Når der kommer en ny baby i huset, kan det skabe store følelser hos den eller de større søskende. Hvordan kan man som forældre forberede barnet på, hvad der skal ske? Og hvad er det helt præcist barnet reagerer på?
Der kan reageres med en blanding af glæde, frustration, vrede eller angst for at miste mors opmærksomheden. Reaktionerne afhænger meget af barnets alder og forældrenes evne til at forberede og håndtere de konflikter, der kan opstå.
Når I allerede har et barn, er grundstrukturen i familien etableret, men det er stadig en stor omvæltning for den kommende storesøster/bror. Derfor er det vigtigt at give tid og ro til fordybelse. Hvordan I kommer godt fra start kan være afgørende for, hvordan de andre søskende oplever familiens nye medlem.

En 1-årig storesøster
Dengang for 3 år siden, hvor Ella kom til verden var storesøster Alberte kun lige fyldt 1 år. Hun forstod ikke, hvad der skulle til at ske, og samtidig var hun lige gennemgået hendes store CI-operation og endnu ikke tilsluttet hendes nye lyd. Hun måtte ikke bruge hendes almindelige høreapparater efter operationen, fordi såret skulle hele, og hun var derfor totalt døv i en periode på 1 måned. Og det var i denne måned, at Ella kom til verden.
Jeg tror Alberte vil sige, at Ella bare altid har været der
Hun husker ikke tiden inden, og hun har været for lille til rigtigt at forstå, hvad der skulle ske. Vi legede dog lidt med dukker og omsorgen af dem. Senere har vi talt meget om børnenes roller som henholdsvis storesøster og lillesøster. Og selvom de er så små, og aldersforskellen så lille (12 måneder og 19 dage), forstår de, at en storesøster er den mere ansvarlige og skal tage sig godt af lillesøster, når de er ude sammen.
Man kan ikke forvente, at barnet er motiveret for at skulle være storesøster eller storebror, det er mor og fars beslutning.
Derfor er det også forventeligt (og helt naturligt og sundt), at der kommer en reaktion, som man som forældre skal være imødekommende og rummende overfor. Det er vigtigt for barnet at føle sig hørt og taget alvorligt – uanset om det er positive eller negative reaktioner. Lad barnet vide, at du godt kan forstå, at han/hun er sur og ked af det, og lige om lidt skal jeg nok hjælpe dig.
Når mor skal deles
Nu er Alberte og Ella netop fyldt 3 og 4 år og lillebror Hugo er lige på trapperne (hvis ikke han allerede er kommet, når I læser dette). De har en god alder i forhold til at forstå, hvad der skal ske. Men gennem hele graviditeten har det stort set kun været mor, der duer. Det er, som om de suger den sidste fulde opmærksomhed til dig 🙂
Vi har derfor snakket om, at når Hugo kommer, så er det okay og rigtig dejligt, at far hjælper med at give tøj på, putter, afleverer i børnehave osv. Og at mor gerne vil hjælpe, men hun er nødt til at tage sig af den lille baby, som ikke kan noget selv endnu.
Ret tidligt gav vi også lillebror et navn, Hugo. Det tror jeg har hjulpet pigerne til at kunne forholde sig til ham, når vi snakker om ham.
Sådan forbereder vi os på den nye tilværelse gennem leg
Bøger
Vi har gennem graviditeten talt og læst meget om følelser – faktisk alle slags følelser. Der er mange forskellige følelser i spil, når der kommer en ny lille baby, og ved at snakke bredt om følelser hjælper du dit barn til at sætte ord på, hvordan han/hun har det. Vi har også læst de gamle bøger om Lotte og hendes lillebror og det at dele mor med en ny baby.
her er relevante bøger om følelser:
Gøremål og rolleleg:
Vi snakker om, hvad man som storesøster kan hjælpe mor med, når baby skal skiftes og bades, og hvad man gør, når babyen er ked af det – hvordan kan vi hjælpe hinanden, når Hugo skal i bad, have ny ble på, når tøjet skal vaskes osv.
Ligeså svært som det nok er for manden at forholde sig til babyen i maven, ligeså svært er det også for pigerne. Derfor har vi ofte leget far, mor og børn. Vi bruger dukker som er meget livagtige og detaljerede, så de ligner rigtige babyer.
Tegne og snakke
Vi tegner tegninger af Hugo inde i mors mave og forestiller os, hvad han laver derinde. Måske laver han gymnastik eller bokser? Og så mærker vi på maven eller synger sange for ham. Børn er meget bedre til at forholde sig til noget, hvis de kan forestille sig det i billeder.
Inspiration fra
https://babyinstituttet.dk/soskende
https://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&kat=OPDRAGELSE&id=15736
http://altomboern.dk/brevkasse/fra-enebarn-til-storesoster
https://www.alt.dk/boern/soeskende-nummer-to-paa-vej
http://www.farmorogborn.dk/nar-tre-bliver-til-fire-at-blive-storebror/
Skriv et svar