Jeg er skuffet og ked af det …

Jeg føler mig nødsaget til at fjerne mit forrige indlæg. Det fik desværre negativ omtale og jeg modtog grimme beskeder og mails. Jeg var forberedt på, at var et følsomt emne, men ikke på denne reaktion.

Jeg havde trods alt håbet på, at man ville lytte og være åbensindet. Det er vel dét bloggen her er til for – at tale om de tanker og erfaringer, vi som forældre har.

Men jeg bliver rigtig ked af det og faktisk rigtig skuffet, når mit indlæg bliver ”fordrejet”. Vi har vel alle det samme mål, at gøre det absolut bedste for vores børn med udfordringer.

Mange kunne identificere sig med mig, fordi de selv havde haft samme tanker eller stået i netop denne situation og taget det svære valg, men ikke havde nogen, der oprigtigt forstod dem. Andre følte sig desværre voldsomt provokeret.

Jeg har ikke i sinde at skulle forsvare, hvorfor jeg vælger fx CI-operation for mine børn, og hvorfor vi ikke bruger tegnsprog.

Teknologien, tiden, erfaringerne og valid data arbejder til vores og børnenes fordel i dag – og dem stoler jeg på, fordi jeg kan se alle de gode resultater.

Jeg er mine børns advokat og jeg skal nok sørge for, at de kommer til at klare sig ligeså godt som deres jævnaldrende. Selvfølgelig møder de udfordringer gennem livet, men måske havde de også mødt dem, hvis ikke de havde høretab?

Pigernes CI’er fungerer
de hører
de taler
de synger
de har gode sociale relationer
de er jævnaldrende sprogligt

På alle andre udviklingsområder er de også helt med. Vi snakker meget mere, end det ligger naturligt i vores hjem. Vi taler meget og er meget i dialog med vores børn – og denne del er egentlig ”skjult” sprogtræning – så tro mig, de lider absolut ingen last af vores “træning”, tværtimod får de måske mere kærlighed/opmærksomhed/omsorg end mange andre børn.

Når afsender har et andet fokus

Min hensigt har aldrig været at kaste med mudder eller sige, at nogle valg er bedre end andre.

Jeg fortæller min vinkel, og hvad der er rigtigt for vores familie. Jeg skrev et ærligt indlæg om de muligheder, vi som familie med Connexin 26 bliver tilbudt og omkring den *sorg vi oplevede da vi to gange blev forældre til et barn med høretab. Første gang var vi ikke forberedte. Og anden gang var Alberte ikke engang tilsluttet CI endnu, og vi var meget uerfarne og usikre på, hvad fremtiden ville bringe.

*Med sorg mener jeg: Når man får et barn, der ikke er som ’forventet’ ,skal man på en måde tage afsked med det barn, man havde drømt om og lære at skabe sig drømme, forestillinger og forventninger til livet med det nye barn, som man har fået. Og det er ikke et dårligere barn, det er bare anderledes end forventet.

Det blev hurtigt en abortdebat

Men ingen nævnte ægsorteringsmetoden, som jeg beskriver. Og de hæfter sig heller ikke i, at jeg faktisk afviste ægsorteringen, fordi vi netop ikke har taget en beslutning om det ene, andet eller tredje. Det er slet ikke sikkert vi skal have flere børn, vi er slet ikke så langt i vores tanker.  

Og så synes jeg bare det er ærgerligt, at man i stedet for at støtte og dele erfaringer, kommer med udtalelser som: ”Du er en forfærdelig mor” og “hvor er det synd for dine børn”.

Det eneste, som jeg ønsker er, at kunne hjælpe andre familier, som er eller har været igennem det samme som os. Det føler jeg bedst at kunne gøre ved at skrive mine ærlige tanker. Håber folk vil tage mine tanker positivt fremover.