Visualisering med piktogrammer

5 muligeder for at opsætte piktogrammer

Hos Ciha er vi store tilhængere af, at bruge piktogrammer med børn!

Faktisk er vores æske med 112 kort “Min dag i piktogrammer” vores bedst sælgende produkt og det kræver selvfølgelig en vejledning i mulighederne for opsætning.

For at gøre det nemt og kort har jeg valgt 5 muligheder og viser dig billeder af hver opsætning. Fra nemmeste løsning til at gå all-in, så bestemmer du selv, hvilken type du er!

  1. Opsætning med elefantsnot
  2. Opsætning på billedehylde
  3. Opsætning med velcro + liste
  4. Opsætning med magnettape + tavle
  5. Opsætning med magnetisk tape – magnetisk maling


Elefantsnot er nemt og billigt

Elefantsnotten er kendt og flittigt brugt af alle pædagoger og skolelærere. FORDI den er nem at bruge og kan opsættes o-v-er-a-l-t!

Varm den op mellem fingrene ved at ælte den, placer en lille klump på bagsiden af kortet og nu kan du opsætte dine piktogrammer hvor end du ønsker. Elefantsnotten skader ikke kortene og kan nemt tages af igen og ligeledes med den overflade, du vælger – uanset om det er væg, skab eller badeværelsesspejlet.

Derfor er det altid denne løsning vi anbefaler til nybegyndere af piktogrammerne. Og fungerer det rigtig godt med piktogrammer  i familien, så kan man evt. senere gå steppet videre med en af de andre, mere permanente, løsninger.

Plus: Billigt, nemt, kan opsættes alle steder, man kan lave så lange sekvenser som man vl i flere rum i hjemmet. 
Minus: Pas på med de mindste børn, der kan tage det i munden. 

 

Piktogrammer med elefantsnot

 

Ikeas billedehylde

Måske har du allerede en hylde liggende, som du kan tage i brug. Men billedehylden er også en fin løsning, hvor man stiller kortene op i den rækkefølge man har valgt. Ikeas billedehylder får i flere længder og materialer, du kan se dem her. På billedet er det en akrylhylde fra Ikea.

Fordelen her er, at barnet selv kan vende kortet om, når man har afsluttet aktiviteten på kortet. Ulempen er måske også at det er lidt for spændende at lave rod i kortene, så de forsvinder eller byttes rundt.

Plus: Man kan vende kortet, når aktiviteten er afsluttet. Giver en fornemmelse af at tjekke af 
Minus: Længden af sekvens er begrænset og kortenen står lidt ustabilt. 

 

Velcro tape på liste

Denne løsning har vi, sammen med elefantsnot, brugt i vores køkken. Det fungerer rigtig godt, da børnene nemt og sikkert kan tage piktogrammerne af og skifte. Og det sidder godt fast!

Velcrotape kan fås i byggemarkedet til 49 kr. for en pakke fra mørket M3. Den fås i sort eller hvid.

Placer en lang (afhængigt af jeres behov for antal kort) strimmel på en liste, og modstridende tapestykker på kortene. Vi har selv lavet den fejl at placere tapen på vores køkkenskab, det fungerede super godt – bare ikke da det skulle af, så lad lige være med det!

Derfor anbefaler vi en træliste, som du måske allerede har liggende i skuret ellers er de ret billige i byggemarkedet og kan fås i lige præcis den længde, du har behov for. Og med en klat maling i samme farve som væggen, kan du nærmest gøre den usynlig.

Med listen er det nemt, billigt og faktisk ret diskret i hjemmet.

Plus: Nemt, holdbart, billigt og faktisk ret diskret i hjemmet.
Minus: Ingen. Begrænset brugen til ét rum. 

Har du en mand, eller er du selv en handy-kvinde, så kan du lave din egen liste som denne afbilledet. Listen er bred, så den kan stå på en overflade, og så har en præst en linje, hvor kortenen kan sættes i. Her står de ret sikkert og listen kan stå på alle flader og du kan nemt flytte den rundt, så den ikke bliver så permanent til ét rum.

Magnetiske piktogrammer

Vi får rigtig mange henvendelser, der går på, om vores piktogrammer er magentiske. Det er de ikke, da det efter vores mening, vil begrænse brugen. Derudover vil prisen også være en anden og der vil være en forventning til at vi også sælger tavler dertil.

Du kan dog nemt gøre dine piktogrammer magnetiske med magnetisk tape, en rulle på 1 meter koster kun 25 kr. i byggemarkedet eller hobbyforretningen og er super nemt at sætte på. Og måske har du allerede tavlen derhjemme eller et magnetisk køleskab. Jeg fandt også små magneter, som allerede er udstanset og klar til at blive påsat. Se dem her

Plus: Nemt, kan være en del af hjemmets indretning 
Minus: Kræver en tavle i en størrelse der matcher længden på jeres sekvenser. Og begrænser brugen til ét rum. 

 

MAGNETISK TAPE

 

Magnetisk all-in

Denne løsning faldt jeg over i byggemarkedet og tænkte “WOW, det kunne være en fed idé!”

Jeg fandt denne magnetmaling i Jem&Fix som er magnetisk. Mal væggen (eller en dør) med denne maling og efterfølgende kan du male over med den farve du ønsker, så det faktisk bliver usynligt! Placer magnetisk tape på piktogram kortene, som nævnt ovenfor, og lav dine sekvenser af rutiner og gøremål på væggen. Næsten som magi!

Man kan også vælge blot at male et udsnit og markere det med en anden farve maling, så man ved hvor det magnetiske felt er, og det bliver et afgrænset tavle-felt, det sparer naturligvis på omkostningerne.

Plus: Flot og næsten usynlig del i indretningen. Kan også bruges med andre sjove magneter.
Minus: Kræver male-arbejde og er lidt omkostningsfuldt. Begrænset til ét rum.

 

magnetmaling

Dette billede er fra vores gamle hus, hvor vi havde fået lavet en stor galvaniseret stål plade hos den lokale smed. Vi limede den på køkkenskabene, grundede den og herefter tavlemaling. På den måde var det en magnetisk tavle men også et sted børnene kunne tegne med kridt. Det var en løsning vi alle var rigtig glade for, og den var placeret centralt i hjemme hvor alle opholder sig mest.

 


Er piktogrammer nyt for dig?

Kender du endnu ikke til brugen af piktogrammer og tænker du at det måske kunne være interessante for jer?
Så kan du læse mere i disse blogindlæg, som vi også har skrevet:

7 myter om brugen af piktogrammer

Børns tidsfornemmelse og brug for forudsigelighed

Færre “nedsmeltninger” med piktogrammer

Bygger bro med visuel kommunikation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Populære produkter

De 10 mest populære produktene

    Products
    Categories

    Ingen resultater