Et godt sprog tidligt i livet er fundamentet for barnets senere evne til at indgå i fællesskaber og danne venskaber
Flere forskningsforsøg sætter fokus på pædagogers indsats og det sproglige læringsmiljø i daginstitutioner og de tidlige skoleklasser. Men vi tror, at forældrene kan gøre mere.
Sprog betyder alt, det er en kommunikativ kode
De fleste forældre venter spændt på det første ord. Bliver det mor eller far, eller bil eller kat, eller noget helt andet?
Når den nysgerrige pegepinger langsomt udskiftes med flere og flere rigtige ord, der bliver til sætninger, mærker vi, hvordan kommunikationen bliver nemmere, når vores børn kan give udtryk for de behov, vi tidligere skulle famle og gætte os frem til med en cirkusforestilling af sut, rangle, banan og ble.
Sprog betyder alt
Men sprog kommer ikke af sig selv. Derfor var det en milepæl i Albertes sprogudvikling, den dag hun faldt og slog knæet og råbte ”av, for fanden” (læs blogindlægget her). Det viste, at hun har hørt udtrykket et eller andet sted, og hun har luret hvordan og i hvilken sammenhæng, man bruger sådan et udtryk. For bare 2,5 år siden havde hun aldrig hørt et sammenhængende sprog. Hun var over et år bagud.
I dag er Albertes sprogforståelse og ordforråd længere end hendes jævnaldrendes, og vi revner af stolthed, når hun spytter bandeord ud – også selvom det er lidt forkert. For sammen med et avanceret høreapparat er vi de langt den største årsag til, at Alberte taler så godt, som hun gør i dag. Alt sprog hun præsenterer, viser fremskridt i den sprogudvikling, som vi klapper os selv på skulderen for.
En daglig prioritering
Alberte fik en lillesøster, Ella. Og vi blev nu forældre til to piger med høreudfordringer. Det har krævet en klar omlægning af hverdagen, hvor hovedfokus dagligt er at tænke lydmiljø og sproget ind i alle aktiviteter.
Vores erfaring viser, hvor meget man kan rykke børnene ved blot at være opmærksom, nærværende, deltagende og vide lidt om barnets generelle udvikling.
Og derfor startede vi CIHA – et univers, der gerne skal inspirere forældre til at få leg ind i hverdagen med legetøj, der har en sprogstimulerende funktion. For selvom vuggestue og børnehave kan spille en rolle i sprogudviklingen, og pædagoger kan bidrage til sprogstimuleringen, er den nære familie de vigtigste personer i barnets udvikling af sprog.
Lektor i logopædi Trine Kjær Krog står bag virksomheden Sprogin, der tilbyder udredning af børn med sproglige vanskeligheder. Hun forklarer, at man kan tænke sproget ind i hverdagen på mange måder.
”Forældre kan med fordel fokusere på at snakke og lege med deres børn ved at inddrage dem i hverdagens gøremål. Når de gør det, fokuserer de nemlig automatisk på deres sprog. Man skal tænke på det som en dejlig måde at være sammen på og fokusere på alle de mange kvaliteter, man får i et sprogbaseret samvær over spil, leg, bøger, når børnene hjælper med maden, og når man bare hyggesnakker med hinanden,” fortæller hun.
Barnets sprog begynder ved fødslen
Barnet kan høre helt fra uge 20 i graviditeten. Og kommunikationen og sproget starter faktisk helt fra fødsel, hvor forældre spiller en vigtig rolle i barnets sprogtilegnelse. Ny forskning viser, at samtale mellem barn og forældre styrker barnets sproglige udvikling markant.
Det handler ikke kun om at lære en hel masse ord om dyr, farver, lyde og former. Det handler om at tale med sit barn, frem for at tale til sit barn. Allerede fra barnet er helt nyfødt, kan det f.eks. være at lave lyde frem og tilbage eller at lave forskellige grimasser.
”Når man pludrer på skift med sin baby, styrker man barnets evne til turtagning – at du siger noget, og så siger jeg noget. Og ved at snakke med sit barn, lærer barnet gradvist sproget. Allerede når børn er 8 måneder gamle, kan de genkende mange ord, selvom de endnu ikke kan sige dem,” forklarer Trine Kjær fra Sprogin.
Jo mere sprog, vi udsætter barnet for, des mere sprog lærer det. Det kan være svært bare at snakke, hvis man ikke er vant til det. En god start er derfor at læse de små rør-og-føl bøger, når barnet er omkring 6 måneder og kan sidde på dit skød. Her har i fælles opmærksomhed på bogen, og du sætter ord på det, som I sammen ser og rører.
Forældres ansvar
Da Alberte og senere Ella blev 1 år, fik de indopereret Cochlear Implant høreapparater, så de kunne høre for første gang ligesom deres jævnaldrende. Med et års sproglig forsinkelse, lå der en kæmpe opgave forude og en opstart på et særligt forløb for hørehæmmede, et såkaldt AVT-forløb. Hér gøres det tydeligt, at forældrene er nøglepersonerne og de allervigtigste for, at barnet kan opnå et alderssvarende sprog. Vi har ansvaret for den sproglige udvikling, og uden motivation og en daglig prioritering kan barnet ikke indhente det tabte.
Jeg husker det som om, at vi i det første år af hver af pigernes liv, stod vi lidt i tomgang, mens vi ventede på, at de kunne blive opereret.
Derefter kunne vi komme rigtigt i gang med at ”arbejde” med deres sprog og lære dem alt det, som vi vidste, de ville være bagud på. Der var høje forventninger til os, og vi havde selv høje forventninger. Som forældre har man et kæmpe ansvar for, at ens barn med udfordringer skal klare sig godt.
Derfor blev det gradvist en del af hverdagen at tænke sprog ind i alt. Da pigerne skulle til deres første årlige status, viste det sig, at de faktisk var længere end deres jævnaldrende normalthørende. Det betød, at vi havde indhentet et år og 20 ugers lytte- og sprogerfaring. Så bliver man altså stolt af de små rødder.
Leg er en del af hverdagen
Leg og sprogstimulering er blevet en naturlig del af vores hverdag og familietid, at det er helt naturligt at tænke over, hvilke slags aktiviteter der stimulerer sproget. Hvordan pigerne kan udvide ordforrådet ved at lægge puslespil og lære om former og forholdsord med en puttekasse.
Derfor startede vi univers, hvor vi skriver om egne erfaringer med at få sproget tænkt ind i en presset hverdag – for vi er også bare som alle andre børnefamilier. Det har været nødvendigt for, at Alberte og Ella kunne udvikle deres sprog ligesom alle andre børn. Og så sigt skabe sig det liv, de gerne vil.
”Børn, der tidligt har et godt sprog, har lettere adgang til leg med andre børn og senere nemmere ved læring og læsning i skolen. Hvis barnet er forsinket i sprogudviklingen, kan det være sværere at indgå i socialt samvær og få samme udbytte af skolens undervisning”, fortæller Trine Kjær.
Her ser I eksempler på legetøj, som vi brugte, da pigerne havde fået deres nye hørelse. Der medfølger professionelle sprogvejledninger med ved køb. Her beskrives der legeaktiviteter, som vi selv har praktiseret og som har skabt nærværende stunder mellem børn og forældre.
Inspiration til forældre
Leg er en naturlig del af hverdagen. Og forældres tætte relation og opmærksomhed er den vigtigste faktor i sprogtilegnelsen. Derfor giver det mening at give sine børn de bedste forudsætninger for et godt sprog tidligt i livet.
Hvis vores to piger med høretab kan opnå det her ved, at vi som forældre tænker sproget ind i hverdagen og i leg, hvad kan normalthørende børn så ikke opnå?
Det er tankerne bag CIHA. Et legeunivers for forældre med fokus på udviklingen af sprog. Vi vil gerne give forældre et lille kærligt skub til, hvordan man kan lege sammen og på hvilke udviklingsområder, det styrker barnets sprog.
Med hele vores CIHA-univers håber vi at inspirere alle forældre til at bringe leg og læring mere ind i hverdagen til gavn for både børn og voksne
Skriv et svar