Kalder alle bingohajer!!!

”Gamle Ole 9️⃣0️⃣” er der ikke blevet plads til i Cihas fire nye flotte bingospil, til gengæld har det klassiske bingospil fået et twist, så der er fokus på følelser, modsætninger, rim og Pelle & Ronja, som mange børn kender fra vores bøger.

For alle bingospillene gælder, at barnets koncentration, hukommelse og øvelse i turtagning styrkes, men husk spil først og fremmest skal være en sjov og legende aktivitet – for børn lærer bedst gennem leg, og når de har det sjovt.

Fælles for alle fire spil er, at de kan bruges fra ca. 3-årsalderen, og der kan være 2-6 deltagere med i spillet.

Spillene er udviklet i samarbejde med Rebus Børneformidling med illustrator Lea Letén og psykolog Ina Victoria Haller i spidsen. Spillene produceres i Danmark af Ciha.

 

Bingo med følelser 💑

I dette spil møder børnene genkendelige følelser som fx at være trist, træt, forskrækket, genert og glad. På bingopladerne og brikkerne er følelserne både flot illustreret med ansigtsudtryk og mimik og beskrevet med ord. Spillet kan spilles i 3 forskellige versioner, som forklares i spillevejledningen.

Når I spiller spillet, understøttes barnets:

  • tilegnelse af ordforråd for følelser
  • forståelse for følelser
  • genkendelse af følelser hos andre
  • evne til at udtrykke følelser via sproget
  • forståelse for sammenhængen mellem krop og følelser

Bingo med følelser 189 kr.

 

Bingo med modsætninger 🐘🐭

I bingospillet med modsætninger skal barnet tænke modsat, hvad er det modsatte af fx hurtig, stor eller nat?
At lege og spille med modsætninger sammen med barnet har flere fordele:

  • Når barnet arbejder med modsætninger, styres, udvides og nuanceres deres ordforråd og evnen til at udtrykke sig via sproget trænes.
  • Generelt styrkes barnets kognitive færdigheder, logiske tænkning og sprog.
  • Når barnet forstår og kan gøre sig forståelig overfor andre, bliver det mere interessant for barnet at bruge sproget.

Bingo med modsætninger 189 kr.

bingo med modsætninger

 

Bingo med rim 🐄 👞

Ordleg og rim er både sjove og lærerige, og i dette bingospil skal barnet bl.a. finde ordpar, der rimer. Spillet støtter:

  • sprogudviklingen, for når vi rimer med børn, indlæres betydningen og udtalen af nye ord hurtigere end ved almindelig samtale eller højtlæsning. Når vi rimer, udtaler vi nemlig ordene tydeligere og langsommere, end vi ellers ville gøre.
  • og udvikler barnets ordforråd samt styrker barnets udtale og fonologiske opmærksomhed. Fonologisk opmærksomhed er bevidstheden om de enkelte lyde i ordene, fx i ordet pil, kan man høre lydene ppp – iiiiii – lllll. Undersøgelser viser, at de børn, der er fonologisk opmærksomme, har lettere ved den første læseindlæring, og det kan derfor være en god idé at træne fonologisk opmærksomhed inden læsestart.

Bingo med rim 189 kr.

rim bingo


Bingo med Pelle 
og Ronja 👦👧🏽

Bingo med Pelle og Ronja er et klassisk billedlotteri med motiver fra vores bøger om Pelle og Ronja. Spillet giver ikke bare en sjov spilleoplevelse, men barnet øver sig samtidig i:

  • at kunne lytte opmærksom og associere.
  • at forstå og bruge sproget beskrivende.

Motiverne på bingokort og -plader er særligt udvalgte med henblik på, at opråberen skal bruge mere end ét ord for at beskrive for barnet, hvad der er på kortet, fx Pelle vasker sin mund med en vaskeklud. På den måde hører barnet flere ord anvendt, end hvis kortet blot forestillede fx et hus, en bil eller en kat. På samme måde får barnet brug for flere ord, når det har fået ”bingo” og skal fortælle, hvilke motiver han/hun har på sin spilleplade.

Bingo med Pelle & Ronja 189 kr.

bingo pelle & Ronja

 

Med disse fire sjove og lærerige bingospil er det lagt op til mange timers hygge omkring bordet. Se også vores BINGO PAKKETILBUD MED ALLE 4 SPIL

Rigtig god fornøjelse ☺️

Maria

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.