, Ina Victoria Haller, i samarbejde med www.ciha.dk , der handler om barnets fem forskellige sanser. Bogen udvikler barnets ordforråd omkring sanserne og styrker dermed kommunikationen mellem barn og forælder omkring det, barnet mærker. Barnets evne til at koble sanseindtryk med stemninger og følelser i kroppen, øges altså gennem samtaler om sanserne i denne bog. Samtale er netop også et væsentligt element i denne bog, da den er opbygget med symboler i teksten, så barnet kan være en del af læsningen. Det styrker barnets selvtillid og lyst til at læse, og involverer barnet endnu mere i aktiviteten, da den fungerer som en samtalebog, fremfor monologisk oplæsning.
Familievejleder Maria Anderson
www.mariaanderson.dk
Skriv et svar