Blog

8 Sandt eller falsk om mellemørebetændelser

mellemørebetændelse, otitis media, sand og falsk, 8 sandheder om mellemørebetændelse, SOM, AOM

Der er så mange børn, der får mellemørebetændelse i denne årstid og ørelægerne har lang ventetid – ”for fanden”, tænker du …

Her er kendetegnene, som du sikkert allerede kender alt til:
  • Barnet sover uroligt og vågner mange gange.
  • Man er oppe 1000 gange på en nat med et ulykkeligt barn, der græder og græder.
  • Barnet er irritabel og ukoncentreret og leger måske mere alene.
  • Barnet hører dårligt og udtalen er blevet dårligere
  • Barnet bliver hyperaktivt, har svære ved at koncentrere sig og er ikke så nysgerrig
  • Barnet er uopmærksom overfor lyde fra lydkilder uden for synsfeltet og er generelt mere visuel
  • Barnet kan have balance problemer
  • Barnet kan have feber, manglende appetit og øreflåd og har måske lige været forkølet
Jeg oplever mange, som er bekymrede, når deres barn er ramt og de vil gerne have dræn med det samme – men er det nu også en god ide? Og hvorfor må man ikke komme i daginstitution når man har mellemørebetændelse?

Se denne animation om mellemørebetændelse (som er rigtig god). På samme link hører du også ørelægen fortælle, hvad du kan gøre, når barnet har ondt i ørerne

mellemøre, mellemørebetændelse, otitis media, sand og falsk, 8 sandheder om mellemørebetændelse, SOM, AOM

Med de mange mellemørebetændelser, som vi har været igennem, har jeg læst, spurgt og erfaret mig en masse, som er endt ud i følgende “sandt eller falsk”

1. Husk huen, så undgår du mellemørebetændelse

Falsk

Huen kan holde ørerne varme og måske forhindre en ørepine, hvis det er koldt eller blæser. Men huen alene har ingen forebyggende effekt på mellemørebetændelse. Sørg i stedet for, at barnets krop og fødder holdes varme (med fx uld), så en forkølelse undgås. Forkølelse kan forårsage mellemørebetændelse.

2. Alle mellemørebetændelser behandles med antibiotika

Falsk

Langt de fleste mellemørebetændelser forsvinder af sig selv. Man får som regel en opfølgende tid ved ørelægen indenfor 1-3 måneder.

Den bedste behandling er smertestillende behandling hver 6 time.

Ørelægen kan se på trommehindens udseende, om der er infektion og om antibiotika behandling, øre-dråber eller dræn er løsningen.

Med mindre det er et barn med Cochlear implants, som vores Ella. Når man er Cochlear Implant opereret tages det meget alvorligt, når der er betændelse i mellemøret, da dette kan forårsage skader på elektrode og i værste fald give meningitis. Dette skyldes, at der under operationen er boret en kanal i kraniet ind til indre øre og hørenerven, som går videre til hjernen. Derfor bliver vi altid indlagt på børneafdelingen, når der er konstateret mellemørebetændelse. Her får man antibiotika i drop i et døgn og evt. lagt nyt dræn, hvorefter man bliver sendt hjem og fortsætter behandlingen oralt og med øre-dråber.

3. Barnet vokser fra de hyppige mellemørebetændelser

Sandt

Mellemørebetændelser forårsaget af virus og/eller bakterier er en af de mest almindelige infektioner hos børn. Aller højest indenfor det første leveår, ca. 25 %. Det aftager gradvist fra 15 % i andet leveår og 10 % i tredje leveår. (Kilde: Børn og ører, inflammatoriske mellemøretilstande, Mikkel & Jesper Holmelund)

Hvis i har set animationen jeg linkede til, ved i også, at trompetkanalen hos børn er kortere og smallere og den er beklædt med slimhinder. Børns slimhinder reagerer kraftigere end voksnes. Disse slimhinder hæves fx når vi er forkølede, har allergi eller er udsatte for fx røg og herved blokeres udgangen for den væske, der opstår i mellemøret.

Som barnet vokser, vokser øretrompeten også og mellemørebetændelser ophører eller bliver nedsat.

4. Barnet har en hørenedsættelse

Sandt

Når man har væske i mellemøret svarer det til et midlertidigt mildt høretab på omkring 30-40 dB på det pågældende øre. Det lyder måske ikke af meget … Men hvad når jeg fortæller, at almindelig tale svarer ligger på 60 dB? Det betyder altså, at når du taler normalt, vil barnet høre det på niveau med hvisken.

Og så tilføj lige baggrundsstøj fra daginstitutionen. Et almindeligt lokale, uden støjkilder, ligger typisk på omkring 35 dB og en yderligere støjbelastning, som der er i daginstitutioner, medfører at barnet har svært ved at skelne ordene og misser måske lyde som s, t, f og v.

De første 3 år er utrolig vigtige for børns sprogtilegnelse og derfor er det vigtigt, at barnet har adgang til lyd. Derfor er man måske også tilbøjelig til, at behandle med dræn til børn helt ned i 6 månedersalderen, for en optimal sprogtilegnelse. Jo ældre barnet er, når det får mellemørebetændelse, jo mindre påvirkning har det på barnets sproglige udvikling.

Så selvom mellemørebetændelse bare er midlertidig, synes jeg, at der skal tages nogle forbehold støjmæssigt både hjemme og i daginstitutionen, som kan kompensere for høretabet.

Her er eksempler (som vi lever efter hver dag):

  • Undgå unødvendigt baggrundstøj i hjemmet fx opvasker/vaskemaskine bør køre, når barnet sover eller ikke er hjemme
  • Musik og TV bør kun være tændt, når der lyttes aktivt, og bør egentlig undgås.
  • Sid tæt på barnet når i taler sammen eller læser bøger og gå ned i øjenkontakt
  • Giv barnet ro, det vil være ekstra træt pga den øgede koncentration om at lytte
  • Tal tydeligt og dæk ikke din mund
  • Tal én af gangen og gå ikke rundt, mens du taler med barnet

5. Dræn ødelægger trommehinden

Delvist sandt

At få lagt dræn er et lille og ufarligt indgreb hos en ørelæge. Dræn giver øjeblikkelig virkning. Når der ligges dræn laves der et lille snit i trommehinden, som vokser sammen igen. Der kommer her lidt arvæv, men det har ingen betydning.

Lyd får trommehinden til at vibrere, og denne vibration sætter gang i en kæde, som vi til slut opfatter som lyd. Hvis man får lagt dræn RIGTIG mange gange dannes der mere arvæv, som kan gøre trommehinden mere stiv og derfor kan den ikke vibrere ligeså kraftigt. Det giver en forringelse af lyd styrken.

Animation af hvordan dræn ligges

6. Barnet med dræn må ikke bade i svømmehallen

Falsk

Barnet med dræn må gerne bade i svømmehal. Men når der er dræn er der også en indgang til mellemøret og derfor bør man undgå at dykke samt varme spabade, hvor bakterier trives.

Et godt råd er, at bruge et pandebånd, der forhindrer vand i øregangen eller vandafvisende vat.

 pandebånd, pandebånd mellemørebetændelse, ondt i ørerne, bade pandebånd, svømme pandebård

7. Helse medicin og alternative behandlinger virker på mellemørebetændelse

Falsk

Der findes ingen videnskabelig evidens for, at naturmedicin eller alternative behandlinger virker mod mellemørebetændelse.

 

8. Man må ikke komme i daginstitution, når man har mellemørebetændelse

Delvist sandt

Mange daginstitutioner har en regel der hedder, at et barn med mellemørebetændelse ikke må komme i daginstitution. Dette er ikke grundet mellemørebetændelsen i sig selv, men derimod barnets almene tilstand. Et barn med mellemørebetændelse kan kræve ekstra af personalet, hvilket der ikke er mulighed for.

Mellemørebetændelser er oftest forårsaget af forkølelse og bakterier. Søskende udgør den største risiko for smitte af forkølelses virus. Og af samme grund udgør daginstitutionen, hvor der deles legetøj, også en betydelig risiko. Frekvensen af smitte stiger af antal børn pr. Kvadratmeter.  Passiv rygning synes også, at udgøre en risiko, da barnets slimhænder irriteres. Man råder til, at barnet ammes i minimum 4 måneder, da flaske og sut har en negativ effekt. Hvis barnet kun bruger sutten ved indsovning, kan man reducere risikoen for mellemørebetændelse med 30 %

Derfor er de bedste (og måske meget urealistiske) forudsætninger for at undgå mellemørebetændelse følgende:

  • Enebarn
  • Ammet i 4 måneder
  • Passes i hjemmet uden deling af legetøj og sutter
  • Bruger ikke sut
  • Ikke-rygende forældre
  • God hygiejne med sutter og lejgetøj der deles med andre

I kan søge på youtube på den faglige betegnelse ”Otitis media”, der viser hvordan trommehinden ser ud ved normal og inflammatorisk tilstand og hvordan man lægger dræn.  Der er masser af gode videoer, hvis man ikke er så sart

Fagpersoner inddeler mellemørebetændelse i SOM og AOM. Fælles for de to er et undertryk i mellemøret.

SOM defineres som væske og negativt tryk bag en intakt trommehinde uden infektion

AOM defineres som en viral/bakteriel infektion i mellemøret

Kilder:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/sygdomme/mellemoere/mellemoerebetaendelse-akut/

https://blausen.com/da/video/dr%C3%A6n-i-%C3%B8ret/

http://www.cochlear.com/wps/wcm/connect/dk/home/understand/hearing-and-hl/what-is-hearing-loss-/types-of-hl/conductive-hearing-loss

Børn og ører, inflammatoriske mellemøretilstande af Mikkel Holdelund & Jesper holmelund, LEO temabog.

Sådan arbejder vi med Albertes udtale

arbejder med udtale, udtale vanskeligheder, fonologi, udtale, sprog, øvelser, logopædi, talekonsulent, ppr
Udtalevanskeligheder er et bredt område og kan have mange årsager. Derfor er det vigtigt, at du taler med din høre-tale-konsulent/logopæd eller PPR i kommunen, hvis du er bekymret for barnets udtale.

Men alle børn har udtalefejl

De fleste udtalefejl er normale for alderen og forsvinder af sig selv. Professionelle skal vurderes om barnet er fonologisk: Normalt, forsinket (og hvor meget forsinket) eller afvigende.

Udtale vanskeligheder er noget der afviger fra normalen og de omhandler:

  • Fronting
  • Backing
  • Stopping
  • Frikering
  • Nasalering

Alberte ligger mange lyde bagerst i munden. Mest fremtræden er, at hun laver flere konsonanter om til en /g/ lyd.

Vi arbejder med Albertes udtale således:

Først og fremmest får vi tjekket at hendes CI indstillinger er som de skal være, det gør vi ved en tuning på vores audiologiske afdeling. Det er klart, at den lyd der kommer ind er afgørende for, hvad der kan komme ud af munden.

Lytte øvelser. Kan hun høre hvad der lyder rigtigt og forkert?

Lytteleg 1

Jeg viser et billede af en hund og siger så:

Hedder det en … ”Dund”?

Her har jeg to billeder: en sur smiley for ”forkert” og en glad smiley for ”rigtig”, som hun peger på afhængigt af hvad hun tror.

Her laver hun egentlig aldrig fejl, så hun kan sagtens høre forskel på, hvordan ordene egentlig siges korrekt.

Lytteleg 2

Jeg ligger en masse brikker frem på bordet – alle sammen korte ord der starter med S (som er den konsonant vi arbejder med).

fluesmaekker, fluesmækker, sprog øvelser, udtale, fonologiske vanskeligheder, logopædi, høretab, cochlear implants

Jeg siger et ord, langsomt og highlightet, og så splitter jeg det også mere op så hun har lettere ved at imitere /s/ fx ssssss-æbe

Nu skal Alberte lytte efter hvilket ord det er jeg siger.

Hun har en fluesmækker, som hun skal smække den rigtige brik med, og den får hun så. Ella er også med i legen og de får lov at tage brikken, hvis de har ramt rigtigt. Så det er et spil om, at få flest brikker.

Lytteleg 3

Hånddukken der spiser de rigtige udtalelser af ordet. Albert lytter efter og siger til når ordet er udtalt korrekt, så får hun lov at give brikken til dukken, som spiser den. Her bruger vi igen de samme brikker som ovenfor.

Imitation/gentagelse

Når jeg er sikker på at hun kan lytte og forstå lydene kan vi gå i gang med at imitere og træne udtalen.

Det kan vi gøre på flere måder og det er egentlig kun fantasien der sætter grænser:

Snak: Vi snakker om de brikker vi har leget med i lytte øvelsen – jeg modeller og hun imiterer


Baner: Vi laver en hoppe bane. Hver gang man hopper skal man sige sssss + en vokal. Sådanne baner kan laves på utallige måder: tape på gulvet, tegne med kridt udenfor, lav en bane med puder eller tæpper osv.

Print ark: Vi har nogle ark med tegninger/foto som Alberte synes er fede (fx My Little Pony og lign.) og linjer med sss + vokal flere gange efter hinanden. Her finder vi en sjov figur, som Alberte hopper med fra ord til ord mens hun siger ordet. Vi skiftes til at gøre det.

Postkasseleg: Her har jeg skrevet nogle kort (egentlig er det bare, så jeg selv kan huske hvad jeg skal sige. Men det er også sundt for Alberte at se hvordan bogstaver ser ud og at de skal læses). Jeg modellerer det der står på kortet, Alberte gør det samme og får lov at komme kortet i postkassen. Simpelt og sjovt.

Det er vigtigt for mig at sige, at Alberte synes det her er sjovt. Det er en leg for hende og ikke øvelser eller træning.

Er der så fremskridt?

Ja!

Men det tager tid. Og i takt med, at sutten er lagt meget mere på hylden er det også blevet bedre. Det er også svært for mig, at høre fremgang i det spontane sprog, da jeg er sammen med hende hver dag. Heldigvis kan vores talepædagog hos PPR høre fremskridt.

Alberte er bestemt opmærksom når hun ikke udtaler korrekt. Jeg siger ofte til hende, at jeg ikke forstår hvad hun siger (selvom jeg egentlig godt kan), men fordi jeg gerne vil have at hun koncentrere sig om, at tale laaaaangsomt og være opmærksom på hvad hun siger.

Hun har haft rigtig store problemer med at sige sut (but) og far (gar). Den er hun helt med på og hun forsøger virkelig, at sige det korrekt og de lykkedes også nogle gange.

____________________________________________________________________________________________________

Jeg er egentlig ikke så meget for, at børnene bruger iPad. Men nogle gange er der undtagelser med en voksen på sidelinjen. Vi leger også med følgende apps:

Disse apps vil jeg skrive mere om i et senere indlæg.

Tips til at vælge godt sprog-legetøj

tips: sådan vælger du godt legetøj, sprog leg, legetøj, pizzaleg, pizza fest, pizzafest

Det er et meget forventet og magisk øjeblik, når barnet kommer med sit første ord.

For os har der været mange magiske sprog-øjeblikke; den første imitation, den første pludren, det første rigtige ord, første gang med en 2-ords sætning og 3-ords sætning osv.

For nogle børn er det ret nemt at lære at tale. For andre er det en kamp. For de fleste børn kan der gøres mere for at hjælpe – og det kan gøres gennem sammenspil, leg og teknikker ( fx AVT metoden).

Før børn lærer at snakke, lærer de at interagere, smile og grine, efterligne, bevæge sig, turtagning, lege lege som titte-bøh og komme med meningsfulde lyde som familien kan forstå.. Hvis ord endnu ikke er udviklet, skal du fokusere på alle disse præ-verbale færdigheder, når du leger med det lille barn.

Hvordan kan man spotte legetøj, der er godt for barnets sproglige udvikling?

Når du bruger legetøj til at engagere og motivere dit barn, skal du kigge efter det, som kan fastholde deres opmærksomhed og nysgerrighed. Det skal være motiverende og opmuntre til problemløsning og kreativ tænkning.

Tips til at finde legetøj, der kan styrke barnets kommunikation

Her er mine erfaringer. Erfaringer som jeg har fået gennem vores AVT- vejledning og den praktiske “træning” af vores egne børn

  1.  Undgå legetøj der bruger batterier.

    Dette er vigtigt, ikke kun fordi at batterier er dyre og tit skal skiftes, men fordi stille legetøj giver barnet mulighed for selv at komme med lyde, mens de leger.

    Jeg skal indrømme, at vi har brugt legetøj, der kunne sige lyd, dengang pigerne lige var opereret. Dette var for at gøre dem opmærksomme på lyd og en fælles opmærksomhed “Ej hør!”

  2. Legetøj der giver børnene mulighed for at tænke kreativt.

    Tænk på legetøj, der kan leges med på flere måder eller kan bruges sammen med andre stykker legetøj til nye formål.

  3. Legetøj der inspirerer børn til at være aktive.

    Se efter legetøj, der opfordrer til at bruge kroppen aktivt ved fx at skubbe, trække, kaste, hoppe, danse, lave skøre ansigtsudtryk mm.

  4. Legetøj der opfordrer børn til rolleleg.

    Se efter legetøj, der giver børn mulighed for at efterligne de rutiner, som de deltager i eller observerer i hverdagen. Lad som om i  spiser, sover, har slået sig, bader, laver aftensmad, gør rent, handler ind og snakker med andre. Alt dette er med til at udvikle sprog, tillid og meget mere.

Billigt og simpelt legetøj der styrker sproget – her er mine favoritter

Allerede før vi startede CIHA webshopen,  var jeg ret begejstret for legetøj fra brandet Melissa & Doug.

Jeg fandt deres legetøj motiverende for børnene og der var mange muligheder i samme stykke legetøj. Derudover synes jeg, at pris og kvalitet var fornuftig. Vi har brugt rigtig mange produkter fra brandet i sprogarbejdet med vores piger, bl.a. rollelegs tilbehør som rengøringssættet, indkøbskurv, madsæt samt stable og sorterings legetøj, som vi har brugt meget ved linglyds-tjek.

Her er tre af mine favorit stykker legetøj og hvorfor:

Stable klodser

Det bedste ved at stable et tårn er at vælte det. Hvis barnet er for lille til at stable tårnet så hjælper du mens du involverer barnet i at tælle. I kan sige BOM eller BANG når tårnet vælter og det er nemt for barnet at imitere. Evt med en remse: 1, 2, 3 .. BOM. Sig “IGEN” eller “MERE” og stabel igen tårnet, på den måde lærer barnet om ord for gentagelser.

Se også vores bygge-tårn sang med træklodser (den kan også bruges med stable klodserne). Her skal barnet time, hvornår det er OK at vælte tårnet. Det kræver auditiv opmærksomhed og forståelse af rytme i sangen.

Der er mange måder, at lege med denne type legetøj på.

Er det et større barn kan i snakke om farver på klodserne og om størrelser.

I kan også snakke om forholdsord: i, ovenpå, under mf. “Kan du sætte den ved siden af” “Kan du sætte den bagved” osv. Dette udvikler barnets forståelse af rumlige relationer og ordforråd.

Med klodserne kan man også lege gemmeleg med forskellige ting. Her kan i bruge turtagning “din tur” og “min tur” og skabe et overraskelses element under klodserne.

Læs om og se sprogtrænings video med sorterings bondegården 

Så, med denne type legetøj kan du stable, tælle, spille, farvegenkendelse, størrelse og tilknytte alt det sprog der er muligt. Eksempler på legetøj af denne type 👇👇👇👇

sortering, bygge, bondegård stables med dyr, stable bondegår, bondegård med dyr, mootrik, kognition, høre, tale, sprogtræning, auditory verbal therapy, avt, ciha    stableklodser, klodser, tårn, sprogudvikling, problembaseret læring, motorik, sprog

Dyre- og bondegårds magneter 

Få styr på alle dyrenes lyde! Med disse magneter kan I få styr på meningsfulde små-lyde, som er vigtige for sprogudviklingen – fx lyde som “åh-ah” “grrr” eller “Kuk-kuk”. Med bondegårds magneterne og dyre magneter kan i øve dyrenes performationer som: “muh”, “mæh”, “øf”, uh-uh” og traktoren siger måske “brum-brum”. Brug en magnetisk tavle i køkkenet, og giv barnet en nogle opgaver mens du fx forbereder aftensmaden.

Du kan også bruge magneterne sammen med stable klodserne. Her kan I lave en gemmeleg.

Brug den lille kasse som magneterne leveres i og præsenter magneterne én af gangen, auditivt før visuelt. Nu kommer der en ko: “Hej ko”. Giv den til barnet, som sætter den på tavlen. Til slut kan i tage ét dyr af gangen og sige “farvel ko” og ligge på plads i kassen igen. Her lærer barnet om hej og farvel.

Herudover kan i tegne et landskab på tavlen, som barnet kan placere dyrene i. Tegn fx en indhegning, en savanne, et træ og en sø. Her handler det om, at kategorisere alle dyrene i deres rigtige miljø: hvilke dyr kan svømme i søen, hvilke dyr kan klatre eller bo i træet, hvilke dyr flyver i luften osv.

Når i har tegnet på tavlen, kan du også give instruktioner om hvor barnet skal placere magneterne ved brug af forholdsord. De kan placeres  i cirkler, eller i forhold til en streg eller i landskabet: Hunden er ved siden af hesten, koen står på linjen, aben er oppe i træet, skildpadden er nede i vandet.

Brug også magneterne som en stencil, som i kan tegne omkring, farvelægge og klippe ud. Mens i maler dem kan i snakke om tillægsord (stribet, blød, prikket, plettet), hvordan dyret ser ud og hvilke farver den skal have.

Måske er det også på tide, at alle dyrene skal sove. Snak om hvor de sover og put dem alle sammen ved at sige “shhhhh”, “godnat”, “Sov godt” og vend dem fx bare om.

I kan også gemme dyrene rundt omkring i et mørkt rum og finde dem ved hjælp af en lommelygte. Her handler det om, at kalde på dyrene “koooo, hvor er du?”

Du finder magneterne her 👇👇👇👇

træmagneter, magneter, dyr, høretabs legetøj, legetøj sprog, sprog legetøj, høretab, cochlear implants, høreapparater, dyremagneter, kategori leg, performativer træmagneter, magneter, dyr, høretabs legetøj, legetøj sprog, sprog legetøj, høretab, cochlear implants, høreapparater, dyremagneter, kategori leg, performativer

Ringeklokkehus med dukker og nøgler

Dette hus er en af mine absolut favoritter. Jeg synes det er super motiverende og spændende og der er læringsmuligheder for flere aldre. Derfor har det sit helt eget indlæg, hvor jeg beskriver hvilke legemuligheder der er med det. Det kan du læse lige her

Ringeklokkehuset med nøgler, dukker og ringeklokker anbefales egentlig først til børn i alderen 3-5 år. Men jeg synes bestemt det er relevant til meget yngre børn – under den voksnes medvirken selvfølgelig.

Faktisk faldt jeg for netop dette hus, da vores vejleder brugte det i AVT vejledningen af Alberte, da hun næsten lige var blevet tilsluttet lyd. Hun blev tilsluttet 23 dage efter hendes 1 års fødselsdag, så hun har ikke været mere end et år og nogle måneder da vi legede med det.

Huset har 4 forskellige dørklokker, med hver deres unikke lyd. Det med at ringe på en dør, og åbne er noget som barnet kender. Ringeklokkerne kan bruges, når barnets auditive opmærksomhed skal trænes. Tryk på ringeklokken og se rigtig overrasket og glad ud mens du peger på øret: “Hør, jeg hørte noget” “Hørte du det også?” “Hvad hørte du?”.

Hver side og dør er unik med dejlige illustrationer, farver og tal. Ligeledes er de fire tilhørende dukker, som matcher dørenes farver. Hver dør har også en lås med hver deres unikke nøgle. På hver nøgle står der et tal, som igen skal matches til den rigtige dør.

Bag ringeklokkehusets fire døre er det oplagt at gemme andre ting, når i skal styrke sproget. Gem fx 4 ting der starter med /s/ hvis det er det i lige nu har fokus på. Snak om hvad der mon gemmer sig bag døren “Hvad tror du der er bag døren” “Måske er det noget der er stort?” “Måske er det noget farligt?” Dette styrker barnets evne til at forestille sig, undre sig og tænke. Samtidig styrkes ordforrådet for fx tillægsord

Snak om de farver og former, der er på huset – firkanter, trekanter, rund, oval.

Styrk ordforrådet og sætningsdannelse med ord som: “Banke banke på” “Kom ind” “Farvel” “Goddag” “er der nogen hjemme”. Modeller først og lad barnet imitere det du gør.

Du finder ringeklokkehuset lige her 👇👇👇👇

Træ hus ringklokker og nøgler. doorbell house, lytte legetøj, hus med dukker, legehus, høretab, høretræning, cochlear implants, høreapparater

TIP: Når du leger med dit barn, og gerne vil have det til at imitere: Brug ord og sprog der er lige lidt over dit barns ekspressive evne (det barnet kan sige).

Hvis dit barn endnu ikke er begyndt at sige ord, kan du fokusere på enkelte meningsfulde lyde, i stedet for lange sætninger. Hvis barnet kan nogle ord, kan du bruge to- eller treordssætninger i kommunikationen.

Reducer de spørgsmål, du normalt stiller. Giv i stedet barnet de ord, som barnet mangler i øjeblikket. Barnet husker bedre ord, når de bruges i en kontekst.

Hvis dit barn har høreudfordringer og du er i tvivl om barnets mål, bør du snakke med din AVT-vejleder. Herudover står vi altid klar til, at hjælpe dig med at finde motiverende og alderssvarende legetøj til dit barns behov. Send mig en mail på rikke@ciha.dk

Guiden til et større ordforråd

guiden, boglæsning, sprogvindue, sprog, ordforråd

Forældre til normalt hørende børn måske har ikke den samme indsigt og forventninger til barnets sprog. Man har måske den holdning, at det kommer af sig selv.

Og det gør det måske også, men hvad nu hvis man kunne give børnene et endnu stærkere fundament for deres fremtid? Måske denne guide kan være et skub i den rigtige retning. 

Hos nogle børn er der sprogforsinkelse eller andre problemer. Disse børn har særligt brug for den tidlige indsats.

Studier viser også, at de børn der er dygtige sprogligt fra en tidlig alder klarer sig bedre i voksenlivet, både socialt og fagligt.

Når man taler om barnets sprog og ordforråd, tænker mange automatisk på navneord (æble, bold, giraf, bil osv.), og hvad de forskellige ting hedder. Ordforråd er dog meget mere end det. Ordforråd dækker også andre ordklasser og semantiske kategorier såsom:

  • Udsagnsord: spise, gå, hoppe, sove, lege osv.
  • Tillægsord/adjektiver: lang, stor, beskidt, høj, rød osv.
  • Forholdsord: under, i, på, ved siden af, bagved osv.
  • Bi-ord/adverbier: op, ned, ud, ind, rundt, hurtigt osv.
  • Ord for ikke-eksisterende: væk, tom, slut, osv.
  • Ord for gentagelse: mere, igen osv.
SPROGVINDUET 0-3 ÅR

Forældrene er den vigtigste kilde til barnets sprog. Det er os, der er sammen med dem flest timer.

Børnene lærer i “sprogvinduet” sprog ved at efterligne. Børnene hører en hel masse ord, og det kan være på alle mulige sprog. Hjernen lærer i denne periode at sortere og kategorisere de lyde til et sprog. Derfor ser man tit helt små børn, der mestrer 2-3 sprog og veksler mellem dem uden problemer, netop fordi de har lært det i så tidlig en alder – dét er sgu cool! Gid den læring blev ved hele livet.

Børnehavebarnet

Når børnehave barnet har et stort ordforråd, snakker det mere, bruger flere ord og tør i det hele taget at bruge sproget. Det betyder også at det leger bedre og danner flere legerelationer og selv tager initiativ til leg. Når dét barn starter i skole, er det parat til at lære, fordi de allerede har stiftet bekendtskab med ord og bogstaver og ikke mindst det at lytte, at koncentrere sig, at vente på tur, den fælles opmærksomhed og at tage i mod fælles beskeder.

Det er logik, at barnet skal have en masse lytte erfaring før det selv producerer ord. Derfor skal du, som forældre snakke rigtig meget til, med og omkring dit barn – og nej, TV tæller ikke med.

FAKTA! 90 % af normalthørende børns ordforråd kommer gennem overhøring. 

Her er den så. En guide til alle forældre – de forældre til børn med udfordringer, de forældre til  helt almindelige børn og de forældre der vil give børnene et stærkt fundament for deres fremtid. 

Guiden til et større ordforråd:

  • Snak til og med det helt lille spædbarn, selvom det virker skørt. Og nej, du skal ikke bare ævle derud af, det skal også give mening i sammenhængen. Så snak meget og snak rigtigt!

  • Fælles opmærksomhed og se-tricket*

  • Sæt ord på det barnet gør samt oplevelser og følelser fx Hvorfor er bamsen mon ked af det? Dette udvikler barnets empati og Theory of mind.

  • Sang, rim og remser

  • Vær en aktiv og nærværende forældre

  • Læs bøger … mange bøger, hver dag

  • Hav passende forventninger til barnet, så det hele tiden udvikler sig

  • Stil åbne spørgsmål, der får barnet til at tænke.

  • Tal klart og tydeligt i langsomt tempo og mange gentagelser.

  • Giv barnet tid til at svare. Tæl gerne til 10 eller 15

  • Begrund dine handlinger: Jeg vasker tøj, fordi … Vi laver mad, fordi …

Forudsætningen for en helstøbt, vellykket sprogindlæring er nærværende og ægte kontakt mellem barnet og den voksne, med vægt på ovenstående.

*Se-tricket handler om at snakke om objekter, som barnet kan se og opfatte lige nu og her. Det kan barnet forstå og forholde sig til.

Læs mere om se-tricket og analysen bag


TIP!
Da pigerne havde fået tilsluttet lyd på deres CI og de skulle begynde at lære at lytte havde vi simpelthen liste over, hvad alting i hjemmet sagde. Alle ting og alt legetøj havde deres egen lyd, det gjorde det nemt for børnene at imitere og en ensartethed fra alle vi voksne omkring barnet. Lydene behøver ikke umiddelbart give mening.

Her er et eksempel på en liste (dog på engelsk)

Tuning af Albertes Cochlear Implantater

tuning, cochlear implants, droptest, linglyde, høretab, døv, ud af stilheden

Når jeg hører ordret ”tuning” tænker jeg på en knallert der kan køre liiidt mere end den må. Det er ikke lige dét der sker, når vi er til tuning med Alberte (og Ella også for den sags skyld).

Tilslutning af Cochlear implants

Når barnet er blevet Cochlear implant opereret går der ca. en måned uden lyd. I denne måned skal såret hele og have ro. Derfor må barnet ikke bruge sine almindelige høreapparater som hidtil og er derfor helt uden lyd. Det var nok værre for os end Alberte og det gjorde ondt på mig, at vi fejrede hendes et års fødselsdag uden lyd.

I den måned i stilhed, kom lillesøster Ella til verden.

Da Ella var tre dage gammel drog vi alle fire afsted til Audiologisk klinik, hvor Alberte skulle have tilsluttet lyd på hendes CI’er. Det var med blandende følelser, for vi vidste ikke hvilken reaktion vi ville få fra hende. Dengang hun fik sine almindelige høreapparater fik vi den dejligste reaktion fra Alberte, der smilede og lyste op.

Her ser i videoer fra Albertes tilslutning. Her er hun 1 år og 17 dage gammel og hun hører med sine Cochlear Implants for første gang.

Jeg elsker den her video, hvor Alberte reagerer på musikken fra bamsen. Jeg bliver helt varm om hjertet! Med hendes almindelige høreapparater kunne hun høre musikken og dansede til den (hvor meget af den hun kunne høre, ved vi ikke). Det er så lille en ting for mange mennesker, som tager dét at høre forgivet. For os var det bare kæmpe stort. 

Der skrues meget langsomt op for lyden, da det er en overvældende forandring for barnets hjerne. Vi brugte resten af dagen på, at ligge mærke til Albertes reaktioner på lyd. Allerede dagen efter tog vi afsted igen, hvor der blev justeret for lyden.

Hun reagerede ikke synderligt og det var faktisk først efter tre ugers tid, at vi fik klare reaktioner på lyd i hjemmet. Den første tid var vi jævnligt til tuninger, for at finde det helt rigtige niveau for hende. Og vi startede samtidig op i AVT-undervisning – tror det var 14 dage efter tilslutning – hvor vi hun skulle lære at imitere og bruge lyde selv, fx sige en lyd for at få noget.

I kan læse mere om tilslutning her

Hvad sker der ved en tuning?

Jeg var lidt bekymret for indstillingerne af Albertes Cochlear Implants. Børnehaven havde også bemærket, at hun talte højere og tit råbte, og det samme gjorde hun herhjemme.

Når vi er ved tuning, kobles Albertes Cochlear Implants til computeren via en ledning i batteri-delen. Hun testes nu med lyde, der rammer flere forskellige frekvenser i taleområdet og vi observerer hendes reaktioner. Vi kan ikke høre, hvad hun hører.

Hjemmefra har vi siden Alberte var lille trænet/leget droptest. Det har vi gjort med henblik på, at hun skal kunne medvirke aktivt i netop tuningen. Her skal hun tage en ring op til det øre, som der testes på, og når hun hører lyden, skal hun placere ringen på stolpen – hun må ikke placere den, hvis hun ikke har hørt noget. Vi mistænkte at hun havde et favorit-øre. Men det var bare fordi hun ikke var motiveret til at deltage i begyndelsen.

Se varer der er gode til droptest (og linglydstjek)

Alberte er nu 3 år og hun medvirker flot i drop-testen. Jeg leger med samtidig, men jeg hører ikke det samme som hende, så jeg afventer og ser hvad hun gør. Mens denne test laves, kan hun ikke høre andre lyde og derfor kan vi ikke tale sammen.

Konklusion: Der blev skruet lidt op for hendes indstillinger og jeg har endnu ikke oplevet at hun råber.

Hun er rigtig træt efter en tuning. Hun har været meget koncentreret og hendes hjerne er så og sagt blevet ”æltet”. Derfor er hun aldrig i daginstitution efter tuning. I starten gik vi til tuninger hver halve år. Nu hvor hun er 3 år gammel er der tuninger en gang om året.

En lommelygte med to sprogstimulerende øvelser

lommelygte, cirkus lommelygte, sprogtræning, sprogstimulering

Ja, det lyder måske lidt tosset.  Vi har lært at se muligheder for sprogtræning i alt hvad vi gør.

Sprogtræningen er en del af vores livsstil og hverdag – fx inddrager jeg gerne børnene i at ligge tøj sammen. Her snakker vi om ejefald, mens vi ligger tøjet sammen – mors, fars, Ellas eller Albertes. Samtidig læres der også om at kategorisere. Tøj er ikke bare tøj. Der er strømper, bukser, skjorter, bluser osv. Og de skal selvfølgelig også inddeles i hver sin bunke.

Nå, tilbage til den sprogstimulerende lommelygte. Jeg giver jer to sprog stimulerende øvelser

✅ Øvelse 1 – Sprogbad

Nu er det vinter og det bliver hurtigt mørkt. Derfor behøver jeg ikke gøre så meget for, at gøre rummet mørkt og rammerne for lommelygten bedre. Lommelygten vi bruger anbefales til børn på 4+ år, men sammen med en voksen mener jeg, at den kan bruges til langt yngre børn – som vores Ella på 2 år.

Vi slukker lyset og ligger os på gulvet på pigernes værelse eller går op i vores soveværelse og hygger med dyner. Lommelygten vi bruger har 3 forskellige historie hjul, som alle har et cirkus tema med flotte farver og figurer.

Det er logik, at børn skal have en masse lytte erfaring for at udvikle og udvide deres sprog. Derfor starter jeg med at sprogbade pigerne, ved at fortælle historier ud fra billederne – det handler også om den auditive opmærksomhed og den fælles opmærksomhed.

Når jeg er færdig med at fortælle er det børnenes tur. Nu er vores børn jo kun 2 og 3 år, så jeg hjælper dem, når de går i stå eller mangler ord. Som oftest gengiver de hvad jeg har sagt, hvilket jo også styrker deres auditive hukommelse

Denne øvelser styrker børnenes ordforråd, sætnings dannelse og barnets fantasi og histoire fortælling. De lærer endvidere om den fælles opmærksomhed, auditiv hukommelse og turtagning. Samtidig har vi en hyggelig stund sammen, som skaber nærvær og tryghed og børnene har min fulde opmærksomhed.

✅ Øvelse 2 – Navneord og forholdsord

Jeg synes, at denne øvelse kan være relevant for børn helt ned til 1 års alderen.

Når vi ligger eller sidder i det mørke rum er der masser af ting omkring os, som vi kan sætte ord på.

Når man skal udvide det lille barns ordforråd, starter man altid med navneord. Samtidig træner vi også den auditive opmærksomhed. Måske det også er en fordel af rummet er mørkt, så bliver barnet mere udfordret til at vælge hørelsen frem for synet? hmmm

Nå, vi lyser rundt på ting i rummet. ”Hvad er det?” hvis barnet kan svare, er det vigtigt at give barnet god tid (10 sekunder) til at svare. Hvis ikke barnet kan svare, kommer du selv med svaret ”En dør”! Forvent gerne at barnet imiterer dig. Her hører barnet også sætningen “Hvad er det?” mange gange og bliver bekendt med selv, at kunne stille netop dette spørgsmål.

I kan fokusere på at finde ord indenfor samme kategori, og derved lære barnet lidt om kategorisering – fx ting i et rum: væg, loft, dør, vindue, gulv, gulvtæppe, lampe eller møbler: seng, sofa, skab, stol, bord osv.

Hos det større børn, der har helt styr på navneord, kan i styrke barnet i forholdsord. Dette er fx relevant for vores piger på 2 og 3 år.

Her starter jeg med at lyse over sengen, under skabet, ved siden af bamsen. Når jeg lyser rundt i rummet spørger jeg pigerne: ”Hvor lyser jeg nu?” Hvis de kan svare – FEDT! Hvis de ikke kan svare, svarer jeg for dem og når de har hørt forholdsordene nok gange, vil det lagres i deres ordforråd og hukommelse – igen handler det om lytte erfaring.

Faktisk snakker vi også om begrebet fordi … Han er bange, fordi løven kommer.

 

✅ Egentlig er der også en øvelse 3 – Rollelegen

Lommelygten har tre skiver med cirkus historier og er ideel til en biograf leg. Skriv eller tegn sammen med børnene biograf billetter, hvilket styrker barnets tidligere læse og skrive færdigheder.

Lad børnene indtage roller i legen – den der styrer lommelygten, den der tager i mod billetter, den der fortæller historien og dem der er gæster i biografen. I rollelegen styrkes barnets sociale færdigheder og der kommer en masse spontant sprog fra børnene, som også lærer af hinanden.

HUSK, der findes sprogstimulering i masser af helt almindeligt legetøj og hverdags situationer, det handler bare om at spotte det. Heldigvis hjælper jeg dig gerne med gode ideer her på CIHA 😄

👉 Køb cirkus lommelygten her
👉 Køb biograf æsken med eventyr tema her

Hvor meget kan hun høre?

høretab, hørelse, cochlear implants, blog, hørele, CI, døv

Dét spørgsmål har jeg fået utallige gange. Og jeg har efterhånden udviklet et par standard svarmuligheder, afhængigt af hvem der spørger.

Det var faktisk et spørgsmål, der gjorde ondt i starten. Måske fordi jeg selv var usikker på, hvor meget kunne hun egentlig høre? Og jeg havde måske endnu ikke helt accepteret, at mit barn havde et høre handicap (det er noget der er kommet med tiden).

Det er både familie, venner og fremmede der stiller os spørgsmålet.

Hvor meget kan hun høre?

Det er egentlig ikke så simpelt et spørgsmål..

Hvor meget kan hun høre uden høreapparater?
Hvor meget kan hun høre med almindelige høreapparater?
Hvor meget kan hun høre med Cochlear implantater?

I virkeligheden kan vi ikke svare på om du og jeg hører ens. Hvorfor? Fordi vi hører med hjernen.

Nu hvor pigerne bruger Cochlear implantater, har jeg nogle “standard” svar klar når folk spørger: “Hvad er det?” eller “hvor meget kan hun høre?”

Man kan også hurtigt mærke om folk spørger fordi de bare er nysgerrige eller fordi de oprigtigt er interesserede.

Jeg kan egentlig godt lide, at folk spørger ind til pigernes CI’er. Jeg vil meget hellere have, at de spørger os direkte i stedet for at stå og diskret hviske eller pege (Jep, I see you 😝)

Det lange svar

For vores familie familie og nære venner. Og de har spurgt og fået svar mange gange, det kan være ret svært at forstå.

Jeg vil gerne have at de mennesker omkring os forstår, at det faktisk er et alvorligt handicap, der skal tages hensyn til. Det er mit indtryk, som børnene bliver ældre og klarer sig godt, at man tager let på tingene fordi høretabet bliver mindre synligt.
Uden deres CI er de døve. Begge piger har en lille rest hørelse, men ikke nok til, at de (med almindelige høreapparater) ville kunne høre alle aspekter af talesproget og derved lære at tale. Uden høreapparater vil de kunne høre en græsslåmaskine eller et fly.

Med deres Cochelar Implants hører de alt. Men det er en anden lyd og det bliver aldrig en normal hørelse som vi kender den, den er langt fra så nuanceret – men for pigerne er det helt normalt.

Der hvor pigernes ”fejl” ligger er i de små hørehår/sansehår der ligger i øresneglen (cochlea). Det er så lille-bitte, at det ikke kan ses på en scanning. Men det kan fastslås ud fra målinger og gentest, som pigerne har fået lavet.

En normal Cochlea har mange tusinde sansehår fordelt på minimal plads. Når vi hører lyd fra det ydre øre ➡ mellemøre ➡ indre øre, skabes der svingninger i disse sansehår, som sender besked til hørenerven, som sender videre til hørecenteret i hjernen der opfatter lyden og agerer på den.

Da pigerne var fostre har de manglet et enzym, der har gjort, at disse sansehår ikke er vokset. Derfor kan lyd signalet ikke sendes videre til hørenerven. Man kan kalde det en ”kortslutning”.

Med de tusindvis af sansehår skabes et meget nuanceret billede af lyd – det er mange hår. Med pigernes Cochlear implants har de 22 lyd elektroder. Det lyder ikke af meget sammenlignet med tusinder. Men når børnene opereres i så tidlig en alder, lærer hjernen at lukke huller. Lidt ligesom når vi læser en tekst (den har tit floreret på facebook), hvor der mangler eller nogle bogstaver er byttet om, men vi formår stadig at læse teksten korrekt.

De er opereret i så tidlig en alder, mens hjernen danner flest nervebaner, at deres hjerne er mere modtagelig for ændringer. Var de opereret senere i livet, ville de formentlig ikke have samme udbytte.

CIerne kan ikke lave samme sortering i lyd og baggrundsstøj, som vores normalthørende ører og hjerner helt naturligt frasorterer. Derudover har pigerne udfordringer med at høre på afstand. Det er derfor vigtigt, at der tages de hensyn, som vi (som forældre) beder om – fx sluk baggrundsstøj!

Er det en normal hørelse? Nej og det bliver det aldrig
Kan de høre? Ja. De kan høre og de kan tale. Vi kan kommunikere og de kan kommunikere med hele verden omkring dem. De har alle muligheder åbne.

sansehår i cochlea
Sansehår i Cochlea / øresneglen

Det korte svar

Som vi giver personer, vi ikke er så tætte med eller fremmede der er nysgerrige.

Hun kan høre alt! (Det siger jeg mest af alt fordi, jeg ikke vil have at folk skal have ondt af os og jeg vil ikke have at de bliver dømt på baggrund af deres handicap. De er så meget mere end hørehæmmede)

Hun har bare svært ved at høre, når der er meget støj eller på afstand. Faktisk hører hun godt, at det kan være svært for hende at sortere i alt den lyd og derfor skal hun koncentrere sig ekstra meget for at lytte – og det gør hende selvfølgelig lidt ekstra træt og udsat.

Børne-svaret:

Hun kan høre alt med hendes super høreapparater!

Da hun var lille baby kunne hun ikke høre, men så fik hun dem her, og nu kan hun høre ligeså meget som dig – er det ikke sejt?

Har I et godt svar parat, når I bliver spurgt?

Fælles opmærksomhed og et par andre strategier

Noget af det første vi stiftede bekendtskab med, da vi fik et lille barn med høretab, var begrebet: FÆLLES OPMÆRKSOMHED. 

Alberte var ikke mere end 6 måneder og vi havde kontaktet PPR i kommunen, fordi vi gerne ville igang med nogle øvelser og vi ville gerne vide hvad vi skulle gøre for at hjælpe vores barn godt på vej. Det virkede til, at man var i ingenmands-land indtil barnet blev CI-opereret (det er der heldigvis kommet nye retningslinjer for)

Hvad betyder det “fælles opmærksomhed” så?

Det er en tæt kontakt med dit barn, som er en afgørende forudsætning for udvikling af barnets sprog. Den gode kontakt er vigtig for læring, da børnene lærer sprog – ikke blot ved at lytte – men ved at være en del af samtalen.

Vi arbejdede med den fælles opmærksomhed fx sådan:

Først kigger mor på bolden
Så kigger barnet på bolden
Til sidst kigger sammen på bolden og snakker om den

Snak alt hvad du kan om bolden – hvordan ser den ud, hvordan føles den, hvad kan den…

Læs mere om Fælles opmærksomhed: http://vpt.dk/dagtilbud/kommunikation-mimik-gestik-kropssprog-og-faelles-opmaerksomhed 

fælles opmærksomhed
Din fysiske placering i forhold til kommunikationen med barnet

Når vi taler til og med vores børn, styrker vi barnets ordforråd fra en meget tidlig alder. Det kan virke meningsløst at tale til sit barn, når man ikke ved hvor meget (eller lidt) det overhovedet hører med sine høreapparater. Men lyd, er lyd – og det auditive område i hjernen skal stimuleres, for at man senere får godt udbytte af sine Cochlear Implants.

Når du er en engageret og støttende forældre giver du næring til barnets hjerne og skaber et stærkt fundament for udvikling.

Det anbefales altid at man er ansigt til ansigt med sit barn, således barnet kan aflæse dit udtryk. Fx sætter du dig eller ligger dig overfor barnet.

MEN, har barnet høretab anbefales det, at man lærer barnet at stole på sin hørelse og lære at lytte.

Derfor placerer man sig altid ved siden af barnet eller med barnet på skødet og skærmer munden så mundaflæsning ikke er muligt. Fx sætter du dig ved siden af barnet så din mund er tæt på barnets ører. Jeg går faktisk stort set altid på hug, når jeg snakker med mine (og andres) børn.

Høretab eller ej, med din fysiske placering indikerer du, at du er klar til at kommunikere og det bliver lettere for barnet at kode dig.

HUSK! Når du mindsker brugen af øjenkontakt, er det en afgørende faktor, at barnet mærker nærvær – fx ved at sidde på skødet og få masser af kram og kys (hvem elsker ikke det :-)).

Snak, snak, snak og snak så lidt mere .. 

En  anden super stærk strategi, og som vi har taget til os 110%, er at snakke og sætte ord på handlinger. Også selvom det er et lille barn, der endnu ikke kan så meget. Her er spise og skifte situationer oplagte snakke-muligheder:

”Nu skal vi have en ny ble”
”Ble ble ble, hvor er duuu?” ”Her er du!”
”Den skal på din numse”

osv ….

Eller hvad jeg selv gør:

”Nu vasker jeg mine hænder, vaske vaske vaske”

”og så skal de tørres i håndklædet, tørre tørre tørre”

Gentagelser, gentagelser og flere gentagelser.

Men, som alt i livet, er der selfølgelig en balancegang mellem at det er dig der styrer eller om det er på barnets initiativ. Hvis det er et lille barn, kan du bare sætte ord på hvad barnet gør “Nu tager du ranglen” “Ih, den rasler, kan du høre det?” osv.

Den unaturlige lange pause. 

Når vi kommunikerer er vi vant til, at der ikke er en lang pauser mellem spørgsmål – nok ikke mere end et par sekunder. Ellers går det hen og bliver akavet.

Men jeg har virkelig lært, at når vi arbejder med børn, skal de have tid … masser af tid ..

Latenstiden er længere hos børn og det skal lige ind og vende, før det kan bearbejdes. Derfor er det faktisk utrolig vigtigt at du venter 10 – ja måske 15 – sekunder før du bryder ind. Ved at give pause og se forventningsfuldt på barnet, vil du opdage at det kan sige og kommunikere (mimik, kropssprog og pludren) mere end du lige regner med.

At afvente barnet er særlig vigtigt, når de har fået CI. Det er en ny hørelse, og det er som om at (kun i starten) det bare tog lidt længere tid.

Det er egentlig ret simple strategier og det var ikke vanskeligt at implementere i vores hverdag – og måske gør I det allerede?

Inspiration fra bogen ‘Dit barns sprog’ af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh. En skide god og praktisk bog, der guider dig til, hvordan du støtter dit barns sprog. Sprog, leg og læring hos børn fra 0-6 år.

Sorteringssæt med bondegård og dyr

Bondegård, gård, sortering, matching, avt, tal, dyr, størrelser, tom, væk

Når jeg leger (læs: sprogtræner) med børnene bruger jeg altid AVT-strategier – og gør det nok egentlig helt ubevidst, fordi vi har arbejdet med det så længe.

I onsdags havde jeg en agenda for eftermiddagens aktivitet, jeg ville gerne lege med bondegårdene og dyrene.

Jeg hentede pigerne i børnehave og vuggestue og i bilen på vej hjem gjorde jeg dem allerede opmærksomme på, at vi skulle hjem og lege med bondegårdene og dyrene. Jeg spurgte dem også, om de ikke ville hjælpe mig med at finde dem, når vi kom hjem. På den måde præsenterede jeg dem auditivt før vi skulle lege. (Strategi: Auditivt før visuelt)

Da vi havde fået tøjet af, spurgte jeg igen pigerne ”Hvad var det nu vi skulle lege med?” og Alberte på 3 svarer ”Bondegården” og sammen med lillesøster Ella finder de den frem. Her bruger de den auditive hukommelse, da vi ikke har set bondegården endnu. Det lærer dem at stole på deres hørelse og udvikler den auditive hjerne.

Med dette stykke legetøj er der øvelser til flere niveauer. Hvis du er i tvivl om hvilke mål og strategier der passer til dit barn, skal i tale med jeres vejleder.

Bondegård avt guideline, avt vejledning, bondegård med dyr, sprogtræning, sprogstimulering

Imitation og afvent …

Hvis barnet er ny i AVT arbejder i helt sikkert med navneord og dyrenes performativer, hvor barnet gerne skal imitere dig.

Gem alle dyrene i en AVT-pose og benævn gerne dyrene auditivt først, én efter én, og giv barnet mulighed for at imitere. Brug ord og performativ/lyd, eller benævn kun med ord og vent, så barnet har mulighed for at byde ind med det tilhørende performativ.

Fx ”Nu kommer der en ….. KO! Den siger MUH” Afvent at barnet imiterer med ”Ko” eller ”Muh”

Turtagning og eje stedord

Nu kan i skiftes til at stille bondegårdene op på række.

Din tur – min tur

Når alt er stillet op, kan i synge en sang fx ”Jens Hansen havde en bondegård”.

Det udvikler færdigheder ift. at deltage i sang: rokke til sang, bruge syngende stemme, begynde at time når der skal være en handling (ved at lytte til sangens handling). Barnet kan også deltage i auditory closure (hvor du holder et stop i sangen, og barnet udfylder – giv gerne god tid)

 

Tællefærdigheder og matching

Det er oplagt at tælle æskerne – der står tal over dørene og tal på dyrene. I kan tælle bondegårdene, dyrene eller de ting i kan se på bondegårdene . blomster, vinduer osv. Den voksne modellerer først og hjælper herefter barnet i gang. Brug en syngende stemme når du tæller. Lad gerne barnet imitere et tal ad gangen efter dig.

Her lærer barnet at tælle, som en remse. Og ved remsen læres der også auditory closure, hvor barnet afslutter remsen med fx at sige det sidste tal 1-2——3!

Der lærers også om størrelser – lille, mellem, stor

Ella, som er 2 år, matcher tal fra dyrene med tal på bondegårdene. Hun matcher også dyrene med billederne. Faktisk er hun så dygtig, at hun (nogle gange) kan genkende tallene fra hinanden og sige tallet korrekt.

TIP til de yngre børn: hvis der skal arbejdes med en mindre talmængde, f.eks. 3, gemmes de overskydende æsker og dyr væk.

 

Lære om ikke-eksisterede begreber

Gem dyrene inde i klodserne/æskerne.

Sig f.eks. ”Koen er væk. Hvor er koen? Er koen bag stalden? Er koen inde i stalden?” Sig ”Der var koen!”, når du kan se barnet får øje på den.

Gentag og lad også barnet gemme tingene.

Barnet lærer at forstå eller benævne: ”Hvor er…?” og ”Der er…”. Samt lære ord for ikke-eksisterende begreber: væk, tom, forsvundet. Der arbejdes også med forholdsord: bag, under, ved siden af, på, i.

  

AVT-inspireret guide udarbejdet Af Jeanette Hølledig Mikkelsen, Audiologopæd, LSLS Cert. AVT. © CIHA, 2017

 

Det første møde med vores nye livsstil

I går sad jeg og pigerne og kiggede videoer af dem, fra de var små. De synes det er sjovt, at se.  Videoer fra før de fik CI og også efter. Det var et glædeligt gensyn, men også et gensyn med dem klump jeg altid havde i maven. Gud, hvor virkede det hele bare uoverskueligt dengang …

Jeg er meget klogere i dag – heldigvis.

Og så glemmer man i øvrigt hurtigt.

På videoerne ligger jeg nu meget mærke til pigernes produktion af lyde, hvad de kunne sige – eller måske mere, hvor dårligt deres sprog egentlig var.  Jeg husker, at vi flere gange tænkte ”Det er op ad bakke det her!”

På en (af de utallige) videoerne af Alberte, der næsten er 2 år slår det mig, at hun faktisk ikke var vanvittigt god, selvom vi var mega begejstrede dengang. Hun satte for det meste sætninger sammen med 2 ord. Hvorimod jeg nu sammenligner med, hvor Ella er i dag (lige fyldt 2 år) og hun laver sætninger på 3-4 ord og med næsten perfekt udtale.

Jeg er overbevist om at nogle af grundene var:

  • Alberte var vores første barn.
  • Vi var nye i alt det her AVT.
  • Vi var bekymrede og måske lidt usikre
  • Da hun blev tilsluttet CI og vi gik i gang med AVT vejledningen var vi lige blevet forældre for 2. Gang – vi var sindssygt pressede (se bare billedet, hahaha) 
  • Og så var vi i vanvittig søvnmangel, faktisk hele Albertes første år med AVT. Som jo var det eneste år med AVT fra en certificeret vejleder – dengang.

presset mor, nyfødt, døv, høretab

Dengang vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente.
Hvad kunne et normalthørende barn egentlig sprogligt kontra Alberte? Det er virkelig svært ikke at sammenligne. Og jeg gjorde det hver gang jeg hentede hende i vuggestuen. Og så var der ingen ældre søskende, der (konstant) kunne stimulere hendes lytte erfaring og sprog.

I dag synes vi hun er vanvittig sej! Hun snakker og snakker og har et kæmpe gå-på-mod.

Hun har problemer med udtale og jeg, per automatik (ja jeg er nok lidt AVT skadet) gentager bare alt hvad hun siger. På den måde hører hun, hvordan det udtales korrekt og jeg sikrer mig at vi har forstået hinanden og andre har forstået hende. Jeg håber snart vi kommer dertil, hvor fremmede vil forstå hele hendes sætninger. Men, herre gud, hun er jo også kun lige fyldt 3 år. 🙂

Lillesøster med høretab – en byrde eller en gave?

Men med Ella er det næsten kommet naturligt. Vi var i gang med AVT fra hun blev født og hun fik det ind sammen med modermælken.  OG så har hun jo Alberte. De leger sammen dagen lang, de snakker sammen, de kommunikerer, de spejler sig i hinanden. Og jo jo, de skændes skam også 😉

Selvom vi gerne havde været foruden Ellas høretab – for vi vil jo alle, vores børn det bedste – så har det nok været en gave for de to piger.

De har noget sammen, som vi andre aldrig vil forstå.

De er søstre og vil gennem livet have de samme udfordringer (hvad angår hørelsen) og de kan næsten ikke være født tættere på hinanden.

Når Jens og jeg ikke er her, har de hinanden.

Sport, skole, veninder – når der er noget der er svært, fx hvis de ikke kan høre noget, er det altid nemmere at være to.  De kan snakke om de udfordringer de har med hørelsen og det gør mig glad.

AVT metoden er en livsstilsændring.

Som alle livsstilsændringer er det svært i starten. Men vi ser nu – selvom pigerne faktisk kun har haft CI i henholdsvis 2 og 1 år – hvilket udbytte det giver.

Leg er dit barns kerneaktivitet. Det er her, det giver mening at lære. Du kan planlægge lege og du kan lege spontant. Begge dele kan give masser af læring og være fyldt med ord.

AVT  metoden er en undervisningsmetode der bruges til børn med høretab. Den stammer fra udlandet, men Danmark blev opmærksomme på de gode resultater og tog den til sig.

Målet med AVT metoden er, at barnet med høretab skal udvikle et alderssvarende talesprog.

FAKTA: Man hører med hjernen! Og derfor er det netop hjernen der trænes når barnet har fået den bedste høreteknologi. Barnets hjerne er mest plastisk de første år. I disse første år danner hjernen flest nervebaner til de områder der stimuleres. Derfor er den auditive stimulering afgørende, hvis man arbejder mod et alderssvarende tale-sprog.

Vi laver i princippet ikke AVT øvelser på bestemte tidspunkter og det er heller ikke meningen at man skal.

Man skal tænkte det, som en måde at være sammen med sit barn på i hverdagen. Som sagt en livsstil, hvor vi har sat en masse sprog og lyd ind. Vi leger sproget ind og her kommer AVT vejledningen ind i billedet – her bliver du nemlig vejledt i hvordan du leger sproget ind med ”øvelser”/lege der matcher barnets alder og sproglige niveau.

I AVT undervisningen får forældre inspiration til, at lære og lege med barnet med henblik på at lære samt en baggrundsforståelse hvorfor gør vi sådan

Nogle af grund principperne i vores nye livsstil er

  1. Snak alt hvad du kan. Sæt ord på handlinger og følelser – dine egen og barnets
  2. Syng masser af sange
  3. Stil spørgsmål efter barnets alder. Fx stiller jeg ikke Alberte (3 år) spørgsmål, som jeg allerede kender svaret på. Stil oprigtige spørgsmål.
  4. Sid tæt på barnets øre
  5. Minimer baggrundsstøj
  6. Vær opmærksom på barnets signaler – har det brug for en pause?
  7. Brug syngende stemme eller skiftende stemme
  8. ”Sid på hænderne” – fang barnets opmærksom via lyd. Peg ikke.
  9. Brug ikke tegn – det styrker den visuelle sans.  Der er selvfølgelig undtagelser.
  10. Hav høje forventinger

Den auditive sans er afgørende for talesproget

Forældrene er de centrale roller og skal i dagligdagen arbejde ud fra de mål og øvelser, som barnets AVT vejleder opstiller.  Det kræver et stort engagement fra forældre og familie til barnet. Og det er super hårdt ….. lige indtil …. I ser resultater 😀

Børn er aldrig ens.
Deres høresituation er aldrig ens.
Derfor er vejledningerne heller aldrig ens og målene for det enkelte barn vil variere. Derfor kan jeg ikke give jer et indlæg der hedder ”Alderssvarende sprog: Sådan gør du” selvom jeg gerne ville.

AVT vejledningen kan virke uoverskueligt, da det ofte indeholder mange øvelser og man fylder på …
og fylder på …
og fylder på barnets udvikling.

Det kan være udmattende og de lange lister kan virke som en uendelig dårlig samvittighed.

Men, du når det, du når.

Og når der er stille perioder, går i bare tilbage i AVT meddelelserne og tager fat på nogle af de punkter du synes mangler lidt opmærksomhed. Vi har været der.

Bare rolig. Når barnet får taget hul på sproget, giver det hele mening og I har fået en ubeskrivelig nær relation – som også styrker barnets selvværd og gå-på-mod.

Læs om grundprincipperne i AVT her http://www.hoeretab-info.dk/smaaboern/avt-auditory-verbal-therapy/

Og så kommer resultaterne

Jeg er begejstret for de resultater AVT metoden har bragt vores to piger. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvis alle forældre gjorde sådan – altså også dem til normalthørende børn – så tror jeg, der ville være flere børn, som er SÅ klar når de starter i skole. Som kan kommunikere og styrke sociale relationer og som klarer sig bedre i det voksne liv.

Måske er et godt sprogligt fundament og gode kommunikative evner faktisk nøglen til et harmonisk barn?