Pigerne havde høretab, og vi skulle nu indrette os bedre i forhold til lyttemiljø og akustik. Mennesker med Cochlear Implants (og almindelige høreapparater) vil altid have høreudfordringer i støj, da hjernen ikke på samme måde sorterer i lydindtrykkene som hos normalthørende. Og den udfordring vil altid være der.
Vi skulle minimere støjen (hvor vi selv kan styre den) og skabe et godt lyttemiljø. Vi gjorde således:
- Den største synder: TV’et! Det var simpelthen fra nu af altid slukket i de timer, hvor børnene var vågne. (nu hvor de er ældre, må de gerne se tv, men så foregår der ikke andet imens)
- Opvaskeren og vaskemaskinen kører, når børnene sover, eller når de ikke er hjemme.
- Sluk radioen
- Når vi er hjemme hos familie/ venner (hvor tv eller radio ofte kører i baggrunden), slukker vi eller beder dem om at slukke. Her var min familie meget uforstående og mente, at baggrundsstøj var noget de skulle lære at leve med (øh, NEJ!)
- Vi indrettede os med tekstiler – gulvtæpper hist og her og under spisebordet, lammeskind på spisebordsstolene osv.
- Billeder på væggene var også med til at forbedre lydmiljøet.
- Sluk radioen i bilen og syng sammen i stedet!
Som normalthørende følte jeg mig påvirket af støj
Jeg har aldrig været følsom overfor støj og har aldrig tænkt over den som et problem. Men jeg blev virkelig opmærksom på, hvor meget støj der var omkring os – i et helt almindeligt hjem og overalt . Jeg får ondt i hjertet af at tænke på, hvor generende det må være for pigerne – for alle med høreteknologi, ældre mennesker med høreapparater eller børn med mellemørebetændelse eller væske på ørerne.
Efter vi havde indrettet os rent praktisk, men også mentalt på mindre støj, blev jeg virkelig påvirket af støjen, når den så var der, fx ved større fødselsdage, restaurantbesøg, højtider og andre sammenkomster – jeg blev stille og træt. Jeg blev helt ør i hovedet og havde brug for pauser – og jeg hører altså helt normalt (måske lidt for godt, vil min mand mene). Så det undrer mig, at der ikke er større fokus på at bedre lyttemiljøer i samfundet.
Der bygges konstant nye bygninger, som er designet for øjnene. Visuelle arkitektoniske universer, som vinder priser og prestige. Men hvad med akustikken, hvad med alle de hårde flader der gør det umuligt at opholde sig i rummene?
Vi var for nyligt til at møde i Århus i en ny kommunal bygning med glas mødelokaler vendt ud mod ét stort rum med kig til hinanden. Og jeg kunne bare overhovedet ikke fokusere. Jeg kiggede rundt i de andre mødelokaler, hvor jeg kunne se alt hvad der foregik.
I øjeblikket designer vi bygninger og steder, som gør os skøre!
Støj og baggrundsstøj gør det sværere at fokusere på talen og overhøre, hvad der sker omkring os. Normalthørende børn lærer 90 % af deres sprog ved at overhøre hvad der sker omkring dem, men hvad nu når der er så meget larm? Tænk, hvis alle daginstitutioner, skoler, offentlige instanser og arbejdspladser var optimalt akustik indrettede. Alle de steder, hvor mennesker opholder sig for at få vigtig viden.
Støj påvirker os mere, end vi regner med
Og påvirker direkte vores fysiske og psykiske tilstand. Når du ikke kan høre optimalt, bliver du deprimeret, usikker og indelukket, og hos ældre mennesker har det sammenhæng med demens. At kunne høre er med til at løfte din livskvalitet og din selvtillid.
Selvom vi ikke bemærker støjen, fx fra vej og trafik, påvirker den vores søvn, som er vigtig for, at kroppen kan restituere. Vi bliver stressede og støj øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjertestop. Også selvom vi ikke føler, at den påvirker os.
Læs her: 5 måder støj påvirker dit helbred
Tænk fx på sygehusene med den konstante larm, summen og bibben. Her er søvnen afgørende for patienterne restitution, men grundet støjen føler kroppen sig truet. For ikke at nævne personalet, der befærder sig i den støj dagligt, hvilket øger risikoen for stress og fejl.
Hvad ville der ske, hvis vi designer miljø og bygninger for ørerne?
Det er ikke umuligt, alle materialerne til at at skabe et godt lyttemiljø findes allerede.
Tager man fx skolerne: Børnenes opførsel og koncentration i timerne forbedres sammen med deres faglige resultater. Børnene bliver klogere og vil bidrage positivt til samfundet senere i livet. Lærerne er er roligere og mindre stressede og vil kunne være på arbejdsmarkedet i længere tid.
”Hvis du kan høre mig klart, kan du forstå mig uden at se mig. Men kan du kun se mig og ikke høre mig – det fungerer ikke”
Dårlig akustik i kontormiljøet betyder at, medarbejderne bliver mindre hjælpsomme, nyder i mindre grad at samarbejde, og de er mindre produktive.
I bliver nødt til at se denne film og lytte.
Der bliver sat fokus på, hvor meget vi fokuserer på det visuelle og ikke det auditive, når vi som samfund indretter klasseværelser, hospitaler og andre steder, hvor mennesker opholder sig og får vigtig information.
Vi forældre til børn med høretab kæmper en hård kamp for at få de nødvendige remedier til børnenes skolegang for, at lyttemiljøet bliver optimalt – både i folkeskole, gymnasie og de videre uddannelser. Dette indebærer fx støjabsorberende vægge/lofter samt mikrofon udstyr og måske filtdutter på alle stole. Det er småting, som gavner alle de studerendes udbytte. Men tænk, hvis vi ikke skulle kæmpe så hårdt for det, tænk hvis vi ikke fik afslag på vores forespørgsler, tænk hvis det var en selvfølge at skabe et godt lyttemiljø i alle studie og vidensmiljøer – det ville være win-win!
Der er stadig noget tid til pigerne skal i skole, og jeg er optimistisk 😀
Skriv et svar