Vores piger har høretab, og vi skal indrette bedre lyttemiljø og akustik.
Mennesker med Cochlear Implants (og almindelige høreapparater) vil altid have høreudfordringer i støj, da hjernen ikke på samme måde sorterer i lydindtrykkene som hos normalthørende. Og den udfordring vil altid være der.
For os betød det at vi skulle minimere støj, der hvor vi selv kan styre den. Vi gjorde således:
- Den største synder: TV’et! Det var simpelthen fra nu af altid slukket i de timer, hvor børnene var vågne. Nu hvor pigerne er ældre, må de gerne se tv, men så foregår der ikke andet støjende samtidigt.
- Opvaskeren og vaskemaskinen kører, når børnene sover, eller når de ikke er hjemme.
- Sluk radioen
- Når vi er udenfor hjemmet (hvor tv eller radio kører i baggrunden) beder vi dem høfligt om at slukke. Her var min familie meget uforstående og mente, at baggrundsstøj bare var noget de skulle lære at leve med – nej, bare nej!
- Vi indrettede os med mange tekstiler – gulvtæpper hist og her og under spisebordet, lammeskind på spisebordsstolene osv.
- Billeder på væggene var også med til at forbedre lydmiljøet. Vi investerede også i akustik billeder far Akuart.dk
- Vi hører ikke musik i bilen, i stedet synger vi selv. Sang er nemlig en stor del af vores AVT sprogtræning.
Som normalthørende følte jeg mig påvirket af støj
Jeg har aldrig tænkt, at jeg var følsom overfor støj. Lige indtil at jeg sorterede den fra. Jeg er blevet meget opmærksom på hvor meget støj, der faktisk er omkring os – i et helt almindeligt hjem, i børnehaven, ja … overalt. Jeg får ondt i hjertet af at tænke på, hvor generende det må være for mine piger og alle andre mennesker med høreteknologi.
Efter at have forbedret støj i hjemmet, kan jeg mærke, hvor påvirket jeg faktisk bliver af støjen, når jeg er ude. Det er eksempelvis til fødselsdage, restaurantbesøg, højtider og andre sammenkomster. Jeg bliver simpelthen stille og træt. Jeg havde brug for pauser. Det undrer mig, at der ikke er større fokus på at bedre lyttemiljøer i samfundet.
Der bygges konstant nye bygninger, som er designet for øjnene. Visuelle arkitektoniske universer, som vinder priser og prestige. Men hvad med akustikken, hvad med alle de hårde flader der gør det umuligt at opholde sig i rummene? Store betonflader og glas der reflekterer lyden.
Jeg var for nyligt til et måde i en ny kommunal bygning, som havde glas mødelokaler vendt ud mod ét stort rum med kig til hinanden. Så alle kunne se os og vi kunne se alle andre møder. Og jeg kunne ikke fokusere.
VI designer bygninger og steder, som gør os skøre!
Støj og baggrundsstøj gør det sværere at fokusere på talen og overhøre, hvad der sker omkring os. Normalthørende børn lærer 90 % af deres sprog ved at overhøre hvad der sker omkring dem. Men hvad nu, når der er så meget larm? Tænk, hvis alle daginstitutioner, skoler, offentlige instanser og arbejdspladser var optimalt akustik indrettede. Alle de steder, hvor mennesker opholder sig i mange timer, for at få vigtig viden.
Støj påvirker dig mere end du tror
Støjen påvirker direkte din fysiske og psykiske tilstand. Når du ikke kan høre optimalt, bliver du deprimeret, usikker og indelukket, og hos ældre mennesker har det sammenhæng med demens. At kunne høre løfter din livskvalitet og selvtillid.
Selvom vi ikke bemærker støj fra eksempelvis vej og trafik, så påvirker den vores søvn, som er vigtig for, at kroppen kan restituere. Vi bliver stressede og støj øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjertestop. Også selvom vi ikke føler, at den påvirker os.
Læs her: 5 måder støj påvirker dit helbred
Tænk på sygehuset med den konstante larm, summen og bibben. Her er søvnen afgørende for, at patienterne restituerer. Men grundet støjen føler kroppen sig truet. For ikke at nævne personalet, der befærder sig i den støj dagligt, hvilket øger risikoen for stress og fejl.
Hvad ville der ske, hvis vi designer miljø og bygninger for ørerne?
Det er ikke umuligt, alle materialerne til at at skabe et godt lyttemiljø findes allerede.
Skolerne: Børnenes opførsel og koncentration i timerne forbedres sammen med deres faglige resultater. Børnene bliver klogere og vil bidrage positivt til samfundet senere i livet. Lærerne er roligere, mindre stressede og vil kunne være på arbejdsmarkedet i længere tid.
”Hvis du kan høre mig klart, kan du forstå mig uden at se mig. Men kan du kun se mig og ikke høre mig – det fungerer ikke”
Dårlig akustik i kontormiljøet betyder at, medarbejderne bliver mindre hjælpsomme, nyder i mindre grad at samarbejde, og de er mindre produktive.
Lyder det interessant? Så må du altså se denne TED-talk!
Der bliver påpeget hvor meget vi fokuserer på det visuelle og ikke det auditive. Når vi som samfund indretter klasseværelser, hospitaler og andre steder, hvor mennesker opholder sig og får vigtig information.
Forældre til børn med høretab kæmper en hård kamp for, at få de nødvendige støttemidler til børnenes skolegang. Midler til at forbedre lyttemiljøet i både folkeskole, gymnasie og de videre uddannelser. Det indebærer fx støjabsorberende vægge/lofter, tennisbold spå stole, voksdige på borde, mikrofon, FM-udstyr og måske akustik billeder. Det er småting, som gavner alle de studerendes udbytte. Men tænk, hvis vi ikke skulle kæmpe så hårdt for det, tænk hvis vi ikke fik afslag på vores forespørgsler, tænk hvis det var en selvfølge at skabe god lyd i alle vidensmiljøer – det ville være super win-win!
Der er stadig noget tid til pigerne skal i skole, og jeg er optimistisk. Der kan nå at ske meget.
Skriv et svar